Tag Archive | flytte

Er det dig vi mangler?? Ledige stillinger

Hjælp med at dele dette indlæg alle de steder, I kan komme i tanke om!

Vi mangler håndværkere på Christiansø. Og da vi er så glade for at bo her, synes jeg at alle andre også skal have mulighed for at opleve det. Det er så nok ikke helt en mulighed. Men hvis man er maler, VVS’er, stenmand eller tømrer, er muligheden for at opleve ø-livet til stede.
Det er ikke fordi vi skræmmer folk væk, at vi mangler så mange lige nu. Der er til gengæld fundet penge til at oprette et par nye stillinger, og så er der alm udskiftning.

Da øerne ikke er større end de er, og det kan være svært at opfinde en masse nye jobs, så skal ægtefællen være indstillet på at en fuldtidsstilling kan være svær at have. Men hvis man lige slår koldt vand i blodet, så kommer der jævnligt nogle småjobs, der skal besættes. Hvis man har børn under skolealder, er der ikke noget pasning, men der er andre børn under skolealder, så der er legekammerater og andre voksne hjemme i dagtimerne. Der er som ægtefælle også mulighed for at blive en del af brandberedskabet. Vi er en del kvinder efterhånden, og for mig har det været med til at flytte nogle grænser, som var tiltrængt.
Nu er der sikkert nogle, der straks tænker at så er det for dyrt at bo på Christiansø, at økonomien ikke kan hænge sammen. Men der skal man huske, at vi er ejet af forsvarsministeriet, så vi betaler ikke kun statsskat. Det er en væsentlig detalje at have med, når der skal kigges på den økonomiske side af det at bo på Christiansø. Vi spinder ikke guld på det, men ø-skatten gør, at vi har råd til at bo her og også tage på ferier.

Vi har boet her i snart 5 år, så det kan være svært at huske helt, hvordan vi havde det i starten, men det kan du læse om i Processen fra stillingsopslag til ansat En af de første dage skrev jeg om En dag fyldt med begivenheder Generelt er vi gode til at tage imod nye. Og der er en masse traditioner, som gør, at man hurtigt kommer ind på folk. Det kan du læse mere om i bl.a Karneval og  Adventsfest – og andre traditioner i december

Hvis du har fået lyst til at prøve ø-livet, kan du kigge nærmere på stillingsopslaget HER

Jeg håber, at det har vakt din interesse. I stillingsopslaget står, at man kan ringe til vores souschef. Men hvis man har lyst til at høre mere om, hvordan det er at være ægtefælle til en håndværker på Christiansø, kvinde i brandberedskabet, hjemmegående eller noget helt andet, så kontakt mig her på bloggen, på min mail hejkring@gmail.com eller på mobil 53539526. Hvis jeg ikke lige tager telefonen, så er jeg måske ude at guide, men læg en besked eller send en sms, så skal jeg nok svare.

I sidste uge var en del af administrationens ansatte på personaletur til folkemøde. Her foreviget foran øens tjenestebåd Elephanten.

Nyt køkken

I starten af december fortalte jeg, at Vi er flyttet. Det har hele tiden været meningen, at der skulle laves nyt køkken. Men ikke lige i december. I januar pillede Flemming noget af det gamle ned, så der var tid til at lave evt reperationer inden det nye køkken kom. Hvis du ikke har set billederne fra den weekend, kan du se dem HER.

Nu er vi så endelig ved at være kommet på plads i vores nye køkken. Det er småting, der mangler – håndklædeholder, emhætte osv. Det holdt hårdt mens det stod på, men som med så mange andre ting, så glemmer man hurtigt det kedelige og mindre sjove, når tingene fungerer. Og sådan bliver det også med vores køkken.
Undervejs havde vi flyttet alle vores køkkenting ind i stue og spisestue, så der var en smule kaotisk, og vi rendte rundt og ledte, når vi manglede noget. Vi blev ret gode til at komme igennem forhindringsbanen uden skader.

Noget vi ikke havde planlagt så godt var madlavningen. Alle der har prøvet at få nyt køkken, ved at det kan være noget af en udfordring at lave mad samtidig. På Christiansø har vi så heller ikke mulighed for nogen form for take away. Heldigvis havde vi fået den nye ovn sat op, så vi kunne købe nogle færdigretter, der bare skulle i ovnen. Der var bare lige det ved det, at købmandens frysere skulle skiftes, så der var ved at blive tømt ud og blev ikke købt nyt hjem. Det betød, at der stort set ikke var noget at vælge mellem. Heldigvis havde vi mulighed for at bruge Karlas køkken nedenunder. Men de få gange vi gjorde det, blev det til et være rend på trapperne, fordi alle tingene skulle hentes ovenpå. På trods af udfordringer fik vi da noget at spise hver dag.

Vores nye køkken er blevet lækkert. Vi er meget glade for det. Der var dog en lille kommunikationsbrist, da vi skulle til at finde plads til alle tingene.
Det er ingen hemmelighed, at det er Flemming, der laver mest mad i vores familie, og det er mig der bager mest. Så det er Flemming, der har mest at sige i indretningen. Da han så peger på en skuffesektion med tre skuffer og siger, at “der kan du have dine bageting” bliver jeg glad og tænker “fedt, så kan jeg have det hele i køkkenet”. Mens han er på arbejde flytter jeg  mine bageting på plads, efter de har været forvist til loftet siden vi flyttede. Da Flemming kommer hjem, opdager han, at vi ikke har samme definition på ordet “bageting”. Jeg tænkte straks på sprøjteposer, tyler, forme, dimser og dippedutter. Flemming tænkte derimod på mel, sukker, kakao osv…
Men vi endte da med at blive enige og har måske fundet de rigtige pladser til tingene.

I morgen holder vi housewarming kl 15. For alle jer der ikke lige har mulighed for at komme, får I lige et par billeder af køkkenet her.

Vi er flyttet

Julen nærmer sig med hastige skridt, og Mads er kommet hjem på juleferie. I år skal vi holde jul hjemme i vores nye lejlighed. Vi bliver “kun” os 6, så det bliver en rolig jul i år. Ungerne ville gerne have haft besøg, men nu må vi se, om der er nogen, der har lyst til at tage turen til Christiansø næste år.

Efteråret har ud over en tur til Israel budt på en flytning, et autismekursus og i sidste weekend en tur til Jylland. Vi var så heldige at mine forældre kom til Christiansø og passede børnebørn mens vi tog til Høje Taastrup og blev klogere på autismen. Inden vi byttede, nåede vi næsten at komme på plads i vores nye lejlighed på den anden side ad Gaden. Min yndlingsvæg med alle familiebillederne kom op igen. Og der er heldigvis plads til flere billeder, så vi udvider nok snart.

De hylder, som Flemming selv har lavet incl. beslag, er også kommet op at hænge igen. Luna kan ikke lide dem, men jeg er helt vild med charmen og den hygge, jeg synes, det giver med gamle ting.

Når nu mine forældre kom og havde taget bilen med til Gudhjem, fik vi lov til at låne den. Det gav mulighed for at tage i IKEA af flere omgange. Så først i Malmø på vej mod kursus, i Høje Taastrup lige efter kurset og så også lige i Malmø på vej mod Ystad. Det var godt vi havde lånt en bil, for den blev godt nok fyldt op…

Vi er så heldige at få hjælp fra forskellige. Da det kun lige var over på den anden side ad Gaden, gjorde vi ikke så meget ud af at pakke ting ned. På et tidspunkt siger en af hjælperne, at det er den mest kaotiske flytning hun nogensinde har været med til😂😂 Men indrømmet, det var temmelig kaotisk. “Find noget du kan have nogle ting i, fyld op, gå over og sæt det på det ene værelset på loftet”. Flemming var ellers ved at udtænke forskellige måder at flytte på. Bl.a noget med et stillads i Gaden og et transportbånd fra det ene vindue til det andet – begge lejligheder er på 1.sal. Men vi endte med den hårde måde og tog trapperne hver gang.

Selvom vi efterhånden er ved at være på plads med mange ting, så er der nogle ting, der ikke kan komme helt på plads før vi laver nyt køkken i starten af det nye år. Så vi har stadig et rum, der ser ca sådan ud. Men vi skal nok nå det inden næste jul!!

Noget af det, vi har valgt til ved at flytte, er baghaven og to skure. Det kan godt være, at vi ikke har udsigten over vandet mere, men jeg føler mig overbevist om, at det at kunne gå lige ud i en have opvejer manglen ved udsigten. Lige nu er den ikke så interessant at kigge på, men fra vores bagdør ser det sådan ud.

Vi glæder os til at have mulighed for at spise i haven uden at skulle slæbe alt op i vores anden have hver gang. Og så er Albert ret begejstret for at kunne smutte op over klipperne, når han skal i skole. Det sparer ham nok for et helt halvt minut😄

Jeg vil så gerne – eller noget om stress

Lige nu sidder jeg med denne udsigt…eller det gør jeg ikke mere, vel, men da jeg startede det her indlæg gjorde jeg. 

Det er gråt og blæsende udenfor. Vandet er stadig skønt. Det er ca 10 grader nu, så ikke sådan rigtig koldt, men koldt nok til at det begynder at prikke i huden. Blomsterne er fra kirken i søndags, hvor Flemming var kirketjener. Albert leger med et gæstebarn, Victor er lige smuttet ned på havnen, så lige nu ånder alt fred.

Det her indlæg har luret i baghovedet i de sidste par uger. Jeg har skrevet det før, men gør det igen nu…jeg vil så gerne skrive mere fast på bloggen. Jeg har faktisk et mål for mig selv om at skrive mindst to gange om ugen, og gerne mere. Jeg vil gerne have, at der er liv i bloggen, og jeg synes, at der sker så mange ting her på lille Christiansø, som jeg gerne vil fortælle om. Det er bare ikke altid, at tiden eller overskuddet er til det, og det ærgrer mig! Indlægget er ikke skrevet for at få en masse medlidenhed, men for at give et billede af, hvordan vores liv også er.

Grunden, til at der igen har været lidt stille herfra, er, at min stress igen har stukket sit grimme hoved lidt for langt frem. Siden vi flyttede er jeg helt klart blevet bedre til at tage det i opløbet og passe bedre på mig selv, vælge nogle ting fra. Men nogle gange er det bare ikke en mulighed. Den her gang har det været ret slemt. Jeg har kæmpet for at komme ud af sengen om morgenen, jeg har ikke magtet berøring fra hverken mand eller børn, krav fra børnene har udløst tårer, min krop har været i total alarmberedskab og bare lyden af en sms har fået mig til at fare sammen og være tæt på at græde, jeg har haft åndenød og sitret indeni, når jeg gik i seng om aftenen, hvis jeg havde været for meget ude blandt andre.

Hvad har så udløst det, og hvorfor fik jeg ikke stoppet op i tide? Jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke ved det, men jeg ved det jo godt. Jeg har haft langvarig stress on/off gennem de sidste mange år. Mentalt er jeg altid i en eller anden form for alarmberedskab. Jeg ved aldrig, hvornår jeg kan slappe helt af. Victor har stort set ikke været i skole i år, og han bruger mig ret meget, når jeg er hjemme. Så der, hvor jeg ellers plejer at have ro på og få ladet lidt op, er jeg på og har antennerne ude for at afkode Victors humør, så jeg kan være forberedt på, hvilke krav der kommer, om jeg kan guide ham igennem at gøre det selv, eller om han ikke er i stand til det den dag. Nogle gange er det så små ting, som at han er sulten, men ikke ved hvad han vil have. Så må jeg lave noget og håbe på, at jeg har ramt rigtigt. Hvis han er meget presset risikerer jeg, at det ryger på gulvet. Og nej det nytter ikke at skælde ud, selvom man får lyst til det. Når Albert så kommer hjem fra skole, skal hans humør også afkodes og konflikter forebygges. Nogle gange er der ingen problemer, andre gange skal der fysiske kræfter til.
Oveni det, som jo bare er hverdag for os, har der været alt det, jeg skrev om i mit sidste indlæg med Lunas skade, kursus på Bornholm og flytning. Ingen af tingene er noget, jeg kan ændre en hel masse på. For Victor giver en flytning en masse uro og det reagerer han på. Han vil faktisk ikke flytte, så hans værelse har vi slet ikke rørt endnu. Reolen med drengenes tøj skulle vi egentlig bruge i vores nye skur, men det var slemt nok for dem at vores tøj kom til at ligge på gulvet, så vi venter med at flytte på deres tøj, til vi ikke kan trække den længere. 

I morgen skal vi være klar til at sejle kl 14.00, og jeg har ikke pakket noget som helst endnu. Vi tager 12 dage til Israel, og vi glæder os til at komme ned i varmen. Jeg håber, at det hjælper lidt på det hele at komme væk i et par uger og tænke på noget helt andet. Få nogle gode oplevelser sammen med hele familien og en masse d-vitaminer helt gratis.

Nu skal det ikke lyde ynkeligt det hele, for i det store hele er ungerne gode til at hygge sig sammen for tiden. De vil tit gerne hinanden og inviterer til fællesskab. Det er dejligt at opleve, at der trods konflikter og diagnoser er kærlighed mellem dem – men jo ikke hvis man spørger dem. Men et billede fra i går bekræfter det

Tak fordi du læste med. Nu vil jeg indstille mig på ferie, varme og hygge med familien💜

Når ældsten flytter hjemmefra

I april sidste år snakkede vi meget om, om vi skulle sende ansøgning til håndværkerstilling på Christiansø. Vores ældste dreng, Mads, var meget med i snakken, da jobbet og flytningen ville indebære, at han skulle flytte hjemmefra i en alder af 14 år. Så siden vi blev ansat, har vi vidst, at Mads snart skulle flytte. Nogle måneder inden havde Mads sagt, at han ville gå på Mentiqa til han var færdig med 9. og så på efterskole i 10. Derfor ved vi også, at det er det rigtige for Mads at komme tilbage til sin gamle skole. Som jeg tidligere har skrevet om, så skal han flytte ind hos min storebror og familie i Odense, hvilket vi er meget glade for. Det bliver spændende at se, hvordan det bliver. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver godt. Og så kan det også være, at Mads finder ud af, at det ikke kun er forældrene, der er mærkelige, men at andre voksne kan sige de samme ting og stille de samme krav 🙂

I lørdags tog vi afsted fra Christiansø. Lidt mærkeligt, selvom han jo stadig kommer hjem mange gange, men første skridt til at flytte, og de fleste af hans ting var pakket ned.

20140805-170423-61463066.jpg

En time tidligere lignede han ikke en, der snart skulle afsted med en masse ting

20140805-170516-61516675.jpg

Vel ankommet i Odense med alle børn – bl.a. yngsten der faldt i søvn 2! gange på turen. Først i bussen til Rønne sidst på eftermiddagen

20140805-171254-61974919.jpg

Og sidst på aftenen i toget. Men det er mere forventet, da vi først ankom i Odense kl 23.40.

Søndag blev der ryddet op, snakket tegninger, fætre/kusine hyggede sig, og ellers gjort helt klar til mandag morgen. De tre små blev afleveret hos bedsteforældrene i Brejning. Victor kunne ikke vente, så han tog selv toget og blev hentet i den anden ende

20140805-171742-62262024.jpg

Mandag gik vi for alvor i gang. Det er ikke nogen hemmelighed, at Flemming har trukket det største læs. Men jeg lavede trods alt mere end Mads

20140805-171928-62368379.jpg

En vigtig detalje var at fylde hans værelse med kærlighed

20140805-172057-62457715.jpg

Værelset beboer var ikke vild med det, men det hjalp, da han fik at vide, at der skulle gipsplader udenpå 🙂

I løbet af ugen nåede vi også en hyggetur, hvor vi bl.a. var ude og spise uden forstyrrende søskende. Det er nu også rart når børnene bliver større, og man kan have en fornuftig samtale med dem.
Det blev også til en snak med Mentiqa om rengøring, skole-hjem samtaler, hvem der skal ringes til hvornår osv. Det nytter jo ikke rigtigt at ringe til forældrene, hvis knægten ryger på skadestuen 😉

Onsdag tog vi til Brejning og hentede møbler til værelset. Og endelig kunne vi sætte dem på plads torsdag. Det var længe ventet for Mads. Men hvor er det blevet godt. Hele ventetiden værd.

IMG_4138.JPG

IMG_4139-0.JPG

I dag er vi så taget til Brejning. Mads blev i Odense, så nu har vi sagt farvel til vores ældste, der er flyttet hjemmefra. Det skete stille og roligt og uden tårer. Men lur mig om ikke der bliver fældet et par stykker i morgen, når vi vender snuden mod Christiansø.

Vi flytter rundt

Victor har haft værelse ovenpå, men har ikke været specielt vild med det. Han har sovet i soveværelset stort set hver nat, hvilket ikke er et problem for os 😉 Og om dagen har han heller ikke rigtig brugt det.
Albert har haft værelse ved siden af køkkenet, men er jævnligt smuttet op på Victors værelse.

Så nu har vi besluttet, at vi prøver at bytte deres værelser.

Det er en større process, skulle jeg hilse og sige. Desværre har jeg ikke nogen før-billeder, men det rodede en del hos dem begge. Og de har begge en del Duplo og alm. LEGO. Først blev Victors værelse tømt og gjort rent. Så skulle Alberts ting derop og indrettes. Victors ting var mellemlandet omkring og på spisebordet, og da vi nåede spisetid, måtte det midlertidigt ind på Alberts gamle værelse.
Hvis man går efter devisen om at det skal være skidt før det bliver godt. Og hvis meget skidt ender med meget godt, så bliver det her rigtig rigtig godt…hold da op et kaos vi var ude i på et tidspunkt!!

Men nu er de på plads og sover sødt i deres egne senge, på deres nye værelser

20140302-213639.jpg

20140302-213737.jpg

Som det kan ses, så er de taget i brug og begge er glade 🙂

Jeg har ikke glemt bloggen

Slet ikke! Jeg tænker faktisk på den flere gange dagligt. Men den sidste tid er gået med at være forkølet – to gange på en uge!!! Aldrig! Sket før!!! Mads har været syg. Han kom hjem fra skole kl 8.45 i mandags og sov til kl 16.50. Victor hoster og snotter, og Albert er begyndt at hoste. Og så har vi haft travlt i den kommende lejlighed.
Som planen er nu, rykker vi ind i løbet af weekenden 😀 Vi glæder os til at komme helt på plads, men også til at komme tættere på de andre.

Jeg har taget en masse billeder, så jeg skal nok skrive senere. Lige nu er det bare stadig lidt bøvlet, da det foregår på iPhone. Det er blevet for koldt til at sidde nede ved biblioteket med iPad.
Men et par billeder skal I nu have 😉

20130927-222442.jpg

20130927-222527.jpg

20130927-222617.jpg

20130927-222717.jpg

God weekend derude 🙂