Arkiver

Mellem os på Bornholm

okt14

På TV2 Bornholm er der et program, der hedder “Mellem os”. Forskellige aktuelle personer er i studiet til en lille snak. 1/10 blev Vesterlund 5 år, og i den forbindelse var indehaveren og en af de unge inviteret i studiet, for at fortælle om Vesterlund, og hvad det er de kan.

Hvis I er nysgerrige efter at vide lidt mere om, hvad Vesterlund, som Victor er tilknyttet, er, så se med HER 😊

På billedetur med Victor

maj25

En dag i starten af april ville Victor ikke i skole. Det er ok. Han styrer ret meget selv, hvornår overskuddet er til skole, og hvornår andre ting fylder for meget. Og hvis der er nogen, der sidder og tænker, at det skal han da ikke selv have lov til at bestemme, så spørg mig om det. Jeg kommer gerne med en uddybning til dem der vil vide mere om det😉 De fleste dage, når der ikke er overskud til skole, er han hjemme på sit værelse det meste af tiden. Men den her dag, ville han gerne ud at gå en tur i det gode vejr. Egentlig havde jeg en del andre ting, jeg skulle lave, men da det er en sjældenhed, at Victor vil ud at gå, gik jeg med.

Og jeg må indrømme, at jeg faktisk godt kan forstå, hvorfor han gerne ville ud at gå. Vejret var smukt og stille og vi fik begge nogle ret gode billeder.

Her ved Svensons brønd

Og ved Bielkes

I nogle rockpools så vi nogle meget små mærkelige dyr, der så ud til at være igang med at spise en lang hvid orm. Det blev studeret lidt nærmere, mens vi snakkede om, hvad det mon var. Vi blev ikke klogere. Og nej vi brugte ikke google, da jeg ikke lige tænker at “små dyr spiser orm i vand” giver så meget brugbart🤢

Af andre interessante ting så vi en tudse, der forsøgte at parre en grøn frø. Det var også så tilpas mærkeligt, at det måtte jeg lige undersøge nærmere. Og jeg kan fortælle, at der kommer ikke noget ud af det😉 Tudsen bliver efter noget tid træt og finder ud af, at der ikke rigtigt sker noget og hopper af frøen.

Men alligevel interessant, at tudsen finder på at hoppe på en frø, som jo er helt anderledes end en tudse.

Så det kan godt være, at Victor ikke var i skole den dag, men vi fik nogle gode snakke og oplevede nogle særlige ting i naturen😉

Og så var jeg så heldig at få et billede af en eftertænksom dreng 💚

En travl tid

maj3

Den anden dag sad jeg og snakkede med min mor om bloggen. Jeg fortalte om min jævnlige dårlige samvittighed over, at jeg i perioder ikke får skrevet ret meget. Jeg vil rigtig gerne, men nogle gange er der bare for travlt i vores liv, og så må jeg prioritere tiden. Altså vi flyttede jo til Christiansø for at få lidt mere ro på vores hverdag, men det er som om, at det til tider ikke helt holder. Lige for tiden er der sådan en periode, hvor vi kigger på hinanden og siger “næste forår skal være roligt” – men det sagde vi også sidste år😂😂

Jeg har igen en del kladder liggende på bloggen, som bliver skrevet på hist og her, så måske kommer der pludselig nogle indlæg, som er lidt gamle, men som jo alligevel fortæller om vores hverdag og vores liv på Christiansø – og hjælper mig med at huske tilbage senere😉

Den primære grund til at vi lige nu er inde i en travl periode er hende her😍

Men en enkelt konfirmation er ikke nok til at vi sådan rigtig har travlt. Nej, der skulle da lige fyldes noget mere ind i foråret. Flemming har været på kran-kursus i Horsens i to uger. Og han har ikke været hjemme i weekenden, da han så kun kunne nå at være hjemme i et døgn, og det er simpelthen for forvirrende for alle parter. Efterfølgende havde han en uges ferie op til Lunas konfirmation, som har været planlagt i lang tid – altså ferien. Ferien skulle bruges i Jylland sammen med Luna, så de kunne få de sidste ting gjort klar til hendes konfirmation St.bededag. Det gav mig 2 1/2 uge hjemme alene med børnene. Det i sig selv er ikke noget problem. Det er hårdt at være på 24/7 og stå for alt praktisk, men der var så lige nogle udefra kommende ting, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her, der tærede alt for meget på mit overskud. Og selvom de var på madskole på Bornholm i to døgn, så var jeg alligevel på, for Victor bruger mig også, når han ikke er hjemme. Jeg er den trygge base, han læner sig op ad, og som kan være med til at give ekstra overskud i svære situationer. Det hverken kan eller vil jeg tage fra ham. I 1 1/2 uge var Anne Eva også afsted. Og da vi afløser hinanden på rigtig mange områder, så var jeg på arbejde ca fuldtid i den periode. Men vi klarede det, og ungerne fik rent tøj på og noget at spise hver dag😇😆 Og der blev tid til at se Titanic og MammaMia sammen med Luna😍

I fredags fik vi Luna konfirmeret. En stor og festlig dag, som alle nød til fulde. Dejlig mad og skøn stemning❤️ Festen blev holdt hos Vin&vin i Taulov, som er et virkelig hyggeligt sted. Jeg tror, at jeg er nød til at lave et indlæg for sig selv om konfirmationen, ellers spammer jeg vist med billeder her.

Lørdag og søndag skulle hun til konfirmation hos to veninder og blå mandag blev en spadag på Vejle Fjord sammen med mig😁 Vi kom hjem tirsdag, og skolen tog på lejrtur onsdag, men vi voksne har da lige 3 dage hjemme sammen, inden Flemming igen tager afsted til Jylland. Han skal til 25 års jubilæum på efterskolen lørdag, og det tager så fra fredag til mandag. Når han kommer hjem mandag, har han sine forældre med. Torsdag, som er Kr.himmelfartsdag kommer mine forældre til øen. Luna skal nemlig konfirmeres igen. Hun vil gerne holde reception for øen, og da de er 3 i 7.kl, der alle skal konfirmeres, så er hun også med der med reception bagefter. Fredag tager vi afsted sammen med Flemmings forældre, og mine forældre bliver og passer børnene. Lørdag skal Mads spille på SPOT-festival i Århus, som vi skal op og høre. Og endelig søndag hopper vi på flyet til Rom, hvor vi skal være 8 dage uden børn💜💜 Det trænger vi til!! Og det er faktisk lige om lidt😊 Hvis der sidder nogle med tips og tricks til Rom, så sig endelig til. Indtil nu er vi kun nået til det sekstinske kapel og Peterskirken.

Når vi kommer hjem fra Rom har vi igen 3 dage sammen – dog uden Luna, da hun skal til kommende elevers-dag på efterskolen i den uge. Fredag er det mig der smutter, da jeg skal til 25 års jubilæum med folkeskolen i Løgstør. Og weekenden efter holder min mor 70 års fødselsdag. Og så er vi henne midt i juni🙄😅

Men ellers går det meget godt😂 Vi glæder os til sommer og sol og ferie med afslapning og et efterår, hvor vi ikke har nogle planer – endnu.

Mange af tingene er jo som sådan ikke noget specielt i sig selv. Det der gør det hele lidt ekstremt er, at noget der normalt vil tage en enkelt dag eller aften, for os tager 3 dage, fordi der er så meget rejsetid.
Så hvis I har undret jer over stilheden herfra, så ved I nu hvorfor

En af de meget rolige weekender

jan26

Og så var den alligevel slet ikke rolig…

For efterhånden længe siden fortalte Thomas – Victors kontaktperson fra Bornholm – at de ville holde en gamer-aften på Vesterlund. Vesterlund er et aktivitetstilbud for unge med autisme. Victor har fået to kontaktpersoner derfra, som kommer over til ham/os et døgn hver 2. uge. Det fungerer rigtig godt og Victor er glad for dem begge.
Den her gamer-aften nærmede sig og det hele var planlagt. Pga diverse ting kom Victor først afsted lørdag formiddag i stedet for fredag, men hjemturen blev som planlagt om mandagen. Det gav os to døgn med kun to børn, hvoraf den ene, Luna, klarer sig selv og ikke altid gider forældrenes selskab.

Vi voksne, eller det var nok mest Flemming, havde planlagt at køkkenet skulle pilles ned. Vi skal have nyt køkken, som kommer her sidst på måneden, men da man aldrig ved, hvad der dukker op inde bagved, ville Flemming have det gamle ned i god tid. Det var nok meget godt, at Victor ikke var hjemme, for det larmede og rodede temmelig meget.

Da det hele var pillet ned, var det slet ikke så slemt under overfladen, som man kunne frygte, så alle elementer blev midlertidigt sat tilbage på plads og er nu klar, så det kan gå hurtigt, når vores nye fine køkken snart kommer.

 

Vi er ved at prøve at finde noget aflastning til Victor på Bornholm. Vi har hele tiden tænkt, at ud over at Victor skal over at være sammen med andre unge med autisme, så har vi voksne og Luna også brug for et pusterum en gang imellem. Hvad vi ikke havde overvejet var, hvor godt det ville være for Albert at have nogle dage uden Victor. Den weekend, hvor Victor ikke var hjemme, havde Albert ro på, fordi der ikke lige pludselig var risiko for, at der kom en og drillede. Han legede med LEGO, hvilket han også ellers kan gøre i stor stil. Men han hørte også lydbøger mens han lagde kabaler med rigtige kort eller bare sad i sofaen med et tæppe og lyttede. Vi har ikke lige nogen cd-afspiller, så han brugte dvd-afspilleren. Når Flemming larmede for meget i køkkenet, måtte Albert rykke helt tæt på fjernsynet for at kunne høre noget.

I løbet af weekenden fik jeg sms’er med billeder af Victor. Det var dejligt trygt at kunne følge med i hans weekend. Det er første gang han er afsted, hvor det ikke enten er hos bedsteforældre eller med skolen.

Victor og Thomas var i sommerhus fra gamer-aften/overnatning var slut til han skulle med båden hjem. Da de kom ned i sommerhuset, var det lidt koldt, så overleveren blev på, indtil brændeovnen havde fået varmet det hele lidt op.

Victor kom glad hjem og vil rigtig gerne ind til Vesterlund igen. Han havde været sammen med andre unge med autisme, hvor han ikke følte sig anderledes, som han tit gør i hverdagen. Jeg tror, at det er rigtig godt for ham og alle os andre, at være sammen med ligesindede, og det vil vi gøre mere for at finde en løsning på fremover.

Victor har lavet en lille LEGO-film

jan19

I onsdags tog jeg sammen med Victor afsted fra Christiansø mod Odense og Jylland. Jeg skal bruge nogle dagen sammen med Mads i Odense og Victor skal på ferie hos bedsteforældrene.

Da vi kommer op at køre med andre øboere til Rønne og videre til København, har vi god tid i Rønne inden færgen sejler. Victor køber en gorillapod – tror jeg det hedder – til sin mobil. På færgen køber han en kasse LEGO. Jeg troede at han havde droppet LEGO for et par år siden, men måske fordi Albert bruger rigtig meget tid på LEGO og Skjold, som vi fulgtes med, havde købt noget, ville Victor også købe noget.

Da vi kommer i toget i København finder Victor sit LEGO frem, som allerede er samlet på færgen. En mand vi sidder overfor kommenterer på, at det allerede er samlet. Han fortæller også om det nye LEGOhouse i Billund, hvor han har været med sine børnebørn. Han fortæller videre, at man kan lave små film med LEGO, hvor man tager en masse billeder og sætter sammen til en film.

Den griber Victor og begynder allerede i toget.

Han finder en app, som kan bruges og så får han lavet en lille bitte film. Manden ser den og kommer med input til at udvikle den mere. Vi nærmer os Odense, hvor både manden og jeg skal af. Victor kører selv videre til Fredericia, hvor han bliver hentet.

I går får jeg en SMS fra Victor med et link til den nye video. Og jeg har fået lov til at vise den til jer😊 Jeg tror, at I også vil synes, at det er ret sejt lavet.

I dag skal han i LEGOhouse sammen med farmor og farfar. Jeg glæder mig til at høre om det senere😊

Victors LEGOfilm

Jeg vil så gerne – eller noget om stress

okt14

Lige nu sidder jeg med denne udsigt…eller det gør jeg ikke mere, vel, men da jeg startede det her indlæg gjorde jeg. 

Det er gråt og blæsende udenfor. Vandet er stadig skønt. Det er ca 10 grader nu, så ikke sådan rigtig koldt, men koldt nok til at det begynder at prikke i huden. Blomsterne er fra kirken i søndags, hvor Flemming var kirketjener. Albert leger med et gæstebarn, Victor er lige smuttet ned på havnen, så lige nu ånder alt fred.

Det her indlæg har luret i baghovedet i de sidste par uger. Jeg har skrevet det før, men gør det igen nu…jeg vil så gerne skrive mere fast på bloggen. Jeg har faktisk et mål for mig selv om at skrive mindst to gange om ugen, og gerne mere. Jeg vil gerne have, at der er liv i bloggen, og jeg synes, at der sker så mange ting her på lille Christiansø, som jeg gerne vil fortælle om. Det er bare ikke altid, at tiden eller overskuddet er til det, og det ærgrer mig! Indlægget er ikke skrevet for at få en masse medlidenhed, men for at give et billede af, hvordan vores liv også er.

Grunden, til at der igen har været lidt stille herfra, er, at min stress igen har stukket sit grimme hoved lidt for langt frem. Siden vi flyttede er jeg helt klart blevet bedre til at tage det i opløbet og passe bedre på mig selv, vælge nogle ting fra. Men nogle gange er det bare ikke en mulighed. Den her gang har det været ret slemt. Jeg har kæmpet for at komme ud af sengen om morgenen, jeg har ikke magtet berøring fra hverken mand eller børn, krav fra børnene har udløst tårer, min krop har været i total alarmberedskab og bare lyden af en sms har fået mig til at fare sammen og være tæt på at græde, jeg har haft åndenød og sitret indeni, når jeg gik i seng om aftenen, hvis jeg havde været for meget ude blandt andre.

Hvad har så udløst det, og hvorfor fik jeg ikke stoppet op i tide? Jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke ved det, men jeg ved det jo godt. Jeg har haft langvarig stress on/off gennem de sidste mange år. Mentalt er jeg altid i en eller anden form for alarmberedskab. Jeg ved aldrig, hvornår jeg kan slappe helt af. Victor har stort set ikke været i skole i år, og han bruger mig ret meget, når jeg er hjemme. Så der, hvor jeg ellers plejer at have ro på og få ladet lidt op, er jeg på og har antennerne ude for at afkode Victors humør, så jeg kan være forberedt på, hvilke krav der kommer, om jeg kan guide ham igennem at gøre det selv, eller om han ikke er i stand til det den dag. Nogle gange er det så små ting, som at han er sulten, men ikke ved hvad han vil have. Så må jeg lave noget og håbe på, at jeg har ramt rigtigt. Hvis han er meget presset risikerer jeg, at det ryger på gulvet. Og nej det nytter ikke at skælde ud, selvom man får lyst til det. Når Albert så kommer hjem fra skole, skal hans humør også afkodes og konflikter forebygges. Nogle gange er der ingen problemer, andre gange skal der fysiske kræfter til.
Oveni det, som jo bare er hverdag for os, har der været alt det, jeg skrev om i mit sidste indlæg med Lunas skade, kursus på Bornholm og flytning. Ingen af tingene er noget, jeg kan ændre en hel masse på. For Victor giver en flytning en masse uro og det reagerer han på. Han vil faktisk ikke flytte, så hans værelse har vi slet ikke rørt endnu. Reolen med drengenes tøj skulle vi egentlig bruge i vores nye skur, men det var slemt nok for dem at vores tøj kom til at ligge på gulvet, så vi venter med at flytte på deres tøj, til vi ikke kan trække den længere. 

I morgen skal vi være klar til at sejle kl 14.00, og jeg har ikke pakket noget som helst endnu. Vi tager 12 dage til Israel, og vi glæder os til at komme ned i varmen. Jeg håber, at det hjælper lidt på det hele at komme væk i et par uger og tænke på noget helt andet. Få nogle gode oplevelser sammen med hele familien og en masse d-vitaminer helt gratis.

Nu skal det ikke lyde ynkeligt det hele, for i det store hele er ungerne gode til at hygge sig sammen for tiden. De vil tit gerne hinanden og inviterer til fællesskab. Det er dejligt at opleve, at der trods konflikter og diagnoser er kærlighed mellem dem – men jo ikke hvis man spørger dem. Men et billede fra i går bekræfter det

Tak fordi du læste med. Nu vil jeg indstille mig på ferie, varme og hygge med familien💜

Ro 

jul11

I denne uge er vi børnefrie og nyder det😊 Ungerne er sendt til bedsteforældrene i Jylland og den første kommer først hjem på søndag. Med tre hjemmeboende børn er voksentid tit en mangelvare, så vi nyder det ekstra meget, når det kan lade sig gøre i mere end få timer. 

Victor på 11 år har lige fået en kontaktperson, som skal komme hver onsdag og hjælpe ham med de ting, der kan være svære, når man har autisme. I denne uge hvor Victor er på ferie, kommer kontaktpersonen alligevel. Vi har brug for at få snakket med en, der ved en masse om autisme, så vi også selv kan komme lidt videre med at hjælpe Victor. Vi havde brug for at få snakket om, hvad vi skal snakke med Thomas om, så vi får udnyttet tiden bedst muligt. Når vi er hjemme på øen, er der altid en masse ting, man lige kan lave. Derfor inviterede Flemming mig ud på en lille sejltur om på østsiden. Motoren blev slukket, og så var der tid og ikke mindst ro til at få snakket. 

Det er bestemt ikke sidste gang, vi gør det. Sikke en ro der er, når jollen ligger og vipper rundt. 

På vej ind i havnen så jeg et par alke – tror jeg det er. Så Flemming måtte pænt vende om og sejle tættere på, så jeg kunne få et nogenlunde billede. 

Hvad gør I, for at få tid og ro til at snakke sammen i en hverdag fyldt med forstyrrelser fra elektroniske dimser, børn, daglige gøremål osv?

De skjulte talenter

jan23

Godt man har internettet, så man kan se ting på andre tider end det bliver sendt i tv. Jeg har været til genoptræning i Rønne og har Victor med. Da jeg ikke vil/kan se tv, mens Victor skal sove, benyttede jeg tiden til at ringe til en kvinde, der ved rigtig meget om autisme. Det var meget givende at snakke med hende. Da Victor var faldet i søvn, kunne jeg sætte mig med min mobil og headset og finde De skjulte talenter på DR. Det er 4 dokumentarer, hvor man følger nogle personer med en autisme-diagnose. Fælles for dem alle er, at de har nogle specielle talenter. Der var flere ting, der var tankevækkende, eller hvor jeg kunne kende det fra Victor. Bl.a ser man mor og datter, som ender med at komme til koncert med Adele. Selve koncerten klarer de fint, men prisen må betales efterfølgende, hvor de skal bruge dage på at restituere. Det er fuldstændig det, vi oplever hjemme, hvis der sker for meget, eller vi kører lidt for hårdt på i en ferie. Så koster det bagefter. 

Jeg glæder mig allerede til næste udsendelse. Det kan kun blive godt, når man sidder med tårer i øjnene af traileren…

Stolesokker

jan20

Da jeg var I Glostrup med Victor for godt et år siden, var jeg så heldig at få nøglen til nogle venners lejlighed i Lyngby. Så havde jeg et sted, hvor jeg kunne flade ud og komme lidt væk fra det hele, uden at det var en indkøbscenter. Helt vildt dejligt, og jeg var meget glad for den mulighed. Tak Rikke og Troels😍

For at jeg ikke skulle komme til at kede mig, havde Rikke fundet en opskrift på stolesokker og købt noget garn, så kunne jeg jo hygge mig med det😄 Og det gjorde jeg så, og endte med at hækle 24 – tror jeg nok – stolesokker til de søde mennesker.

Vel hjemme gik tiden sin vante gang. Jeg fortalte om de her stolesokker, som Flemming bestemt ikke var fan af. Så jeg gik ud fra, at han nok snart skiftede filtdutterne på stolene i køkkenet, så gulvet ikke blev alt for slidt. Men der skete ikke rigtigt noget. Jeg besluttede mig for at begynde på stolesokker til vores egne stole, så måtte vi se hvem der kom først. I starten sagde jeg ikke noget om det😉 Og da det er ret kedeligt at hækle dem, tog det også noget tid. Men da det nærmede sig at jeg kun manglede til et par stole, nævnte jeg det for Flemming. Vores stole er sorte, så for at det ikke skulle springe for meget i øjnene, havde jeg valgt, at de skulle være sorte med en farvet kant øverst. Vi kører med hver sin farve i familien. Det er bare det nemmeste, når der er mange børn. Så siden Albert kom til har tingene været på den måde. Meget praktisk når der står 6 tandbørster sammen😉 Så naturligvis fik stolesokkerne en kant i den farve der passer til personens stol. 

Nu er de kommet på, og Flemming har ikke brokket sig. Og som bonus har ungerne meget lettere ved at flytte stolene ind og ud😉

Hvis der er nogen, der er blevet inspireret, så er det meget nemt. Man skal lige finde det antal masker der passer til sine stole. Vores stole er 12,4cm i omkreds og det passer med 24 fastmasker.
Jeg starter med 4 lm som samles til en cirkel, derefter hækles der 6 fm i cirklen og samles med en lm. herefter hækles der rundt i spiral. 2. omg. hækles der 12 fm, 3. omg hækles der 18 fm, og 4 omg. hækles der 24 fm. Herefter hækles der 1 fm i hver fm til det hele har den ønskede længde/højde. Vores er 9.5 cm høj, incl de sidste to runder med en anden farve.

Nu mangler jeg så bare at lave nogle små sokker til de fire stole med små runde ben, som ikke bliver brugt så tit, men til gengæld laver store mærker i gulvet. Men det må vente til begge arme er funktiondygtige igen.

Tegnsætning når man tænker mere konkret end sin mor

jan18

Af forskellige årsager er Victor hjemme fra skole lige for tiden. Det har formentlig noget at gøre med at jeg startede året med at være syg og efterfølgende har været på Bornholm det meste af en uge ifm operation. Victor kan ikke lide, når tingene ikke er som de plejer, og det kan man ikke ligefrem sige, at de er for tiden. 

Når nu han så er hjemme, forsøger jeg, at lave lidt undervisning med ham. I denne omgang vil han heldigvis godt være med til det, så han vælger to fag, og jeg bestemmer hvad han skal lave. 

I går stod den på tegnsætning. Der var nogle sætninger, hvor der skulle sættes kryds og bolle og et komma. En af sætningerne var dog lidt en udfordring, eller måske var det min måde at forklare tingene på, der ikke virkede. Det viste i hvert fald mig lidt om, hvor konkret Victor nogle gange tænker. De første sætninger klarede han fint. Men så kom følgende sætning: “Hvis du falder ned fra et træ slår du dig”. Det første udsagnsled fandt han ret hurtigt “falder”. Min måde at finde grundled på er ved at spørge “hvem falder?” Victor mener, at der ikke er noget grundled, for der er ikke nogen, der falder. Der står “HVIS du falder…”

Måske jeg skal finde en anden måde at forklare tingene på næste gang😄