Tag Archive | ferie

Efterårsferie

okt12

På Christiansø har skolen to ugers efterårsferie. Det er en gammel tradition, der ikke umiddelbart er planer om at ændre på. Mange familier er på øen hele sommeren, og en del er engageret i turismen på den ene eller anden måde. Derfor er to ugers efterårsferie en mulighed for, at have lidt mere sammenhængende ferie med familien.

I juli blev Flemming færdig som holdleder i brand, så i sidste uge havde han vagten, og derfor kunne vi ikke tage afsted. Vi sendte Albert til bedsteforældrene i Jylland, hvilket alle parter virker til at sætte stor pris på. Fredag tog vi andre afsted fra Christiansø for at lande i Skagen lørdag. Vi er her hele ugen sammen med Luna og Victor og indtil torsdag sammen med Mads.

I dag har vi været på Danmarks nordligste øgruppe, Hirsholmene. Tidligere var Hirsholmene under Forsvaret, så på mange måder minder det om det vi kender. En af de store forskelle er dog at vi bor ca 90 gange så mange på Christiansø som på Hirsholmene. I dag er øerne under miljø- og fødevareministeriet.

Båden der sejler derud er en lille båd, med plads til 12 passagere, og ligesom hjemme har man 3 timer på Hirsholm. Sejlturen varer ca 40 min, så igen minder det lidt om de hjemlige tilstande. Og selvfølgelig fik jeg ikke taget et billede af båden … men det gjorde jeg til gengæld af en del andre ting😄

Vi skulle naturligvis op og se fyret. Et lille fint fyr, med en lettere skræmmende trappe. Jeg er glad for, at jeg først så flængen i et af de øverste trin på vej ned.

Når man ser trappen fra siden, forstår man nok lidt bedre hvorfor den flænge ikke var det rareste syn.

Udsigten fra fyret fejlede ikke noget. Vi var meget heldige med vejret, så der var skøn udsigt hele vejen rundt.

Hirsholm er ca samme størrelse som Christiansø, men naturen er noget mere flad, end det vi kender. Der er to gamle bunkere fra 2. verdenskrig, en lille hyggelig kirke og to kirkegårde. Den ene er i forbindelse med kirken, den anden et lille stykke derfra. Den anden kirkegård – assistenskirkegården – blev indviet fordi, der ikke var nok plads ved kirken mere. Man er jo nok lidt miljøskadet😄 Så da jeg fandt ud af, at forfatteren til Troldepus er begravet på assistenskirkegården på Hirsholm, så måtte jeg lige have et billede af gravstenen.

En anden grav vi stod og snakkede om, var den her

En person, der var drevet i land på øen, som ingen kendte, skulle også have en ordentlig gravsten.

Da der kun er en beboer tilbage på Hirsholmene, er der en fra miljø- og fødevareministeriet, der er ansat til at tage derud to gange om ugen for at vedligeholde primært det grønne på øerne. Vi var så heldige, at vi kom derud en dag, hvor han gik rundt derude. Da vi nåede til kirken, var han ved at rense tagrender, men kom lige hen og spurgte, om vi ville ind og se den indefra, hvilket vi meget gerne ville.

Da vi kom i land, var vores første tanke ca ligesom mange turister på Christiansø: hvordan skal vi få 3 timer til at gå her?? Men belært af hjemlige oplevelser besluttede vi, at vi ikke skulle stå ved båden en time før afgang og vente. Der måtte være en grund til, at man har tre timer på øen, og vi endte med at bruge tiden fuldt ud. Blandt andet benyttede jeg mig af muligheden for at tage en dukkert fra Danmarks nordligste øgruppe. Det får I ikke billeder af, men I kan få lov til at se badebroen😉

Det var skønt at komme i vandet og selvom jeg godt ved, at der sikkert ikke er ret mange, der tror mig, så var det ikke koldt!😊

Da vi nåede øen rundt var der åben ind til øens maskinstation, hvor øens brandbil stod. Og da både skipper og øens grøntmand stod der, fik vi en sludder med dem om Hirsholmene kontra Christiansø. De var mindst lige så interesseret i Christiansø, som vi var i Hirsholmene, så måske der en dag kommer besøg den anden vej😊 Vi giver i hvert fald en kop kaffe, hvis det skulle blive tilfældet.

I skrivende stund er der faldet ro over flokken. Og med al den friske luft vi har fået i dag, er det også ved at være sengetid for mig. Rigtig god efterårsferie til jer der har det, vi er i hvert fald i fuld gang med at nyde vores første rigtige ferie siden turistsæsonen startede i april😊

Så kom sommeren

jul6

Jeg synes, at det her forår er fløjet afsted med lockdown, konfirmation og Flemming der har været på kursus i 5 uger. Men nu er han kommet hjem, og så kommer der måske lidt ro på, når vi ikke lige er på arbejde. For det er jo også lige nu, at guidesæsonen for alvor er i gang. Og med de gratis billetter til alle færger i Danmark, har vi en forventning om, at vi får mere travlt end tidligere år. Men inden sommerferien begyndte, havde vi en uge med en masse spændende aktiviteter. Vi havde besøg af min mor, da jeg vidste, at det ville blive en travl uge, og Flemming var på kursus, så jeg havde spurgt, om hun ikke havde lyst til at komme over til os. Og det havde hun heldigvis 🙂

Alle aktiviteterne startede allerede søndag den 21/6, hvor der var friluftsgudstjeneste. Vi sad i klipperne ved Kongens bakke og så var der en vekslen mellem musik/sange og tekstlæsning. Det var rigtig fint og uhøjtideligt og rigtig hyggeligt. Der var en dis, der hang over øerne, så solen havde lidt svært ved at komme igennem, men det gjorde bare stemningen anderledes, men ikke mindre god.

Tirsdag var det Sct. Hans aften. Øens kanonérlaug saluterede kl. 16.20, da Erten var sejlet øst om Christiansø og lå syd for Kongens bastion. Når kanonerne bliver affyret runger det i hele øen, og man får et indtryk af, hvordan det har runget i fæstningstiden, når der blev saluteret fra kanoner hele vejen rundt om fæstningen.

Umiddelbart efter saluteringen gik vi til beddingen på Frederiksø. Der var en båd der skulle navngives. Hans Ole har sat en båd i stand, som skulle have sit navn. Sidste år blev der sat en konkurrence igang med at komme med det bedste forslag, og den 23/6 – 20 skulle den have sit navn. Det er en fin gammel robåd – som helt sikkert hedder noget specielt – som man har mulighed for at få en tur i, hvis man gerne vil prøve at ro rundt om Danmarks østligste punkt.
Vinderen af konkurrencen blev Ida med navnet “Gyldenløve”. Tillykke til Ida med sejren og til Hans Ole med båden 🙂

Da det jo var Sct. Hans, skulle vi jo også holde den tradition ved lige, også på trods af corona. Så vi tog vores mad med ud til Kildendal og sad rundt i klipperne sammen med en del andre, men hver for sig. En hyggelig tradition, som dog bliver placeret efter vinden mere end traditionen. Børnebålet bliver tændt i klipperne ud mod Kildendal, så næsten uanset hvor tørt foråret har været, så er der ikke risiko for at der går ild i andre ting.

Efter børnebålet var der musik i Grønningen. Normalt er der bal på Månen, men det var aflyst. Heldigvis var vejret helt perfekt, så vi havde den smukkeste solnedgang…

Og et 8-mands orkester, der sørgede for den hyggelige stemning. Som altid en dejlig Sct. Hans, men i år var bare noget helt særligt, fordi musikken var rykket udenfor og vi var så heldige med vejret.

Torsdag var der skoleafslutning i Kongens Have. Endnu en af de gode traditioner, hvor elever, forældre og lærere mødes og spiser sammen. Der bliver taget afsked med de børn, der skal videre efter sommerferien og hen på aftenen går elever og lærere afsted for at sove sammen den sidste nat i skoleåret. I år skulle de sove i telt i Kommandantens have, andre gange har de sovet på skolen. Jeg hyggede mig så meget, at jeg helt glemte at tage billeder, så det må I tænke jer til.

Jeg synes, at det her forår er fløjet afsted med lockdown, konfirmation og Flemming der har været på kursus i 5 uger. Men nu er han kommet hjem, og så kommer der måske lidt ro på, når vi ikke lige er på arbejde. For det er jo også lige nu, at guidesæsonen for alvor er i gang. Og med de gratis billetter til alle færger i Danmark, har vi en forventning om, at vi får mere travlt end tidligere år. Men inden sommerferien begyndte, havde vi en uge med en masse spændende aktiviteter. Vi havde besøg af min mor, da jeg vidste, at det ville blive en travl uge, og Flemming var på kursus, så jeg havde spurgt, om hun ikke havde lyst til at komme over til os. Og det havde hun heldigvis 🙂

Det hele startede allerede søndag den 21/6, hvor der var friluftsgudstjeneste. Vi sad i klipperne ved Kongens bakke og så var der en vekslen mellem musik/sange og tekstlæsning. Det var rigtig fint og uhøjtideligt og rigtig hyggeligt. Der var en dis, der hang over øerne, så solen havde lidt svært ved at komme igennem, men det gjorde bare stemningen anderledes, men bestemt ikke mindre god.

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er img_1403.jpg

Tirsdag var det Sct. Hans aften. Øens kanonérlaug saluterede kl. 16.20, da Erten var sejlet øst om Christiansø og lå syd for Kongens bastion. Når kanonerne bliver affyret runger det i hele øen, og man får et indtryk af, hvordan det har runget i fæstningstiden, når der blev saluteret fra kanoner hele vejen rundt om fæstningen. Og det var en del oftere, end vi gør i dag.

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er img_1411.jpg

Umiddelbart efter saluteringen gik vi til beddingen på Frederiksø. Der var en båd der skulle navngives. Hans Ole har sat en båd i stand, som skulle have sit navn. Sidste år blev der sat en konkurrence igang med at komme med det bedste forslag, og den 23/6 – 20 skulle den have sit navn. Det er en fin gammel robåd – som helt sikkert hedder noget specielt – som man har mulighed for at få en tur i, hvis man gerne vil prøve at ro rundt om Danmarks østligste punkt.
Vinderen af konkurrencen blev Ida med navnet “Gyldenløve”. Tillykke til Ida med sejren og til Hans Ole med båden 🙂

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er img_1412.jpg

Da det jo var Sct. Hans, skulle vi jo også holde den tradition ved lige, også på trods af corona. Så vi tog vores mad med ud til Kildendal og sad rundt i klipperne sammen med en del andre, men hver for sig. En hyggelig tradition, som dog bliver placeret efter vinden mere end traditionen. Børnebålet bliver tændt i klipperne ud mod Kildendal, så næsten uanset hvor tørt foråret har været, så er der ikke risiko for at der går ild i andre ting, og vi kan gennemføre bålafbrænding.

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er img_1414.jpg

Efter børnebålet var der musik i Grønningen. Normalt er der bal på Månen, men det var aflyst. Heldigvis var vejret helt perfekt, så vi havde den smukkeste solnedgang…

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er img_1417.jpg

…og et 8-mands orkester, der sørgede for den hyggelige stemning. Som altid en dejlig Sct. Hans, men i år var bare noget helt særligt, fordi musikken var rykket udenfor og vi var så heldige med vejret.

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er img_1418.jpg

Torsdag var der skoleafslutning i Kongens Have. Endnu en af de gode traditioner, hvor elever, forældre og lærere mødes og spiser sammen. Der bliver taget afsked med de børn, der skal videre efter sommerferien og hen på aftenen går elever og lærere afsted for at sove sammen den sidste nat i skoleåret. I år skulle de sove i telt i Kommandantens have, andre gange har de sovet på skolen. Jeg hyggede mig så meget, at jeg helt glemte at tage billeder, så det må I tænke jer til.
Fredag gik skolen på en velfortjent og længe ventet sommerferie. Min mor skulle hjem og tog Albert med til et par uger hos bedsteforældrene.

Og sådan fik vi afsluttet skoleåret og skudt sommerferien i gang på den aller fineste måde. Hos os kommer juli til at byde på en masse guidning og besøg. Vi glæder os til en travl sommer, men regner da i den grad med at vejret bliver solrigt og vindstille

Rigtig god sommer til jer alle. Pas godt på jer selv, og husk at corona ikke er overstået endnu!

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er img_1428.jpg

Sommer på Christiansø er…

jul19

Sommer på Christiansø er…

…musik på månen

…badning fra klipperne

…smukke sommeraftener

…masser af både i havnen

…hyggelig stemning

IMG_9431

…og en masse andet dejligt. Kom og oplev vores skønne øer, og hvis du vil have hele oplevelsen, så tag en overnatning med!

Rigtig god sommer til alle. Vi nyder den i hvert fald meget 🙂

En anderledes påskeferie

maj12

Som jeg nævnte i sidste indlæg, så har jeg nogle lidt gamle kladder liggende. Et af dem er helt tilbage fra påsken. Men bare fordi det ikke er af helt ny dato, skal I da ikke snydes for det😉

Det hele startede lørdag før Palmesøndag, hvor Mads kom hjem💙 Det var ret stille vejr, så Flemming, Luna og Victor sejlede med Elephanten over og hentede ham. Og så var familien samlet igen 💙❤️💚💛

Palmesøndag viste sig at være international vaffeldag, så jeg bagte belgiske vafler til aftenskaffen. Normalt i vores familie, så kan det hurtigt opstå konflikter eller sure miner, eller et af børnene magter ikke at sidde med ved bordet og spiser på sit værelse. Men denne aften var der hygge og skøn stemning. Ungerne grinede og havde en fest😂🎉 Det er så skønt at opleve, når det en sjælden gang sker😍

Da Victor var kommet hjem med Elephanten, er det første han siger “jeg tager til Jylland i påsken!” Jeg må indrømme, at jeg var en smule overrasket over den udtalelse. Mads og Luna skulle på påskelejr fra onsdag til lørdag, så han kunne sådan set sagtens komme frem og tilbage. Det viste sig, at på sejlturen havde Flemming sagt, at han regnede med at ordne vores køkkengulv i påsken, og ud over at det larmer en del, så har Victor værelse ud til køkkenet, og så kunne han ikke komme ud fra sit værelse. Så det gav sådan set god mening, jeg havde bare ikke hørt om planerne, så jeg troede, at ønsket bare kommis af det blå.

Vi fik arrangeret med farmor og farfar, at Victor kunne være der, og så skulle Luna og Victor selv tage turen hjem igen. Tirsdag sender vi de tre ældste afsted, velvidende at de der lange rejser altid stresser Victor en del. Men det gik heldigvis rigtig fint.

Så har vi pludselig kun yngsten hjemme i 5 dage. Det er lidt mærkeligt, men også rigtig hyggelig. Han elsker at spille, og da roen er til det, får vi spillet en del i de dage.

Selvom det er påske, er der arbejde der skal klares. Og når man møder tidligt, kan man være heldig at få nogle billeder med et smukt lys. At der så også var faldet lidtsne, gør bestemt jo bare at det hele bliver ekstra smukt.

Da Flemming gik igang med køkkengulvet, forstod jeg til fulde Victors ønske. Vores lydkulisse i flere dage kan I høre herunder.

Albert løste udfordringen ved at høre flere af Sigurd Barrets lydbøger. Vi har dem på CD-rom, så de blev afspillet fra vores gamle dvd-afspiller. Og jo mere Flemming larmede, jo tættere rykkede Albert på fjernsynet😆

Påskedag var der traditionen tro æggetrilning for alle børn på øerne. I år var vi ret meget udfordret af snevejret, så selvom traditionen siger, at det foregår udenfor på bakken på Frederiksø, så valgte jeg at rykke det ind i gymnastiksalen. Der var strenge ordre om at det var æggeTRILNING og ikke æggeKASTNING. Og det lykkedes næsten uden at nogle æg gik i stykker.

Ora, som kom på en 2. plads sidste år og havde besluttet sig for at vinde i år, endte med at få et af sine æg tættest på pinden og vinde påskeægget.

Det var meningen, at Luna og Victor skulle komme hjem søndag, hvor Victor havde fødselsdag. Men vi kunne se på vejrudsigten, at en aflysning var ret sandsynlig. De skulle være hos Rikke og Jan på Bornholm fra lørdag til søndag, men vi fik lavet det om, så de først tog afsted fra Jylland søndag og så kom helt hjem mandag. Og når man ser vejret i videoen, så er det ikke noget at sige til, at det endte med en aflysning. Det sneede også temmelig meget, og på Bornholm endte 6 busser i grøften😱 Heldigvis kørte Jan til Rønne og hentede børnene, da de kom med færgen. Det var vist ikke en af de sjoveste køreture, da det var meget glat.

Selvom man ikke er hjemme påskedag, kunne man alligevel være heldig at påskeharen havde været forbi. Og i år var det vores nye have, der havde været besøg i. Heldigvis var det meste af sneen smeltet, så man ikke bare kunne gå efter sporene😁

Påsken 2018 endte med at blive noget anderledes, end vi i første omgang havde regnet med. Børnene er ved at være store og kan mere og mere selv tage turen til Jylland. Og så var det første gang, Victor ikke var hjemme på sin fødselsdag. Det var nok mest mærkeligt for mig. Jeg tror, at Victor havde en fin fødselsdag, der startede hos farmor og farfar i Brejning og sluttede hos Rikke og Jan i Bølshavn.

Mens vi går rundt i kulden

mar23

I den sidste uges tid har der været dage med bidende kulde på Christiansø, og jeg har indtryk af, at det også gælder resten af landet. Vi har snart april, så nu må foråret godt snart komme. I fredags var der en ret heftig nordøstenvind, der gjorde, at båden var aflyst. Når bare jeg ikke skal ud og sejle, har jeg ikke noget imod at det blæser. Jeg er faktisk ret vild med at opleve naturens rasen 🌊

Den anden dag, da jeg havde været nede på skolen og gøre rent, så jeg disse isperler i Præstedammen. De var stort set rundt om alle siv, så dammen så så fin ud med alle perlerne der skinnede.

Nok om blæst og kulde😉 Selvom jeg faktisk ikke har så meget imod det, hvis det bare er rigtig koldt og ikke sådan noget fugtigt halvkoldt øv-vejr, så er jeg også ret vild med varmen🌞 Og i efterårsferien var vi jo alle sammen i Israel sammen med min familie. Jeg advarer på forhånd mod billedspam🙃 Så hvis du er fuldstændig ligeglad med Israel, ferie og varme, så bare spring over resten af indlægget😉

Mandag i efterårsferien tog vi til København for at overnatte – ja vi nåede ikke andet, da vi skulle tidligt i seng og op kl 3 om natten. Vi skulle flyve kl 6.00. Fordelene ved det var, at vi også var tidligt i Israel, hvor der var en lang køretur foran os. Og så kunne vi nyde solopgangen i flyet, hvilket var ret fedt, når man, som jeg, elsker solopgange og -nedgange😉

Min far har været i Israel rigtig mange gange bl.a også som rejseleder, så han havde strikket et program sammen, så vi kom rundt og så en masse af de vigtige ting, som man skal se, når man er i Israel. På forhånd havde vi fået programmet, så vi var forberedt på, hvor vi skulle hen og hvad dagen skulle gå med. Til hvert sted var der noget historie eller et sted fra Bibelen, som blev læst højt for os alle – de fleste steder helst i skyggen.

På saligprisningernes bjerg fik Albert lov til at læse højt for os alle. Mange svære og ukendte ord, men han klarede det super flot.

Ved Kapernaum er der bygget en kirke over det sted, hvor man mener at Peter, en af Jesu disciple, boede. Min far var spændt på at høre Flemmings begejstring over byggeriet, der hænger på midten og kun hviler på nogle stolper i yderkanten. Men Flemming var ret cool og beskrev stille og roligt, hvordan man gjorde det, og var ikke videre imponeret. Jeg synes nu stadig, sikkert ligesom min far, at det er et imponerende byggeri.

Det første sted vi boede, var i en kibbutz ved Genezaret sø. Jeg har været der et par gange før, og det var et dejligt gensyn. I det hele taget var det dejligt at være i Israel igen efter 20 år.
Den ene dag fik vi en rundvisning i kibbutzen. Bagefter var vi ude at sejle på Genezaret så, hvor Victor fik lov til at komme op i styrhuset, man er vel lidt sømand😉

Hele familien er samlet. Og som man kan se, gælder det om at få nok at drikke. En af dagene var der 35 grader i skyggen🌞

I receptionen hang dette luftfoto over kibbutzens Holiday ressort. Det, der er lidt skræmmende, er, at vandstanden er faldet voldsomt meget de seneste 20-25 år. Da jeg var i kibbutzen første gang for 25 år siden, gik vandet op til de grønne områder et stykke inde på land. Som jeg husker det, fik vi fortalt, at vandstanden er faldet med 5 meter på 25 år. Det er godt nok meget!

Efter sejlturen fik vi lækker mad i restaurenten. Ud over en overflod af småretter der blev sat ind, fik vi også Skt. Petersfisk. En lækker fisk, der lever i søen. Hvis man kommer på disse kanter, kan det varmt anbefales at smage fisken.

Der er ikke så meget at sige til dette billede, andet end at det var ret smukt. Jeg mener, at det er fra Tabgha, hvor bespisningsunderet skete. Far, ret mig, hvis jeg husker forkert.

EDIT: Min far har korrigeret mig😊 Billedet er fra Magdala

Efter nogle varme dage nordpå kørte vi ned i Negev-ørkenen til Massada. Massada er den højeste klippe i ørkenen, hvor Herodes den store byggede et palads ca 35 år f.kr. Massada er ca på størrelse med Christiansø, så det var lidt nemmere for børnene at forholde sig til størrelsen, end hvis vi bare havde sagt nogle mål.

I Jerusalem var vi også ret meget rundt. Bl.a oppe på Oliebjerget, hvor der er en ret god udsigt over Den gamle by.

Bare fordi det er et ret godt billede💚

I Bethlehem skulle vi naturligvis ind og se det sted, hvor man mener at Jesus blev født. Der var en MEGET lang kø, men vores guide havde mulighed for at tage 4-5 af os med udenom køen. Jeg var ikke med, men gik rundt og kiggede sammen med … måske Victor eller Luna. Og på magisk vis stod vi pludselig i køen lige ved indgangen til fødselsgrotten. Og så måtte vi jo hellere følge med…

Noget af det jeg elsker ved Jerusalem er bazargaderne. Alle indtrykkene, duftene, sjove ting, de handlende, krydderierne der ikke er pakket ind, så man rigtigt kan se og dufte dem. Jeg synes, at det er ret fascinerende at gå rundt derinde.

Jeg havde glædet mig til at se, Den gamle by om aftenen. Resten af min familie forstod vist ikke helt min begejstring, og jeg kan heller ikke helt forklare den. Men de gik med mig en aften, så jeg kunne genopleve det.

Ud over de ting man “skal” se som turist i Israel, var der også nogle andre ting, som vi lagde mærke til og morede os over. Bl.a var det pludselig meget hjemligt, at der var et skilt med forbud mod at klatre på murerne.

Eller dette skilt, som nogle havde forstået helt konkret og overholdt😄

Skal man holde vejret, når kører forbi dette skilt?🤔

Når man er på ferie med en håndværker, bliver der nogle gange kigget på andre ting end det pæne turistificerede.

Der bliver udtrykt undren over, hvordan den lampe er blevet sat fast der. Og glæde over at man ikke selv skulle gøre det. Det er svært at se på billedet, men der er MEGET langt ned, der hvor lampen hænger.

Når man går sammen med en håndværker kan man også lære noget, som man ikke vidste. Hvor mange var klar over, at disse små pæle har været en måde at lave gulvvarme på ved at man lægge gulv ovenpå? Kan ikke helt huske forklaringen mere, men hvis jeg ikke havde gået rundt på Masada sammen med Flemming, havde jeg ikke anet, hvad det var for noget, der var i gulvet. Det har muligvis været i Gl. Kro her på Christiansø også.

Gad vide hvad arbejdsmiljørepræsentanten siger til, at man står inde midt i bazargaderne og arbejder med en vinkelsliber med gnister til alle sider. Det så ikke særligt sikkert ud!!

Billedet taler vist for sig selv…men der var da en ledig p-plads…🤭

Efter nogle lange dage kan man godt blive træt. Og så behøver man ikke nødvendigvis at ligge behageligt for at sove.

Victor syntes at bamserne skulle hygge sig, mens vi var afsted.

Uden mad og drikke… Et af højdepunkterne hver dag var desserten om aftenen. Der var en udvalg så stort af diverse kager. De 10 Victor har taget her, var ikke rekorden. Lad mig bare være ærlig, det var ikke alle der smagte lige godt. Der var især en, der så ret lækker ud med noget gul gele-agtigt på toppen. Den smagte af wc-rens! Og det er altså ikke fordi jeg har smagt wc-rens nogensinde.

I løbet af de 12 dage vi var afsted, blev der hygget på kryds og tværs af alder og familierelationer. Her er jeg ude og prøve paddleboards sammen med mine tre ældste.

Et øjebliks fred mellem mine to yngste. Nogle gange er det nemlig ok at storebror hjælper med noget teknisk. Og nogle gange kan storebror godt hjælpe uden at drille.

Morfar og ældstebarnebarn i en snak. Hvis jeg kender ældsten ret, har det formentlig været noget teologisk om det sted vi havde set.

Mads med sin yngste fætter”lillebror”. Mads bor hos min bror og svigerinde mens han går i gymnasiet, så han får helt naturligt et meget tæt forhold til sine små fætre, hvilket alle nyder.

Luna, Victor og fætter Josva tager en pause i skyggen. På billedet kan man ikke se det, men der er en lille dam med kæmpe guldfisk, som sikkert ikke er guldfisk.

Nogle af dagene havde Victor brug for korte dage eller at have helt fri. En af de dage, hvor det hele var lidt hårdt, tog vi mindstefætter med tilbage til hotellet. Jerusalem ligger på et bjerg, så det er ret kuperet, og Victor var sød til at hjælpe med at skubbe klapvognen.

I Tel Aviv havde vi nogle dage med fri leg og mulighed for at bade i Middelhavet. Den ene dag gik vi hen til et marked, hvor vi på vejen så et kæmpe spil skak, som Albert og ældstefætter lige skulle prøve af.

Vi er på tur i Jerusalem uden Albert og Luna, men jeg kan ikke huske hvorfor.

Jeg lovede badenymferne hjemme på Christiansø at tage billeder fra de forskellige steder vi kom til at bade. Vandet var en hel del varmere end hjemme. Jeg vil tro, at der var en temperaturforskel på ca 25 grader. Det var så skønt.
Mor og datter efter en dukkert i Genezaret sø.

I Dødehavet

Middelhavet som var det koldeste at bade i.

Ældstefætter i en pause fra det koldere Middelhav. Jeg tror, uden helt at vide det, at han har rullet sig i det lækre bløde sand

Flemming er IKKE en vandhund. Men så er det godt at han kan få tiden til at gå med andre ting og stadig hygge sig på stranden

Den ene dag da vi var i et supermarked og købe noget frokost, så jeg disse frugter/grøntsager. Er der nogen, der ved, hvad det er? De er på størrelse med et mellemstort æble. Jeg ville ikke stå og pille for meget ved dem, så jeg ved ikke om de er hårde eller bløde. Men lidt nysgerrig er jeg da. Så hvis der er nogen, der har et bud, så sig meget gerne til.

Når man er langt væk hjemmefra, er det dejligt, at man ikke bliver snydt for nogle smukke solnedgange. Her et fra Genezaret sø

Og et par stykker fra Middelhavet

Hvis I har læst med så langt, så håber jeg, at I har fået et lille indtryk af Israel. Det var tydeligt for mig, da vi kom hjem, at jeg ikke havde taget så mange typiske turistbilleder. Men jeg har været der 3 gange før og bl.a arbejdet på et handicaphjem i 4 måneder, så jeg har mange mange billeder fra Israel.
Jeg er vild med Israel og håber ikke, at der går 20 år, før jeg kommer derned igen.

Victor har lavet en lille LEGO-film

jan19

I onsdags tog jeg sammen med Victor afsted fra Christiansø mod Odense og Jylland. Jeg skal bruge nogle dagen sammen med Mads i Odense og Victor skal på ferie hos bedsteforældrene.

Da vi kommer op at køre med andre øboere til Rønne og videre til København, har vi god tid i Rønne inden færgen sejler. Victor køber en gorillapod – tror jeg det hedder – til sin mobil. På færgen køber han en kasse LEGO. Jeg troede at han havde droppet LEGO for et par år siden, men måske fordi Albert bruger rigtig meget tid på LEGO og Skjold, som vi fulgtes med, havde købt noget, ville Victor også købe noget.

Da vi kommer i toget i København finder Victor sit LEGO frem, som allerede er samlet på færgen. En mand vi sidder overfor kommenterer på, at det allerede er samlet. Han fortæller også om det nye LEGOhouse i Billund, hvor han har været med sine børnebørn. Han fortæller videre, at man kan lave små film med LEGO, hvor man tager en masse billeder og sætter sammen til en film.

Den griber Victor og begynder allerede i toget.

Han finder en app, som kan bruges og så får han lavet en lille bitte film. Manden ser den og kommer med input til at udvikle den mere. Vi nærmer os Odense, hvor både manden og jeg skal af. Victor kører selv videre til Fredericia, hvor han bliver hentet.

I går får jeg en SMS fra Victor med et link til den nye video. Og jeg har fået lov til at vise den til jer😊 Jeg tror, at I også vil synes, at det er ret sejt lavet.

I dag skal han i LEGOhouse sammen med farmor og farfar. Jeg glæder mig til at høre om det senere😊

Victors LEGOfilm

Adventsfest – og andre traditioner i december

jan16

Den sidste uges tid er brugt stort set uden skærm. Jeg lavede en aftale med Luna om, at vi skulle sætte vores forbrug ned. Mest på grund af Lunas forbrug, men i den grad også på grund af mit eget forbrug. Jeg bruger alt for meget tid på min mobil med at være på facebook, slyngebarn, spil, serier osv. Nogle gange er det uden tvivl åndsvagt tidsfordriv, og der øver jeg mig i at tage en bog eller strikketøjet i stedet for. Og det er faktisk helt vildt rart sidde med noget andet end en skærm. Hvis jeg kommer i tanke om, at jeg har glemt mobilen ovenpå, øver jeg mig i at lade være med at hente den. Mit behov for at have den i nærheden tror jeg bl.a kommer af, at jeg i mange år har været rigtig meget på. Efter vi er flyttet, er jeg meget mere tilgængelig i hverdagen, men vores børn har også en tendens til at komme til skade, og så vil jeg gerne kunne kontaktes. Efter Victor har købt sin første mobil i december, har han også en forventning om, at han kan ringe til mig altid. Jeg tror, at der er noget tryghed for ham i lige at vide, hvor jeg er. Vi arbejder på, at han ikke behøver ringe eller skrive flere gange om dagen. At Mads så også flyttede hjemmefra for snart 4 år siden i en alder af 14 år, gjorde, at jeg ville vide, hvis der skete noget.
Så alt i alt har JEG haft et behov for at have min telefon i nærheden det meste af tiden. Det vil jeg gerne begynde at bevæge mig lidt væk fra. Hvis der sker noget, og jeg ikke tager telefonen, så må de ringe til Flemming. Større er øen trods alt ikke, end at han nok kan finde mig.

Men det var slet ikke for meget skærm, indlægget skulle handle om. Jeg vil nemlig fortælle om nogle af de traditioner, der hører til i december. Jeg har tidligere skrevet om Julefesten og juletræstænding Men der er også mange andre traditioner på vores øer.

Vi starter omkring 1. søndag i advent med at tænde lysene på det store juletræ på Paraden. Skolebørnene synger for på 2-3 julesange og bagefter er der gløgg og æbleskiver.

Siden sidste år er det ene af salterierne blevet gjort klar til “madpakkerum”. Der har længe manglet et rum, hvor turisterne kan sidde i ly for vind og vejr og indtage den medbragte mad. Tidligere var der små rum, som fiskerne brugte til deres grej, men eftersom der kun er lystfiskere tilbage på øerne, så var der ikke brug for så mange rum mere. Det er så kommet de mange turister til gode.
Det kom også øboerne til gavn, da vi skulle have gløgg og æbleskiver en kold og blæsende 1. søndag i advent.

I år er der sat julelys på broen. Det er vildt hyggeligt.

Den præsteweekend der er i starten af december, er der adventsfest på Månen. Det er skolebørnene, der går luciaoptog. Det er en af de få gange om året, hvor jeg må ud og låne et strygejern og strygebræt, for det har jeg ikke selv. Jeg har ikke tidligere manglet det, men jeg er vist ved at blive så voksen, at jeg er begyndt at overveje det. Men det er ikke noget, der kommer til at stå på en ønskeliste, for hvis jeg skal have et strygejern, vil jeg selv ud og kigge på de forskellige muligheder. Så jeg er på lånemarkedet i starten af december. Det er også ved at være en tradition😄

Skolebørnene med deres fine nye luciadragter, som flaskekassen har købt. De gamle dragter var meget meget gamle. Der er snak om at de nok er 35-40 år gamle! Så det var på ingen måde fråds med lidt nyt til de små yndige børn.

Luna er igen luciabrud. Det var hun også for et par år siden. Det hedder sig, at det er den højeste i skolen, der skal være luciabrud, nogle gange vælger den højeste dreng det dog fra. Det var også sidste gang Luna skulle gå lucia, så moren sad og blev lidt rørt.

Når juleferien nærmer sig, holder forældrerådet juleafslutning på skolen for børn og voksne. Det vil jeg ikke skrive så meget om her, for det har jeg gjort før jul i Lidt mere julebag😊

Juleaften er der en lille højtidelig stund i kirken. Vi har ikke nogen præst, så vi klarer det selv. Vi synger nogle salmer og juleevangeliet bliver læst af en af de kommende konfirmander. Flemming har de seneste par år betjent orglet og Mads har været med på guitar. I år spillede Luna cello. Hun havde selv ønsket at spille “Her kommer Jesus dine små” som præludium, og så var hun utilfreds med at vi ikke skulle synge “Et barn er født i Bethlehem”, så den spillede hun til postludium. Det var en meget stolt mor, der sad nede i kirken.

I “mæljyl”en (mellemjulen) er der julefest for alle de børn, der er på øen. Der bliver danset om juletræet, leget sanglege, og så kommer julemanden også på besøg. For både børn og voksne er det en sjov tilbagevendende oplevelse, der kræver gode nerver. Og der er naturligvis gaver til alle børn.

Dagen efter er der julebal for de voksne. Sidste år troede vi, at det var sidste gang, der havde været julebal, for vi var så få, at vi kun lige kunne nå omkring juletræet. I år var der så stor opbakning, at vi kunne nå to gange rundt om træet. En virkelig hyggelig fest med både julesalmer, julesange og sanglege for alle voksne. De tre spillemænd klarede musikken med hård hånd og højt humør.

December nærmer sig sin afslutning, men der er lige den sidste tradition, som reelt set først er i januar. Vores nytårsbal.<b
n holder nytår hjemme eller hvor man nu er. Vi er hjemme og Flemming er altid i gang med nogle sjove idéer til maden. I år var det en slags fastfood-tapas og hjemmelavet is til dessert.

<b
løbet af aftenen er der nogle, der er rundt og besøger andre. Vi nåede ikke så meget, da  ungerne rendte ret meget ude og fyrede krudt af. Det gav nemlig en ro hjemme, så pludselig lå vi begge i sofaen og sov😴🙄 Dog ikke så lang tid, og så gik vi ud og fik noget frisk luft. En tur rundt om øen og op i Hvide hus og ønske godt nytår.
før midnat mødtes vi hjemme og var klar til at møde det nye år sammen. Og for første gang var det ikke et problem for Victor, der ellers tidligere har haft meget modstand mod at komme ind i det nye år.
å er det op på Paraden og give krammer og ønske godt nytår til alle de andre, og nyde det fælles fyrværkeri, som tre brandmænd fyrer af. Da det var overstået, skulle vi lige have styr på Albert og sikre at han kom i seng, og lave aftaler med Victor og Luna, inden vi kunne gå over på Månen til nytårsbal. Et bal med en helt speciel stemning.
tror vi gik hjem omkring kl 4. Luna går i 7.kl. og så må man være med til bal. Hun hyggede sig med en veninde og de var slet ikke klar til at gå hjem. Det var de først kl 8😱


D
r helt sikkert nogle traditioner, jeg ikke har fået med. På skolen plejer de at have juleklippedag i starten af december, en gave under juletræet til en elev hver dag, og juleafslutning med bl.a julebanko sidste dag før ferien. Der er også kroens julefrokost og æbleskiver og gløgg for hele øen. Om der er flere ting jeg har glemt, er jeg i tvivl om. Uanset, så har vi nok at se til op til jul😄

Har I nogle specielle traditioner, der hvor I bor eller i familien op til jul?

Godt nytår til jer alle

jan3

Et år er gået, eller rettere suset afsted. Da vi sad ved midnat nytårsaften og hørte rådhusklokkerne varsle starten på det nye år, og “2018” tonede frem på skærmen, fik jeg en vemodig følelse i kroppen. Jeg er slet ikke færdig med 2017 endnu. Det er gået alt for hurtigt. Det synes jeg nu altid, men denne gang var det anderledes. En klump i maven, en følelse af ikke at have fået nok ud af året. Der er for mange ting jeg ikke har nået. Og samtidig en … kan ikke finde det rette ord … en spændthed, en nysgerrighed, en interesse for at se, hvad 2018 bringer os. Men også en erkendelse af, at børnene er ved at være ret store, og det bliver igen meget tydeligt i det nye år
Vi har en konfirmation i april – der skal vist rigeligt med kleenex med den dag. Luna flytter hjemmefra til sommer, hvilket jeg slet ikke er klar til. Luna er helt klar og glæder sig, men moren savner næsten allerede på forhånd. Men det bliver så godt for hende. Hun trænger til det, og jeg glæder mig over, at hun snart skal være sammen med en masse jævnaldrende i hverdagen. Noget hun i den grad har manglet i de år, vi har boet her.
Året kommer også til at byde på to ugers ferie på Færøerne for hele familie. Vi glæder os til at komme op og gense øerne, hvor Flemming og jeg var på sommerferie i ’99 i 3 uger. Min bror og familie tager derop i en uge, og mine forældre snupper også to uger på øerne. Vi skal rundt og se den skønne natur og vise børnene , hvor deres omma (mormor) kommer fra.

Året der er gået har været travlt. Vi har haft planer om at være en del på øen, men det går aldrig som planlagt, så vi har haft en del småture væk fra øen. I år er der allerede planlagt nogle ture væk, så måske kan vi være heldige at slippe for de ekstra ture…
Vi har også haft en dejlig ferie i Israel. Det er altid hårdt at hive Victor ud af hverdagen, men jeg nød i den grad at være tilbage i Israel, hvor jeg arbejdede på et handicaphjem for 20 år siden. Jeg håber, at vi kan komme derned igen, og at der ikke kommer til at gå så lang tid igen.

Jeg var gået igang med at finde et par billeder fra Israel, men jeg kan ikke begrænse mig, så der må kommet et indlæg om Israel for sig selv.

På bloggen har det været et mere roligt år. Jeg har siddet og kigget lidt tilbage og kan se, at jeg har skrevet 49 indlæg. Det er faktisk det laveste antal indlæg på et år siden jeg startede i 2013. Det har jeg helt sikkert planer om at ændre på i det nye år. Jeg vil ikke sætte et mål, men jeg vil være bedre til igen at se og fortælle om de ting, der er specielle for Christiansø. Jeg har gået og tænkt på, at det er blevet ret meget hverdag at bo her. Og det skal det jo også være. Men jeg lovede også mig selv helt i starten, en dag hvor jeg var ude at gå og nyde det hele, at selvom det skulle blive hverdag at bo her, så skulle jeg blive ved med at sætte pris på det pivilegie det er at have en hverdag så smukt et sted. Så sent som i morges da jeg var færdig med at gøre rent, så jeg denne fantastiske himmel.

Og senere måtte jeg lige ned på havnen fordi bølgerne var blevet lidt store og var ret fascinerende – når nu man ikke skulle ud og sejle.

I løbet af året har der været 16.672 visninger på bloggen fra 53 forskellige lande. Det er jeg altså ret imponeret og stolt over. Tak fordi I har lyst til at læse med. Jeg håber, I har lyst til at være med på et år mere. Jeg vil meget gerne høre, hvad I tænker. Hvad vil I gerne høre mere om? Jeg skal nok selv finde på noget at skrive om, men det kunne være sjovt at høre fra jer, hvad der er interessant at læse, når man bor et helt andet sted eller på en anden ø eller et andet land – der er nogle der mener, at Christiansø næsten er udlandet.

Som jeg har skrevet før, så er jeg meget visuel. Jeg skriver måske ikke så lange indlæg, men forsøger at vise noget med billeder. En hurtig sammentælling siger, at jeg i 2017 lagde mere end 200 billeder op på bloggen. Langt de fleste er uden filter, da jeg gerne vil vise et realistisk billede af vores liv på Christiansø. De sociale medier kan hurtigt blive en konkurrence om at vise det bedste glansbillede af livet, men sådan er virkeligheden jo for de færreste. Jeg fortæller ikke om alle vores problemer og konflikter – så havde jeg nok ikke rigtigt nogle læsere mere – men jeg pynter heller ikke på hverdagen. Og nogle gange fortæller jeg jo også om de mindre sjove ting, fordi det netop er en del af livet – både det liv vi har her på Christiansø, men også livet alle andre steder. Vi kommer nemt til at bilde os selv ind, at det må være så meget nemmere for dem eller dem i vores omgivelser. Men jeg tror, at alle har noget at slås med. Glansbillederne er noget vi bygger op inde i vores hoveder, når vi ser de filtrerede billeder fra andres liv. Ingen kan se det kaos, der måske er lige uden for kameraets synsfelt.

Nå, det var vist nok filosoferen for nu

Til slut vil jeg ønske jer alle et godt og lykkebringende 2018

Lidt mere julebag😊

dec23

I år har der været rimeligt gang i julebagning. Pebernødder forsvinder næsten hurtigere end jeg kan nå at bage dem, så der er kommet begrænsning på. Næste år tror jeg, at jeg laver en giga portion dej i starten af december. Så kan jeg dele det i 24 mindre dele og putte i fryseren, så der er lidt til hver dag.

Sidste år forsøgte jeg mig med vaniliekranse, men det var ikke nogen succes. Jeg var så heldig, at Anne Eva en dag kom med en dims til røremaskinen, så jeg kan lave dem med hjælp fra maskinkraft. Det er så meget lettere og bestemt ikke sidste gang de skal bages. Jeg har et lille problem med den dims. Jeg kan nemlig slet ikke se, hvad nr 2 fra venstre skal bruges til??🤨🤔

En af traditionerne på Christiansø skole er juleafslutningen et par dage før ferien starter. Det er forældrerådet, der står for det. Alle medbringer noget julelækkerier til fælles fornøjelse og så serveres der “gløgg” til alle. Det plejer at være et par hyggelige timer, hvor børn og voksne får snakket og ønsket hinanden glædelig jul.

Hos os har det med at udvikle sig lidt, når julelækkerierne skal forberedes. For to år siden havde vi juleroulade med på skolen og sidste år var der grønne kokosmakroner, der skulle ligne grantræer. Da vi endnu ikke havde nået at bage og pynte peberkager, fik jeg bagt dem og Luna hjalp med at pynte. Desværre har jeg kun 6 skruedimser til tylerne, så vi måtte spare på farverne. Til min skræk kunne jeg konstatere, at jeg har bagt alt for lidt på det seneste, for flere af farverne var udløbet. Men de vigtigste farver duede stadig. Vi hyggede ret meget med at prøve at udføre de ideer vi havde, med svingende resultater. Der er ingen tvivl om, at Lunas evner er markant bedre end mine. Men vi endte begge med ømme fingre og håndled efter at have pyntet i et par timer. Til sidst fik vi hjælp fra Albert, der også ville prøve.

I dag skal jeg have lavet lidt chokolade, men så er det vist også ved at være slut – på denne side af jul😉

Jeg vil så gerne – eller noget om stress

okt14

Lige nu sidder jeg med denne udsigt…eller det gør jeg ikke mere, vel, men da jeg startede det her indlæg gjorde jeg. 

Det er gråt og blæsende udenfor. Vandet er stadig skønt. Det er ca 10 grader nu, så ikke sådan rigtig koldt, men koldt nok til at det begynder at prikke i huden. Blomsterne er fra kirken i søndags, hvor Flemming var kirketjener. Albert leger med et gæstebarn, Victor er lige smuttet ned på havnen, så lige nu ånder alt fred.

Det her indlæg har luret i baghovedet i de sidste par uger. Jeg har skrevet det før, men gør det igen nu…jeg vil så gerne skrive mere fast på bloggen. Jeg har faktisk et mål for mig selv om at skrive mindst to gange om ugen, og gerne mere. Jeg vil gerne have, at der er liv i bloggen, og jeg synes, at der sker så mange ting her på lille Christiansø, som jeg gerne vil fortælle om. Det er bare ikke altid, at tiden eller overskuddet er til det, og det ærgrer mig! Indlægget er ikke skrevet for at få en masse medlidenhed, men for at give et billede af, hvordan vores liv også er.

Grunden, til at der igen har været lidt stille herfra, er, at min stress igen har stukket sit grimme hoved lidt for langt frem. Siden vi flyttede er jeg helt klart blevet bedre til at tage det i opløbet og passe bedre på mig selv, vælge nogle ting fra. Men nogle gange er det bare ikke en mulighed. Den her gang har det været ret slemt. Jeg har kæmpet for at komme ud af sengen om morgenen, jeg har ikke magtet berøring fra hverken mand eller børn, krav fra børnene har udløst tårer, min krop har været i total alarmberedskab og bare lyden af en sms har fået mig til at fare sammen og være tæt på at græde, jeg har haft åndenød og sitret indeni, når jeg gik i seng om aftenen, hvis jeg havde været for meget ude blandt andre.

Hvad har så udløst det, og hvorfor fik jeg ikke stoppet op i tide? Jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke ved det, men jeg ved det jo godt. Jeg har haft langvarig stress on/off gennem de sidste mange år. Mentalt er jeg altid i en eller anden form for alarmberedskab. Jeg ved aldrig, hvornår jeg kan slappe helt af. Victor har stort set ikke været i skole i år, og han bruger mig ret meget, når jeg er hjemme. Så der, hvor jeg ellers plejer at have ro på og få ladet lidt op, er jeg på og har antennerne ude for at afkode Victors humør, så jeg kan være forberedt på, hvilke krav der kommer, om jeg kan guide ham igennem at gøre det selv, eller om han ikke er i stand til det den dag. Nogle gange er det så små ting, som at han er sulten, men ikke ved hvad han vil have. Så må jeg lave noget og håbe på, at jeg har ramt rigtigt. Hvis han er meget presset risikerer jeg, at det ryger på gulvet. Og nej det nytter ikke at skælde ud, selvom man får lyst til det. Når Albert så kommer hjem fra skole, skal hans humør også afkodes og konflikter forebygges. Nogle gange er der ingen problemer, andre gange skal der fysiske kræfter til.
Oveni det, som jo bare er hverdag for os, har der været alt det, jeg skrev om i mit sidste indlæg med Lunas skade, kursus på Bornholm og flytning. Ingen af tingene er noget, jeg kan ændre en hel masse på. For Victor giver en flytning en masse uro og det reagerer han på. Han vil faktisk ikke flytte, så hans værelse har vi slet ikke rørt endnu. Reolen med drengenes tøj skulle vi egentlig bruge i vores nye skur, men det var slemt nok for dem at vores tøj kom til at ligge på gulvet, så vi venter med at flytte på deres tøj, til vi ikke kan trække den længere. 

I morgen skal vi være klar til at sejle kl 14.00, og jeg har ikke pakket noget som helst endnu. Vi tager 12 dage til Israel, og vi glæder os til at komme ned i varmen. Jeg håber, at det hjælper lidt på det hele at komme væk i et par uger og tænke på noget helt andet. Få nogle gode oplevelser sammen med hele familien og en masse d-vitaminer helt gratis.

Nu skal det ikke lyde ynkeligt det hele, for i det store hele er ungerne gode til at hygge sig sammen for tiden. De vil tit gerne hinanden og inviterer til fællesskab. Det er dejligt at opleve, at der trods konflikter og diagnoser er kærlighed mellem dem – men jo ikke hvis man spørger dem. Men et billede fra i går bekræfter det

Tak fordi du læste med. Nu vil jeg indstille mig på ferie, varme og hygge med familien💜