Tag Archive | inspiration

Kongernes Jelling – en anbefaling

I efterårsferien nåede jeg en hel masse. Men den var selvfølgelig også ekstra lang 😉
Men en af de ting jeg nåede sammen med Albert, var en tur til Kongernes Jelling. Inden vi flyttede til Christiansø, boede vi ikke ret langt fra Jelling, men vi var kun derude en enkelt gang, og det var før det blev lavet om. Vi har længe snakket om, at vi skulle have børnene med derud igen, fordi vi har hørt så meget godt om det. Efter vores tur til Madrid tog jeg tilbage til mine forældre sammen med Mads og Albert. Dagen efter havde vi lavet en aftale med Marie og Valdemar om en tur til Jelling.
Vi er så heldige, at vi kender Hans Ole, som arbejder på museet, så ham skulle vi mødes med. Hans Ole kommer på Christiansø og kigger på fugle, så han var kendt ansigt for drengene, der begge er meget spørgelystne. Knap var vi kommet indenfor før drengene havde stillet de første spørgsmål om den robot, der tegner Thyra og Gorm på en kæmpe tavle. Og Hans Ole svarer, så man ikke er i tvivl om, at han nyder formidling.

Inden vi gik videre ind i oplevelserne, blev vi introduceret til en smart ting. Alt der er orange må man røre ved. Og så slap vi drengene fri og forsøgte at følge efter.

Noget af det smarte – ud over at det er meget børnevenligt uden at være barnligt – er at al tekst er kortet ned til noget man gider læse. Selv drengene stod flere gange og læste de ting der kom frem, når de trykkede på en orange knap, eller hev i et orange sværd. Man kunne bl.a. også se sin rejse til Valhal, men det krævede at man selv var aktiv.


Vi – eller nok nærmere drengene – var så heldige, at man i efterårsferien havde krigerskole for børn og barnlige sjæle i løbet af dagen. Det var nogle meget engagerede og hæse krigere, der forsøgte at få opgraderet deres gruppe.

 

Oppe på taget stod der to kikkerter, hvor man kan se den forvandling området har været igennem de sidste mange 100 år. Albert ville godt dele kikkert med Valdemar, men Marie måtte pænt gå tilbage til den anden kikkert 😀

Mens drengene gik på opdagelse i butikken og købte en Fenris-ulv hver, sad mødrene og snakkede med Hans Ole, hvor vi bl.a fik snakket om formidling på Christiansø. Meget interessant at høre nogle overvejelser fra én, der virkelig ved, hvad han snakker om.
Tak for en dejlig dag Marie, Valdemar og ikke mindst Hans Ole.

Og man kan da ikke have været i Jelling som turister, uden at tage et billede af børnene ved den store Jelling-sten.

Inspirationsweekend

Hvert 2. år holder DGI Gymnastik og fitness Inspirationsweekend i Herning.
Jeg har været med to gange før, hvor det har været hyggeligt, inspirerende, motiverende og sjovt! Så der var ingen tvivl om, at jeg skulle med igen i år. Heldigvis lå det i weekenden op til vores efterårsferie, hvor vi alligevel skulle til Jylland.
På Christiansø har børnene to ugers efterårsferie. Det er et levn fra dengang der var mange fiskere på øen, som var ude og fiske om sommeren. For at familierne stadig havde mulighed for at komme væk på ferie havde man så to ugers efterårsferie. Dengang var der så ingen vinterferie. Den tidligere skoleleder syntes, at der var langt fra jul til påske, så timerne blev samlet sammen resten af året, så man både havde vinterferie og stadig to ugers efterårsferie.

Jeg søgte Støtteforeningen om tilskud til kursusudgifterne, og var så heldig at få det hele betalt. Stor tak til Støtteforeningen for det!

På Inspirationsweekend er der seks seminarer a 1 1/2 time. Jeg havde bl.a valgt noget om tigertræning, alternative håndredskaber og minigymnastik. Jeg har fået flere ting med hjem, som jeg skal arbejde videre med. Og de sidste aftener har tankerne kørt rundt i opvisning og serier. Der var også nogle ting, jeg ikke kan bruge, fordi jeg ikke har pladsen eller redskaberne til det, men det er en af de store udfordringer som gymnastikinstruktør på Christiansø.

Helt fra starten var det meningen, at jeg ville følges med min gamle forening fra Gauerslund. Det er noget af det jeg savner rigtig meget ved at være flyttet, hyggen og fællesskabet med andre instruktører og voksne gymnaster. Så jeg forsøger at suge til mig, når muligheden byder sig. Mandag var jeg i hallen og hjalp på et par af holdene og nød stemningen, og var med på Karle og piger-holdet bagefter. Skønt selv at være med som gymnast og få sved på panden sammen med andre.
I Herning ville jeg hilse på dem fra Bornholm. Jeg har en drøm om at tage det store hold med til Bornholm, så de kan prøve nogle flere redskaber, end vi har mulighed for på Christiansø. Jeg fik udvekslet oplysninger med en forening på Bornholm, som var meget interesseret i et samarbejde 🙂 Så det skal der helt sikkert arbejdes videre med!

Alt i alt var det igen et meget givende kursus, hvor der er en del ideer at arbejde videre på.

Jeg fik slet ikke taget nogle billeder fra weekenden, men her er et par stykker af Victor fra vores tur mod Jylland

20141010-100016-36016254.jpg

20141010-100048-36048399.jpg

En side der skal kigges nærmere på

I min søgen rundt på nettet og i blog-land har jeg fundet en side, som jeg ved første kig er nød til at bruge noget mere tid på.
Pt har jeg gang i et par – eller nærmere 3 – projekter, som ikke bare lige er færdig på en aften. Samtidig er de lidt kedelige, så det trækker lidt ud at få dem gjort færdige.

Det ene er et sjal i en grøn farveskiftende Kauni. Sjalet bliver helt enkelt, men det er jo bare ret hele vejen og så lige et par indtagningen på hver pind.

IMG_4401.JPG

IMG_4406.JPG

Det andet jeg er i gang med er et tørklæde. Opskriften er fra en af Sidsel Sangilds bøger. Jeg kan ikke huske hvilken. Det er hæklet og skal trækkes i våd tilstand til sidst.

IMG_4402.JPG

IMG_4403.JPG

Det sidste større projekt er et tæppe af hæklede lapper. Det har været rigtig lang tid undervejs, men jeg er ikke typen der holder mig til et projekt af gangen. Og tæppet har til tider været lidt kedeligt. Men det skal nok blive færdigt 😉 Lige nu ligger det i en kurv i stuen og ser hyggelig ud 🙂

IMG_4404.JPG

Jeg har haft lidt småprojekter ind over bl.a et par huer på bestilling til et par skønne kvinder på øen.

Nå men den der side, som jeg skal have kigget nærmere på, er denne
Umiddelbart er der nogle skønne opskrifter til både strik og hækle, så mon ikke jeg ender med at blive endnu mere forvirret over, hvad jeg skal i gang med, når jeg er færdig med nogle af de igangværende 😉

Der kom en pakke

I dag kom der en lille pakke. Den har været ventet siden i lørdags, hvor jeg bestilte den.jeg har valgt at bruge pengene fra de sidste to fødselsdage på luksus til mig selv, og jeg glæder mig vildt meget til at tage det i brug 🙂

Pakken

20130709-154801.jpg

Og et kig ned i den

20130709-154829.jpg

Og hele mit nye stash ❤

20130709-154943.jpg

Nye Clover hæklenåle købt ved yarnfreak og så lige et par pinde og wirere fra knitPro.
Fik jeg sagt, at jeg glæder mig til der er ro til at sidde med noget garn mellem hænderne?