Den mørke tid er for alvor kommet, så Flemming mente, at det var på tide at få sat vinterbelysningen op. Vi kalder det ikke julelys, for så kan vi lade det hænge lidt længere😉😄 Vi kører med samme model som de sidste tre år, hvor vi har boet i lejligheden, og jeg synes stadig, at det er smukt og hyggeligt. Der kommer lidt mere oppe skuret, men det er ikke til at vide, om det bliver i denne eller næste weekend.
Tidligere har jeg lavet julesnaps, men de sidste par år har jeg ikke fået det gjort. Den anden dag tænkte jeg, at i år måtte jeg hellere få det gjort. Det smager jo godt! Den ene snaps bliver næsten likør-agtig og skal stå i noget tid. Da jeg sad og kiggede opskrifter i dag, opdagede jeg, at den skal stå og trække i 40 dage. Jeg havde lidt glemt, at det var så lang tid. Så de sidste ingredienser blev købt og nu står både julelikør og julesnaps i skuret og hygger sig. Og jeg glæder mig til de er klar til smagning🥃
Ellers har jeg prøvebagt noget, der skal bruges i starten af december, og jeg siger ikke hvad det er endnu🙃 I weekenden skal jeg igang med dej til pebernødder, som kommer i fryseren – altså dejen – så det er nemt at lave en portion af forskellige ting, hvis min opmærksomhed kræves mere andre steder end med bagning. Håbet er, at jeg er lidt mere forberedt på forhånd og ikke synes, at jeg skal nå det hele i løbet af den første uge i december.
Jeg vil frygtelig gerne inspireres, så hvad laver I af juleforberedelser? Hvilke julebagerier kan ikke undværes?
Om 9 måneder skal Victor på efterskole. Det har desværre ikke været lige så nem en proces, som det var med de store. Med Mads og Luna har vi aldrig været i tvivl om, hvor de skulle hen efter 7.kl, som er det tidspunkt, man som barn flytter fra Christiansø. Mads kom tilbage til sin gamle skole i Odense og senere på Rudehøj efterskole i Odder. Luna er igang med sit 3. år på Rudehøj efterskole. Jeg har tidligere skrevet om da Mads flyttede hjemmefra og da Mads afsluttede sit år på Rudehøj efterskole.
Vi har været meget glade og tilfredse med Rudehøj, og er sikre på, at det også er den rette efterskole for Albert. Rudehøj har nogle inklusionspladser til unge med ADHD, men da Victors primærdiagnose er autisme, så skal han ikke på Rudehøj. Derfor har vi ledt med lys og lygte efter en anden efterskole til Victor. Vi troede, at han skulle på en alm efterskole med nogle inklusionspladser, men efter en længere process, hvor vi troede, at vi havde fundet noget, fandt vi ud af, at de ikke ville have inklusionselever før i 10.kl. Med mindre end et år til start var vi en smule pressede. Vi anede ikke, hvad vi skulle gøre. Ville det ende med at vi skulle flytte? Skulle vi splitte op, så Albert kunne gøre sin skolegang færdig på Christiansø? Hvad havde vi overhovedet af muligheder??
Det var en hård tid, fordi vi var splittede mellem helst at ville blive på øen, men samtidig skulle finde den rette løsning for Victor.
I september skulle vi alligevel til Sjælland, så vi kørte en dag tidligere, så vi kunne nå ned til Faxe Ladeplads. I Faxe Ladeplads ligger Waldemarsbo efterskole, som er en specialefterskole med en del autister. Vi blev vist rundt af et par elever og sluttede af med en samtale med forstanderen. Efter et par timer kørte vi nordpå med en god mavefornemmelse. Det virkede som et rigtig godt sted og Victor virkede tilpas, så vi øjnede et lille håb om, at det hele ville lykkes alligevel.
Efter en noget forlænget weekend skulle vi beslutte os og ikke mindst Victor skulle beslutte sig, så papirerne kunne sendes afsted. Victor skrev under – jeg kan fortælle, at der ikke er nogle krav til en underskrift – og papirerne blev sendt afsted. Og så var det bare at vente på at skolen besluttede, om Victor kunne gå der. En lang ventetid, hvor vi igen ikke vidste, om vi var købt eller solgt. Det var ikke helt til at holde ud.
Men så i mandags midt på formiddagen kom en mail fra Waldemarsbo. Victor har fået en plads til næste skoleår!!😊 En kæmpe lettelse har ramt os. Og nu kan vi endelig begynde at planlægge lidt fremtid igen. Vi er glade og har virkelig en god fornemmelse for skolen og er overbeviste om, at det er det helt rigtige sted for Victor. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Victor er helt klar om 9 måneder, og at han får nogle gode og oplevelsesrige år på Waldemarsbo.
Da jeg skrev til Luna for at fortælle hende den gode nyhed, gik der ikke lang tid før hun ringede. Jeg kunne ikke lige tage telefonen, så jeg ringede tilbage et par timer senere. I røret kunne jeg høre det kæmpe smil Luna havde af glæde over, at hendes lillebror er kommet ind på den helt rigtige efterskole. Hun var så glad, at hun bare havde gået rundt og smilet siden hun fik min besked. Sikke en søskendekærlighed❤️💚
Nu har jeg ikke lige nogle billeder fra efterskolen, men I skal da ikke snydes for et lille billede fra øen😉 En smuk solopgang som nogle af jer måske har set på Facebook eller Instagram. Hvis I ikke følger mig der, kan jeg kun opfordre til det, da der kommer flere små glimt fra øen de steder end her på bloggen.
På Christiansø har skolen to ugers efterårsferie. Det er en gammel tradition, der ikke umiddelbart er planer om at ændre på. Mange familier er på øen hele sommeren, og en del er engageret i turismen på den ene eller anden måde. Derfor er to ugers efterårsferie en mulighed for, at have lidt mere sammenhængende ferie med familien.
I juli blev Flemming færdig som holdleder i brand, så i sidste uge havde han vagten, og derfor kunne vi ikke tage afsted. Vi sendte Albert til bedsteforældrene i Jylland, hvilket alle parter virker til at sætte stor pris på. Fredag tog vi andre afsted fra Christiansø for at lande i Skagen lørdag. Vi er her hele ugen sammen med Luna og Victor og indtil torsdag sammen med Mads.
I dag har vi været på Danmarks nordligste øgruppe, Hirsholmene. Tidligere var Hirsholmene under Forsvaret, så på mange måder minder det om det vi kender. En af de store forskelle er dog at vi bor ca 90 gange så mange på Christiansø som på Hirsholmene. I dag er øerne under miljø- og fødevareministeriet.
Båden der sejler derud er en lille båd, med plads til 12 passagere, og ligesom hjemme har man 3 timer på Hirsholm. Sejlturen varer ca 40 min, så igen minder det lidt om de hjemlige tilstande. Og selvfølgelig fik jeg ikke taget et billede af båden … men det gjorde jeg til gengæld af en del andre ting😄
Vi skulle naturligvis op og se fyret. Et lille fint fyr, med en lettere skræmmende trappe. Jeg er glad for, at jeg først så flængen i et af de øverste trin på vej ned.
Når man ser trappen fra siden, forstår man nok lidt bedre hvorfor den flænge ikke var det rareste syn.
Udsigten fra fyret fejlede ikke noget. Vi var meget heldige med vejret, så der var skøn udsigt hele vejen rundt.
Hirsholm er ca samme størrelse som Christiansø, men naturen er noget mere flad, end det vi kender. Der er to gamle bunkere fra 2. verdenskrig, en lille hyggelig kirke og to kirkegårde. Den ene er i forbindelse med kirken, den anden et lille stykke derfra. Den anden kirkegård – assistenskirkegården – blev indviet fordi, der ikke var nok plads ved kirken mere. Man er jo nok lidt miljøskadet😄 Så da jeg fandt ud af, at forfatteren til Troldepus er begravet på assistenskirkegården på Hirsholm, så måtte jeg lige have et billede af gravstenen.
En anden grav vi stod og snakkede om, var den her
En person, der var drevet i land på øen, som ingen kendte, skulle også have en ordentlig gravsten.
Da der kun er en beboer tilbage på Hirsholmene, er der en fra miljø- og fødevareministeriet, der er ansat til at tage derud to gange om ugen for at vedligeholde primært det grønne på øerne. Vi var så heldige, at vi kom derud en dag, hvor han gik rundt derude. Da vi nåede til kirken, var han ved at rense tagrender, men kom lige hen og spurgte, om vi ville ind og se den indefra, hvilket vi meget gerne ville.
Da vi kom i land, var vores første tanke ca ligesom mange turister på Christiansø: hvordan skal vi få 3 timer til at gå her?? Men belært af hjemlige oplevelser besluttede vi, at vi ikke skulle stå ved båden en time før afgang og vente. Der måtte være en grund til, at man har tre timer på øen, og vi endte med at bruge tiden fuldt ud. Blandt andet benyttede jeg mig af muligheden for at tage en dukkert fra Danmarks nordligste øgruppe. Det får I ikke billeder af, men I kan få lov til at se badebroen😉
Det var skønt at komme i vandet og selvom jeg godt ved, at der sikkert ikke er ret mange, der tror mig, så var det ikke koldt!😊
Da vi nåede øen rundt var der åben ind til øens maskinstation, hvor øens brandbil stod. Og da både skipper og øens grøntmand stod der, fik vi en sludder med dem om Hirsholmene kontra Christiansø. De var mindst lige så interesseret i Christiansø, som vi var i Hirsholmene, så måske der en dag kommer besøg den anden vej😊 Vi giver i hvert fald en kop kaffe, hvis det skulle blive tilfældet.
I skrivende stund er der faldet ro over flokken. Og med al den friske luft vi har fået i dag, er det også ved at være sengetid for mig. Rigtig god efterårsferie til jer der har det, vi er i hvert fald i fuld gang med at nyde vores første rigtige ferie siden turistsæsonen startede i april😊
Den 11/3 2020 gik Mette Frederiksen på landsdækkende tv og fortalte, at landet ville lukke ned pga corona. Samme dag havde vi fået installeret login-panel og selvbetjeningsbord på Christiansø Bibliotek. Planen var, at vi 15 dage senere skulle indvie selvbetjent bibliotek på Danmarks østligste ø efter mange års tilløb. Men det blev ligesom så meget andet i år udsat på ubestemt tid. I dag blev det så endelig dagen, hvor ceremonien skulle foregå. Vi gør ikke noget halvt her på øen, så der var holdt møde, udsendt pressemeddelelse og sendt bud efter chefen for Bornholms Biblioteker.
Dem der kender mig ved, at jeg heller ikke lade en mulighed for at bage en kage gå mig forbi. Tilbage i vinterferien bagte Luna og jeg en prøvekage og fandt den rette sammensætning. Opskrifterne og fordeling har været i min notesbog siden, så det var rart endelig at kunne komme igang med den “rigtige” kage. Jeg havde købt en bogform, og så var det bare at starte med den første bund i mandags. DBC som jeg næsten altid vælger, hvis jeg skal lave en lagkage, da den både smager ufatteligt godt, og har bedst af lige at stå og sætte sig et par dage før spisning. Tirsdag aften blev der bagt biscuitbund og onsdag var det mandelbunden. Lagene imellem var hindbærmousse og nougat/chokoladecreme. I går skulle kagen lægges sammen. Og selvom det hele ser rigtigt ud, så er det altid voldsomt nervepirrende, når man går ud i køleskabet og prøver at fornemme, om lagene har sat sig. Hvis man ikke selv har prøvet det, er det nok svært at forestille sig, hvilken lettelse det kan være at finde ud af, at det virker til at have sat sig som det skal. Men det er selvfølgelig først, når kagen bliver vendt ud, at man bliver helt sikker. Men se lige hvor fin den er. Det er næsten som barndommens 3-farvet is 😊
En stor bog har altid et bånd rundt i kanten, så det skulle der naturligvis også være på min bog. Jeg havde på forhånd tænkt, at det da ikke kunne være det sværeste at lave, men der tog jeg fejl. Det var ikke så let at sno det sammen uden at det knækkede andre steder. Men til sidst fandt jeg en teknik der virkede. Det var helt sikkert ikke den hurtigste måde, men det lykkedes.
Marcipanen blev rullet ud. Lige inden jeg skulle til at lægge det hen over kagen kom jeg heldigvis i tanke om, at jeg havde glemt at smøre den op. Pyha at jeg kom i tanke om det i tide, ellers havde marcipanen rutchet rundt på kagen. Til at smøre op med havde jeg valgt en hvid chokoladecreme, som bidrager godt til de andre smage. Når et så stort stykke marcipan skal flyttes og helst ligge pænt er det igen ret nervepirrende. Jeg kunne mærke, at der var stor sandsynlighed for tårer uanset om det lykkedes eller kiksede. Men heldigvis lykkedes det i første forsøg og jeg var meget glad og lettet på det tidspunkt 😄 Siderne i bogen blev markeret og båndet lagt på, og bogen nærmede sig det færdige resultat.
Klokken 15.00 var vi klar. Kagen var færdigpyntet, og jeg var ret stolt over resultatet. Jeg synes, at det er vildt hyggeligt at udtænke kager, men inden nogen finder på at foreslå det, så skal jeg ikke være med i Den store bagedyst! Jeg vil slet ikke kunne klare det tidspres der er, og jeg tror, at jeg ville miste lysten til at bage. Og det har jeg ikke lyst til!
Min chef fra Bornholm, Jon Madsen, holdt åbningstale efter øens administrator, Jens Peter Koefoed havde budt velkommen. Og bagefter blev bogsnoren klippet og selvbetjent bibliotek på Christiansø kunne erklæres åbent 😊
Mange øboere var mødt op for at overvære indvielsen, for på Christiansø bakker man op om de ting, der sker – især når der er gratis kage og drikke 🍰🍻😆
Dette indlæg handler ikke om livet på Christiansø. Jeg skriver det, fordi jeg er en mega stolt mor og synes, at ældsten virkelig har gang i noget godt.
Mads har startet en podcast. Og det er ikke en hvilken som helst podcast. Den hedder “Mads og jagten på troserfaringer”. Som navnet antyder, så har det noget med tro at gøre. Foreløbigt er der kommet 6 afsnit, men jeg ved, at der allerede er optaget flere, som jeg glæder mig meget til at høre. Den seneste er optaget meget tæt på min barndomsby, Løgstør, så da han var færdig, blev jeg ringet op. Mads tænkte, at når nu han var så tæt på, så ville han da lige se, hvor jeg boede dengang. Det blev til en gang FaceTime, hvor han viste mig barndommens gade. Totalt nostalgi og taknemmelighed for at tage mig med💙💙
I podcasten snakker Mads med forskellige om deres forhold til tro, og hvordan troen har haft indflydelse på deres liv. Den seneste gæst var ateist i sine unge dage. Det er blevet til to rigtig interessante afsnit om Jacob Munks liv.
Jeg vil stærkt anbefale at høre podcasten. Den er ikke forkyndende, så man skal ikke blive skræmt af, at den handler om tro. Det har vi alle en eller anden holdning til, og måske bliver I også klogere, det er jeg i hvert fald blevet😊 God fornøjelse😊
Mens jeg skrev, sad jeg med denne udsigt, hvilket i mine øjne må være den bedste udsigt, at arbejde til😍 (Nu har I også fået lidt fra Christiansø😉)
I disse dage er der mulighed for at være med til hylde den danske sangskat forskellige steder på Christiansø og Frederiksø. Vi er nemlig så heldige at Marie og Morten Magni og deres søn Valdemar er kommet og spiller trompet, cello og klarinet til forskellige nye og gamle sange fra Højskolesangbogen. Anledningen er, at der kommer en ny Højskolesangbog til efteråret.
I dag sidder de i Store Tårn, men de næste dage kan de være andre steder alt efter vind og vejr. Find dem, hør noget skøn musik og lade stemmen lyde på Danmarks østligste øer.
Mandag aften er der fællessang i Store Tårn kl 20.00. Der er gratis adgang. Jeg kommer i hvert fald helt sikkert!
Luna har fået lov til at spille lidt på Maries Cello i dag. Så selvom der ikke må lægges billeder op, så er det stadig en stolt mor😍
Jeg synes, at det her forår er fløjet afsted med lockdown, konfirmation og Flemming der har været på kursus i 5 uger. Men nu er han kommet hjem, og så kommer der måske lidt ro på, når vi ikke lige er på arbejde. For det er jo også lige nu, at guidesæsonen for alvor er i gang. Og med de gratis billetter til alle færger i Danmark, har vi en forventning om, at vi får mere travlt end tidligere år. Men inden sommerferien begyndte, havde vi en uge med en masse spændende aktiviteter. Vi havde besøg af min mor, da jeg vidste, at det ville blive en travl uge, og Flemming var på kursus, så jeg havde spurgt, om hun ikke havde lyst til at komme over til os. Og det havde hun heldigvis 🙂
Alle aktiviteterne startede allerede søndag den 21/6, hvor der var friluftsgudstjeneste. Vi sad i klipperne ved Kongens bakke og så var der en vekslen mellem musik/sange og tekstlæsning. Det var rigtig fint og uhøjtideligt og rigtig hyggeligt. Der var en dis, der hang over øerne, så solen havde lidt svært ved at komme igennem, men det gjorde bare stemningen anderledes, men ikke mindre god.
Tirsdag var det Sct. Hans aften. Øens kanonérlaug saluterede kl. 16.20, da Erten var sejlet øst om Christiansø og lå syd for Kongens bastion. Når kanonerne bliver affyret runger det i hele øen, og man får et indtryk af, hvordan det har runget i fæstningstiden, når der blev saluteret fra kanoner hele vejen rundt om fæstningen.
Umiddelbart efter saluteringen gik vi til beddingen på Frederiksø. Der var en båd der skulle navngives. Hans Ole har sat en båd i stand, som skulle have sit navn. Sidste år blev der sat en konkurrence igang med at komme med det bedste forslag, og den 23/6 – 20 skulle den have sit navn. Det er en fin gammel robåd – som helt sikkert hedder noget specielt – som man har mulighed for at få en tur i, hvis man gerne vil prøve at ro rundt om Danmarks østligste punkt. Vinderen af konkurrencen blev Ida med navnet “Gyldenløve”. Tillykke til Ida med sejren og til Hans Ole med båden 🙂
Da det jo var Sct. Hans, skulle vi jo også holde den tradition ved lige, også på trods af corona. Så vi tog vores mad med ud til Kildendal og sad rundt i klipperne sammen med en del andre, men hver for sig. En hyggelig tradition, som dog bliver placeret efter vinden mere end traditionen. Børnebålet bliver tændt i klipperne ud mod Kildendal, så næsten uanset hvor tørt foråret har været, så er der ikke risiko for at der går ild i andre ting.
Efter børnebålet var der musik i Grønningen. Normalt er der bal på Månen, men det var aflyst. Heldigvis var vejret helt perfekt, så vi havde den smukkeste solnedgang…
Og et 8-mands orkester, der sørgede for den hyggelige stemning. Som altid en dejlig Sct. Hans, men i år var bare noget helt særligt, fordi musikken var rykket udenfor og vi var så heldige med vejret.
Torsdag var der skoleafslutning i Kongens Have. Endnu en af de gode traditioner, hvor elever, forældre og lærere mødes og spiser sammen. Der bliver taget afsked med de børn, der skal videre efter sommerferien og hen på aftenen går elever og lærere afsted for at sove sammen den sidste nat i skoleåret. I år skulle de sove i telt i Kommandantens have, andre gange har de sovet på skolen. Jeg hyggede mig så meget, at jeg helt glemte at tage billeder, så det må I tænke jer til.
Jeg synes, at det her forår er fløjet afsted med lockdown, konfirmation og Flemming der har været på kursus i 5 uger. Men nu er han kommet hjem, og så kommer der måske lidt ro på, når vi ikke lige er på arbejde. For det er jo også lige nu, at guidesæsonen for alvor er i gang. Og med de gratis billetter til alle færger i Danmark, har vi en forventning om, at vi får mere travlt end tidligere år. Men inden sommerferien begyndte, havde vi en uge med en masse spændende aktiviteter. Vi havde besøg af min mor, da jeg vidste, at det ville blive en travl uge, og Flemming var på kursus, så jeg havde spurgt, om hun ikke havde lyst til at komme over til os. Og det havde hun heldigvis 🙂
Det hele startede allerede søndag den 21/6, hvor der var friluftsgudstjeneste. Vi sad i klipperne ved Kongens bakke og så var der en vekslen mellem musik/sange og tekstlæsning. Det var rigtig fint og uhøjtideligt og rigtig hyggeligt. Der var en dis, der hang over øerne, så solen havde lidt svært ved at komme igennem, men det gjorde bare stemningen anderledes, men bestemt ikke mindre god.
Tirsdag var det Sct. Hans aften. Øens kanonérlaug saluterede kl. 16.20, da Erten var sejlet øst om Christiansø og lå syd for Kongens bastion. Når kanonerne bliver affyret runger det i hele øen, og man får et indtryk af, hvordan det har runget i fæstningstiden, når der blev saluteret fra kanoner hele vejen rundt om fæstningen. Og det var en del oftere, end vi gør i dag.
Umiddelbart efter saluteringen gik vi til beddingen på Frederiksø. Der var en båd der skulle navngives. Hans Ole har sat en båd i stand, som skulle have sit navn. Sidste år blev der sat en konkurrence igang med at komme med det bedste forslag, og den 23/6 – 20 skulle den have sit navn. Det er en fin gammel robåd – som helt sikkert hedder noget specielt – som man har mulighed for at få en tur i, hvis man gerne vil prøve at ro rundt om Danmarks østligste punkt. Vinderen af konkurrencen blev Ida med navnet “Gyldenløve”. Tillykke til Ida med sejren og til Hans Ole med båden 🙂
Da det jo var Sct. Hans, skulle vi jo også holde den tradition ved lige, også på trods af corona. Så vi tog vores mad med ud til Kildendal og sad rundt i klipperne sammen med en del andre, men hver for sig. En hyggelig tradition, som dog bliver placeret efter vinden mere end traditionen. Børnebålet bliver tændt i klipperne ud mod Kildendal, så næsten uanset hvor tørt foråret har været, så er der ikke risiko for at der går ild i andre ting, og vi kan gennemføre bålafbrænding.
Efter børnebålet var der musik i Grønningen. Normalt er der bal på Månen, men det var aflyst. Heldigvis var vejret helt perfekt, så vi havde den smukkeste solnedgang…
…og et 8-mands orkester, der sørgede for den hyggelige stemning. Som altid en dejlig Sct. Hans, men i år var bare noget helt særligt, fordi musikken var rykket udenfor og vi var så heldige med vejret.
Torsdag var der skoleafslutning i Kongens Have. Endnu en af de gode traditioner, hvor elever, forældre og lærere mødes og spiser sammen. Der bliver taget afsked med de børn, der skal videre efter sommerferien og hen på aftenen går elever og lærere afsted for at sove sammen den sidste nat i skoleåret. I år skulle de sove i telt i Kommandantens have, andre gange har de sovet på skolen. Jeg hyggede mig så meget, at jeg helt glemte at tage billeder, så det må I tænke jer til. Fredag gik skolen på en velfortjent og længe ventet sommerferie. Min mor skulle hjem og tog Albert med til et par uger hos bedsteforældrene.
Og sådan fik vi afsluttet skoleåret og skudt sommerferien i gang på den aller fineste måde. Hos os kommer juli til at byde på en masse guidning og besøg. Vi glæder os til en travl sommer, men regner da i den grad med at vejret bliver solrigt og vindstille
Rigtig god sommer til jer alle. Pas godt på jer selv, og husk at corona ikke er overstået endnu!
En af mine funktioner på Christiansø er at være med i brandberedskabet. Hver måned har vi brandøvelse i onsdag eftermiddag undtagen i juli, hvor vi holder fri, og i juni hvor den ligger en onsdag morgen fra 8-10. Så i onsdags skulle vi have brandøvelse, når Albert var sendt i skole … troede vi. Men vi blev meget klogere.Jeg havde klaret rengøringen på skolen tirsdag eftermiddag, så i stedet for at skulle op kl. 5.15, så var vækkeuret først sat til kl 7.00. Klokken 5.30 går Flemmings vækkeur i gang. Han plejer at være rigtig god til at slukke det hurtigt, så jeg ikke vågner, men onsdag morgen var der noget der drillede ham. Han kunne ikke slå det fra. Jeg vågnede og blev lettere irriteret på ham, for så var der jo ingen grund til, at jeg havde taget skolen dagen før. Endelig stopper alarmen og vi lægger os ned igen. Meget kort tid efter begynder min alarm, og jeg når at blive irriteret på mig selv over, at jeg åbenbart har sat den forkert alligevel. Men det er kun, indtil jeg får fat i mobilen og kan se, at der står “oevelse brand oevelse”! Jeg bliver ret forvirret og får vist bare sagt noget om, at der er øvelsesudkald. Og så vågner vi begge to meget hurtigt helt op og kommer i tøjet og afsted.
Selve øvelsen går ud på at der er røgudvikling i Trim og der savnes en person. Flemming skal være holdleder, da han er i gang med uddannelsen til holdleder og har været på kursus i de foregående 3 uger. Søndag tager han afsted i 2 uger mere, og så skulle han gerne være færdig. Vi får heldigvis reddet personen og sendt ham med Elephanten til sygehuset og øvelsen slutter. Jeg er så heldig at blive pumpepasser, hvilket jeg absolut ikke har ret meget styr på. Jeg kan aldrig helt huske, hvordan og hvorledes tingene skal gøres, så set ud fra det synspunkt, er jeg heldig med, at det var pumpen, der var sidste ledige plads. Tit så sker der jo det, at når det gælder – og når det er en øvelse, gælder det også – så kan man huske nogle ting, som man troede, at man ikke havde styr på. Jeg har trods alt gennemgået den ret mange gange efterhånden, så jeg får vand på slangerne, uden at der er nogen, der opdager min usikkerhed. Men jeg skal lige have kigget på de pumper nogle gange igen i løbet af sommeren. Godt Flemming har været på et voksenpædagogisk kursus, så han er rustet til at lære mig det.
Alt dette blot for at give et indblik i, hvad man også kan lave, når man bor på Christiansø. Hvis man bliver ansat som håndværker, er det en del af ansættelsen at være med i brandberedskabet. Alle andre kan melde sig frivilligt. For tiden er vi 3 kvinder, så man skal ikke lade sig skræmme af, at det måske typisk er mere et mandefag.
Hav en rigtig god weekend derude, og husk at passe godt på beredskabet, hvor I end møder dem. Det kan være det er jer, der har brug for dem næste gang
I lørdags var der fernisering i Store Tårn. Corona har forsinket det hele lidt, men nu fik vi endelig åbnet udstillingen. Jeg havde på forhånd hørt lidt om, hvad jeg kunne forvente, men jeg havde ikke været oppe og følge processen med at gøre klar, så jeg var helt åben og klar til at opleve. Om det var godt eller skidt, ved jeg ikke helt. Jeg blev i hvert fald overrasket over det jeg så og er bestemt ikke færdig med at opleve det. Jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg synes om det, men det sætter i hvert fald nogle tanker i gang, som jeg ikke kan sætte ord på endnu…
Kunstnerne hedder Shabu Shabu – eller Anders Brinch og Silas Inoue – og udstillingen hedder “Love your monsters”. Det er en kunstinstallation, der har indtaget hele Store Tårn og som i den grad får mig til at stille en hel masse spørgsmål. Jeg glæder mig til at høre, hvad turisterne siger til udstillingen!
Er du blevet nysgerrig?? Det kan jeg godt forstå. Det kan varmt anbefales at gå ind og se det smukke rum være indtaget af kunsten. God fornøjelse, og skriv gerne om jeres tanker med oplevelsen i en kommentar. Vil virkelig gerne høre, hvad andre synes om årets udstilling😊
På utallige opfordringer vil jeg nu vække bloggen til live igen. Jeg troede, at den lige så stille skulle falde til ro, men jeg har kunnet mærke på mig selv, at jeg ikke var helt færdig med den. Da der så samtidig har været flere, der har spurgt til den, så var det ikke så svært at tage beslutningen om, at nu var tornerosesøvnen vist ved at være overstået. Jeg håber, at I vil tage godt imod den igen, og hvis I har lyst til, at fortælle andre om den, vil jeg være glad. Det er jo blandt andet herinde, man kan læse om, hvordan det er at flytte til Christiansø, og hvordan det er at bo og leve på Christiansø😊
Hvad er der så sket siden sidst??
Jo ser I, der har været/er corona i verden. På Christiansø har vi været fritaget indtil nu. Vi håber, at det fortsætter sådan. Vores vinterpause fra turisterne blev lige lidt længere end normalt, men det gjorde ikke mig noget. Jeg nyder roen om vinteren og keder mig bestemt ikke. Men det er nu også meget rart, at der er lidt nye ansigter på øen igen. Og så er vi kommet godt igang med guidesæsonen, og det er dejligt! Det tætteste vi har været på corona, var de øl, vi kom til at tage med hjem. Men vi tog alle forholdsregler, da den blev drukket😎
For ca 2 uger siden var det 7 år siden, at vi var herovre til samtale. Dengang tog jeg et billede fra kirken mod Lille tårn. Jeg har tit tænkt på at gøre det igen, men glemmer det altid på dagen. I år huskede jeg det.
Selvom billederne ikke er taget fra nøjagtig samme sted, så er det stadig tydeligt, at der er sket en del på 7 år. Vi nyder stadig livet og hverdagen på Christiansø og kan ikke forestille os at bo andre steder, så der er ingen tvivl om, at det var en kæmpe beslutning, men den rigtige beslutning.
En af de helt store begivenheder i de sidste måneder, har været Victors konfirmation. Han var nok årets første konfirmand i Danmark, da vi havde valgt at holde fast i Kristi Himmelfartsdag. Og det passede jo så fint, at det også blev der, kirkerne åbnede igen. Det var en helt igennem fantastisk dag, som vi vil tænke tilbage på med glæde i lang tid.
Så kom jeg i gang. De næste indlæg ligger næsten allerede og venter, så om få dage kommer der mere læsestof med billeder.
Husk at man altid er velkommen til at skrive en besked, hvis der er noget ved ølivet, man har lyst til at høre mere om, så fortæller jeg gerne. Når det er blevet hverdag, så glemmer vi nogle gange, hvad det er, der gør ølivet til noget særligt.
Jeg er 37, bor i København, taler jysk og er en slags forfatter. Og så er jeg mor til Kamille på 7, Mynte My på 4 og Anemone på 2. (Jeg er stadig i tvivl om, man godt må lave tema over sine børns navne, men undskylder mig som regel med, at jeg altså har været fucked up på amme-hormoner alle de gange, jeg har skullet vælge navne). I øvrigt gad jeg godt, min blog handlede mindre om mine børn. At jeg vidste hvor lande som Aserbadjan rent faktisk lå og kunne fortælle jer lidt mere om, hvordan de går og har det. Men det aner jeg ikke en skid om. Forestiller mig jeg sætter mig ind i den slags, når børnene er større og jeg ikke mere skal have skænderier med Smukke Allan om hvem, der har været oppe flest gange sidste nat, altid skal vaske den store gryde op eller har smurt flest madpakker siden januar - og derfor har gjort sig fortjent til at bestemme over fjernbetjeningen resten af året.
kringlet-christiansø 