Nyt køkken

I starten af december fortalte jeg, at Vi er flyttet. Det har hele tiden været meningen, at der skulle laves nyt køkken. Men ikke lige i december. I januar pillede Flemming noget af det gamle ned, så der var tid til at lave evt reperationer inden det nye køkken kom. Hvis du ikke har set billederne fra den weekend, kan du se dem HER.

Nu er vi så endelig ved at være kommet på plads i vores nye køkken. Det er småting, der mangler – håndklædeholder, emhætte osv. Det holdt hårdt mens det stod på, men som med så mange andre ting, så glemmer man hurtigt det kedelige og mindre sjove, når tingene fungerer. Og sådan bliver det også med vores køkken.
Undervejs havde vi flyttet alle vores køkkenting ind i stue og spisestue, så der var en smule kaotisk, og vi rendte rundt og ledte, når vi manglede noget. Vi blev ret gode til at komme igennem forhindringsbanen uden skader.

Noget vi ikke havde planlagt så godt var madlavningen. Alle der har prøvet at få nyt køkken, ved at det kan være noget af en udfordring at lave mad samtidig. På Christiansø har vi så heller ikke mulighed for nogen form for take away. Heldigvis havde vi fået den nye ovn sat op, så vi kunne købe nogle færdigretter, der bare skulle i ovnen. Der var bare lige det ved det, at købmandens frysere skulle skiftes, så der var ved at blive tømt ud og blev ikke købt nyt hjem. Det betød, at der stort set ikke var noget at vælge mellem. Heldigvis havde vi mulighed for at bruge Karlas køkken nedenunder. Men de få gange vi gjorde det, blev det til et være rend på trapperne, fordi alle tingene skulle hentes ovenpå. På trods af udfordringer fik vi da noget at spise hver dag.

Vores nye køkken er blevet lækkert. Vi er meget glade for det. Der var dog en lille kommunikationsbrist, da vi skulle til at finde plads til alle tingene.
Det er ingen hemmelighed, at det er Flemming, der laver mest mad i vores familie, og det er mig der bager mest. Så det er Flemming, der har mest at sige i indretningen. Da han så peger på en skuffesektion med tre skuffer og siger, at “der kan du have dine bageting” bliver jeg glad og tænker “fedt, så kan jeg have det hele i køkkenet”. Mens han er på arbejde flytter jeg  mine bageting på plads, efter de har været forvist til loftet siden vi flyttede. Da Flemming kommer hjem, opdager han, at vi ikke har samme definition på ordet “bageting”. Jeg tænkte straks på sprøjteposer, tyler, forme, dimser og dippedutter. Flemming tænkte derimod på mel, sukker, kakao osv…
Men vi endte da med at blive enige og har måske fundet de rigtige pladser til tingene.

I morgen holder vi housewarming kl 15. For alle jer der ikke lige har mulighed for at komme, får I lige et par billeder af køkkenet her.

Lidt fra Albert og Victor, eller noget om katalysator og en salgsvideo

Den anden dag snakkede jeg med én, der syntes, at det var længe siden, der sidst havde været noget fra Albert. Og det har hun jo fuldstændig ret i.
Der har været flere gode kommentarer fra Albert gennem tiden. Bl.a hans tanker om “fortiden” eller en sød lille tanke om sulens børn eller dengang det var kedeligt at rydde op

I går, da Albert skulle til at puttes, sad han og læste i vores bog om biologi, fysik og kemi. Det er samme bog han læser i på det sidste billede i det første link ovenfor. Den er ret god, og Albert læser tit i både den, og den vi har om matematik.
Han var ved at læse noget om katalysator og forstod det ikke rigtigt. Jeg skulle læse højt for ham, så han bedre forstod det. Vi kiggede sammen på billedet og jeg forklarede efter bedste evne.

Albert forstod det så godt, at han lige kunne forklare det med noget helt andet😊
Reaktant 1 er en elev, reaktant 2 er viden og katalysatoren er læreren. Eleven skal have viden ind i hovedet og læreren hjælper med at det går hurtigere, end hvis eleven selv skal finde ud af det. Når det er sket, er læreren overflødig og uforandret og kan hjælpe en anden elev med at få viden ind i hovedet.

Jeg bliver gang på gang imponeret af, hvor hurtigt hjernen kører på den dreng, som altså kun er knap 10 år.

Victor har lavet sin eget youtube-kanal “Kvikty” og lægger jævnligt videoer op. Nogle er bestemt bedre end andre. Jeg har skrevet om hans første video HER hvor han har lavet en stopmotion-film med LEGO. Den fik mange roser. Han har også lavet en fra sin sin tur i LEGOhouse og en stopmotion-film mere med atv og ulykker. Den seneste film han har lavet kunne være en salgsvideo om øen. Han får virkelig taget nogle gode billeder og ser de små ting og gode vinkler. I kan se den HER Husk at give den et like 👍🏻 eller en kommentar💬 med på vejen.

Og lur mig om ikke der kommer en video senere i dag. Victor var i hvert fald ude og tage billeder i morges, da der stadig var et fint lag sne på øen.

En af de meget rolige weekender

Og så var den alligevel slet ikke rolig…

For efterhånden længe siden fortalte Thomas – Victors kontaktperson fra Bornholm – at de ville holde en gamer-aften på Vesterlund. Vesterlund er et aktivitetstilbud for unge med autisme. Victor har fået to kontaktpersoner derfra, som kommer over til ham/os et døgn hver 2. uge. Det fungerer rigtig godt og Victor er glad for dem begge.
Den her gamer-aften nærmede sig og det hele var planlagt. Pga diverse ting kom Victor først afsted lørdag formiddag i stedet for fredag, men hjemturen blev som planlagt om mandagen. Det gav os to døgn med kun to børn, hvoraf den ene, Luna, klarer sig selv og ikke altid gider forældrenes selskab.

Vi voksne, eller det var nok mest Flemming, havde planlagt at køkkenet skulle pilles ned. Vi skal have nyt køkken, som kommer her sidst på måneden, men da man aldrig ved, hvad der dukker op inde bagved, ville Flemming have det gamle ned i god tid. Det var nok meget godt, at Victor ikke var hjemme, for det larmede og rodede temmelig meget.

Da det hele var pillet ned, var det slet ikke så slemt under overfladen, som man kunne frygte, så alle elementer blev midlertidigt sat tilbage på plads og er nu klar, så det kan gå hurtigt, når vores nye fine køkken snart kommer.

 

Vi er ved at prøve at finde noget aflastning til Victor på Bornholm. Vi har hele tiden tænkt, at ud over at Victor skal over at være sammen med andre unge med autisme, så har vi voksne og Luna også brug for et pusterum en gang imellem. Hvad vi ikke havde overvejet var, hvor godt det ville være for Albert at have nogle dage uden Victor. Den weekend, hvor Victor ikke var hjemme, havde Albert ro på, fordi der ikke lige pludselig var risiko for, at der kom en og drillede. Han legede med LEGO, hvilket han også ellers kan gøre i stor stil. Men han hørte også lydbøger mens han lagde kabaler med rigtige kort eller bare sad i sofaen med et tæppe og lyttede. Vi har ikke lige nogen cd-afspiller, så han brugte dvd-afspilleren. Når Flemming larmede for meget i køkkenet, måtte Albert rykke helt tæt på fjernsynet for at kunne høre noget.

I løbet af weekenden fik jeg sms’er med billeder af Victor. Det var dejligt trygt at kunne følge med i hans weekend. Det er første gang han er afsted, hvor det ikke enten er hos bedsteforældre eller med skolen.

Victor og Thomas var i sommerhus fra gamer-aften/overnatning var slut til han skulle med båden hjem. Da de kom ned i sommerhuset, var det lidt koldt, så overleveren blev på, indtil brændeovnen havde fået varmet det hele lidt op.

Victor kom glad hjem og vil rigtig gerne ind til Vesterlund igen. Han havde været sammen med andre unge med autisme, hvor han ikke følte sig anderledes, som han tit gør i hverdagen. Jeg tror, at det er rigtig godt for ham og alle os andre, at være sammen med ligesindede, og det vil vi gøre mere for at finde en løsning på fremover.

Victor har lavet en lille LEGO-film

I onsdags tog jeg sammen med Victor afsted fra Christiansø mod Odense og Jylland. Jeg skal bruge nogle dagen sammen med Mads i Odense og Victor skal på ferie hos bedsteforældrene.

Da vi kommer op at køre med andre øboere til Rønne og videre til København, har vi god tid i Rønne inden færgen sejler. Victor køber en gorillapod – tror jeg det hedder – til sin mobil. På færgen køber han en kasse LEGO. Jeg troede at han havde droppet LEGO for et par år siden, men måske fordi Albert bruger rigtig meget tid på LEGO og Skjold, som vi fulgtes med, havde købt noget, ville Victor også købe noget.

Da vi kommer i toget i København finder Victor sit LEGO frem, som allerede er samlet på færgen. En mand vi sidder overfor kommenterer på, at det allerede er samlet. Han fortæller også om det nye LEGOhouse i Billund, hvor han har været med sine børnebørn. Han fortæller videre, at man kan lave små film med LEGO, hvor man tager en masse billeder og sætter sammen til en film.

Den griber Victor og begynder allerede i toget.

Han finder en app, som kan bruges og så får han lavet en lille bitte film. Manden ser den og kommer med input til at udvikle den mere. Vi nærmer os Odense, hvor både manden og jeg skal af. Victor kører selv videre til Fredericia, hvor han bliver hentet.

I går får jeg en SMS fra Victor med et link til den nye video. Og jeg har fået lov til at vise den til jer😊 Jeg tror, at I også vil synes, at det er ret sejt lavet.

I dag skal han i LEGOhouse sammen med farmor og farfar. Jeg glæder mig til at høre om det senere😊

Victors LEGOfilm

Adventsfest – og andre traditioner i december

Den sidste uges tid er brugt stort set uden skærm. Jeg lavede en aftale med Luna om, at vi skulle sætte vores forbrug ned. Mest på grund af Lunas forbrug, men i den grad også på grund af mit eget forbrug. Jeg bruger alt for meget tid på min mobil med at være på facebook, slyngebarn, spil, serier osv. Nogle gange er det uden tvivl åndsvagt tidsfordriv, og der øver jeg mig i at tage en bog eller strikketøjet i stedet for. Og det er faktisk helt vildt rart sidde med noget andet end en skærm. Hvis jeg kommer i tanke om, at jeg har glemt mobilen ovenpå, øver jeg mig i at lade være med at hente den. Mit behov for at have den i nærheden tror jeg bl.a kommer af, at jeg i mange år har været rigtig meget på. Efter vi er flyttet, er jeg meget mere tilgængelig i hverdagen, men vores børn har også en tendens til at komme til skade, og så vil jeg gerne kunne kontaktes. Efter Victor har købt sin første mobil i december, har han også en forventning om, at han kan ringe til mig altid. Jeg tror, at der er noget tryghed for ham i lige at vide, hvor jeg er. Vi arbejder på, at han ikke behøver ringe eller skrive flere gange om dagen. At Mads så også flyttede hjemmefra for snart 4 år siden i en alder af 14 år, gjorde, at jeg ville vide, hvis der skete noget.
Så alt i alt har JEG haft et behov for at have min telefon i nærheden det meste af tiden. Det vil jeg gerne begynde at bevæge mig lidt væk fra. Hvis der sker noget, og jeg ikke tager telefonen, så må de ringe til Flemming. Større er øen trods alt ikke, end at han nok kan finde mig.

Men det var slet ikke for meget skærm, indlægget skulle handle om. Jeg vil nemlig fortælle om nogle af de traditioner, der hører til i december. Jeg har tidligere skrevet om Julefesten og juletræstænding Men der er også mange andre traditioner på vores øer.

Vi starter omkring 1. søndag i advent med at tænde lysene på det store juletræ på Paraden. Skolebørnene synger for på 2-3 julesange og bagefter er der gløgg og æbleskiver.

Siden sidste år er det ene af salterierne blevet gjort klar til “madpakkerum”. Der har længe manglet et rum, hvor turisterne kan sidde i ly for vind og vejr og indtage den medbragte mad. Tidligere var der små rum, som fiskerne brugte til deres grej, men eftersom der kun er lystfiskere tilbage på øerne, så var der ikke brug for så mange rum mere. Det er så kommet de mange turister til gode.
Det kom også øboerne til gavn, da vi skulle have gløgg og æbleskiver en kold og blæsende 1. søndag i advent.

I år er der sat julelys på broen. Det er vildt hyggeligt.

Den præsteweekend der er i starten af december, er der adventsfest på Månen. Det er skolebørnene, der går luciaoptog. Det er en af de få gange om året, hvor jeg må ud og låne et strygejern og strygebræt, for det har jeg ikke selv. Jeg har ikke tidligere manglet det, men jeg er vist ved at blive så voksen, at jeg er begyndt at overveje det. Men det er ikke noget, der kommer til at stå på en ønskeliste, for hvis jeg skal have et strygejern, vil jeg selv ud og kigge på de forskellige muligheder. Så jeg er på lånemarkedet i starten af december. Det er også ved at være en tradition😄

Skolebørnene med deres fine nye luciadragter, som flaskekassen har købt. De gamle dragter var meget meget gamle. Der er snak om at de nok er 35-40 år gamle! Så det var på ingen måde fråds med lidt nyt til de små yndige børn.

Luna er igen luciabrud. Det var hun også for et par år siden. Det hedder sig, at det er den højeste i skolen, der skal være luciabrud, nogle gange vælger den højeste dreng det dog fra. Det var også sidste gang Luna skulle gå lucia, så moren sad og blev lidt rørt.

Når juleferien nærmer sig, holder forældrerådet juleafslutning på skolen for børn og voksne. Det vil jeg ikke skrive så meget om her, for det har jeg gjort før jul i Lidt mere julebag😊

Juleaften er der en lille højtidelig stund i kirken. Vi har ikke nogen præst, så vi klarer det selv. Vi synger nogle salmer og juleevangeliet bliver læst af en af de kommende konfirmander. Flemming har de seneste par år betjent orglet og Mads har været med på guitar. I år spillede Luna cello. Hun havde selv ønsket at spille “Her kommer Jesus dine små” som præludium, og så var hun utilfreds med at vi ikke skulle synge “Et barn er født i Bethlehem”, så den spillede hun til postludium. Det var en meget stolt mor, der sad nede i kirken.

I “mæljyl”en (mellemjulen) er der julefest for alle de børn, der er på øen. Der bliver danset om juletræet, leget sanglege, og så kommer julemanden også på besøg. For både børn og voksne er det en sjov tilbagevendende oplevelse, der kræver gode nerver. Og der er naturligvis gaver til alle børn.

Dagen efter er der julebal for de voksne. Sidste år troede vi, at det var sidste gang, der havde været julebal, for vi var så få, at vi kun lige kunne nå omkring juletræet. I år var der så stor opbakning, at vi kunne nå to gange rundt om træet. En virkelig hyggelig fest med både julesalmer, julesange og sanglege for alle voksne. De tre spillemænd klarede musikken med hård hånd og højt humør.

December nærmer sig sin afslutning, men der er lige den sidste tradition, som reelt set først er i januar. Vores nytårsbal.<b
n holder nytår hjemme eller hvor man nu er. Vi er hjemme og Flemming er altid i gang med nogle sjove idéer til maden. I år var det en slags fastfood-tapas og hjemmelavet is til dessert.

<b
løbet af aftenen er der nogle, der er rundt og besøger andre. Vi nåede ikke så meget, da  ungerne rendte ret meget ude og fyrede krudt af. Det gav nemlig en ro hjemme, så pludselig lå vi begge i sofaen og sov😴🙄 Dog ikke så lang tid, og så gik vi ud og fik noget frisk luft. En tur rundt om øen og op i Hvide hus og ønske godt nytår.
før midnat mødtes vi hjemme og var klar til at møde det nye år sammen. Og for første gang var det ikke et problem for Victor, der ellers tidligere har haft meget modstand mod at komme ind i det nye år.
å er det op på Paraden og give krammer og ønske godt nytår til alle de andre, og nyde det fælles fyrværkeri, som tre brandmænd fyrer af. Da det var overstået, skulle vi lige have styr på Albert og sikre at han kom i seng, og lave aftaler med Victor og Luna, inden vi kunne gå over på Månen til nytårsbal. Et bal med en helt speciel stemning.
tror vi gik hjem omkring kl 4. Luna går i 7.kl. og så må man være med til bal. Hun hyggede sig med en veninde og de var slet ikke klar til at gå hjem. Det var de først kl 8😱


D
r helt sikkert nogle traditioner, jeg ikke har fået med. På skolen plejer de at have juleklippedag i starten af december, en gave under juletræet til en elev hver dag, og juleafslutning med bl.a julebanko sidste dag før ferien. Der er også kroens julefrokost og æbleskiver og gløgg for hele øen. Om der er flere ting jeg har glemt, er jeg i tvivl om. Uanset, så har vi nok at se til op til jul😄

Har I nogle specielle traditioner, der hvor I bor eller i familien op til jul?

Jeg arbejder bag kulisserne

Og det viser sig åbenbart på i hvert fald facebook. Så hvis I får en masse notifikationer fra bloggen, så er det bare mig😉

Til de nysgerrige kan jeg fortælle, at jeg er ved at kigge alle de gamle indlæg igennem og hver gang jeg trykker opdater, ryger indlægget så på facebook. Beklager de gener det giver. Alternativt kan I jo læse med fra starten. Det er lidt sjovt at se, hvad jeg skrev for snart 5 år siden😄

Når I nu alligevel er herinde og kigge, så får I lige et billede fra en af de dage, hvor det blæste lidt på øen🌊

Godt nytår til jer alle

Et år er gået, eller rettere suset afsted. Da vi sad ved midnat nytårsaften og hørte rådhusklokkerne varsle starten på det nye år, og “2018” tonede frem på skærmen, fik jeg en vemodig følelse i kroppen. Jeg er slet ikke færdig med 2017 endnu. Det er gået alt for hurtigt. Det synes jeg nu altid, men denne gang var det anderledes. En klump i maven, en følelse af ikke at have fået nok ud af året. Der er for mange ting jeg ikke har nået. Og samtidig en … kan ikke finde det rette ord … en spændthed, en nysgerrighed, en interesse for at se, hvad 2018 bringer os. Men også en erkendelse af, at børnene er ved at være ret store, og det bliver igen meget tydeligt i det nye år
Vi har en konfirmation i april – der skal vist rigeligt med kleenex med den dag. Luna flytter hjemmefra til sommer, hvilket jeg slet ikke er klar til. Luna er helt klar og glæder sig, men moren savner næsten allerede på forhånd. Men det bliver så godt for hende. Hun trænger til det, og jeg glæder mig over, at hun snart skal være sammen med en masse jævnaldrende i hverdagen. Noget hun i den grad har manglet i de år, vi har boet her.
Året kommer også til at byde på to ugers ferie på Færøerne for hele familie. Vi glæder os til at komme op og gense øerne, hvor Flemming og jeg var på sommerferie i ’99 i 3 uger. Min bror og familie tager derop i en uge, og mine forældre snupper også to uger på øerne. Vi skal rundt og se den skønne natur og vise børnene , hvor deres omma (mormor) kommer fra.

Året der er gået har været travlt. Vi har haft planer om at være en del på øen, men det går aldrig som planlagt, så vi har haft en del småture væk fra øen. I år er der allerede planlagt nogle ture væk, så måske kan vi være heldige at slippe for de ekstra ture…
Vi har også haft en dejlig ferie i Israel. Det er altid hårdt at hive Victor ud af hverdagen, men jeg nød i den grad at være tilbage i Israel, hvor jeg arbejdede på et handicaphjem for 20 år siden. Jeg håber, at vi kan komme derned igen, og at der ikke kommer til at gå så lang tid igen.

Jeg var gået igang med at finde et par billeder fra Israel, men jeg kan ikke begrænse mig, så der må kommet et indlæg om Israel for sig selv.

På bloggen har det været et mere roligt år. Jeg har siddet og kigget lidt tilbage og kan se, at jeg har skrevet 49 indlæg. Det er faktisk det laveste antal indlæg på et år siden jeg startede i 2013. Det har jeg helt sikkert planer om at ændre på i det nye år. Jeg vil ikke sætte et mål, men jeg vil være bedre til igen at se og fortælle om de ting, der er specielle for Christiansø. Jeg har gået og tænkt på, at det er blevet ret meget hverdag at bo her. Og det skal det jo også være. Men jeg lovede også mig selv helt i starten, en dag hvor jeg var ude at gå og nyde det hele, at selvom det skulle blive hverdag at bo her, så skulle jeg blive ved med at sætte pris på det pivilegie det er at have en hverdag så smukt et sted. Så sent som i morges da jeg var færdig med at gøre rent, så jeg denne fantastiske himmel.

Og senere måtte jeg lige ned på havnen fordi bølgerne var blevet lidt store og var ret fascinerende – når nu man ikke skulle ud og sejle.

I løbet af året har der været 16.672 visninger på bloggen fra 53 forskellige lande. Det er jeg altså ret imponeret og stolt over. Tak fordi I har lyst til at læse med. Jeg håber, I har lyst til at være med på et år mere. Jeg vil meget gerne høre, hvad I tænker. Hvad vil I gerne høre mere om? Jeg skal nok selv finde på noget at skrive om, men det kunne være sjovt at høre fra jer, hvad der er interessant at læse, når man bor et helt andet sted eller på en anden ø eller et andet land – der er nogle der mener, at Christiansø næsten er udlandet.

Som jeg har skrevet før, så er jeg meget visuel. Jeg skriver måske ikke så lange indlæg, men forsøger at vise noget med billeder. En hurtig sammentælling siger, at jeg i 2017 lagde mere end 200 billeder op på bloggen. Langt de fleste er uden filter, da jeg gerne vil vise et realistisk billede af vores liv på Christiansø. De sociale medier kan hurtigt blive en konkurrence om at vise det bedste glansbillede af livet, men sådan er virkeligheden jo for de færreste. Jeg fortæller ikke om alle vores problemer og konflikter – så havde jeg nok ikke rigtigt nogle læsere mere – men jeg pynter heller ikke på hverdagen. Og nogle gange fortæller jeg jo også om de mindre sjove ting, fordi det netop er en del af livet – både det liv vi har her på Christiansø, men også livet alle andre steder. Vi kommer nemt til at bilde os selv ind, at det må være så meget nemmere for dem eller dem i vores omgivelser. Men jeg tror, at alle har noget at slås med. Glansbillederne er noget vi bygger op inde i vores hoveder, når vi ser de filtrerede billeder fra andres liv. Ingen kan se det kaos, der måske er lige uden for kameraets synsfelt.

Nå, det var vist nok filosoferen for nu

Til slut vil jeg ønske jer alle et godt og lykkebringende 2018