Noget om kulisserne og om mod

Til min store skræk opdagede jeg for ganske nyligt, at den plads jeg har til rådighed på min blog, er opbrugt!! Jeg kan ikke få lov til at lægge billeder op, selvom jeg har en hel masse jeg gerne vil vise jer.
Jeg kunne begynde at slette billeder i nogle af de gamle indlæg, men så er det bare ikke det samme mere, vel? Jeg kan se i statistikken, at der stadig jævnligt er nogle, der kigger på nogle af de første indlæg, så jeg vil ikke begynde at fjerne billeder. Uanset så vil det også bare være på lånt tid.
Jeg er igang med at undersøge forskellige muligheder, men det tager tid – forhåbentlig ikke for lang tid.

Imens I venter på at jeg får styr på tingene bag kulisserne, kan I kigge lidt på Maj Mys blog. Jeg har kendt Maj My i en del år fra internettet. Nu sidder vi på hver vores lille ø – hun på Ærø – med mand og fire børn og en blog. Jeg bliver meget inspireret af at læse Maj Mys blog. Bl.a har det givet mig mere ro ift Victors skoleværgring at læse om unschooling. For Victor lærer så meget andet, når han er sammen med folkene på ø-farten.
Maj My har spurgt om mod. Hvad er mod, hvornår er du modig osv. Og det har jeg svaret på. Du kan læse om mine svar på Maj Mys blog Mine svar handler rigtig meget om vores spring for snart 4 år siden, da vi flyttede til Christiansø.

(Og her ville jeg have sat et billede ind, men det kan jeg ikke pga pladsmangel 😉)

Bare fordi

Det er som sådan ikke fordi, jeg har en hel masse at skrive lige nu. Men i går aftes var vi ude at gå en tur, hvor jeg som sædvanligt har min mobil med – fordi det er mit uundværlige kamera. Nogle gange har jeg Flemming mistænkt for at være liiiidt træt af de til tider mange fotostop jeg tager😄 

Nå, tilbage til gåturen😊 

Vi var en tur rundt på Frederiksø, hvor jeg igen så en af de ufattelig smukke tidsler. Denne gang fik jeg taget billede af den, og hvis jeg selv skal sige det – hvilket jeg så gør nu – så er det blevet et ret godt billede. Og det vil jeg ikke snyde jer for😇

Ro 

I denne uge er vi børnefrie og nyder det😊 Ungerne er sendt til bedsteforældrene i Jylland og den første kommer først hjem på søndag. Med tre hjemmeboende børn er voksentid tit en mangelvare, så vi nyder det ekstra meget, når det kan lade sig gøre i mere end få timer. 

Victor på 11 år har lige fået en kontaktperson, som skal komme hver onsdag og hjælpe ham med de ting, der kan være svære, når man har autisme. I denne uge hvor Victor er på ferie, kommer kontaktpersonen alligevel. Vi har brug for at få snakket med en, der ved en masse om autisme, så vi også selv kan komme lidt videre med at hjælpe Victor. Vi havde brug for at få snakket om, hvad vi skal snakke med Thomas om, så vi får udnyttet tiden bedst muligt. Når vi er hjemme på øen, er der altid en masse ting, man lige kan lave. Derfor inviterede Flemming mig ud på en lille sejltur om på østsiden. Motoren blev slukket, og så var der tid og ikke mindst ro til at få snakket. 

Det er bestemt ikke sidste gang, vi gør det. Sikke en ro der er, når jollen ligger og vipper rundt. 

På vej ind i havnen så jeg et par alke – tror jeg det er. Så Flemming måtte pænt vende om og sejle tættere på, så jeg kunne få et nogenlunde billede. 

Hvad gør I, for at få tid og ro til at snakke sammen i en hverdag fyldt med forstyrrelser fra elektroniske dimser, børn, daglige gøremål osv?

Hvad skete der lige der???

Det hænder, at der sker ting, hvor man tænker “det er vist ikke meningen” eller “hvad var tanken bag”. Og igen erkender jeg blankt, at jeg ikke har så meget forstand på sejlads, så måske er det i virkeligheden et spørgsmål om at jeg skal oplyses om det logiske i handlingen. Det vil jeg rigtig gerne høre så😉

Fredag formiddag kiggede vi ud ad vinduet og tænkte “det er vist ikke meningen”

Der, hvor sejlbåden ligger, plejer vores jolle at ligge… Victor var hurtigt ude ad døren efterfulgt af Mads og Louise. Jeg stod og kiggede lidt og vurderede situationen, inden jeg ringede til Flemming. Han mente heller ikke, at det lød som noget, der var planlagt til at skulle være sådan. Så vi endte med at smutte derover alle sammen. 

Vores lille gule jolle slap uden skrammer, men det var vist mere held end forstand. 
Her til aften kom en anden sejlbåd ind i havnen. Vi snakker om sommer og kalenderen siger 10/7. Om vejret er helt anderledes, der hvor båden kom fra, skal jeg ikke kunne sige, men se lige hvad der var på taget af båden😂

Jeg kan simpelthen ikke finde nogen logisk forklaring på, hvorfor man har kælke med på sejltur om sommeren. Men jeg hører gerne fra jer, hvis I har en mulig forklaring😊

Et kapitel slutter og et nyt begynder

Skolen på Christiansø er en lille skole, hvor der lige nu er 14 elever – i alt! Skolen går fra 0.-7.kl. Der hvor vi skiller os ud fra andre lilleskoler er, at efter 7.kl skifter børnene ikke bare over på en større skole, de flytter helt hjemmefra.
Da vi flyttede for snart 4 år siden, vidste vi godt, at Mads kun ville have et år hjemme mere. Det var naturligvis også med i overvejelserne inden vi besluttede at flytte til Christiansø.

Når børnene flytter hjemmefra, er der forskellige muligheder. Den mest brugte er at tage på efterskole på Bornholm, tidligere tog børnene til Tølløse på efterskole. Mads ville gerne tilbage til den skole han gik på, så han flyttede ind hos min bror og svigerinde i Odense. Efter to år der var han et år på efterskole i Odder. Det er den samme efterskole Luna tager til om et år. Hun snupper 3 år på efterskole. Så der er ikke kun én måde at gøre tingene på.

For snart to uger siden blev Mads færdig på Rudehøj efterskole. Det har været et godt år for ham. Han er vokset rigtig meget – ikke kun fysisk – og er nu klar til at starte på gymnasiet i Odense. Ved juletid spurgte vi ham, hvilke ting han gerne ville have, at vi prioriterede at komme over til. Det er desværre ikke muligt at komme til alle de arrangementer, der er på en efterskole, selvom vi gerne ville. Han ville gerne have at vi kom til musical i påsken og til afslutningen, så det planlagde vi et par ture efter.

Den sidste tid på en efterskole er helt speciel. Man forsøger at suge det sidste ud af samværet med de andre. Det er en tid, der aldrig kommer tilbage. Det er en vigtig tid af de unges liv. Vi var heller ikke i tvivl om, at Mads havde gjort hvad han kunne, for at få det sidste med fra Rudehøj. Og det glæder os, at han har haft så godt et år, og fået nogle rigtig gode venner – som faktisk også gider tage hele vejen til Christiansø og være en uge i sommerferien.

Da vi ankommer lørdag formiddag finder vi Mads, Lasse og Byg inde i hallen i gang med at øve det de skal spille til afslutningsarragementet. 

Inden det hele starter, får vi pakket bilen med et år på Rudehøj Efterskole. Man imponeres over at tre knægte har haft så mange ting på værelset, og at der så stadigvæk var plads til dem selv. Men når man har det godt sammen, er det ikke noget problem, at der skal være plads til 5! guitarer, 1 bas og 2 keyboards. 

Kl 11 var vi klar til den officielle del af dagen. Der skulle holdes taler, være elevindslag og overrækkes eksamensbeviser. 

Skolens forstander holdt en tale, som tydeligt viste, hvor god en skole vi har fundet. En af eleverne havde sagt, at lærerne engagerer sig uproffesionelt i eleverne. Det understregede forstanderen ved selv at have svært ved at komme igang med talen, fordi det rørte ham så meget at skulle tage afsked med eleverne. Da han fik styr på følelserne, holdt han en tale, der både trak tårer og latter. 

Mads har i årets løb været formand for elevrådet, så han skulle også holde tale for forsamlingen af elever, forældre og lærere. Og den stolte mor synes helt objektivt, at han gjorde det rigtig godt. 

Mads har fået sit eksamensbevis og udtalelsen fra skolen. 

Og så blev det tid til afskedsrunden. Den blev startet med at alle elever sendte en ballon op i himlen. Et flot syn med over 100 balloner. 

Og så lige et billede af de tre venner, der har delt værelse i et år. Som vandt “årets drengeværelse”

…Og som vandt Aftryk. En festival for efterskoleband, hvor dommerne bl.a er fra Spotfestival. Så næste år skal de tre drenge spille på Spot, men inden skal de da også lige spille til et andet stort arrangement…men det er hemmeligt endnu😉 Jeg skal naturligvis nok skrive det, når det bliver officielt😊

Hvis du vil høre bandet, som kalder sig Prophet Profit så lyt til dem på Sound Cloud HER eller hør en mere rolig version fra afslutningen på Rudehøj Efterskole i videoen herunder. 

Giv dem en kommentar med på vejen her eller på facebook. Jeg synes, at de er ret gode😉👍🏻

​​
 

Mand over bord

Heldigvis var det kun en øvelse😉

Victor bruger en del tid sammen med mandskabet fra ø-farten. De er vildt søde til at tage sig af ham – og nogle gange bliver der bagt kage til dem, fordi vi er så glade, for det de gør for Victor. Efterhånden har han vist været rundt og se alle store og små rum på Erten. Tit må han bagefter forklare mig, hvad det egentlig er, han snakker om, da jeg bestemt ikke er sømand eller kender ret meget til et skib. Det er heller ikke usædvanligt, at han får lov til at sejle med, hvis der er plads, nu hvor der er flere afgange dagligt.

For noget tid siden spurgte de, om de måtte smide Victor i vandet. Aftalen blev, at det skulle være en dag, hvor jeg kunne være der – ikke at jeg ikke stoler 100% på mandskabet, men der skulle jo tages billeder 😉 Så vi rykkede Victors deltagelse i øvelsen et par uger. Victor var helt med på, at han skulle prøve det, og vi snakkede lidt om, hvordan det mon ville være.

Endelig blev det tid til mand-over-bord-øvelsen. Under kyndig hjælp fra Kim, fik Victor tørdragt på og blev lukket helt til.

Luften skulle presses ud af dragten

Victor og Peter er klar til at hoppe i vandet

Mens de er i vandet prøver Victor at svømme rundt og komme op at stå for at få fornemmelsen af tørdragten.

Til sidst skulle Victor op af vandet, og det skulle jo være på den rigtige måde med kran og assistance fra Linda og Kim.

Efter en veloverstået øvelse fik børnene lov til at prøve brandslangen ombord.

Heldigvis foregik øvelsen en af de få sommerdage, der har været. Derfor kunne de to “mænd” ligge og tørre på ertholmsbroen.

Jeg er så taknemmelig for alle de ting Victor lærer, når han er sammen med ø-farten. Det kan godt være, at det ikke er de klassiske skolefag, men så er det så meget andet, som han kan gå glæde af senere i livet😊

Den sidste uge på skolen

Luna og kusine Louise – som vi er så heldige at have boende hen over sommeren – rydder op og gør rent ovenpå, Mads tager en slapper inden han også skal igang med rengøring, og Albert er ude at lege med en af hytteboernes søn, så ham har vi ikke set ret meget de seneste dage. Jeg selv sidder med min frokost og bloggen, og krydser fingre for at regnen venter med at komme til i aften, så de tre sidste maskiner vasketøj kan nå at tørre.

I mit seneste indlæg, fortalte jeg, at den sidste uge op til sommerferien var meget travl. Der var ikke ret mange ting jeg kunne vælge fra, hvilket min stress ikke syntes var så sjovt. Nu er jeg hjemme igen, ene voksen med tre teenagere og Albert. De er heldigvis temmelig selvkørende, så det giver lidt luft for mig, og det er tiltrængt.

En af de ting, jeg ikke kunne sige nej til i sidste uge, var årets skolekomedie. Der er øvet i mange mange timer, lavet kulisser og kostumer. Forpræmieren da rigsmødet kom til øen gik strålende. Der blev øvet lidt mere. Og endelig var den store dag, hvor øen var inviteret. Som det tydeligt ses, var det Hodja fra Pjort, der blev opført. Det var den første rigtige bog Albert læste for snart to år siden, så han har altid været ret vild med historien. Og jeg må sige, at skuespillerne gjorde det rigtig godt. Replikkerne sad i skabet og de nåede ud til publikum. Victor er ikke vild med skolekomedie, så han fik den vigtige opgave at være teknikker og lysmand. Så kunne han være med uden at være på scenen. Selvom han ikke selv er helt tilfreds, så var der ikke nogen af os andre, der opdagede de små fejl, som han mener, der var. Der var simpelthen ingen slinger i valsen for nogen af deltagerne i truppen. Det var en fornøjelse at se Hodja fra Pjort opført på Månen.

Nu bliver det spændende at se, hvad de finder på næste år. Der går rygter om, at skolen vil lave deres eget stykke. Og det er altid interessant, når det er noget man slet ikke kender til på forhånd.