Ny præst

På Christiansø har vi en lille fin kirke. Vi bruger den stort set lige som alle andre steder, så vi har altså både alm. gudstjeneste, konfirmation, bryllup, dåb og begravelser. Vi har ikke en præst, der bor fast på øerne, men der kommer en over fra Bornholm ca 2 gange om måneden. Jeg har tidligere skrevet om Kirken på Christiansø

For ca 3 år siden blev vores daværende præst sygemeldt. Vi fik en vikar, som vi har haft det meste af de forgangne 3 år. Det var bl.a Frank, der konfirmerede Luna sidste år. Mit indtryk er, at langt de fleste på øerne har været glade for Frank, men mon ikke han får lov til at komme herover en gang i mellem fortsat.

I dag skulle vores nye præst – Lise Dürr Nielsen – indsættes. Jeg har aldrig været med til en præsteindsættelse før, så det glædede jeg mig til at opleve.
Provsten var med og skulle indsætte Lise som præst på Christiansø, og Frank var naturligvis også med som afgående præst. Provsten holdte en rigtig fin tale til Lise, hvor han kom ind på det særlige, der er ved vores små øer. Da hun var blevet indsat overtog hun resten af gudstjenesten og holdt en fin prædiken om det at tro.

Efter gudstjenesten var der snitter på kroen, hvor menighedsrådet og administrationen sagde pænt velkommen til Lise og tak for nu til Frank.
Fremover skal vi have to præster tilknyttet til Christiansø, da der er to præster, der deles om Bodilsker, Svaneke, Ibsker og Christiansø.

Alt i alt nogle rigtig hyggelige timer i godt selskab, og vi glæder os til at lære Lise at kende som person og som præst. Velkommen til, Lise.
På billedet står Lise mellem provsten og Frank og med menighedsrådsformanden yderst til venstre.

Foredrag i Store Tårn

For 2 år siden åbnede Store Tårn, efter det havde været igennem en større omgang, hvor det er blevet sat i stand for 30 mill. Det er blevet et rigtig flot sted og udsigten fra toppen er vildt god. Hvis man kommer til Christiansø, skal man gøre sig selv den tjeneste, at gå op og opleve Store Tårn.

Tårnet bliver brugt til forskellige arrangementer. Der har været forskellige koncerter, fordi akustikken er speciel og god. Når Georg Stage er på øen, bliver de inviteret på kæmpe kagebord, som nogle af øboerne står for.

I mandags var der et foredrag i tårnet af Niels Bjørn Hansen. Niels har skrevet en bog “Sørøvere på kongens bud” om kaperne i Danmark i 1807-1814. Dengang var der mange kapere, der holdt til på Christiansø, da Englænderne bl.a skulle op og handle med Finland og Rusland. Kaperne havde fået kongens tilladelse til at kapre fjendens handelsskibe, og da englænderne skulle forbi området omkring Christiansø/Bornholm, var det oplagt at holde til her. Der var også kapere andre steder i landet, men gennem min guidning, har jeg mest fokuseret på dem, der var her i området. Kaperne var bl.a medvirkende til at englænderne angreb Christiansø i 1808. 
Som guide var det oplagt, at jeg skulle op og høre foredraget, da det er noget jeg altid fortæller om, når jeg guider. Det var den eneste gang øen for alvor havde brug for sin status som fæstning, og det at kaperne havde fået kongens tilladelse, synes mange er interessant. 

At bruge Store Tårn til foredrag er bestemt en god idé, og så var det jo fuldstændig oplagt til lige præcis det her foredrag.

 

Da fordraget var færdigt var solen på vej ned, og det kan jeg jo ikke stå for…

Vi kigger på fugle

Et lille indlæg om fugle, som jeg ikke havde regnet med at jeg ville komme til at skrive om. Jo jo, edderfugle…dem har jeg vist skrevet om flere gange før. Den ene dag kunne jeg næsten ikke komme på arbejde, fordi der var fyldt med edderfulgeællinger i Gaden.

 

Om foråret og efteråret kommer der en del trækfugle til Christiansø på deres vej nord- eller sydpå. Det er ikke noget, der har interesseret mig specielt meget. En fugl er en fugl, måger larmer og edderfugle er søde. Er der mere at sige om det?? 

Men man har vel et standpunkt til man tager et nyt 😉 Jeg er de seneste par år blevet mere og mere nysgerrig på, hvilke fugle det egentlig er vi ser. Jeg er desværre elendig til at huske, så jeg kan sagtens se en fugl, men der skal mange gange til, før jeg kan huske navnet. Men jeg synes, at det er fascinerende, at fuglefolk kan spotte en fugl på stor afstand og ud fra lyden. Deres entusiasme har nok smittet lidt af, så jeg nu bliver mere og mere opmærksom på, hvilke fugle vi ser omkring os. 

Den anden dag hørte jeg om en fugl, som ikke er atypisk på Christiansø, men det er alligevel ikke så mange, der har set den herovre. Det er en natravn. Da den typisk sover om dagen, var det nemt at finde den, fordi den sidder og sover og jo ikke rigtigt flyver rundt. Så jeg var omme på den anden side og fik lov til at kigge igennem et teleskop, hvor der sad en fin natteravn og hvilede sig. Helt sikkert en fugl, jeg aldrig ville have anet eksisterede, hvis det ikke var fordi, vi bor på Christiansø.

Smuttur til Jylland

Vi har lige været en smuttur i Jylland til konfirmation hos fætter Philip. En dejlig dag med en konfirmand, der holdt en meget rørende tale🧡

Da vi alligevel skulle til Jylland, valgte vi at tage afsted en dag tidligere og få børnene passet, så vi kunne tage på Comwell Kellerspark og fejre vores 21 års bryllupsdag💞 Det er alt for sjældent vi sætter tid af til at være kærester, hvor vi kan spise uden at blive forstyrret. Det var dejligt med nogle timer i spa, hvor der bare var roligt og ikke alt for mange mennesker, efterfulgt af lækker mad og god vin.

Jeg har ikke nogen billeder, da vi faktisk ikke brugte vores mobiler i det døgn📴

Lige nu er vi på vej til Kbh sammen med Luna. Vi skulle have været til forpremiere på Cirkusrevyen, men det er aflyst pga tekniske udfordringer. Så nu er vi lidt lost på, hvad vi skal lave 🤔 Tivoli og Bakken er ikke en mulighed, da forældrene ikke er til de vilde forlystelser, og Luna gider forståeligt nok ikke alene. Så vi er alle i tænkeboks for at finde på noget.

Det eneste billeder I får i dag, er fra brandkursus i Randers. Jeg arbejder på et indlæg, hvor jeg vil fortælle om, hvordan det er at være brandmand på Christiansø, og hvad det indebærer – og at det ikke er nogen hindring at være kvinde.

Hvad vil jeg med bloggen?

Det er vist en mild underdrivelse at sige, at jeg har svigtet bloggen den sidste lange tid. Den korte forklaring er, at jeg i efteråret var nedlagt med massiv stress. Jeg har i mange år haft langvarig – har nægtet at kalde det kronisk, da jeg VILLE af med det – stress, og i efteråret var der nok kommet så meget ro på det meste rundt om mig, at min krop mente, at der var tid til at reagere. Så det gjorde den. Min hjerne lukkede så meget ned, at jeg ikke kunne huske mine børns fødselsdag, og ikke vidste hvordan jeg skulle tænde en computer. Jeg var samtidig virkelig bange for, at hjernen havde taget skade. Jeg var sygemeldt og havde dage, hvor jeg nærmest ikke lavede andet end at ligge på sofaen og kigge ud i luften. Heldigvis vendte det, og jeg har det nu bedre end i mange år. Min hukommelse er faktisk så småt ved at vende tilbage! Jeg er heldigvis også blevet meget bedre til at mærke efter og ikke mindst reagere, da jeg ikke vil derhen igen. Så når jeg kan mærke det mindste stopper jeg op og trækker vejret dybt nogle gange. Det lyder banalt, men det virker! Prøv det, det har en imponerende effekt, hvis man lige tage 5 dybe rolige vejrtrækninger.
Efter jeg havde været helt nede og vende, styrtede Mads på ski, som jeg skrev om i mit seneste indlæg. Det har været et langt forløb, hvor han er endt med at flytte hjem, for at få helt ro på og finde ud af, hvad der skal ske. Hele det forløb gjorde, at jeg måske ikke helt fik den ro, som mange mener, at man skal have, når man er nedlagt med stress. Men hos mig har det nok hjulpet mig ud af stressen. Noget andet, der helt sikkert også har hjulpet, er, at jeg har været på funktionsuddannelsen til brandmand. Men det skriver jeg mere om snart 😉

Da jeg var nået dertil, at der var ved at være overskud til at skrive igen, så var der gået så lang tid, siden jeg sidst skrev, at det var svært at komme i gang igen. Jeg begyndte at tænke over, hvad der skulle ske med bloggen. Skulle den lige så stille dø? Helt i starten da alt var nyt for os på Christiansø, var jeg ikke i tvivl om, hvad jeg skulle skrive om, for vi manglede selv et sted, hvor vi kunne læse om, hvordan det er at bo på Christiansø.  Men som tiden gik blev de specielle ting hverdag, og drengenes diagnoser og udfordringer fyldte mere og mere i hverdagen sammen med min stress. Der blev mindre blik for de små og store skønne ting på det her vidunderlige sted. Derfor har været mange tanker om bloggens fremtid. Både hvad det skal være, men i lige så høj grad hvad det ikke skal være.

Noget andet der har fået mig til at tænke er, at det som ægtefælle til en håndværker her på øen, kan være svært at finde sin plads især i starten. Man flytter sig selv og sine børn væk fra alt man kender. Måske har man haft et fuldtidsjob, som man var glad for og har svært ved at se sig selv som hjemmegående. Når man så samtidig ikke helt ved, hvad man flytter over til, kan det være svært at vide, om det er noget man har lyst til at prøve.

Når alt det er sagt, så er jeg nået frem til, at jeg vil have bloggen tilbage til det, den var. Min helt oprindelige tanke med bloggen var at skrive om det at bo på Danmarks østligste ø, Christiansø. At skrive om hverdagen og alt det der gør det specielt at bo her. Jeg vil skrive om, hvordan det er at være ægtefælle til en af øens håndværkere, hvor man ikke kan forvente at der er arbejde til en selv i den første tid, men hvis man slår koldt vand i blodet, så kommer der som regel nogle småjobs. Lige for tiden har jeg 7 stillingsbetegnelser😆

Nu er jeg i gang, og jeg glæder mig til at fortælle mere om livet på Christiansø og ikke mindst vise billeder her fra.

Kan I alle sammen have en rigtig god dag😊

Kh Charlotte

Glædelig jul og godt nytår – med lidt for meget drama

Dette indlæg mest for at fortælle om vores jul og nytår. Det hele startede så godt…

Vi havde besluttet at tage til Jylland i julen. Flemming og Victor tog afsted onsdag, så de kunne nå op på Lunas efterskole til julekoncert. Torsdag drog jeg afsted sammen med Albert, der lige skulle et smut omkring Riget til tjek af sin astma og allergi.
Det gik så ikke så godt, da Albert besvimer mens vi snakker om at han skal have taget blodprøver. Heldigvis er han klar igen efter 1,5 time, så vi kan komme med et proppet tog mod Jylland.
Dagene fra fredag til mandag havde vi booket et hus i Lalandia, og vi glædede os til nogle hyggelige dage sammen med alle 4 børn. Det startede også meget godt fredag aften. Lørdag starter vi med at tage i vandland, hvor Luna forstuver sin ankel i en af vandrutsjebanerne. Så lørdag eftermiddag kører Flemming på skadestuen i Vejle og får kigget på foden, som bliver beordret hvile og støttebind. Det er ikke så nemt i Lalandia!
Søndag morgen vågner Victor med feber og ondt i halsen, så han holder sengen/sofaen. Heldigvis vil mine forældre godt have besøg af en syg dreng, så jeg kører Victor til Vejle søndag eftermiddag, hvor min far henter ham. Inden jeg kører, skulle vi lige en tur på skibakken i Lalandia. Luna bider smerterne i sig, mens støvlen kommer på, men ellers går det fint for hende. Mads vælter på et tidpunkt nedad og får ikke taget fra, men rammer lige ned på sin skulder. Det er heldigvis ikke så slemt umiddelbart…

Juleaften kører vi fra Lalandia til Vejle, hvor vi er til en dejlig julegudstjeneste i vores gamle kirke. Derfra hjem til mine forældre, til en dejlig juleaften – ikke så stille og med en ret syg Victor.
Når man kigger på de sociale medier i juledagene, oversvømmes man med idylliske billeder af smukt pyntede juletræer og søde børn, der står stille ved siden af og smiler. Her er mit julebillede…


1. juledag havde Mads fået ret ondt i sin skulder, som ikke var symmetrisk, så jeg kørte lige et smut til vagtlægen i Vejle med ham.

Alt i alt nogle ret crazy dage, som desværre har gjort, at der ikke lige har været det store overskud til at få svaret på beskeder og hilsner. Men så må jeg gøre det samlet og forsinket her: Rigtig glædelig jul til jer alle!!

Det følgende er skrevet efter aftale med Mads. En nem måde at sørge for at dem, der skal vide det, får det at vide.

Den 27/12 vendte vi snuden hjem mod øen og Mads tog op til en af hans gode venner fra efterskolen. De var en flok, der sammen skulle på skitur i Østrig dagen efter. Det var en lang bustur derned, så de var først klar lørdag formiddag til at komme ud på pisterne.
Klokken 15.16 bliver jeg ringet op af Mads’ telefon, men det er Jonas, som er rejseleder, der er i den anden ende. Og så ved jeg jo godt, at Mads er kommet til skade.
Han er styrtet ifm et hop efter 2,5 time på ski. Han har slået hovedet og var væk i ca et halvt minut efter. Han bliver hentet med helikopter og fløjet til det nærmeste hospital, som heldigvis kun er 5 km væk. Han har fået en hjernerystelse og bliver indlagt til observation. Han har 3,5 time efter styrtet, som er helt væk, og er lidt ærgelig over at han ikke kan huske at han fløj med helikopter. 2,5 time før styrtet begynder han at kunne huske i brudstykker. Og der er stadig hukommelsesbesvær med ting sket senere. Og så er han massivt træt. Heldigvis havde han hjelm på, den har helt sikkert reddet meget! Så husk det, hvis I skal på skiferie!!

Siden lørdag er en stor del af min tid brugt på at snakke/skrive med Mads, forsikring og planlægge sammen med Flemming. Heldigvis har forsikringen besluttet at sende Mads hjem med fly fremfor en 20 timers bustur. Så i morgen kommer han hjem til mine forældre, og Flemming tager den næste båd fra øen, så han også kan komme derover. Lige nu ser det ud til at blive torsdag eller fredag. Og så må vi se, hvad der videre skal ske, og hvordan hjernerystelsen udvikler sig.
Jeg har fået lov til at lægge billeder ud, men de første par dage er ikke kønne, så I får fra i dag og lidt fra dramaet på bjerget.

 

I går var vi kun os selv, så da der var ro hjemme midt på aftenen kom reaktion, og jeg græd on-off i et par timer. Fra i dag handler vi igen, så vi har styr på nogle flere ting. Og så må vi også vente og se, hvad forløbet bliver. Vi er lidt bekymret over, at Mads stadig har hukommelsesproblemer – ikke ift de første timer efter, men mere generelt –  og at det ikke er blevet bedre endnu. Men vi forsøger at væbner os med tålmodighed.
Forbøn er meget velkommen lige nu.

Jeg ved, at der er folk der har skrevet med ønske om et godt nytår, men jeg får ikke svaret, sorry.
Men herfra vil jeg ønske jer alle et godt nytår. Håber vi alle får et dejligt 2019.

Efterårsferie

Ja jeg ved godt, at det er ved at være et par uger siden, men vi har lige en periode – igen – hvor vi forebygger skilsmisse ved ikke at være hjemme samtidig 😂 Og for at der ikke pludselig er nogen, der tror at vi overvejer det, så bare rolig…Vi har bare været afsted på skift over nogle uger efterhånden, og så er der altid nogen, der mener, at der så ikke kan være risiko for at blive skilt, fordi vi ikke kan komme op at skændes, når vi ikke ser hinanden😆 Så det er bare pjat. Nå, det var en lang smøre for at sige, at vi har haft en rigtig god efterårsferie med skønt vejr og hele familien samlet😍

Jeg startede allerede i uge 41, hvor ferien for de fleste ikke helt var gået i gang endnu, med at tage en tur til København, hvor jeg havde et par dejlige dage sammen med min mor. Vi var simpelthen så heldige med vejret. Det kunne lige så godt have væltet ned med regn, og så er det bare ikke særlig sjovt at gå rundt i København 😉
Fredag havde vi sammen kun os to, hvor vi spiste frokost på Kongens Nytorv

Og til “kaffetid” havde jeg inviteret på the på Perchs. Lækker the og lækker kage. Og så var der en hyggelig stemning. Selvom der var fyldt med mennesker, snakkede alle dæmpet sammen, så lydniveauet var behageligt, og det gjorde hele oplevelsen endnu bedre.

Lørdag mødtes vi med mine kusiner på min mors side. Vi er ikke så mange, så det var en overskuelig lille håndfuld. Vi var først inde og se det nye DAC – dansk arkitektur center – og bagefter på Glyptoteket. Så både nyt og gammelt kom vi omkring. Vi sluttede af på en lille hyggelig restaurant, som jeg ikke engang kan huske hvor ligger. Men der var lækker mad og god stemning 😊 Og så var det bare hyggeligt at være sammen med kusinerne igen. Vi ses ikke så tit alle sammen, men det er altid dejligt at se dem.

Søndag kom Luna til København, og vi fulgtes ad hjem til Christiansø. Dejligt at komme hjem igen, og dejligt at have Luna med hjem❤️ Et par dage senere kom Mads hjem, og så var flokken samlet igen 💙❤️💚💛Og jeg elsker det. Jo større de bliver, jo mere sociale er de, når de er hjemme og jo bedre er de til at hygge sig indbyrdes. Hvad mere kan man forlange som mor?

Det var ikke kun i København vi havde nogle smukke dage, det havde vi i den grad også hjemme på øen. Det ene billede efter det andet viser en smuk, rolig, mild efterårsferie.

Når man er ved at læse geografi, så ser man pludselig anderledes på den sommer og den varme sensommer vi har haft i år. Det har været skønt, men det er jo også et ret kraftigt hint om de klimamæssige problemer der kommer flere og flere af bl.a med mere ekstremt vejr. Så selvom jeg har nydt det, så er der også sket noget med bevistheden om, at vi ikke kan blive ved med at leve, som vi har gjort indtil nu. Vi er nød til at gøre noget, og vi kan ikke bare læne os tilbage og sige, at det hjælper jo ikke at jeg gør noget, for jeg er bare en lille dråbe. Vi er nød til at gøre noget alle sammen. Vi kan helt sikkert ikke alle blive veganere, men vi kan alle gøre noget.
Nok om det – lige nu

I København så jeg en reklame, som jeg var nød til at tage et billede af og sende hjem til Flemming. Vi burde have et helt lager af marzipanbrød liggende 🤣🤣
Med det vil jeg ønske jer alle en rigtig god weekend😊