Jeg arbejder bag kulisserne

Og det viser sig åbenbart på i hvert fald facebook. Så hvis I får en masse notifikationer fra bloggen, så er det bare mig😉

Til de nysgerrige kan jeg fortælle, at jeg er ved at kigge alle de gamle indlæg igennem og hver gang jeg trykker opdater, ryger indlægget så på facebook. Beklager de gener det giver. Alternativt kan I jo læse med fra starten. Det er lidt sjovt at se, hvad jeg skrev for snart 5 år siden😄

Når I nu alligevel er herinde og kigge, så får I lige et billede fra en af de dage, hvor det blæste lidt på øen🌊

Godt nytår til jer alle

Et år er gået, eller rettere suset afsted. Da vi sad ved midnat nytårsaften og hørte rådhusklokkerne varsle starten på det nye år, og “2018” tonede frem på skærmen, fik jeg en vemodig følelse i kroppen. Jeg er slet ikke færdig med 2017 endnu. Det er gået alt for hurtigt. Det synes jeg nu altid, men denne gang var det anderledes. En klump i maven, en følelse af ikke at have fået nok ud af året. Der er for mange ting jeg ikke har nået. Og samtidig en … kan ikke finde det rette ord … en spændthed, en nysgerrighed, en interesse for at se, hvad 2018 bringer os. Men også en erkendelse af, at børnene er ved at være ret store, og det bliver igen meget tydeligt i det nye år
Vi har en konfirmation i april – der skal vist rigeligt med kleenex med den dag. Luna flytter hjemmefra til sommer, hvilket jeg slet ikke er klar til. Luna er helt klar og glæder sig, men moren savner næsten allerede på forhånd. Men det bliver så godt for hende. Hun trænger til det, og jeg glæder mig over, at hun snart skal være sammen med en masse jævnaldrende i hverdagen. Noget hun i den grad har manglet i de år, vi har boet her.
Året kommer også til at byde på to ugers ferie på Færøerne for hele familie. Vi glæder os til at komme op og gense øerne, hvor Flemming og jeg var på sommerferie i ’99 i 3 uger. Min bror og familie tager derop i en uge, og mine forældre snupper også to uger på øerne. Vi skal rundt og se den skønne natur og vise børnene , hvor deres omma (mormor) kommer fra.

Året der er gået har været travlt. Vi har haft planer om at være en del på øen, men det går aldrig som planlagt, så vi har haft en del småture væk fra øen. I år er der allerede planlagt nogle ture væk, så måske kan vi være heldige at slippe for de ekstra ture…
Vi har også haft en dejlig ferie i Israel. Det er altid hårdt at hive Victor ud af hverdagen, men jeg nød i den grad at være tilbage i Israel, hvor jeg arbejdede på et handicaphjem for 20 år siden. Jeg håber, at vi kan komme derned igen, og at der ikke kommer til at gå så lang tid igen.

Jeg var gået igang med at finde et par billeder fra Israel, men jeg kan ikke begrænse mig, så der må kommet et indlæg om Israel for sig selv.

På bloggen har det været et mere roligt år. Jeg har siddet og kigget lidt tilbage og kan se, at jeg har skrevet 49 indlæg. Det er faktisk det laveste antal indlæg på et år siden jeg startede i 2013. Det har jeg helt sikkert planer om at ændre på i det nye år. Jeg vil ikke sætte et mål, men jeg vil være bedre til igen at se og fortælle om de ting, der er specielle for Christiansø. Jeg har gået og tænkt på, at det er blevet ret meget hverdag at bo her. Og det skal det jo også være. Men jeg lovede også mig selv helt i starten, en dag hvor jeg var ude at gå og nyde det hele, at selvom det skulle blive hverdag at bo her, så skulle jeg blive ved med at sætte pris på det pivilegie det er at have en hverdag så smukt et sted. Så sent som i morges da jeg var færdig med at gøre rent, så jeg denne fantastiske himmel.

Og senere måtte jeg lige ned på havnen fordi bølgerne var blevet lidt store og var ret fascinerende – når nu man ikke skulle ud og sejle.

I løbet af året har der været 16.672 visninger på bloggen fra 53 forskellige lande. Det er jeg altså ret imponeret og stolt over. Tak fordi I har lyst til at læse med. Jeg håber, I har lyst til at være med på et år mere. Jeg vil meget gerne høre, hvad I tænker. Hvad vil I gerne høre mere om? Jeg skal nok selv finde på noget at skrive om, men det kunne være sjovt at høre fra jer, hvad der er interessant at læse, når man bor et helt andet sted eller på en anden ø eller et andet land – der er nogle der mener, at Christiansø næsten er udlandet.

Som jeg har skrevet før, så er jeg meget visuel. Jeg skriver måske ikke så lange indlæg, men forsøger at vise noget med billeder. En hurtig sammentælling siger, at jeg i 2017 lagde mere end 200 billeder op på bloggen. Langt de fleste er uden filter, da jeg gerne vil vise et realistisk billede af vores liv på Christiansø. De sociale medier kan hurtigt blive en konkurrence om at vise det bedste glansbillede af livet, men sådan er virkeligheden jo for de færreste. Jeg fortæller ikke om alle vores problemer og konflikter – så havde jeg nok ikke rigtigt nogle læsere mere – men jeg pynter heller ikke på hverdagen. Og nogle gange fortæller jeg jo også om de mindre sjove ting, fordi det netop er en del af livet – både det liv vi har her på Christiansø, men også livet alle andre steder. Vi kommer nemt til at bilde os selv ind, at det må være så meget nemmere for dem eller dem i vores omgivelser. Men jeg tror, at alle har noget at slås med. Glansbillederne er noget vi bygger op inde i vores hoveder, når vi ser de filtrerede billeder fra andres liv. Ingen kan se det kaos, der måske er lige uden for kameraets synsfelt.

Nå, det var vist nok filosoferen for nu

Til slut vil jeg ønske jer alle et godt og lykkebringende 2018

Tæt ved verdens ende

Husk at det er i aften kl 19.40, anden del af dokumentaren om Christiansø bliver sendt på TV2 Bornholm. Indtil nu har Luna fået rigtig mange roser med på vejen, så der er god grund til at se næste afsnit i aften og sidste afsnit i morgen aften samme tid.

For snart et år siden blev Luna spurgt, om hun ville være med i en dokumentar om Christiansø. Det sagde hun ja til, og siden har “filmholdet” været på øerne en del gange. Ud over Luna har de snakket med Pia, Mugge og vores nye administrator Jens Peter.

Vi var så heldige at være hjemme til premieren på “Tæt ved verdens ende”. Det er blevet 3 rigtig fine udsendelser, der er kommet ud af det, og alle 4 medvirkende kan godt være stolte og tilfredse.

Hvis I har lyst til at se med, så bliver det vist på TV2 Bornholm i aften og de næste to dage kl 19.40. Efter sigende skulle der komme optakt til det i de regionale nyheder kl 19.30.

Så snart jeg har et link, skal jeg nok sætte det ind😉

Link til første udsendelse http://play.tv2bornholm.dk/?area=specifikTV&serienavn=Tæt%20ved%20verdens%20ende&id=289219

Lidt mere julebag😊

I år har der været rimeligt gang i julebagning. Pebernødder forsvinder næsten hurtigere end jeg kan nå at bage dem, så der er kommet begrænsning på. Næste år tror jeg, at jeg laver en giga portion dej i starten af december. Så kan jeg dele det i 24 mindre dele og putte i fryseren, så der er lidt til hver dag.

Sidste år forsøgte jeg mig med vaniliekranse, men det var ikke nogen succes. Jeg var så heldig, at Anne Eva en dag kom med en dims til røremaskinen, så jeg kan lave dem med hjælp fra maskinkraft. Det er så meget lettere og bestemt ikke sidste gang de skal bages. Jeg har et lille problem med den dims. Jeg kan nemlig slet ikke se, hvad nr 2 fra venstre skal bruges til??🤨🤔

En af traditionerne på Christiansø skole er juleafslutningen et par dage før ferien starter. Det er forældrerådet, der står for det. Alle medbringer noget julelækkerier til fælles fornøjelse og så serveres der “gløgg” til alle. Det plejer at være et par hyggelige timer, hvor børn og voksne får snakket og ønsket hinanden glædelig jul.

Hos os har det med at udvikle sig lidt, når julelækkerierne skal forberedes. For to år siden havde vi juleroulade med på skolen og sidste år var der grønne kokosmakroner, der skulle ligne grantræer. Da vi endnu ikke havde nået at bage og pynte peberkager, fik jeg bagt dem og Luna hjalp med at pynte. Desværre har jeg kun 6 skruedimser til tylerne, så vi måtte spare på farverne. Til min skræk kunne jeg konstatere, at jeg har bagt alt for lidt på det seneste, for flere af farverne var udløbet. Men de vigtigste farver duede stadig. Vi hyggede ret meget med at prøve at udføre de ideer vi havde, med svingende resultater. Der er ingen tvivl om, at Lunas evner er markant bedre end mine. Men vi endte begge med ømme fingre og håndled efter at have pyntet i et par timer. Til sidst fik vi hjælp fra Albert, der også ville prøve.

I dag skal jeg have lavet lidt chokolade, men så er det vist også ved at være slut – på denne side af jul😉

Vi er flyttet

Julen nærmer sig med hastige skridt, og Mads er kommet hjem på juleferie. I år skal vi holde jul hjemme i vores nye lejlighed. Vi bliver “kun” os 6, så det bliver en rolig jul i år. Ungerne ville gerne have haft besøg, men nu må vi se, om der er nogen, der har lyst til at tage turen til Christiansø næste år.

Efteråret har ud over en tur til Israel budt på en flytning, et autismekursus og i sidste weekend en tur til Jylland. Vi var så heldige at mine forældre kom til Christiansø og passede børnebørn mens vi tog til Høje Taastrup og blev klogere på autismen. Inden vi byttede, nåede vi næsten at komme på plads i vores nye lejlighed på den anden side ad Gaden. Min yndlingsvæg med alle familiebillederne kom op igen. Og der er heldigvis plads til flere billeder, så vi udvider nok snart.

De hylder, som Flemming selv har lavet incl. beslag, er også kommet op at hænge igen. Luna kan ikke lide dem, men jeg er helt vild med charmen og den hygge, jeg synes, det giver med gamle ting.

Når nu mine forældre kom og havde taget bilen med til Gudhjem, fik vi lov til at låne den. Det gav mulighed for at tage i IKEA af flere omgange. Så først i Malmø på vej mod kursus, i Høje Taastrup lige efter kurset og så også lige i Malmø på vej mod Ystad. Det var godt vi havde lånt en bil, for den blev godt nok fyldt op…

Vi er så heldige at få hjælp fra forskellige. Da det kun lige var over på den anden side ad Gaden, gjorde vi ikke så meget ud af at pakke ting ned. På et tidspunkt siger en af hjælperne, at det er den mest kaotiske flytning hun nogensinde har været med til😂😂 Men indrømmet, det var temmelig kaotisk. “Find noget du kan have nogle ting i, fyld op, gå over og sæt det på det ene værelset på loftet”. Flemming var ellers ved at udtænke forskellige måder at flytte på. Bl.a noget med et stillads i Gaden og et transportbånd fra det ene vindue til det andet – begge lejligheder er på 1.sal. Men vi endte med den hårde måde og tog trapperne hver gang.

Selvom vi efterhånden er ved at være på plads med mange ting, så er der nogle ting, der ikke kan komme helt på plads før vi laver nyt køkken i starten af det nye år. Så vi har stadig et rum, der ser ca sådan ud. Men vi skal nok nå det inden næste jul!!

Noget af det, vi har valgt til ved at flytte, er baghaven og to skure. Det kan godt være, at vi ikke har udsigten over vandet mere, men jeg føler mig overbevist om, at det at kunne gå lige ud i en have opvejer manglen ved udsigten. Lige nu er den ikke så interessant at kigge på, men fra vores bagdør ser det sådan ud.

Vi glæder os til at have mulighed for at spise i haven uden at skulle slæbe alt op i vores anden have hver gang. Og så er Albert ret begejstret for at kunne smutte op over klipperne, når han skal i skole. Det sparer ham nok for et helt halvt minut😄

Nyt job, eller noget om A og B

Jeg har altid været udpræget B-menneske. Haft svært ved at finde min seng om aftenen og lige så svært ved at komme op om morgenen. I weekenderne skulle jeg sætte en alarm, hvis jeg ville over og bade sammen med de andre kl. 9. Når Flemming ikke har været hjemme, er jeg blevet hængende endnu længere i sofaen om aftenen. Og jeg er ikke typen, der kan falde i søvn på sofaen eller til en film. Så det har ikke været udsædvanligt, at jeg først er daffet i seng efter midnat…

Men det er da vist slut nu. Jeg har fået et lille ekstra job, med rengøring på skolen. Og eftersom jeg jo ikke kan gøre rent i skoletiden, så er det enten før eller efter. Om eftermiddagen går det ud over tiden med familien, så jeg gør det om morgenen. Det betyder, at vækkeuret ringer kl 5.40😴 Til gengæld er jeg frisk, når jeg kommer hjem og skal have kids klar og afsted i skole, hvilket uden tvivl gør mængden af konflikter fra morgenstunden mindre.

Jeg har aldrig været god til morgener. Jeg skal helst have ro. Og ved at jeg står så tidligt op, er jeg næsten afsted før Flemming står op. Så jeg skal ikke forholde mig til andre, før jeg er vågnet rigtigt, og det tror jeg, der er mange, der er glade for.

Når jeg går hen over øen, kan jeg nogle gange være så heldig at månen lyser så meget, at lommelygten er overflødig.

<
nden vi flyttede, var jeg nattevagt på et plejehjem. Jeg var ret vild med mit job. Jeg havde ingen problemer med at sove om dagen – da jeg lige havde fundet ud af tricket med at være pakket ind i både nattøj, dyne og varmepude, selvom jeg normalt gerne vil have det køligt, når jeg skal sove. Jeg elskede den stemning, der er om natten, og kan stadig godt savne den. Der er en ro, som er svær at beskrive. Men når jeg går afsted ved 6-tiden om morgenen og der er helt stille, solen er begyndt at overveje at stå op, fuglene knap er vågnet, så får jeg en snert af den stemning jeg så godt kan lide ved at arbejde om natten. Og jeg nyder det 🙂

Nogle gange kan man være heldig at månen lyser så meget, at lommelygten er overflødig.

Ved at møde så tidligt får jeg også glæde af at se solen stå op og opleve dagen vågne. Det er næsten lige så smukt og fascinerende som solnedgangen.

Så kan julen godt komme an

Albert har været vildt god til at hjælpe med forskellige ting helt af sig selv i dag. Derfor tænkte jeg, at vi skulle lave noget hyggeligt sammen mens de store var til filmaften.

Jeg har siddet og planlagt årets julebag og havde planer om at lave noget dej til fryseren. Så er det nemt at tage op, når tiden og overskuddet er til at lave småkager og kager, der skal pyntes. Da vi var oppe og købe ind, kom Victor og spurgte, om han måtte købe noget slik til filmaftenen. Jeg tilbød at bage en kage, hvilket han gik med til. Så i stedet for at lave dej til julebagning, bagte jeg en brunkage.

Det ændrede jo ikke på Alberts hjælpsomhed, så jeg spurgte, om han ville være med til at bage pebernødder, hvilket han var helt klar til.

For et par år siden fandt jeg en god og nem opskrift på pebernødder. Sidste år forsvandt den første portion i løbet af det første døgn😄 Men i år skal vi være mere standhaftige🤣

Albert hyggede sig med at ælte, rulle og skære. Jeg måtte lægge dem på plader og styre ovnen. Og så skulle der lige regnes lidt på, hvor mange pebernødder der blev. 8 rækker med 8 i hver. Heldigvis var det nemt at få til 64. Men da vi var færdige, spurgte jeg for sjov, hvor mange der så var i alt, når vi lavede 4 plader. Der gik ikke lang tid før knægten kom med det rigtige svar på 256 pebernødder🤓

Vi hyggede så meget undervejs, at jeg slet ikke fik taget nogle billeder. Men her er det færdige resultat😉