Tag Archive | livet

Min stemme – eller mangel på samme

Hvad er mere oplagt på dagen for kommunal- og regionsvalget at skrive noget om en stemme? At det så skulle blive endnu mere aktuelt, end jeg havde forestillet mig for en uge siden, er jo bare en ekstra gevinst. Omend det nok mest er en gevinst for mine omgivelser🤐

I weekenden var Luna på konfirmandlejr i Jylland, og jeg benyttede muligheden for at komme op og besøge min gode veninde gennem mange mange år i Lemvig – så kan vi stort set heller ikke komme længere væk fra hinanden i Danmark. Jeg vidste godt på forhånd, at de har en del dyr, og at min allergi ville blive udfordret ret meget, men det var en pris, jeg var villig til at betale for en hyggelig weekend! Allergipillerne var indkøbt og jeg startede op et par timer før, for at være dækket ind fra starten. Fredag aften snupper jeg den anden pille og tænke, at det her skal nok gå. Lørdag morgen kan jeg mærke min hals, men da vi er ude af huset det meste af dagen, bliver det ikke værre. Til gengæld er det rigtig slemt søndag morgen. Min teori er, at allergien har sat sig på halsen og i den grad på stemmen. Så siden har jeg været noget mere stille end jeg plejer🤐 Luna forbyder mig at snakke, da hun ikke kan klare at høre på det. Jeg har tømt apoteket for halsvenlige ting. Men det hjælper ikke rigtigt, så det er nok bare tiden der skal gå. Men jeg har sikkert været heldig, for aldrig har jeg da haft så ondt i halsen.

Nå nok om mig og min manglende stemme. Nu skal det handle om…ta da…min manglende stemme✏️

Jeg går ud fra at langt de fleste af jer kære læsere, har været henne og stemme i dag. Det har jeg ikke. Og det er ikke fordi, jeg bare vil være på tværs eller ikke har taget stilling. Men vi kan ikke. Når vi bor på Christiansø, er vi ikke en del af hverken en kommune eller en region, og så kan vi ikke stemme. Og hvor er jeg i grunden glad for at slippe for alt det valgsnak og valgløfter, der alligevel ikke bliver holdt. Ingen valgplakater i lygtepælene, ingen vælgermøder, ingen røde roser eller små blå flag. I det hele taget er det ret stille og roligt at gå til købmanden – nøjagtig ligesom det plejer😊

Om jeg savner at stemme?? Næ faktisk ikke. Vi har vores valg til ø-rådet, som er et rådgivende organ ift administratoren. Der er der virkelig tale om det nære og det helt lokale. Ikke noget med en masse forkromede løfter, som man senere springer fra. Det kan lyde banalt og lidt sjovt, at vi har et ø-råd, men det er bare lidt mere mundret at kalde det ø-råd end kontakt- og udviklingsøråd…

Hvis man vil læse mere om os på Christiansø og kommunalvalget, er vi sandelig også kommet på de landsdækkende medier

Da jeg jo ikke kan tage et billede fra min tur til valgstedet, får I et billede på vej ned ad bakken i Gudhjem i morges, da jeg sammen med Luna skulle hjem igen. En dejlig stille – på flere måder – seljtur lå forude😊

Jeg vil så gerne – eller noget om stress

Lige nu sidder jeg med denne udsigt…eller det gør jeg ikke mere, vel, men da jeg startede det her indlæg gjorde jeg. 

Det er gråt og blæsende udenfor. Vandet er stadig skønt. Det er ca 10 grader nu, så ikke sådan rigtig koldt, men koldt nok til at det begynder at prikke i huden. Blomsterne er fra kirken i søndags, hvor Flemming var kirketjener. Albert leger med et gæstebarn, Victor er lige smuttet ned på havnen, så lige nu ånder alt fred.

Det her indlæg har luret i baghovedet i de sidste par uger. Jeg har skrevet det før, men gør det igen nu…jeg vil så gerne skrive mere fast på bloggen. Jeg har faktisk et mål for mig selv om at skrive mindst to gange om ugen, og gerne mere. Jeg vil gerne have, at der er liv i bloggen, og jeg synes, at der sker så mange ting her på lille Christiansø, som jeg gerne vil fortælle om. Det er bare ikke altid, at tiden eller overskuddet er til det, og det ærgrer mig! Indlægget er ikke skrevet for at få en masse medlidenhed, men for at give et billede af, hvordan vores liv også er.

Grunden, til at der igen har været lidt stille herfra, er, at min stress igen har stukket sit grimme hoved lidt for langt frem. Siden vi flyttede er jeg helt klart blevet bedre til at tage det i opløbet og passe bedre på mig selv, vælge nogle ting fra. Men nogle gange er det bare ikke en mulighed. Den her gang har det været ret slemt. Jeg har kæmpet for at komme ud af sengen om morgenen, jeg har ikke magtet berøring fra hverken mand eller børn, krav fra børnene har udløst tårer, min krop har været i total alarmberedskab og bare lyden af en sms har fået mig til at fare sammen og være tæt på at græde, jeg har haft åndenød og sitret indeni, når jeg gik i seng om aftenen, hvis jeg havde været for meget ude blandt andre.

Hvad har så udløst det, og hvorfor fik jeg ikke stoppet op i tide? Jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke ved det, men jeg ved det jo godt. Jeg har haft langvarig stress on/off gennem de sidste mange år. Mentalt er jeg altid i en eller anden form for alarmberedskab. Jeg ved aldrig, hvornår jeg kan slappe helt af. Victor har stort set ikke været i skole i år, og han bruger mig ret meget, når jeg er hjemme. Så der, hvor jeg ellers plejer at have ro på og få ladet lidt op, er jeg på og har antennerne ude for at afkode Victors humør, så jeg kan være forberedt på, hvilke krav der kommer, om jeg kan guide ham igennem at gøre det selv, eller om han ikke er i stand til det den dag. Nogle gange er det så små ting, som at han er sulten, men ikke ved hvad han vil have. Så må jeg lave noget og håbe på, at jeg har ramt rigtigt. Hvis han er meget presset risikerer jeg, at det ryger på gulvet. Og nej det nytter ikke at skælde ud, selvom man får lyst til det. Når Albert så kommer hjem fra skole, skal hans humør også afkodes og konflikter forebygges. Nogle gange er der ingen problemer, andre gange skal der fysiske kræfter til.
Oveni det, som jo bare er hverdag for os, har der været alt det, jeg skrev om i mit sidste indlæg med Lunas skade, kursus på Bornholm og flytning. Ingen af tingene er noget, jeg kan ændre en hel masse på. For Victor giver en flytning en masse uro og det reagerer han på. Han vil faktisk ikke flytte, så hans værelse har vi slet ikke rørt endnu. Reolen med drengenes tøj skulle vi egentlig bruge i vores nye skur, men det var slemt nok for dem at vores tøj kom til at ligge på gulvet, så vi venter med at flytte på deres tøj, til vi ikke kan trække den længere. 

I morgen skal vi være klar til at sejle kl 14.00, og jeg har ikke pakket noget som helst endnu. Vi tager 12 dage til Israel, og vi glæder os til at komme ned i varmen. Jeg håber, at det hjælper lidt på det hele at komme væk i et par uger og tænke på noget helt andet. Få nogle gode oplevelser sammen med hele familien og en masse d-vitaminer helt gratis.

Nu skal det ikke lyde ynkeligt det hele, for i det store hele er ungerne gode til at hygge sig sammen for tiden. De vil tit gerne hinanden og inviterer til fællesskab. Det er dejligt at opleve, at der trods konflikter og diagnoser er kærlighed mellem dem – men jo ikke hvis man spørger dem. Men et billede fra i går bekræfter det

Tak fordi du læste med. Nu vil jeg indstille mig på ferie, varme og hygge med familien💜

Kig op

Mit sidste indlæg bar præg af min kærligehed for solnedgangen – det er ikke fordi jeg har noget imod solopgang, den største del af året er jeg bare ikke vågen til at opleve det😴 I min oprydning i alle billederne, har jeg opdaget, at jeg også har taget en del himmelbilleder. Det er ret fascinerende så stor variation, der er på himlen. Og hvis I har det, ligesom jeg havde det, før vi flyttede, hvor jeg glemte at kigge op, så kan jeg kun opfordre til at begynde på det. Om det er fordi der rent faktisk sker mere med skyerne herude på vandet, eller om det også sker over land, det har jeg ingen anelse om. Men det kan være ret vildt at kigge på. Så som en lille service får I her et udpluk, af det jeg fandt i min oprydning. 

Solnedgang – noget om billeder

Ja, jeg ved det godt! Jeg er lidt skør 😂😂

Den sidste tid har jeg brugt en del timer på at sortere i mine billeder på mobilen. Der var ca 3000! som jeg gennemgik og slettede i. Nu er jeg så igang med at lægge dem alle over på en ekstern harddisk i mapper, så det er nemmere at finde dem en anden gang. Og så jeg ikke risikerer, at mobilen pludselig går død. Det er så meget nemmere at lægge dem over på harddisken, når der er slettet i dem på forhånd.

Det er ret sjovt at sidde og kigge på billeder der er 2 år gamle – yes jeg tager mange billeder. Men det går også op for mig, at jeg tager mange billeder. Og en del af billederne minder ret meget om hinanden. Når det er tilfældet, er det jo ikke noget problem at slette og bare gemme et enkelt, men nogle gange er det bare ikke sådan tingene hænger sammen. Og så er jeg jo nød til at gemme mere end et billede😉

For at komme med et eksempel, så er der de fire billeder herunder. De er jo vidt forskellige, så derfor er jeg nød til at gemme alle fire. De er fra en af de få sommerdage der har været i år, hvor Victor tog mig med ud at sejle en aftentur i vores jolle💚 Jeg er vild med alle fire billeder. Og selvom jeg godt ved, at der kun er ca 10 min fra det første til det sidste, så får de alle fire lov til at blive.

Er jeg mon den eneste, der er lidt skør?

Aftenhygge i haven – en dag hvor sommeren kiggede forbi

Det her indlæg er faktisk det indlæg, der gav hele balladen på bloggen. Da jeg forsøgte at sætte billeder ind, kunne jeg pludselig ikke mere. Jeg forsøgte flere gange, men måtte opgive, og resten kender I😉 Jeg vil ikke rette noget særligt, i det jeg skrev dengang, men I skal lige tænke jer tilbage til midt i juli, hvor der åbenbart var et par dage med noget, der mindede om sommer🌞
I sidste uge inden vi skulle sende ungerne på sommerferie, var vejret så godt – hvor er sommeren i grunden henne??? – at vi kunne spise i haven. Luna var taget til Bornholm og besøge en veninde, så vi var kun 6 hjemme – to voksne, to små drenge, en stor dreng og en kusine. Senere på sommeren ser det helt anderledes ud, når der kommer diverse kammerater og veninder på besøg. 

Det var en dejlig aften med bålhygge, bar mave og rosé vin – og man kan godt mærke at børnene bliver store, når man åbner en flaske😉 

Jeg vil lade billederne tale for sig selv. De siger vist mere end ord 🤣🤣

Noget om kulisserne og om mod

Til min store skræk opdagede jeg for ganske nyligt, at den plads jeg har til rådighed på min blog, er opbrugt!! Jeg kan ikke få lov til at lægge billeder op, selvom jeg har en hel masse jeg gerne vil vise jer.
Jeg kunne begynde at slette billeder i nogle af de gamle indlæg, men så er det bare ikke det samme mere, vel? Jeg kan se i statistikken, at der stadig jævnligt er nogle, der kigger på nogle af de første indlæg, så jeg vil ikke begynde at fjerne billeder. Uanset så vil det også bare være på lånt tid.
Jeg er igang med at undersøge forskellige muligheder, men det tager tid – forhåbentlig ikke for lang tid.

Imens I venter på at jeg får styr på tingene bag kulisserne, kan I kigge lidt på Maj Mys blog. Jeg har kendt Maj My i en del år fra internettet. Nu sidder vi på hver vores lille ø – hun på Ærø – med mand og fire børn og en blog. Jeg bliver meget inspireret af at læse Maj Mys blog. Bl.a har det givet mig mere ro ift Victors skoleværgring at læse om unschooling. For Victor lærer så meget andet, når han er sammen med folkene på ø-farten.
Maj My har spurgt om mod. Hvad er mod, hvornår er du modig osv. Og det har jeg svaret på. Du kan læse om mine svar på Maj Mys blog Mine svar handler rigtig meget om vores spring for snart 4 år siden, da vi flyttede til Christiansø.

(Og her ville jeg have sat et billede ind, men det kan jeg ikke pga pladsmangel 😉)

Mand over bord

Heldigvis var det kun en øvelse😉

Victor bruger en del tid sammen med mandskabet fra ø-farten. De er vildt søde til at tage sig af ham – og nogle gange bliver der bagt kage til dem, fordi vi er så glade, for det de gør for Victor. Efterhånden har han vist været rundt og se alle store og små rum på Erten. Tit må han bagefter forklare mig, hvad det egentlig er, han snakker om, da jeg bestemt ikke er sømand eller kender ret meget til et skib. Det er heller ikke usædvanligt, at han får lov til at sejle med, hvis der er plads, nu hvor der er flere afgange dagligt.

For noget tid siden spurgte de, om de måtte smide Victor i vandet. Aftalen blev, at det skulle være en dag, hvor jeg kunne være der – ikke at jeg ikke stoler 100% på mandskabet, men der skulle jo tages billeder 😉 Så vi rykkede Victors deltagelse i øvelsen et par uger. Victor var helt med på, at han skulle prøve det, og vi snakkede lidt om, hvordan det mon ville være.

Endelig blev det tid til mand-over-bord-øvelsen. Under kyndig hjælp fra Kim, fik Victor tørdragt på og blev lukket helt til.

Luften skulle presses ud af dragten

Victor og Peter er klar til at hoppe i vandet

Mens de er i vandet prøver Victor at svømme rundt og komme op at stå for at få fornemmelsen af tørdragten.

Til sidst skulle Victor op af vandet, og det skulle jo være på den rigtige måde med kran og assistance fra Linda og Kim.

Efter en veloverstået øvelse fik børnene lov til at prøve brandslangen ombord.

Heldigvis foregik øvelsen en af de få sommerdage, der har været. Derfor kunne de to “mænd” ligge og tørre på ertholmsbroen.

Jeg er så taknemmelig for alle de ting Victor lærer, når han er sammen med ø-farten. Det kan godt være, at det ikke er de klassiske skolefag, men så er det så meget andet, som han kan gå glæde af senere i livet😊