Tag Archive | livet

Det bliver lysere

Herude, hvor der ikke er en masse gadelygter og andet forstyrrende lys, mærker man virkelig hvordan lyset skifter i løbet af året. Jeg har to tidspunkter, som minder mig om, at det om foråret bliver lysere og om efteråret bliver mørkere. Langt de fleste dage er der ved at være nogenlunde lys kl lidt i 8, når drengene skal i skole. Jeg tror kun, at det har været nødvendigt med lommelygte en håndfuld gange, og det har været pga meget overskyet vejr. Derimod er der temmelig mørkt, når jeg går ned på skolen. Jeg går hjemmefra ca kl 6 og går hjem ca kl 7. Her til morgen var der for første gang lyst nok til at lommelygten ikke blev brugt på vej hjem. Det er et af de helt tydelige tegn for mig på, at vi går mod lysere tider 😊 Det andet tidspunkt er mandag og torsdag eftermiddag, hvor jeg er på biblioteket indtil kl. 17. Der er stadig mørkt på det tidspunkt, men jeg kan se, at det nærmer sig.
Jeg elsker de her små tegn i naturen på årstidernes skiften, og jeg elsker, at vores børn bor et sted, hvor det er lige udenfor vinduerne 💚💛

Rigtig god dag til jer alle. Og husk at lægge mærke til de små ting i vores hverdag, der er med til at sprede lidt hverdagsglæde 😊😊

Ny bro

I disse dage er der ved at blive lagt sidste hånd på et nyt dæk på vores bro mellem Christiansø og Frederiksø.

Nogle dage har der bare været plader på, så vi kunne gå over – det brød jeg mig ikke om😬 Og når man så både skal over og bade og ud med post, så bliver det alligevel til nogle gange i løbet af en dag, hvor broen skal krydses. Men det har ikke været hele tiden vi kunne komme over broen, så der blev heldigvis lavet en omfartsvej⬅️ 😊

Nu kan vi igen gå over broen på normal vis. Ellers havde det nok været lidt en udfordring med det blæsevejr de lover i dag 🌊

Den nye bro bliver så fin, og på søndag bliver julelyset tændt, og så er der jo ikke lang vej til en god december🎄🤶🏻🎅🏻

Rigtig glædelig adventstid til jer alle❣️

Vi er heldige og det har du også mulighed for

Når jeg sidder og kigger på nogle af de billeder, jeg har valgt til det her indlæg, bliver jeg ramt af en kæmpe taknemmelighed og varme. Tænk sig at det er en del af vores hverdag! Vi er omgivet af skøn natur, har mødt dejlige mennesker og har fået ro og tid i familien 💙❤️💚💛

Billederne er ikke på nogen måde opstillede, men er taget i en helt almindelig hverdag på Christiansø. Noget af det jeg sætter rigtig stor pris på ved at bo her er, at børnene får et personligt forhold til alle generationer. Når øens ældste skal afsted eller kommer hjem, er det tit at Victor hjælper med bagagen. Eller man kan sidde og få en sludder med nogle af dem, der jævnligt kommer med egen båd. Det afgørende her er ikke, om man er barn eller voksen, om der er 1/2, 3, 10, eller 50 års forskel, det afgørende er, at man har det hyggeligt sammen.
I sommers var Marie på besøg i en uge. Morten og Marie flyttede til Christiansø samtidig med os, men er flyttet tilbage til Vejle igen. Heldigvis kommer de stadig på besøg til stor glæde for mange. Imens Marie var her, kom vi til at snakke om den første måned vi boede på Christiansø. Vi var heldige med en smuk september det år, og vi to gik nogle ture sammen. Den gang var alt nyt, og vi kunne slet ikke blive færdige med at lægge mærke til alle de smukke ting og steder. På en af vores gåture snakkede vi om, at selv om det er vores hverdag, så skal vi blive ved med at sætte pris på, at vi har fået lov til at have det som hverdag. Den snak tænker jeg tit på. Og nu er jeg her, 6 år senere, og kan stadig stoppe op og blive overvældet over, hvor heldige vi er over at være omgivet at alt det her hver eneste dag.

 

Som jeg skrev i overskriften, så føler vi os meget heldige ved at kunne bo her på Christiansø, og den mulighed har andre også nu. Vi mangler nemlig en fæstningsmedarbejder på øerne. Før hed det en stenmand, men i ligestillingens navn, hedder det nu en fæstningsmedarbejder. Man kan læse meget mere om stillingen her https://karriere.forsvaret.dk/job/opslag/?vacantPositionId=160082&mediaId=4681

Hvis du kender nogen, der vil passe til jobbet og ølivet, så tøv ikke med at prikke til dem. Der er ansøgningsfrist 1/9, så det er nu man skal gribe muligheden. Det er ikke ret tit jeg skriver det her, men det gør jeg nu: Del meget gerne indlægget, så vi kan få en ny familie til Christiansø, og de kan få en oplevelse for livet. Måske er det lige dét familien trænger til.
Vi fortryder i hvert fald ikke, at vi hoppede ud af hamsterhjulet og fik lidt mere ro på familielivet!

Et minde dukkede op på facebook

Kender I det med, at der dukker et minde op på facebook? Jeg ved godt, at det ikke er alle, der er på facebook. Så lad mig forklare hvad minderne går ud på 😉 Af og til kommer der et minde fra den pågældende dato nogle år tidligere. Jeg synes, at det langt hen ad vejen er hyggeligt. Hvis der er et billede af børnene, bliver jeg lige mindet om, hvor store de er blevet. Nogle gange er jeg helt blank og kan overhovedet ikke huske, hvad det gik ud på. Fx er der et minde i dag fra 2012, hvor jeg var på kursus i Legoland. Jeg aner ikke hvilket kursus det har været. Lidt interessant at der slet ikke er nogle klokker, der ringer, men sådan er det, og så går jeg nok resten af dagen og tænker på, hvilket kursus jeg har været på, som åbenbart var meget kedeligt 😄

Et par dage tidligere i 2012 havde jeg skrevet følgende, som også dukkede op som et minde:

“Drømmer…nu må det da være vores tur til lidt medgang og at tingene falder på plads!”

Jeg sidder faktisk og bliver rørt over det. Og det er både gode og triste følelser, der kommer frem.
Jeg husker tydeligt den periode, som var alt alt for lang. Vi kæmpede med udefra kommende ting, som vi bare ikke kunne gøre ret meget ved. Vores familie havde oplevet ting, som jeg ikke ønsker for min værste fjende, og som har ændret mit billede på mennesker og verden. Når jeg sidder her og skriver, gør det stadig ondt, og det er svært at formulere, det jeg gerne vil skrive. Men jeg forsøger jo alligevel. Jeg skriver ikke for at få medlidenhed fra jer, men mindet på facebook satte nogle tanker i gang, som jeg gerne vil dele med jer. Jeg kom til at kigge på vores liv, som det er nu, og det var ikke en skidt ting.
Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt tænkte “gad vide hvem der snart dør i familien”. Ret voldsomme tanker, men ikke desto mindre var det sådan jeg havde det, fordi der bare hele tiden kom nye ting til. Hver gang vi tænkte, at nu kan vi trække vejret eller begynde at se lidt fremad, så blev vi banket tilbage til før start. På det tidspunkt var det ikke så meget et spørgsmål OM der skete noget, men HVAD der skete som det næste. Og jeg ved godt, at det helt sikkert er noget med en selvopfyldende profiti, men jeg tror også, at det har været en forsvarsmekanisme. Hvis jeg var forberedt på, at der ville ske noget slemt, så ramte det knap så hårdt, som hvis jeg lænede mig tilbage og slappede af. Lidt som en bokser, der har paraderne oppe og klar til at tage imod slag.

Som jeg skrev, så fik mindet fra facebook mig til lige at stoppe op og tænke. Og jeg blev så glad, for nu er vi der, hvor jeg drømte om!!
Vi har det godt! Der er ro på. Det er ikke en daglig kamp for at komme igennem dagen, det er et liv med op- og nedture, som der hører sig til. Men ikke mere end vi kan klare. Børnene trives og har det faktisk rigtig godt. Jeg vil næsten påstå, at der er kommet søskendekærlighed ind i flokken ❤️💛💚💙

Det kan da godt være, at vores hjem nogle gange roder lidt og trænger til en klud

men ved I hvad?? Når man lige har været ude at sejle med en af drengene eller gået øen rundt hånd i hånd med manden, så er det helt ok ikke at have et perfekt hjem 😍

Hvad vil jeg med bloggen?

Det er vist en mild underdrivelse at sige, at jeg har svigtet bloggen den sidste lange tid. Den korte forklaring er, at jeg i efteråret var nedlagt med massiv stress. Jeg har i mange år haft langvarig – har nægtet at kalde det kronisk, da jeg VILLE af med det – stress, og i efteråret var der nok kommet så meget ro på det meste rundt om mig, at min krop mente, at der var tid til at reagere. Så det gjorde den. Min hjerne lukkede så meget ned, at jeg ikke kunne huske mine børns fødselsdag, og ikke vidste hvordan jeg skulle tænde en computer. Jeg var samtidig virkelig bange for, at hjernen havde taget skade. Jeg var sygemeldt og havde dage, hvor jeg nærmest ikke lavede andet end at ligge på sofaen og kigge ud i luften. Heldigvis vendte det, og jeg har det nu bedre end i mange år. Min hukommelse er faktisk så småt ved at vende tilbage! Jeg er heldigvis også blevet meget bedre til at mærke efter og ikke mindst reagere, da jeg ikke vil derhen igen. Så når jeg kan mærke det mindste stopper jeg op og trækker vejret dybt nogle gange. Det lyder banalt, men det virker! Prøv det, det har en imponerende effekt, hvis man lige tage 5 dybe rolige vejrtrækninger.
Efter jeg havde været helt nede og vende, styrtede Mads på ski, som jeg skrev om i mit seneste indlæg. Det har været et langt forløb, hvor han er endt med at flytte hjem, for at få helt ro på og finde ud af, hvad der skal ske. Hele det forløb gjorde, at jeg måske ikke helt fik den ro, som mange mener, at man skal have, når man er nedlagt med stress. Men hos mig har det nok hjulpet mig ud af stressen. Noget andet, der helt sikkert også har hjulpet, er, at jeg har været på funktionsuddannelsen til brandmand. Men det skriver jeg mere om snart 😉

Da jeg var nået dertil, at der var ved at være overskud til at skrive igen, så var der gået så lang tid, siden jeg sidst skrev, at det var svært at komme i gang igen. Jeg begyndte at tænke over, hvad der skulle ske med bloggen. Skulle den lige så stille dø? Helt i starten da alt var nyt for os på Christiansø, var jeg ikke i tvivl om, hvad jeg skulle skrive om, for vi manglede selv et sted, hvor vi kunne læse om, hvordan det er at bo på Christiansø.  Men som tiden gik blev de specielle ting hverdag, og drengenes diagnoser og udfordringer fyldte mere og mere i hverdagen sammen med min stress. Der blev mindre blik for de små og store skønne ting på det her vidunderlige sted. Derfor har været mange tanker om bloggens fremtid. Både hvad det skal være, men i lige så høj grad hvad det ikke skal være.

Noget andet der har fået mig til at tænke er, at det som ægtefælle til en håndværker her på øen, kan være svært at finde sin plads især i starten. Man flytter sig selv og sine børn væk fra alt man kender. Måske har man haft et fuldtidsjob, som man var glad for og har svært ved at se sig selv som hjemmegående. Når man så samtidig ikke helt ved, hvad man flytter over til, kan det være svært at vide, om det er noget man har lyst til at prøve.

Når alt det er sagt, så er jeg nået frem til, at jeg vil have bloggen tilbage til det, den var. Min helt oprindelige tanke med bloggen var at skrive om det at bo på Danmarks østligste ø, Christiansø. At skrive om hverdagen og alt det der gør det specielt at bo her. Jeg vil skrive om, hvordan det er at være ægtefælle til en af øens håndværkere, hvor man ikke kan forvente at der er arbejde til en selv i den første tid, men hvis man slår koldt vand i blodet, så kommer der som regel nogle småjobs. Lige for tiden har jeg 7 stillingsbetegnelser😆

Nu er jeg i gang, og jeg glæder mig til at fortælle mere om livet på Christiansø og ikke mindst vise billeder her fra.

Kan I alle sammen have en rigtig god dag😊

Kh Charlotte

Årets sidste sejltur

Og jeg kan lige så godt advare på forhånd…jeg HAR forsøgt at begrænse mig ift billeder. Jeg må nok bare erkende, at det med at have en blog, hvor det er rigtig meget tekst, det ligger ikke til mig. Men billeder derimod…💪🏼😂

I går fik vi årets sidste sejltur i vores lille gule jolle. Det er så fedt, at vi ikke tog den på land for en måned siden, for oktober har jo bare været smuk og skøn og budt på flere små ture i jollen. Men de næste dage lover en masse blæst, så nu kom den på vinterferie.

I løbet af sæsonen er der blevet sejlet mange sømil i jollen. Især Victor er glad for at sejle, og han er en meget sikker og ansvarlig sejler, der kender skærene rundt om øerne godt – alderen taget i betragtning. Vi andre øver os, men når ham ikke til sokkeholderne 😄

Vi har haft venner med ude og se øen fra søsiden.

Vi har været ude at kigge på skibe, der lå for anker uden for havnen.

Victor har været ude og øve sig i at ro med årer.

Der er ikke mange ting, der bliver stormsikret på øen, da det meste bare generelt er ret stormsikkert. Men det var en storm i sensommeren, hvor jollen kom op ved beddingen og bundet fast. Senere blev den lige trukket lidt længere op, da vandstanden også ville stige.

Den anden dag var vi ude at sejle fra redningsbåden 💪🏼

Og så elsker jeg, at jeg har min egen kaptajn, der altid gerne vil sejle sin mor en tur💚💚

Og gerne sejler rundt i havnen, så den skøre mor, kan få det helt rigtige billede🤣

Findes der noget bedre, end at ligge ude på havet en dag, hvor der er havblik og solen skinner fra en flot blå himmel?

med denne lydkulisse 😍


Vores sidste tur i jollen gik hele vejen rundt om alle øer og skær med 1. styrmanden ved roret💜💜

Man må ikke gå i land på Græsholm og Tat, men vi har ikke fået noget at vide om Østerskær, så drengene var ude på Danmarks østligste punkt i går.

Det er ikke kun mig, der nyder pladsen i stævnen💛💛

Sæsonen er slut for i år. Det er ikke kun vores jolle, som stadig ikke har et navn, der er gået på vinterferie, det er Erten også. Fra i dag er det Peter, der sejler mandag-fredag, og i weekenden er der fred. Det er nu vi begynder med fritidsaktiviteterne for børn og voksne. Det er nu vi har mere fokus på os selv, så vi er klar til en ny sæson til foråret.

Men jeg går ikke på ferie. Jeg har allerede flere indlæg i støbeskeen, som kommer i den nærmeste fremtid 😊

En dejlig weekend på øen

Weekenden er slut, den nye uge er allerede i fuld gang og øens børn er startet på deres to ugers efterårsferie. Det betyder, at der er meget få børn hjemme. Der er faktisk kun vores to og malerens to. Malerens bonussøn er fra Rusland, men kan klare sig på engelsk og er ved at lære dansk. Albert mener ikke, at han kan hverken snakke eller forstå engelsk, men efter noget betænkningstid ville han alligevel gerne hen til Leo fredag efter frokost. De to drenge legede sammen resten af eftermiddagen😊

Imens der var ro, kunne jeg få læst lidt geografi og arbejdet med ugens aflevering. Der er helt sikkert nogle fordele ved at være til undervisning i en klasse. Men når man sidder og læser derhjemme, kan man selv sørge for hyggen. Så en fredag eftermiddag behøver der ikke være the i koppen☺️ Et glas hvidvin læser man forrygende til😉

Lørdag var vejret helt fantastisk. Det var varmt, solen skinnede og der var næsten vindstille. Så vi aftalte med malerens familie, at vi skulle mødes ved beddingen og sejle lidt i optimistjollen. Det endte som en lille picnic og masser af hygge. Der var desværre lige lidt nok vind, så der måtte lidt hjælp til fra Victor i den gule jolle.

Søndag legede Albert med LEGO. Eller måske var det mere arbejdede med LEGO. Han fik ihvertfald lavet noget, der lige krævede en lommeregner for at regne slutresultatet ud. Hvordan han ved, hvordan han skal regne det ud, aner jeg ikke, men han havde gjort det rigtigt. Når han starter motoren i den ene ende, og det første tandhjul bruger 55 sek på en omgang, så varer det over 9 år, før det sidste tandhjul har drejet en omgang!!🤓

En dejlig rolig weekend, hvor drengene har hygget sig sammen og hver for sig, hvilket har givet os voksne mulighed for at slappe af og få lavet nogle praktiske ting😊

Og så lige for at I ikke skal tro, at jeg helt glemmer den der solnedgang, så er der en her fredag og en fra lørdag😆

En tidlig sommeraften

Noget af det vi kan her på øen – og sikkert også mange andre steder i landet, hvis man bor tæt på vand – er at tage en aftendukkert. I går var der vestenvind, men varmt, så drengene ville gerne om til Kildendal og bade. Vi gik med og nød et øjebliks idyllisk fred og harmonie💚💛

Tænk sig at have den mulighed næsten hele sommeren. Der er altid læ et sted, så selvom det blæser, vil der tit alligevel være mulighed for at bade. Der er kun ca 0,8% salt i vandet, så det er ikke nødvendigt at skylde sig efter en dukkert, men man kan gå direkte hjem i seng.

På vej hjem var der ro til en lille snak om dagen. Og så var det tid til at komme i seng med hovedet renset for dagens tanker og dagens sved og sand vasket af kroppen😍

En travl tid

Den anden dag sad jeg og snakkede med min mor om bloggen. Jeg fortalte om min jævnlige dårlige samvittighed over, at jeg i perioder ikke får skrevet ret meget. Jeg vil rigtig gerne, men nogle gange er der bare for travlt i vores liv, og så må jeg prioritere tiden. Altså vi flyttede jo til Christiansø for at få lidt mere ro på vores hverdag, men det er som om, at det til tider ikke helt holder. Lige for tiden er der sådan en periode, hvor vi kigger på hinanden og siger “næste forår skal være roligt” – men det sagde vi også sidste år😂😂

Jeg har igen en del kladder liggende på bloggen, som bliver skrevet på hist og her, så måske kommer der pludselig nogle indlæg, som er lidt gamle, men som jo alligevel fortæller om vores hverdag og vores liv på Christiansø – og hjælper mig med at huske tilbage senere😉

Den primære grund til at vi lige nu er inde i en travl periode er hende her😍

Men en enkelt konfirmation er ikke nok til at vi sådan rigtig har travlt. Nej, der skulle da lige fyldes noget mere ind i foråret. Flemming har været på kran-kursus i Horsens i to uger. Og han har ikke været hjemme i weekenden, da han så kun kunne nå at være hjemme i et døgn, og det er simpelthen for forvirrende for alle parter. Efterfølgende havde han en uges ferie op til Lunas konfirmation, som har været planlagt i lang tid – altså ferien. Ferien skulle bruges i Jylland sammen med Luna, så de kunne få de sidste ting gjort klar til hendes konfirmation St.bededag. Det gav mig 2 1/2 uge hjemme alene med børnene. Det i sig selv er ikke noget problem. Det er hårdt at være på 24/7 og stå for alt praktisk, men der var så lige nogle udefra kommende ting, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her, der tærede alt for meget på mit overskud. Og selvom de var på madskole på Bornholm i to døgn, så var jeg alligevel på, for Victor bruger mig også, når han ikke er hjemme. Jeg er den trygge base, han læner sig op ad, og som kan være med til at give ekstra overskud i svære situationer. Det hverken kan eller vil jeg tage fra ham. I 1 1/2 uge var Anne Eva også afsted. Og da vi afløser hinanden på rigtig mange områder, så var jeg på arbejde ca fuldtid i den periode. Men vi klarede det, og ungerne fik rent tøj på og noget at spise hver dag😇😆 Og der blev tid til at se Titanic og MammaMia sammen med Luna😍

I fredags fik vi Luna konfirmeret. En stor og festlig dag, som alle nød til fulde. Dejlig mad og skøn stemning❤️ Festen blev holdt hos Vin&vin i Taulov, som er et virkelig hyggeligt sted. Jeg tror, at jeg er nød til at lave et indlæg for sig selv om konfirmationen, ellers spammer jeg vist med billeder her.

Lørdag og søndag skulle hun til konfirmation hos to veninder og blå mandag blev en spadag på Vejle Fjord sammen med mig😁 Vi kom hjem tirsdag, og skolen tog på lejrtur onsdag, men vi voksne har da lige 3 dage hjemme sammen, inden Flemming igen tager afsted til Jylland. Han skal til 25 års jubilæum på efterskolen lørdag, og det tager så fra fredag til mandag. Når han kommer hjem mandag, har han sine forældre med. Torsdag, som er Kr.himmelfartsdag kommer mine forældre til øen. Luna skal nemlig konfirmeres igen. Hun vil gerne holde reception for øen, og da de er 3 i 7.kl, der alle skal konfirmeres, så er hun også med der med reception bagefter. Fredag tager vi afsted sammen med Flemmings forældre, og mine forældre bliver og passer børnene. Lørdag skal Mads spille på SPOT-festival i Århus, som vi skal op og høre. Og endelig søndag hopper vi på flyet til Rom, hvor vi skal være 8 dage uden børn💜💜 Det trænger vi til!! Og det er faktisk lige om lidt😊 Hvis der sidder nogle med tips og tricks til Rom, så sig endelig til. Indtil nu er vi kun nået til det sekstinske kapel og Peterskirken.

Når vi kommer hjem fra Rom har vi igen 3 dage sammen – dog uden Luna, da hun skal til kommende elevers-dag på efterskolen i den uge. Fredag er det mig der smutter, da jeg skal til 25 års jubilæum med folkeskolen i Løgstør. Og weekenden efter holder min mor 70 års fødselsdag. Og så er vi henne midt i juni🙄😅

Men ellers går det meget godt😂 Vi glæder os til sommer og sol og ferie med afslapning og et efterår, hvor vi ikke har nogle planer – endnu.

Mange af tingene er jo som sådan ikke noget specielt i sig selv. Det der gør det hele lidt ekstremt er, at noget der normalt vil tage en enkelt dag eller aften, for os tager 3 dage, fordi der er så meget rejsetid.
Så hvis I har undret jer over stilheden herfra, så ved I nu hvorfor

Det dufter af forår

Endelig kom foråret til Christiansø. Nu håber vi bare, at det har tænkt sig at blive😉

Dagen startede med at Victor og Flemming sejlede med Elephanten til Bornholm. Flemming skal på krankursus i Horsens de næste to uger, og efterfølgende har han en uges ferie i Jylland op til Lunas konfirmation. Victor tog med over for hyggens skyld. Imens gik jeg over på badebroen, hvor vi nød det skønne vejr med nybagte boller, kaffe og æblesnaps.

Det er så hyggeligt, nå vi kan sidde i solen og nyde roen og de andre badenymfers selskab.

For første gang i år kunne vi sidde ude og nyde frokosten. Luna sidder med sin dyne, fordi hun stadig har nattøj på😆 Vi kommer til at få så meget glæde af vores terrasse. Allerede nu er vi blevet bekræftet i, at det var den helt rigtige beslutning at flytte. Vi nyder, at vi bare lige kan gå udenfor med vasketøjet, eller sætte sig i solen med kaffen.

Victor havde købt lidt forårsblomster på Bornholm, og Flemming havde nået at rydde op i Gaden inden han tog afsted. Så kunne jeg nemt plante blomsterne i krukkerne, så det er lidt mere indbydende at se på.

På en lille gåtur oppe ved Pumpen, hørte jeg de første grønne frøer/latterfrøer og så da også en enkelt af dem.

Tudserne var i fuld gang og der var et leben alle steder.

Havnen er fuld af edderfugle og den første hun har lagt sig på rede. Nu er det forår og om lidt kommer fuglefolkene, ællingerne, turisterne og hytteboerne for alvor.