Tag Archive | Rejse

Min stemme – eller mangel på samme

Hvad er mere oplagt på dagen for kommunal- og regionsvalget at skrive noget om en stemme? At det så skulle blive endnu mere aktuelt, end jeg havde forestillet mig for en uge siden, er jo bare en ekstra gevinst. Omend det nok mest er en gevinst for mine omgivelser🤐

I weekenden var Luna på konfirmandlejr i Jylland, og jeg benyttede muligheden for at komme op og besøge min gode veninde gennem mange mange år i Lemvig – så kan vi stort set heller ikke komme længere væk fra hinanden i Danmark. Jeg vidste godt på forhånd, at de har en del dyr, og at min allergi ville blive udfordret ret meget, men det var en pris, jeg var villig til at betale for en hyggelig weekend! Allergipillerne var indkøbt og jeg startede op et par timer før, for at være dækket ind fra starten. Fredag aften snupper jeg den anden pille og tænke, at det her skal nok gå. Lørdag morgen kan jeg mærke min hals, men da vi er ude af huset det meste af dagen, bliver det ikke værre. Til gengæld er det rigtig slemt søndag morgen. Min teori er, at allergien har sat sig på halsen og i den grad på stemmen. Så siden har jeg været noget mere stille end jeg plejer🤐 Luna forbyder mig at snakke, da hun ikke kan klare at høre på det. Jeg har tømt apoteket for halsvenlige ting. Men det hjælper ikke rigtigt, så det er nok bare tiden der skal gå. Men jeg har sikkert været heldig, for aldrig har jeg da haft så ondt i halsen.

Nå nok om mig og min manglende stemme. Nu skal det handle om…ta da…min manglende stemme✏️

Jeg går ud fra at langt de fleste af jer kære læsere, har været henne og stemme i dag. Det har jeg ikke. Og det er ikke fordi, jeg bare vil være på tværs eller ikke har taget stilling. Men vi kan ikke. Når vi bor på Christiansø, er vi ikke en del af hverken en kommune eller en region, og så kan vi ikke stemme. Og hvor er jeg i grunden glad for at slippe for alt det valgsnak og valgløfter, der alligevel ikke bliver holdt. Ingen valgplakater i lygtepælene, ingen vælgermøder, ingen røde roser eller små blå flag. I det hele taget er det ret stille og roligt at gå til købmanden – nøjagtig ligesom det plejer😊

Om jeg savner at stemme?? Næ faktisk ikke. Vi har vores valg til ø-rådet, som er et rådgivende organ ift administratoren. Der er der virkelig tale om det nære og det helt lokale. Ikke noget med en masse forkromede løfter, som man senere springer fra. Det kan lyde banalt og lidt sjovt, at vi har et ø-råd, men det er bare lidt mere mundret at kalde det ø-råd end kontakt- og udviklingsøråd…

Hvis man vil læse mere om os på Christiansø og kommunalvalget, er vi sandelig også kommet på de landsdækkende medier

Da jeg jo ikke kan tage et billede fra min tur til valgstedet, får I et billede på vej ned ad bakken i Gudhjem i morges, da jeg sammen med Luna skulle hjem igen. En dejlig stille – på flere måder – seljtur lå forude😊

Jeg vil så gerne – eller noget om stress

Lige nu sidder jeg med denne udsigt…eller det gør jeg ikke mere, vel, men da jeg startede det her indlæg gjorde jeg. 

Det er gråt og blæsende udenfor. Vandet er stadig skønt. Det er ca 10 grader nu, så ikke sådan rigtig koldt, men koldt nok til at det begynder at prikke i huden. Blomsterne er fra kirken i søndags, hvor Flemming var kirketjener. Albert leger med et gæstebarn, Victor er lige smuttet ned på havnen, så lige nu ånder alt fred.

Det her indlæg har luret i baghovedet i de sidste par uger. Jeg har skrevet det før, men gør det igen nu…jeg vil så gerne skrive mere fast på bloggen. Jeg har faktisk et mål for mig selv om at skrive mindst to gange om ugen, og gerne mere. Jeg vil gerne have, at der er liv i bloggen, og jeg synes, at der sker så mange ting her på lille Christiansø, som jeg gerne vil fortælle om. Det er bare ikke altid, at tiden eller overskuddet er til det, og det ærgrer mig! Indlægget er ikke skrevet for at få en masse medlidenhed, men for at give et billede af, hvordan vores liv også er.

Grunden, til at der igen har været lidt stille herfra, er, at min stress igen har stukket sit grimme hoved lidt for langt frem. Siden vi flyttede er jeg helt klart blevet bedre til at tage det i opløbet og passe bedre på mig selv, vælge nogle ting fra. Men nogle gange er det bare ikke en mulighed. Den her gang har det været ret slemt. Jeg har kæmpet for at komme ud af sengen om morgenen, jeg har ikke magtet berøring fra hverken mand eller børn, krav fra børnene har udløst tårer, min krop har været i total alarmberedskab og bare lyden af en sms har fået mig til at fare sammen og være tæt på at græde, jeg har haft åndenød og sitret indeni, når jeg gik i seng om aftenen, hvis jeg havde været for meget ude blandt andre.

Hvad har så udløst det, og hvorfor fik jeg ikke stoppet op i tide? Jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke ved det, men jeg ved det jo godt. Jeg har haft langvarig stress on/off gennem de sidste mange år. Mentalt er jeg altid i en eller anden form for alarmberedskab. Jeg ved aldrig, hvornår jeg kan slappe helt af. Victor har stort set ikke været i skole i år, og han bruger mig ret meget, når jeg er hjemme. Så der, hvor jeg ellers plejer at have ro på og få ladet lidt op, er jeg på og har antennerne ude for at afkode Victors humør, så jeg kan være forberedt på, hvilke krav der kommer, om jeg kan guide ham igennem at gøre det selv, eller om han ikke er i stand til det den dag. Nogle gange er det så små ting, som at han er sulten, men ikke ved hvad han vil have. Så må jeg lave noget og håbe på, at jeg har ramt rigtigt. Hvis han er meget presset risikerer jeg, at det ryger på gulvet. Og nej det nytter ikke at skælde ud, selvom man får lyst til det. Når Albert så kommer hjem fra skole, skal hans humør også afkodes og konflikter forebygges. Nogle gange er der ingen problemer, andre gange skal der fysiske kræfter til.
Oveni det, som jo bare er hverdag for os, har der været alt det, jeg skrev om i mit sidste indlæg med Lunas skade, kursus på Bornholm og flytning. Ingen af tingene er noget, jeg kan ændre en hel masse på. For Victor giver en flytning en masse uro og det reagerer han på. Han vil faktisk ikke flytte, så hans værelse har vi slet ikke rørt endnu. Reolen med drengenes tøj skulle vi egentlig bruge i vores nye skur, men det var slemt nok for dem at vores tøj kom til at ligge på gulvet, så vi venter med at flytte på deres tøj, til vi ikke kan trække den længere. 

I morgen skal vi være klar til at sejle kl 14.00, og jeg har ikke pakket noget som helst endnu. Vi tager 12 dage til Israel, og vi glæder os til at komme ned i varmen. Jeg håber, at det hjælper lidt på det hele at komme væk i et par uger og tænke på noget helt andet. Få nogle gode oplevelser sammen med hele familien og en masse d-vitaminer helt gratis.

Nu skal det ikke lyde ynkeligt det hele, for i det store hele er ungerne gode til at hygge sig sammen for tiden. De vil tit gerne hinanden og inviterer til fællesskab. Det er dejligt at opleve, at der trods konflikter og diagnoser er kærlighed mellem dem – men jo ikke hvis man spørger dem. Men et billede fra i går bekræfter det

Tak fordi du læste med. Nu vil jeg indstille mig på ferie, varme og hygge med familien💜

Når vejret bestemmer

I den kommende weekend skal vi voksne og Luna på et kursus med autismeforeningen. Planen var, at vi tog hjemmefra torsdag, så vi kunne komme til Brejning. Mine forældre skal passe drengene mens vi er på kursus i Middelfart. Derefter tager Flemming hjem og arbejder i uge 41, indtil vi alle tager til Madrid i uge 42. Men en ting er planer, noget andet kan være virkelighed, når man bor på en lille ø og er afhængig af at båden sejler. 

De seneste dage har vi godt set på vejrudsigten, at det ikke så for godt ud både onsdag og torsdag. Vi begyndte derfor at planlægge efter, at vi skulle afsted tirsdag. Tøjet blev vasket i bund, jeg begyndte at skrive lister og mine forældre blev varslet. I morges var meldingen, at det formentlig blev en vendetur tirsdag, hvor de kommer over og læsser af og sejler med det samme igen. Det var fint, vi skulle bare have det hele pakket i aften, så vi var klar.

Kl 13.07 kom der en SMS fra ø-farten med besked om, at de håbede at sejle en vendetur tirsdag, men der var ingen garantier. En hurtig snak med Flemming og vi havde besluttet, at jeg skulle tage afsted i dag sammen med Luna. Og så ville resten følge efter, når der var en båd. Kurset er et forældre-søskende kursus, så det er vigtigt at Luna kommer med, da hun har brug for at vide noget om at være søskende til at barn med autisme. Så vi gik fra at have 22 timer til at pakke til at have 45 min. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke helt ved, hvad vi har fået med😂 Men vi nåede båden😉

Nu varer det så 3 uger til jeg er hjemme igen. Absolut ikke noget jeg er vild med. Det er alt for lang tid at være væk hjemmefra, men jeg glæder mig til de ting jeg skal. Og det er jo også godt at man er glad for at være hjemme😊

Lidt indtryk fra de seneste uger

Som jeg skrev i går, var vi i Jylland i juleferien. En dejlig tur med god tid og masser af familiehygge. Da vi skulle hjem, havde vi som sædvanligt en del bagage. De tre hjemmeboende børn havde hver fået en rygsæk, sovepose og liggeunderlag i julegave, og så var der jo alle de andre gaver. I Rønne havde vi god tid til at købe ind, hvilket vi benyttede os af. Vi havde Mortens to store piger med, så de blev ude i centret sammen med vores børn, så vi havde ro til at tømme Kvickly. I bussen måtte vi gå flere gange for at få det hele med ind. Og det var nok meget godt at der ikke var en barnevogn, der skulle med… IMG_4882.JPG I løbet af juleferien valgte vi at give Albert en “kold tyrker” fra skærm. Det holdt hårdt, og var ikke nogle specielt hyggelige dage. Mads beklagede sig på et tidspunkt over det, for efter en uge, havde han næsten kun set Albert sur. Men det var godt givet ud. Der er skåret så meget ned, at de er glade for at få 15 min på ipad 🙂 I toget havde vi taget farver og papir med, som de brugte tiden på. Herhjemme er de begyndt at lege med deres LEGO og modellervoks, og der er kommet færre konflikter 🙂 IMG_4881.JPG Nytårsaftensdag kom Nymfen forbi og inviterede os ombord. Besætningen var heldigvis meget tålmodige til at svare på alle drengenes spørgsmål. Så det endte med at Albert blev oppe på broen i en time.IMG_4892.JPG IMG_4893.JPG IMG_4895.JPG IMG_4896.JPG Hjemme igen begyndte vi at gøre klar til nytårsaften. Der skulle bages kransekager og pyntes op. IMG_4898.JPG Flemming forsøgte med et overflødighedshorn, men det kunne ikke holde i samlingerne. Men jeg nåede da at få et billede af det, for fint så det ud – så længe det varede 😉

IMG_4897.JPG

Den første dag i det nye år, ville Luna bage. Det er hun begyndt at gøre engang imellem. Og hvis jeg bare går ud af køkkenet, går det faktisk meget godt. Selv oprydningen bagefter bliver stort set ordnet. Hun fandt en opskrift på nogle marcipankager, som smagte rigtig godt, og så naturligvis pyntet med glasur efterfølgende.
IMG_4904.JPG

For min skyld må hun gerne bruge mere tid i køkkenet 😀

Vi smutter i små hold

Huset har været lidt mere stille end ellers siden kl 14 i dag.
Det startede egentlig i fredags, hvor vi sendte Mads afsted mod Jylland. Han skulle over og være med til konfirmationsforberedelse. Indtil nu har han kun været med over Skype, når de har været sammen, og så har han været på tre konfirmationslejre med de andre konfirmander. Men i dag har han været med til det sidste, og vi var så med på Skype, da der var generalprøve. Det er en fantastisk opfindelse!
I dag var det så skolens elever og lærere, der drog afsted. De skulle på lejrskole på Bornholms Efterskole fra mandag til torsdag. Denne gang er Victor også taget afsted.
Så nu har vi kun et barn hjemme de næste dage. Det er lidt mærkeligt, men vi nyder det. En rest lammekøle, der normalt ville klare et aftensmåltid, får vi nu fornøjelsen af to dage, hvilket bestemt ikke gør noget 🙂
Heldigvis faldt Albert ikke alt for hurtigt i søvn til aften, så vi er ikke nået til at kede os 🙂
På onsdag tager Flemming og Albert afsted mod Jylland, og torsdag smutter jeg og samler Luna og Victor op på Bornholm. Det er lige om lidt, og når vi kommer hjem, har vi en dreng der er blevet konfirmeret! Det er slet ikke til at forstå!

20140512-232217.jpg

20140512-232224.jpg

En rolig dag

Formiddagen skulle egentlig bruges på at pakke. Men så kom Leopold i havn, og den skulle vi jo ned og kigge på.
Heldigvis har vi kun oplevet, at dem, der kommer til øen, har god tid og gerne vil bruge tid på at vise børn det de laver

20140429-144909.jpg

Bagefter hørte vi at broen skulle åbnes for “Erten”, og sidst de gjorde det, ville Albert rigtig gerne med. Så i dag måtte vi ned og spørge Morten, om vi måtte være ombord på det lille stykke fra Nordhavn til Sydhavn.

20140429-152454.jpg

20140429-152518.jpg

Der blev også tid til at pakke, men jeg nyder virkelig at have tiden til at være i nuet, og ikke hele tiden tænke på alt det jeg burde lave i stedet for.

Nu sidder jeg i bussen sammen med Victor på vej mod Rønne havn. Vi har haft en fantastisk sejltur uden en bølge på vandet. Forude venter en dag i København med lægebesøg og hygge, inden turen går tilbage til Rønne onsdag og hjem torsdag.

20140429-153530.jpg

20140429-153539.jpg

Ventetid

Når vi tager afsted fra Christiansø, kan der nemt opstå noget ventetid forskellige steder. På trods af at der normalt er rimelig godt gang i vores børn, så må jeg sige, at jeg gang på gang imponeres over deres tålmodighed, når vi rejser.
Denne gang har vi haft rigtig meget ventetid, som jeg har foreviget 🙂
Fredag morgen skulle vi have tiden til at gå, indtil jeg skulle ud på sygehuset med Luna og Victor til blodprøver. Men så er det jo godt, at man kan sidde og få morgenmad med sine børn på B&B

20140209-001013.jpg
Kl. 11 skulle vi forlade værelserne, og færgen sejlede kl. 14.30, så der var lige nogle timer der skulle fordrives. Desværre var vejret ikke så godt, så skøjtebanen var temmelig våd.

20140209-001532.jpg

I Snellemark fandt vi noget frokost og fandt ly for regnen, mens tiden gik

20140209-001946.jpg

Om man kan kalde sejltiden for ventetid…ikke rigtigt, men et selfie af mor og datter fra færgen får I alligevel 😉

20140209-002227.jpg

Og den opmærksomme læser vil tænke “har hun ikke fået nye brille?” Og jo, det har hun.

I Kastrup har vi sidste ventetid før vi er i Brejning. Kastrup var også stedet, hvor Luna og Albert blev hentet af omma og morfar, for at komme på skiferie.

20140209-002432.jpg