Den mørke tid er for alvor kommet, så Flemming mente, at det var på tide at få sat vinterbelysningen op. Vi kalder det ikke julelys, for så kan vi lade det hænge lidt længere😉😄 Vi kører med samme model som de sidste tre år, hvor vi har boet i lejligheden, og jeg synes stadig, at det er smukt og hyggeligt. Der kommer lidt mere oppe skuret, men det er ikke til at vide, om det bliver i denne eller næste weekend.
Tidligere har jeg lavet julesnaps, men de sidste par år har jeg ikke fået det gjort. Den anden dag tænkte jeg, at i år måtte jeg hellere få det gjort. Det smager jo godt! Den ene snaps bliver næsten likør-agtig og skal stå i noget tid. Da jeg sad og kiggede opskrifter i dag, opdagede jeg, at den skal stå og trække i 40 dage. Jeg havde lidt glemt, at det var så lang tid. Så de sidste ingredienser blev købt og nu står både julelikør og julesnaps i skuret og hygger sig. Og jeg glæder mig til de er klar til smagning🥃
Ellers har jeg prøvebagt noget, der skal bruges i starten af december, og jeg siger ikke hvad det er endnu🙃 I weekenden skal jeg igang med dej til pebernødder, som kommer i fryseren – altså dejen – så det er nemt at lave en portion af forskellige ting, hvis min opmærksomhed kræves mere andre steder end med bagning. Håbet er, at jeg er lidt mere forberedt på forhånd og ikke synes, at jeg skal nå det hele i løbet af den første uge i december.
Jeg vil frygtelig gerne inspireres, så hvad laver I af juleforberedelser? Hvilke julebagerier kan ikke undværes?
Den 11/3 2020 gik Mette Frederiksen på landsdækkende tv og fortalte, at landet ville lukke ned pga corona. Samme dag havde vi fået installeret login-panel og selvbetjeningsbord på Christiansø Bibliotek. Planen var, at vi 15 dage senere skulle indvie selvbetjent bibliotek på Danmarks østligste ø efter mange års tilløb. Men det blev ligesom så meget andet i år udsat på ubestemt tid. I dag blev det så endelig dagen, hvor ceremonien skulle foregå. Vi gør ikke noget halvt her på øen, så der var holdt møde, udsendt pressemeddelelse og sendt bud efter chefen for Bornholms Biblioteker.
Dem der kender mig ved, at jeg heller ikke lade en mulighed for at bage en kage gå mig forbi. Tilbage i vinterferien bagte Luna og jeg en prøvekage og fandt den rette sammensætning. Opskrifterne og fordeling har været i min notesbog siden, så det var rart endelig at kunne komme igang med den “rigtige” kage. Jeg havde købt en bogform, og så var det bare at starte med den første bund i mandags. DBC som jeg næsten altid vælger, hvis jeg skal lave en lagkage, da den både smager ufatteligt godt, og har bedst af lige at stå og sætte sig et par dage før spisning. Tirsdag aften blev der bagt biscuitbund og onsdag var det mandelbunden. Lagene imellem var hindbærmousse og nougat/chokoladecreme. I går skulle kagen lægges sammen. Og selvom det hele ser rigtigt ud, så er det altid voldsomt nervepirrende, når man går ud i køleskabet og prøver at fornemme, om lagene har sat sig. Hvis man ikke selv har prøvet det, er det nok svært at forestille sig, hvilken lettelse det kan være at finde ud af, at det virker til at have sat sig som det skal. Men det er selvfølgelig først, når kagen bliver vendt ud, at man bliver helt sikker. Men se lige hvor fin den er. Det er næsten som barndommens 3-farvet is 😊
En stor bog har altid et bånd rundt i kanten, så det skulle der naturligvis også være på min bog. Jeg havde på forhånd tænkt, at det da ikke kunne være det sværeste at lave, men der tog jeg fejl. Det var ikke så let at sno det sammen uden at det knækkede andre steder. Men til sidst fandt jeg en teknik der virkede. Det var helt sikkert ikke den hurtigste måde, men det lykkedes.
Marcipanen blev rullet ud. Lige inden jeg skulle til at lægge det hen over kagen kom jeg heldigvis i tanke om, at jeg havde glemt at smøre den op. Pyha at jeg kom i tanke om det i tide, ellers havde marcipanen rutchet rundt på kagen. Til at smøre op med havde jeg valgt en hvid chokoladecreme, som bidrager godt til de andre smage. Når et så stort stykke marcipan skal flyttes og helst ligge pænt er det igen ret nervepirrende. Jeg kunne mærke, at der var stor sandsynlighed for tårer uanset om det lykkedes eller kiksede. Men heldigvis lykkedes det i første forsøg og jeg var meget glad og lettet på det tidspunkt 😄 Siderne i bogen blev markeret og båndet lagt på, og bogen nærmede sig det færdige resultat.
Klokken 15.00 var vi klar. Kagen var færdigpyntet, og jeg var ret stolt over resultatet. Jeg synes, at det er vildt hyggeligt at udtænke kager, men inden nogen finder på at foreslå det, så skal jeg ikke være med i Den store bagedyst! Jeg vil slet ikke kunne klare det tidspres der er, og jeg tror, at jeg ville miste lysten til at bage. Og det har jeg ikke lyst til!
Min chef fra Bornholm, Jon Madsen, holdt åbningstale efter øens administrator, Jens Peter Koefoed havde budt velkommen. Og bagefter blev bogsnoren klippet og selvbetjent bibliotek på Christiansø kunne erklæres åbent 😊
Mange øboere var mødt op for at overvære indvielsen, for på Christiansø bakker man op om de ting, der sker – især når der er gratis kage og drikke 🍰🍻😆
I disse dage er der mulighed for at være med til hylde den danske sangskat forskellige steder på Christiansø og Frederiksø. Vi er nemlig så heldige at Marie og Morten Magni og deres søn Valdemar er kommet og spiller trompet, cello og klarinet til forskellige nye og gamle sange fra Højskolesangbogen. Anledningen er, at der kommer en ny Højskolesangbog til efteråret.
I dag sidder de i Store Tårn, men de næste dage kan de være andre steder alt efter vind og vejr. Find dem, hør noget skøn musik og lade stemmen lyde på Danmarks østligste øer.
Mandag aften er der fællessang i Store Tårn kl 20.00. Der er gratis adgang. Jeg kommer i hvert fald helt sikkert!
Luna har fået lov til at spille lidt på Maries Cello i dag. Så selvom der ikke må lægges billeder op, så er det stadig en stolt mor😍
Jeg synes, at det her forår er fløjet afsted med lockdown, konfirmation og Flemming der har været på kursus i 5 uger. Men nu er han kommet hjem, og så kommer der måske lidt ro på, når vi ikke lige er på arbejde. For det er jo også lige nu, at guidesæsonen for alvor er i gang. Og med de gratis billetter til alle færger i Danmark, har vi en forventning om, at vi får mere travlt end tidligere år. Men inden sommerferien begyndte, havde vi en uge med en masse spændende aktiviteter. Vi havde besøg af min mor, da jeg vidste, at det ville blive en travl uge, og Flemming var på kursus, så jeg havde spurgt, om hun ikke havde lyst til at komme over til os. Og det havde hun heldigvis 🙂
Alle aktiviteterne startede allerede søndag den 21/6, hvor der var friluftsgudstjeneste. Vi sad i klipperne ved Kongens bakke og så var der en vekslen mellem musik/sange og tekstlæsning. Det var rigtig fint og uhøjtideligt og rigtig hyggeligt. Der var en dis, der hang over øerne, så solen havde lidt svært ved at komme igennem, men det gjorde bare stemningen anderledes, men ikke mindre god.
Tirsdag var det Sct. Hans aften. Øens kanonérlaug saluterede kl. 16.20, da Erten var sejlet øst om Christiansø og lå syd for Kongens bastion. Når kanonerne bliver affyret runger det i hele øen, og man får et indtryk af, hvordan det har runget i fæstningstiden, når der blev saluteret fra kanoner hele vejen rundt om fæstningen.
Umiddelbart efter saluteringen gik vi til beddingen på Frederiksø. Der var en båd der skulle navngives. Hans Ole har sat en båd i stand, som skulle have sit navn. Sidste år blev der sat en konkurrence igang med at komme med det bedste forslag, og den 23/6 – 20 skulle den have sit navn. Det er en fin gammel robåd – som helt sikkert hedder noget specielt – som man har mulighed for at få en tur i, hvis man gerne vil prøve at ro rundt om Danmarks østligste punkt. Vinderen af konkurrencen blev Ida med navnet “Gyldenløve”. Tillykke til Ida med sejren og til Hans Ole med båden 🙂
Da det jo var Sct. Hans, skulle vi jo også holde den tradition ved lige, også på trods af corona. Så vi tog vores mad med ud til Kildendal og sad rundt i klipperne sammen med en del andre, men hver for sig. En hyggelig tradition, som dog bliver placeret efter vinden mere end traditionen. Børnebålet bliver tændt i klipperne ud mod Kildendal, så næsten uanset hvor tørt foråret har været, så er der ikke risiko for at der går ild i andre ting.
Efter børnebålet var der musik i Grønningen. Normalt er der bal på Månen, men det var aflyst. Heldigvis var vejret helt perfekt, så vi havde den smukkeste solnedgang…
Og et 8-mands orkester, der sørgede for den hyggelige stemning. Som altid en dejlig Sct. Hans, men i år var bare noget helt særligt, fordi musikken var rykket udenfor og vi var så heldige med vejret.
Torsdag var der skoleafslutning i Kongens Have. Endnu en af de gode traditioner, hvor elever, forældre og lærere mødes og spiser sammen. Der bliver taget afsked med de børn, der skal videre efter sommerferien og hen på aftenen går elever og lærere afsted for at sove sammen den sidste nat i skoleåret. I år skulle de sove i telt i Kommandantens have, andre gange har de sovet på skolen. Jeg hyggede mig så meget, at jeg helt glemte at tage billeder, så det må I tænke jer til.
Jeg synes, at det her forår er fløjet afsted med lockdown, konfirmation og Flemming der har været på kursus i 5 uger. Men nu er han kommet hjem, og så kommer der måske lidt ro på, når vi ikke lige er på arbejde. For det er jo også lige nu, at guidesæsonen for alvor er i gang. Og med de gratis billetter til alle færger i Danmark, har vi en forventning om, at vi får mere travlt end tidligere år. Men inden sommerferien begyndte, havde vi en uge med en masse spændende aktiviteter. Vi havde besøg af min mor, da jeg vidste, at det ville blive en travl uge, og Flemming var på kursus, så jeg havde spurgt, om hun ikke havde lyst til at komme over til os. Og det havde hun heldigvis 🙂
Det hele startede allerede søndag den 21/6, hvor der var friluftsgudstjeneste. Vi sad i klipperne ved Kongens bakke og så var der en vekslen mellem musik/sange og tekstlæsning. Det var rigtig fint og uhøjtideligt og rigtig hyggeligt. Der var en dis, der hang over øerne, så solen havde lidt svært ved at komme igennem, men det gjorde bare stemningen anderledes, men bestemt ikke mindre god.
Tirsdag var det Sct. Hans aften. Øens kanonérlaug saluterede kl. 16.20, da Erten var sejlet øst om Christiansø og lå syd for Kongens bastion. Når kanonerne bliver affyret runger det i hele øen, og man får et indtryk af, hvordan det har runget i fæstningstiden, når der blev saluteret fra kanoner hele vejen rundt om fæstningen. Og det var en del oftere, end vi gør i dag.
Umiddelbart efter saluteringen gik vi til beddingen på Frederiksø. Der var en båd der skulle navngives. Hans Ole har sat en båd i stand, som skulle have sit navn. Sidste år blev der sat en konkurrence igang med at komme med det bedste forslag, og den 23/6 – 20 skulle den have sit navn. Det er en fin gammel robåd – som helt sikkert hedder noget specielt – som man har mulighed for at få en tur i, hvis man gerne vil prøve at ro rundt om Danmarks østligste punkt. Vinderen af konkurrencen blev Ida med navnet “Gyldenløve”. Tillykke til Ida med sejren og til Hans Ole med båden 🙂
Da det jo var Sct. Hans, skulle vi jo også holde den tradition ved lige, også på trods af corona. Så vi tog vores mad med ud til Kildendal og sad rundt i klipperne sammen med en del andre, men hver for sig. En hyggelig tradition, som dog bliver placeret efter vinden mere end traditionen. Børnebålet bliver tændt i klipperne ud mod Kildendal, så næsten uanset hvor tørt foråret har været, så er der ikke risiko for at der går ild i andre ting, og vi kan gennemføre bålafbrænding.
Efter børnebålet var der musik i Grønningen. Normalt er der bal på Månen, men det var aflyst. Heldigvis var vejret helt perfekt, så vi havde den smukkeste solnedgang…
…og et 8-mands orkester, der sørgede for den hyggelige stemning. Som altid en dejlig Sct. Hans, men i år var bare noget helt særligt, fordi musikken var rykket udenfor og vi var så heldige med vejret.
Torsdag var der skoleafslutning i Kongens Have. Endnu en af de gode traditioner, hvor elever, forældre og lærere mødes og spiser sammen. Der bliver taget afsked med de børn, der skal videre efter sommerferien og hen på aftenen går elever og lærere afsted for at sove sammen den sidste nat i skoleåret. I år skulle de sove i telt i Kommandantens have, andre gange har de sovet på skolen. Jeg hyggede mig så meget, at jeg helt glemte at tage billeder, så det må I tænke jer til. Fredag gik skolen på en velfortjent og længe ventet sommerferie. Min mor skulle hjem og tog Albert med til et par uger hos bedsteforældrene.
Og sådan fik vi afsluttet skoleåret og skudt sommerferien i gang på den aller fineste måde. Hos os kommer juli til at byde på en masse guidning og besøg. Vi glæder os til en travl sommer, men regner da i den grad med at vejret bliver solrigt og vindstille
Rigtig god sommer til jer alle. Pas godt på jer selv, og husk at corona ikke er overstået endnu!
På utallige opfordringer vil jeg nu vække bloggen til live igen. Jeg troede, at den lige så stille skulle falde til ro, men jeg har kunnet mærke på mig selv, at jeg ikke var helt færdig med den. Da der så samtidig har været flere, der har spurgt til den, så var det ikke så svært at tage beslutningen om, at nu var tornerosesøvnen vist ved at være overstået. Jeg håber, at I vil tage godt imod den igen, og hvis I har lyst til, at fortælle andre om den, vil jeg være glad. Det er jo blandt andet herinde, man kan læse om, hvordan det er at flytte til Christiansø, og hvordan det er at bo og leve på Christiansø😊
Hvad er der så sket siden sidst??
Jo ser I, der har været/er corona i verden. På Christiansø har vi været fritaget indtil nu. Vi håber, at det fortsætter sådan. Vores vinterpause fra turisterne blev lige lidt længere end normalt, men det gjorde ikke mig noget. Jeg nyder roen om vinteren og keder mig bestemt ikke. Men det er nu også meget rart, at der er lidt nye ansigter på øen igen. Og så er vi kommet godt igang med guidesæsonen, og det er dejligt! Det tætteste vi har været på corona, var de øl, vi kom til at tage med hjem. Men vi tog alle forholdsregler, da den blev drukket😎
For ca 2 uger siden var det 7 år siden, at vi var herovre til samtale. Dengang tog jeg et billede fra kirken mod Lille tårn. Jeg har tit tænkt på at gøre det igen, men glemmer det altid på dagen. I år huskede jeg det.
Selvom billederne ikke er taget fra nøjagtig samme sted, så er det stadig tydeligt, at der er sket en del på 7 år. Vi nyder stadig livet og hverdagen på Christiansø og kan ikke forestille os at bo andre steder, så der er ingen tvivl om, at det var en kæmpe beslutning, men den rigtige beslutning.
En af de helt store begivenheder i de sidste måneder, har været Victors konfirmation. Han var nok årets første konfirmand i Danmark, da vi havde valgt at holde fast i Kristi Himmelfartsdag. Og det passede jo så fint, at det også blev der, kirkerne åbnede igen. Det var en helt igennem fantastisk dag, som vi vil tænke tilbage på med glæde i lang tid.
Så kom jeg i gang. De næste indlæg ligger næsten allerede og venter, så om få dage kommer der mere læsestof med billeder.
Husk at man altid er velkommen til at skrive en besked, hvis der er noget ved ølivet, man har lyst til at høre mere om, så fortæller jeg gerne. Når det er blevet hverdag, så glemmer vi nogle gange, hvad det er, der gør ølivet til noget særligt.
Herude, hvor der ikke er en masse gadelygter og andet forstyrrende lys, mærker man virkelig hvordan lyset skifter i løbet af året. Jeg har to tidspunkter, som minder mig om, at det om foråret bliver lysere og om efteråret bliver mørkere. Langt de fleste dage er der ved at være nogenlunde lys kl lidt i 8, når drengene skal i skole. Jeg tror kun, at det har været nødvendigt med lommelygte en håndfuld gange, og det har været pga meget overskyet vejr. Derimod er der temmelig mørkt, når jeg går ned på skolen. Jeg går hjemmefra ca kl 6 og går hjem ca kl 7. Her til morgen var der for første gang lyst nok til at lommelygten ikke blev brugt på vej hjem. Det er et af de helt tydelige tegn for mig på, at vi går mod lysere tider 😊 Det andet tidspunkt er mandag og torsdag eftermiddag, hvor jeg er på biblioteket indtil kl. 17. Der er stadig mørkt på det tidspunkt, men jeg kan se, at det nærmer sig.
Jeg elsker de her små tegn i naturen på årstidernes skiften, og jeg elsker, at vores børn bor et sted, hvor det er lige udenfor vinduerne 💚💛
Rigtig god dag til jer alle. Og husk at lægge mærke til de små ting i vores hverdag, der er med til at sprede lidt hverdagsglæde 😊😊
Jeg er 37, bor i København, taler jysk og er en slags forfatter. Og så er jeg mor til Kamille på 7, Mynte My på 4 og Anemone på 2. (Jeg er stadig i tvivl om, man godt må lave tema over sine børns navne, men undskylder mig som regel med, at jeg altså har været fucked up på amme-hormoner alle de gange, jeg har skullet vælge navne). I øvrigt gad jeg godt, min blog handlede mindre om mine børn. At jeg vidste hvor lande som Aserbadjan rent faktisk lå og kunne fortælle jer lidt mere om, hvordan de går og har det. Men det aner jeg ikke en skid om. Forestiller mig jeg sætter mig ind i den slags, når børnene er større og jeg ikke mere skal have skænderier med Smukke Allan om hvem, der har været oppe flest gange sidste nat, altid skal vaske den store gryde op eller har smurt flest madpakker siden januar - og derfor har gjort sig fortjent til at bestemme over fjernbetjeningen resten af året.
kringlet-christiansø 