Tag Archive | kærlighed

Et minde dukkede op på facebook

Kender I det med, at der dukker et minde op på facebook? Jeg ved godt, at det ikke er alle, der er på facebook. Så lad mig forklare hvad minderne går ud på 😉 Af og til kommer der et minde fra den pågældende dato nogle år tidligere. Jeg synes, at det langt hen ad vejen er hyggeligt. Hvis der er et billede af børnene, bliver jeg lige mindet om, hvor store de er blevet. Nogle gange er jeg helt blank og kan overhovedet ikke huske, hvad det gik ud på. Fx er der et minde i dag fra 2012, hvor jeg var på kursus i Legoland. Jeg aner ikke hvilket kursus det har været. Lidt interessant at der slet ikke er nogle klokker, der ringer, men sådan er det, og så går jeg nok resten af dagen og tænker på, hvilket kursus jeg har været på, som åbenbart var meget kedeligt 😄

Et par dage tidligere i 2012 havde jeg skrevet følgende, som også dukkede op som et minde:

“Drømmer…nu må det da være vores tur til lidt medgang og at tingene falder på plads!”

Jeg sidder faktisk og bliver rørt over det. Og det er både gode og triste følelser, der kommer frem.
Jeg husker tydeligt den periode, som var alt alt for lang. Vi kæmpede med udefra kommende ting, som vi bare ikke kunne gøre ret meget ved. Vores familie havde oplevet ting, som jeg ikke ønsker for min værste fjende, og som har ændret mit billede på mennesker og verden. Når jeg sidder her og skriver, gør det stadig ondt, og det er svært at formulere, det jeg gerne vil skrive. Men jeg forsøger jo alligevel. Jeg skriver ikke for at få medlidenhed fra jer, men mindet på facebook satte nogle tanker i gang, som jeg gerne vil dele med jer. Jeg kom til at kigge på vores liv, som det er nu, og det var ikke en skidt ting.
Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt tænkte “gad vide hvem der snart dør i familien”. Ret voldsomme tanker, men ikke desto mindre var det sådan jeg havde det, fordi der bare hele tiden kom nye ting til. Hver gang vi tænkte, at nu kan vi trække vejret eller begynde at se lidt fremad, så blev vi banket tilbage til før start. På det tidspunkt var det ikke så meget et spørgsmål OM der skete noget, men HVAD der skete som det næste. Og jeg ved godt, at det helt sikkert er noget med en selvopfyldende profiti, men jeg tror også, at det har været en forsvarsmekanisme. Hvis jeg var forberedt på, at der ville ske noget slemt, så ramte det knap så hårdt, som hvis jeg lænede mig tilbage og slappede af. Lidt som en bokser, der har paraderne oppe og klar til at tage imod slag.

Som jeg skrev, så fik mindet fra facebook mig til lige at stoppe op og tænke. Og jeg blev så glad, for nu er vi der, hvor jeg drømte om!!
Vi har det godt! Der er ro på. Det er ikke en daglig kamp for at komme igennem dagen, det er et liv med op- og nedture, som der hører sig til. Men ikke mere end vi kan klare. Børnene trives og har det faktisk rigtig godt. Jeg vil næsten påstå, at der er kommet søskendekærlighed ind i flokken ❤️💛💚💙

Det kan da godt være, at vores hjem nogle gange roder lidt og trænger til en klud

men ved I hvad?? Når man lige har været ude at sejle med en af drengene eller gået øen rundt hånd i hånd med manden, så er det helt ok ikke at have et perfekt hjem 😍

Aftenhygge i haven – en dag hvor sommeren kiggede forbi

Det her indlæg er faktisk det indlæg, der gav hele balladen på bloggen. Da jeg forsøgte at sætte billeder ind, kunne jeg pludselig ikke mere. Jeg forsøgte flere gange, men måtte opgive, og resten kender I😉 Jeg vil ikke rette noget særligt, i det jeg skrev dengang, men I skal lige tænke jer tilbage til midt i juli, hvor der åbenbart var et par dage med noget, der mindede om sommer🌞
I sidste uge inden vi skulle sende ungerne på sommerferie, var vejret så godt – hvor er sommeren i grunden henne??? – at vi kunne spise i haven. Luna var taget til Bornholm og besøge en veninde, så vi var kun 6 hjemme – to voksne, to små drenge, en stor dreng og en kusine. Senere på sommeren ser det helt anderledes ud, når der kommer diverse kammerater og veninder på besøg. 

Det var en dejlig aften med bålhygge, bar mave og rosé vin – og man kan godt mærke at børnene bliver store, når man åbner en flaske😉 

Jeg vil lade billederne tale for sig selv. De siger vist mere end ord 🤣🤣

Ro 

I denne uge er vi børnefrie og nyder det😊 Ungerne er sendt til bedsteforældrene i Jylland og den første kommer først hjem på søndag. Med tre hjemmeboende børn er voksentid tit en mangelvare, så vi nyder det ekstra meget, når det kan lade sig gøre i mere end få timer. 

Victor på 11 år har lige fået en kontaktperson, som skal komme hver onsdag og hjælpe ham med de ting, der kan være svære, når man har autisme. I denne uge hvor Victor er på ferie, kommer kontaktpersonen alligevel. Vi har brug for at få snakket med en, der ved en masse om autisme, så vi også selv kan komme lidt videre med at hjælpe Victor. Vi havde brug for at få snakket om, hvad vi skal snakke med Thomas om, så vi får udnyttet tiden bedst muligt. Når vi er hjemme på øen, er der altid en masse ting, man lige kan lave. Derfor inviterede Flemming mig ud på en lille sejltur om på østsiden. Motoren blev slukket, og så var der tid og ikke mindst ro til at få snakket. 

Det er bestemt ikke sidste gang, vi gør det. Sikke en ro der er, når jollen ligger og vipper rundt. 

På vej ind i havnen så jeg et par alke – tror jeg det er. Så Flemming måtte pænt vende om og sejle tættere på, så jeg kunne få et nogenlunde billede. 

Hvad gør I, for at få tid og ro til at snakke sammen i en hverdag fyldt med forstyrrelser fra elektroniske dimser, børn, daglige gøremål osv?

En kærlighedserklæring 💚

Victor er ikke en dreng, der uddeler kærlighedserklæringer til højre og venstre. Når jeg fortæller ham, at jeg elsker ham, siger han typisk “ja”. Autismen gør, at det med følelser er svært. Der er ingen tvivl om at jeg er den primære base for ham. Sådan er det nu, og sådan har det altid været. Til tider er det hårdt, som nu hvor han har brækket armen og det hele bare er rigtig svært. Men det er ok, hvis det gør, at han bedre kan komme igennem hverdagen. Ingen grund til at lave om på noget der i det store hele virker. 

I dag skulle jeg ned på legepladsen og hænge vasketøj op. Victor vil med, så vi kan spille lidt bold – noget som han altid har hadet og med en brækket arm var det heller ikke lige førstevalget. Men jeg gik med til det, hvis det var stille og roligt. Victor løber i forvejen og har tegnet i sandet, da jeg kommer derned. Han siger ingenting, trækker mig bare hen til det. Og hvilken kærlighedserklæring at få fra ham💚 

 
Der står “V” over personen til venstre og “M” over personen til højre, og så er der en tankebobbel fra Victor med et hjerte i. Victor tænker på, at Victor og mor elsker hinanden💚💗

Palles nye hjem

Victor er lige kommet hjem fra en skøn aften i byen.

Tirsdag var alle skolebørn på øen til skolelæge. Bagefter måtte de vælge en lille ting. Victor valgte en lille porcelænshund, som efter en del overvejelser fik navnet Palle.
Lægen, Susanne, foreslog at Palle fik en tændstikæske som seng. Hun havde en han måtte få. Så senere på dagen gik Victor og Palle ned til Susanne og fik en æske, som Palle kunne sove i. Og han skulle jo også sove blødt og godt, så der blev fundet en lille madras, en pude og en dyne.

20131004-205727.jpg

For at Palle ikke skal kede sig, fik han dagen efter en lille bold.

20131004-205839.jpg

Victor og Palle blev inviteret på aftensmad fredag – i dag – hvor lægens mand, Peter, var kommet hjem. Susanne havde lovet Victor at de så kunne lave et hus til Palle. Victor har hele dagen glædet sig til at skulle afsted, men måtte vente helt til kl. 17, hvor både Susanne og Peter var færdige med at arbejde.
Efter Disney sjov blev Victor fulgt hjem med det flotteste hus til lille Palle. Jeg må indrømme, at jeg er fuld af imponade over detaljerne, og at mine kreative evner eller ideer ikke tilnærmelsesvis når der til.

Skotøjsæsken inden jeg fik kigget nærmere.

20131004-210702.jpg

Et kig indenfor. Allerede her er jeg imponeret

20131004-210809.jpg

Ved nærmere eftersyn bliver jeg mere og mere imponeret. Og enormt varm om hjertet og bare glad❤

I det ene rum er der er kommode med to skuffer. I den nederste skuffe er der ting til at pynte huset med

20131004-211621.jpg

Der er naturligvis døre, så Palle kan komme ind, og gulvtæppet er limet på

20131004-211814.jpg

Toilettet

20131004-212140.jpg

Badekar og postkasse – som vi jo ellers ikke bruger her på øen 😉

20131004-212323.jpg

Sofaen. Og læg mærke til at stoffet ikke limet direkte på æsken, men der er lige lidt skumgummi, så Palle ligger blødt 🙂

20131004-212452.jpg

Jeg er dybt taknemmelig for, at have mødt nogle mennesker, der så hurtigt har taget børnene til sig og åbner deres hjem for dem og os som det mest naturlige.