Tag Archive | kaos

Glædelig jul og godt nytår – med lidt for meget drama

jan1

Dette indlæg mest for at fortælle om vores jul og nytår. Det hele startede så godt…

Vi havde besluttet at tage til Jylland i julen. Flemming og Victor tog afsted onsdag, så de kunne nå op på Lunas efterskole til julekoncert. Torsdag drog jeg afsted sammen med Albert, der lige skulle et smut omkring Riget til tjek af sin astma og allergi.
Det gik så ikke så godt, da Albert besvimer mens vi snakker om at han skal have taget blodprøver. Heldigvis er han klar igen efter 1,5 time, så vi kan komme med et proppet tog mod Jylland.
Dagene fra fredag til mandag havde vi booket et hus i Lalandia, og vi glædede os til nogle hyggelige dage sammen med alle 4 børn. Det startede også meget godt fredag aften. Lørdag starter vi med at tage i vandland, hvor Luna forstuver sin ankel i en af vandrutsjebanerne. Så lørdag eftermiddag kører Flemming på skadestuen i Vejle og får kigget på foden, som bliver beordret hvile og støttebind. Det er ikke så nemt i Lalandia!
Søndag morgen vågner Victor med feber og ondt i halsen, så han holder sengen/sofaen. Heldigvis vil mine forældre godt have besøg af en syg dreng, så jeg kører Victor til Vejle søndag eftermiddag, hvor min far henter ham. Inden jeg kører, skulle vi lige en tur på skibakken i Lalandia. Luna bider smerterne i sig, mens støvlen kommer på, men ellers går det fint for hende. Mads vælter på et tidpunkt nedad og får ikke taget fra, men rammer lige ned på sin skulder. Det er heldigvis ikke så slemt umiddelbart…

Juleaften kører vi fra Lalandia til Vejle, hvor vi er til en dejlig julegudstjeneste i vores gamle kirke. Derfra hjem til mine forældre, til en dejlig juleaften – ikke så stille og med en ret syg Victor.
Når man kigger på de sociale medier i juledagene, oversvømmes man med idylliske billeder af smukt pyntede juletræer og søde børn, der står stille ved siden af og smiler. Her er mit julebillede…


1. juledag havde Mads fået ret ondt i sin skulder, som ikke var symmetrisk, så jeg kørte lige et smut til vagtlægen i Vejle med ham.

Alt i alt nogle ret crazy dage, som desværre har gjort, at der ikke lige har været det store overskud til at få svaret på beskeder og hilsner. Men så må jeg gøre det samlet og forsinket her: Rigtig glædelig jul til jer alle!!

Det følgende er skrevet efter aftale med Mads. En nem måde at sørge for at dem, der skal vide det, får det at vide.

Den 27/12 vendte vi snuden hjem mod øen og Mads tog op til en af hans gode venner fra efterskolen. De var en flok, der sammen skulle på skitur i Østrig dagen efter. Det var en lang bustur derned, så de var først klar lørdag formiddag til at komme ud på pisterne.
Klokken 15.16 bliver jeg ringet op af Mads’ telefon, men det er Jonas, som er rejseleder, der er i den anden ende. Og så ved jeg jo godt, at Mads er kommet til skade.
Han er styrtet ifm et hop efter 2,5 time på ski. Han har slået hovedet og var væk i ca et halvt minut efter. Han bliver hentet med helikopter og fløjet til det nærmeste hospital, som heldigvis kun er 5 km væk. Han har fået en hjernerystelse og bliver indlagt til observation. Han har 3,5 time efter styrtet, som er helt væk, og er lidt ærgelig over at han ikke kan huske at han fløj med helikopter. 2,5 time før styrtet begynder han at kunne huske i brudstykker. Og der er stadig hukommelsesbesvær med ting sket senere. Og så er han massivt træt. Heldigvis havde han hjelm på, den har helt sikkert reddet meget! Så husk det, hvis I skal på skiferie!!

Siden lørdag er en stor del af min tid brugt på at snakke/skrive med Mads, forsikring og planlægge sammen med Flemming. Heldigvis har forsikringen besluttet at sende Mads hjem med fly fremfor en 20 timers bustur. Så i morgen kommer han hjem til mine forældre, og Flemming tager den næste båd fra øen, så han også kan komme derover. Lige nu ser det ud til at blive torsdag eller fredag. Og så må vi se, hvad der videre skal ske, og hvordan hjernerystelsen udvikler sig.
Jeg har fået lov til at lægge billeder ud, men de første par dage er ikke kønne, så I får fra i dag og lidt fra dramaet på bjerget.

 

I går var vi kun os selv, så da der var ro hjemme midt på aftenen kom reaktion, og jeg græd on-off i et par timer. Fra i dag handler vi igen, så vi har styr på nogle flere ting. Og så må vi også vente og se, hvad forløbet bliver. Vi er lidt bekymret over, at Mads stadig har hukommelsesproblemer – ikke ift de første timer efter, men mere generelt –  og at det ikke er blevet bedre endnu. Men vi forsøger at væbner os med tålmodighed.
Forbøn er meget velkommen lige nu.

Jeg ved, at der er folk der har skrevet med ønske om et godt nytår, men jeg får ikke svaret, sorry.
Men herfra vil jeg ønske jer alle et godt nytår. Håber vi alle får et dejligt 2019.

En travl tid

maj3

Den anden dag sad jeg og snakkede med min mor om bloggen. Jeg fortalte om min jævnlige dårlige samvittighed over, at jeg i perioder ikke får skrevet ret meget. Jeg vil rigtig gerne, men nogle gange er der bare for travlt i vores liv, og så må jeg prioritere tiden. Altså vi flyttede jo til Christiansø for at få lidt mere ro på vores hverdag, men det er som om, at det til tider ikke helt holder. Lige for tiden er der sådan en periode, hvor vi kigger på hinanden og siger “næste forår skal være roligt” – men det sagde vi også sidste år😂😂

Jeg har igen en del kladder liggende på bloggen, som bliver skrevet på hist og her, så måske kommer der pludselig nogle indlæg, som er lidt gamle, men som jo alligevel fortæller om vores hverdag og vores liv på Christiansø – og hjælper mig med at huske tilbage senere😉

Den primære grund til at vi lige nu er inde i en travl periode er hende her😍

Men en enkelt konfirmation er ikke nok til at vi sådan rigtig har travlt. Nej, der skulle da lige fyldes noget mere ind i foråret. Flemming har været på kran-kursus i Horsens i to uger. Og han har ikke været hjemme i weekenden, da han så kun kunne nå at være hjemme i et døgn, og det er simpelthen for forvirrende for alle parter. Efterfølgende havde han en uges ferie op til Lunas konfirmation, som har været planlagt i lang tid – altså ferien. Ferien skulle bruges i Jylland sammen med Luna, så de kunne få de sidste ting gjort klar til hendes konfirmation St.bededag. Det gav mig 2 1/2 uge hjemme alene med børnene. Det i sig selv er ikke noget problem. Det er hårdt at være på 24/7 og stå for alt praktisk, men der var så lige nogle udefra kommende ting, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her, der tærede alt for meget på mit overskud. Og selvom de var på madskole på Bornholm i to døgn, så var jeg alligevel på, for Victor bruger mig også, når han ikke er hjemme. Jeg er den trygge base, han læner sig op ad, og som kan være med til at give ekstra overskud i svære situationer. Det hverken kan eller vil jeg tage fra ham. I 1 1/2 uge var Anne Eva også afsted. Og da vi afløser hinanden på rigtig mange områder, så var jeg på arbejde ca fuldtid i den periode. Men vi klarede det, og ungerne fik rent tøj på og noget at spise hver dag😇😆 Og der blev tid til at se Titanic og MammaMia sammen med Luna😍

I fredags fik vi Luna konfirmeret. En stor og festlig dag, som alle nød til fulde. Dejlig mad og skøn stemning❤️ Festen blev holdt hos Vin&vin i Taulov, som er et virkelig hyggeligt sted. Jeg tror, at jeg er nød til at lave et indlæg for sig selv om konfirmationen, ellers spammer jeg vist med billeder her.

Lørdag og søndag skulle hun til konfirmation hos to veninder og blå mandag blev en spadag på Vejle Fjord sammen med mig😁 Vi kom hjem tirsdag, og skolen tog på lejrtur onsdag, men vi voksne har da lige 3 dage hjemme sammen, inden Flemming igen tager afsted til Jylland. Han skal til 25 års jubilæum på efterskolen lørdag, og det tager så fra fredag til mandag. Når han kommer hjem mandag, har han sine forældre med. Torsdag, som er Kr.himmelfartsdag kommer mine forældre til øen. Luna skal nemlig konfirmeres igen. Hun vil gerne holde reception for øen, og da de er 3 i 7.kl, der alle skal konfirmeres, så er hun også med der med reception bagefter. Fredag tager vi afsted sammen med Flemmings forældre, og mine forældre bliver og passer børnene. Lørdag skal Mads spille på SPOT-festival i Århus, som vi skal op og høre. Og endelig søndag hopper vi på flyet til Rom, hvor vi skal være 8 dage uden børn💜💜 Det trænger vi til!! Og det er faktisk lige om lidt😊 Hvis der sidder nogle med tips og tricks til Rom, så sig endelig til. Indtil nu er vi kun nået til det sekstinske kapel og Peterskirken.

Når vi kommer hjem fra Rom har vi igen 3 dage sammen – dog uden Luna, da hun skal til kommende elevers-dag på efterskolen i den uge. Fredag er det mig der smutter, da jeg skal til 25 års jubilæum med folkeskolen i Løgstør. Og weekenden efter holder min mor 70 års fødselsdag. Og så er vi henne midt i juni🙄😅

Men ellers går det meget godt😂 Vi glæder os til sommer og sol og ferie med afslapning og et efterår, hvor vi ikke har nogle planer – endnu.

Mange af tingene er jo som sådan ikke noget specielt i sig selv. Det der gør det hele lidt ekstremt er, at noget der normalt vil tage en enkelt dag eller aften, for os tager 3 dage, fordi der er så meget rejsetid.
Så hvis I har undret jer over stilheden herfra, så ved I nu hvorfor

Nyt køkken

feb16

I starten af december fortalte jeg, at Vi er flyttet. Det har hele tiden været meningen, at der skulle laves nyt køkken. Men ikke lige i december. I januar pillede Flemming noget af det gamle ned, så der var tid til at lave evt reperationer inden det nye køkken kom. Hvis du ikke har set billederne fra den weekend, kan du se dem HER.

Nu er vi så endelig ved at være kommet på plads i vores nye køkken. Det er småting, der mangler – håndklædeholder, emhætte osv. Det holdt hårdt mens det stod på, men som med så mange andre ting, så glemmer man hurtigt det kedelige og mindre sjove, når tingene fungerer. Og sådan bliver det også med vores køkken.
Undervejs havde vi flyttet alle vores køkkenting ind i stue og spisestue, så der var en smule kaotisk, og vi rendte rundt og ledte, når vi manglede noget. Vi blev ret gode til at komme igennem forhindringsbanen uden skader.

Noget vi ikke havde planlagt så godt var madlavningen. Alle der har prøvet at få nyt køkken, ved at det kan være noget af en udfordring at lave mad samtidig. På Christiansø har vi så heller ikke mulighed for nogen form for take away. Heldigvis havde vi fået den nye ovn sat op, så vi kunne købe nogle færdigretter, der bare skulle i ovnen. Der var bare lige det ved det, at købmandens frysere skulle skiftes, så der var ved at blive tømt ud og blev ikke købt nyt hjem. Det betød, at der stort set ikke var noget at vælge mellem. Heldigvis havde vi mulighed for at bruge Karlas køkken nedenunder. Men de få gange vi gjorde det, blev det til et være rend på trapperne, fordi alle tingene skulle hentes ovenpå. På trods af udfordringer fik vi da noget at spise hver dag.

Vores nye køkken er blevet lækkert. Vi er meget glade for det. Der var dog en lille kommunikationsbrist, da vi skulle til at finde plads til alle tingene.
Det er ingen hemmelighed, at det er Flemming, der laver mest mad i vores familie, og det er mig der bager mest. Så det er Flemming, der har mest at sige i indretningen. Da han så peger på en skuffesektion med tre skuffer og siger, at “der kan du have dine bageting” bliver jeg glad og tænker “fedt, så kan jeg have det hele i køkkenet”. Mens han er på arbejde flytter jeg  mine bageting på plads, efter de har været forvist til loftet siden vi flyttede. Da Flemming kommer hjem, opdager han, at vi ikke har samme definition på ordet “bageting”. Jeg tænkte straks på sprøjteposer, tyler, forme, dimser og dippedutter. Flemming tænkte derimod på mel, sukker, kakao osv…
Men vi endte da med at blive enige og har måske fundet de rigtige pladser til tingene.

I morgen holder vi housewarming kl 15. For alle jer der ikke lige har mulighed for at komme, får I lige et par billeder af køkkenet her.

En af de meget rolige weekender

jan26

Og så var den alligevel slet ikke rolig…

For efterhånden længe siden fortalte Thomas – Victors kontaktperson fra Bornholm – at de ville holde en gamer-aften på Vesterlund. Vesterlund er et aktivitetstilbud for unge med autisme. Victor har fået to kontaktpersoner derfra, som kommer over til ham/os et døgn hver 2. uge. Det fungerer rigtig godt og Victor er glad for dem begge.
Den her gamer-aften nærmede sig og det hele var planlagt. Pga diverse ting kom Victor først afsted lørdag formiddag i stedet for fredag, men hjemturen blev som planlagt om mandagen. Det gav os to døgn med kun to børn, hvoraf den ene, Luna, klarer sig selv og ikke altid gider forældrenes selskab.

Vi voksne, eller det var nok mest Flemming, havde planlagt at køkkenet skulle pilles ned. Vi skal have nyt køkken, som kommer her sidst på måneden, men da man aldrig ved, hvad der dukker op inde bagved, ville Flemming have det gamle ned i god tid. Det var nok meget godt, at Victor ikke var hjemme, for det larmede og rodede temmelig meget.

Da det hele var pillet ned, var det slet ikke så slemt under overfladen, som man kunne frygte, så alle elementer blev midlertidigt sat tilbage på plads og er nu klar, så det kan gå hurtigt, når vores nye fine køkken snart kommer.

 

Vi er ved at prøve at finde noget aflastning til Victor på Bornholm. Vi har hele tiden tænkt, at ud over at Victor skal over at være sammen med andre unge med autisme, så har vi voksne og Luna også brug for et pusterum en gang imellem. Hvad vi ikke havde overvejet var, hvor godt det ville være for Albert at have nogle dage uden Victor. Den weekend, hvor Victor ikke var hjemme, havde Albert ro på, fordi der ikke lige pludselig var risiko for, at der kom en og drillede. Han legede med LEGO, hvilket han også ellers kan gøre i stor stil. Men han hørte også lydbøger mens han lagde kabaler med rigtige kort eller bare sad i sofaen med et tæppe og lyttede. Vi har ikke lige nogen cd-afspiller, så han brugte dvd-afspilleren. Når Flemming larmede for meget i køkkenet, måtte Albert rykke helt tæt på fjernsynet for at kunne høre noget.

I løbet af weekenden fik jeg sms’er med billeder af Victor. Det var dejligt trygt at kunne følge med i hans weekend. Det er første gang han er afsted, hvor det ikke enten er hos bedsteforældre eller med skolen.

Victor og Thomas var i sommerhus fra gamer-aften/overnatning var slut til han skulle med båden hjem. Da de kom ned i sommerhuset, var det lidt koldt, så overleveren blev på, indtil brændeovnen havde fået varmet det hele lidt op.

Victor kom glad hjem og vil rigtig gerne ind til Vesterlund igen. Han havde været sammen med andre unge med autisme, hvor han ikke følte sig anderledes, som han tit gør i hverdagen. Jeg tror, at det er rigtig godt for ham og alle os andre, at være sammen med ligesindede, og det vil vi gøre mere for at finde en løsning på fremover.

Jeg vil så gerne – eller noget om stress

okt14

Lige nu sidder jeg med denne udsigt…eller det gør jeg ikke mere, vel, men da jeg startede det her indlæg gjorde jeg. 

Det er gråt og blæsende udenfor. Vandet er stadig skønt. Det er ca 10 grader nu, så ikke sådan rigtig koldt, men koldt nok til at det begynder at prikke i huden. Blomsterne er fra kirken i søndags, hvor Flemming var kirketjener. Albert leger med et gæstebarn, Victor er lige smuttet ned på havnen, så lige nu ånder alt fred.

Det her indlæg har luret i baghovedet i de sidste par uger. Jeg har skrevet det før, men gør det igen nu…jeg vil så gerne skrive mere fast på bloggen. Jeg har faktisk et mål for mig selv om at skrive mindst to gange om ugen, og gerne mere. Jeg vil gerne have, at der er liv i bloggen, og jeg synes, at der sker så mange ting her på lille Christiansø, som jeg gerne vil fortælle om. Det er bare ikke altid, at tiden eller overskuddet er til det, og det ærgrer mig! Indlægget er ikke skrevet for at få en masse medlidenhed, men for at give et billede af, hvordan vores liv også er.

Grunden, til at der igen har været lidt stille herfra, er, at min stress igen har stukket sit grimme hoved lidt for langt frem. Siden vi flyttede er jeg helt klart blevet bedre til at tage det i opløbet og passe bedre på mig selv, vælge nogle ting fra. Men nogle gange er det bare ikke en mulighed. Den her gang har det været ret slemt. Jeg har kæmpet for at komme ud af sengen om morgenen, jeg har ikke magtet berøring fra hverken mand eller børn, krav fra børnene har udløst tårer, min krop har været i total alarmberedskab og bare lyden af en sms har fået mig til at fare sammen og være tæt på at græde, jeg har haft åndenød og sitret indeni, når jeg gik i seng om aftenen, hvis jeg havde været for meget ude blandt andre.

Hvad har så udløst det, og hvorfor fik jeg ikke stoppet op i tide? Jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke ved det, men jeg ved det jo godt. Jeg har haft langvarig stress on/off gennem de sidste mange år. Mentalt er jeg altid i en eller anden form for alarmberedskab. Jeg ved aldrig, hvornår jeg kan slappe helt af. Victor har stort set ikke været i skole i år, og han bruger mig ret meget, når jeg er hjemme. Så der, hvor jeg ellers plejer at have ro på og få ladet lidt op, er jeg på og har antennerne ude for at afkode Victors humør, så jeg kan være forberedt på, hvilke krav der kommer, om jeg kan guide ham igennem at gøre det selv, eller om han ikke er i stand til det den dag. Nogle gange er det så små ting, som at han er sulten, men ikke ved hvad han vil have. Så må jeg lave noget og håbe på, at jeg har ramt rigtigt. Hvis han er meget presset risikerer jeg, at det ryger på gulvet. Og nej det nytter ikke at skælde ud, selvom man får lyst til det. Når Albert så kommer hjem fra skole, skal hans humør også afkodes og konflikter forebygges. Nogle gange er der ingen problemer, andre gange skal der fysiske kræfter til.
Oveni det, som jo bare er hverdag for os, har der været alt det, jeg skrev om i mit sidste indlæg med Lunas skade, kursus på Bornholm og flytning. Ingen af tingene er noget, jeg kan ændre en hel masse på. For Victor giver en flytning en masse uro og det reagerer han på. Han vil faktisk ikke flytte, så hans værelse har vi slet ikke rørt endnu. Reolen med drengenes tøj skulle vi egentlig bruge i vores nye skur, men det var slemt nok for dem at vores tøj kom til at ligge på gulvet, så vi venter med at flytte på deres tøj, til vi ikke kan trække den længere. 

I morgen skal vi være klar til at sejle kl 14.00, og jeg har ikke pakket noget som helst endnu. Vi tager 12 dage til Israel, og vi glæder os til at komme ned i varmen. Jeg håber, at det hjælper lidt på det hele at komme væk i et par uger og tænke på noget helt andet. Få nogle gode oplevelser sammen med hele familien og en masse d-vitaminer helt gratis.

Nu skal det ikke lyde ynkeligt det hele, for i det store hele er ungerne gode til at hygge sig sammen for tiden. De vil tit gerne hinanden og inviterer til fællesskab. Det er dejligt at opleve, at der trods konflikter og diagnoser er kærlighed mellem dem – men jo ikke hvis man spørger dem. Men et billede fra i går bekræfter det

Tak fordi du læste med. Nu vil jeg indstille mig på ferie, varme og hygge med familien💜

Hvad får I tiden til at gå med??

okt12

Det er en af de ting, jeg tit bliver spurgt om, når jeg guider eller i andre situationer snakker med folk om vores liv på Christiansø. Som regel svarer jeg, at vi bruger tiden på det samme som andre steder. Vi har mere travlt nu, end vi har haft før, men mange af tingene er noget, vi tidligere ikke havde overvejet at gøre ex vinterbadning. Når vi bor så lille et sted som Christiansø – og andre små lokalsamfund, så bakker man også mere op om de ting, der sker. Skolebestyrelsen har en repræsentant fra hver familie, jeg er med i forældrerådet, Flemming sidder i ø-rådet, beboerforeningen og menighedsrådet, jeg er begyndt at vinterbade, og så har vi vores arbejde. Ja ja tænker I så måske, det er jo kun Flemming, der arbejder fuldtid. Og det er helt rigtigt. For langt de fleste par på Christiansø er der kun fuldtidsarbejde til den ene part. Da der ikke er nogen former for institution, er børn under skolealder hjemmebørn og leger med de andre børn, der ikke er i skole. Så hvis man har små børn, kan det være svært at få tingene til at hænge sammen, hvis begge arbejder fuldtid. 

Når jeg så tænker tilbage på spørgsmålet om, hvad vi får tiden til at gå med, så undrer jeg mig altid over, hvordan vi lynhurtigt får fyldt en masse i kalenderen og hvordan dagene flyver afsted. For hvad er det egentlig vi bruger tiden på?? Jeg havde først planlagt at skitsere vores uge i sidste uge, men så tænkte jeg, at den jo også var speciel. Så kunne jeg tage ugen før eller denne uge, men der er også sket en masse ting, som måske ikke er “helt almindelige”. Hvis jeg kigger i kalenderen, er det svært at finde en uge, hvor der ikke har været noget ekstra. Så måske er det bare sådan vores hverdag er🤔

Uge 39:

Mandag: Kirsten og Hans Ole havde inviteret til farvel-middag på kroen. Jeg har guidet sammen med Hans Ole siden foråret, og Kirsten har været med i vandet alle de morgener hun har været på øen. Skønne mennesker, som vi har nydt at være sammen med. Middagen var kun for voksne, så børnene spiste selv og var rimeligt gode til selv at gå i seng.

Tirsdag: Flemming var til ø-rådsmøde 16.30-19.00. Jeg var med som tilhører indtil jeg skulle hjem og lave mad til ungerne. Om aftenen var der info-møde om de kommende huslejestigninger. Kirsten var så sød at kigge efter især drengene, så de ikke igen selv skulle finde i seng.

Onsdag: Besøg af Thomas – Victors kontaktperson der kommer hver onsdag – fra 11-14. 14-16 var vi begge til brandøvelse. Og bagefter var der forældremøde fra 16.30-18. Vi troede, at vi kunne slappe lidt af om aftenen, men så var Luna ude og gå aftentur og kom til skade. Det kan du læse mere om HER Så aftenen og første del af natten blev brugt på at komme til Rønne og få et ikke-svar på, hvad der var sket.

Torsdag: Hjem. Rigtig træls sejltur 🤢 efter meget lidt søvn, så jeg sov til middag og var ikke på toppen resten af dagen.

Resten af ugen var heldigvis stille og rolig, altså ud over at Luna havde ondt og ikke kunne støtte på sit ben, men vi fik da lavet lidt i haven.

Uge 40:

Mandag: Biblioteket skal have nyt bibliotekssystem, så Anne Eva og jeg skulle til Rønne og lære lidt om det. Vi tog afsted mandag og skulle efter planen hjem torsdag. Inden vi tog afsted, havde jeg været med Luna til læge, da knæet stadig gjorde meget ondt. Lægen mente, at det var for ømt til at det bare var slaget, så hun syntes, at det skulle kigges nærmere på.

Tirsdag: Kursus på Rønne bibliotek. Samtidig skulle jeg have fat i børnepsyk, så der blev styr på drengenes medicin og medicinattest når vi skal på ferie. Om aftenen var jeg til netværksmøde i autismeforeningen på Bornholm. Noget jeg længe har ønsket, men som først nu kunne lade sig gøre.

På biblioteket var der en lille udstilling med origami. Nogle fantastiske figurere foldet i papir. Imponerende at det kan lade sig gøre. Hvem der bare havde tålmodighed til det…

Og så fandt jeg en bog, som jeg skal have bestilt til Flemming😉

Onsdag: Kursus på Rønne bibliotek. På vej derhen får jeg en afbudstid til scanning af Lunas knæ på Gentofte hospital torsdag eftermiddag. Da det er dårligt vejr, skal jeg have fat i Luna med det samme, så hun kan komme hjem fra skole og få pakket. Christiansøfarten sejler en vendetur, så hun skal med allerede kl 11.15. Flemming har travlt på arbejde, så hun må selv hoppe rundt på krykker og pakke. Anne Eva er så sød – TAK😘 – at hun kører til Gudhjem og henter Luna og kører tilbage til Rønne. Om aftenen er vi i byen og spise lækker mad.

Torsdag: Vi bliver kørt til Nexø, så vi kan komme med bussen kl. 5.20!!😴😴 Det er bestemt ikke en rolig sejltur mod Ystad. Nok en af de vildeste jeg har været med på. Luna havde sejlet med Erten på en heller ikke helt rolig tur om onsdagen, så hun blev dårlig. Men erfaren sejler som hun er, så lagde hun sig ned og klarede det i stiv arm. Havde det ikke været meget nødvendigt med den scanning, var jeg ikke taget med i det vejr. Vinden var stadig oppe på 16-17 m/sek da vi gik ombord🌪🌊

Bussen, vi var med, kører hele vejen til Gentofte Hospital, hvor vi ankom kl. 10. Der er en del ventetid, da scanningstiden først er kl 14. Men lægen får kigget på knæet og der er tilfældigvis andre ø-boere, som vi kan sludre med. Vi har efterfølgende fået at vide, at scanningen viste en hævelse på skinnebensknoglen og en sprunget cyste i knæet. Så ikke noget der skal gøres noget ved, men god grund til at det gør ondt. Knæet skal bruges og turen til Israel bliver heldigvis uden krykker.

Tilbage på Hovedbanegården bliver Luna sat på toget til Jylland og bedsteforældreferie/celloundervisning/konfirmationsforberedelse/musical. Jeg mødes med Erik, og vi følges tilbage til Bornholm. Heldigvis var den sidste sejltur med Leonora Christina væsentlig bedre end den første.

Da vi lander i deres sommerhus kl 22, er jeg ærlig talt en smule træt😴

Fredag: Jeg bliver kørt til Gudhjem. TAK!! 😘 Og da jeg ankommer hjemme på Christiansø, skal vi have statusmøde med bl.a. sagsbehandler fra Bornholm. Og så er jeg faktisk ret udsolgt, da jeg endelig kan komme hjem og slappe af.

Men nå nej…jeg kan jo ikke helt slappe af, for vi skal jo til at flytte. Så weekenden og dagene i denne uge er gået ret meget med det. Ikke at vi flytter ret langt. Det er bare over på den anden side ad Gaden, så vi pakker ikke rigtigt noget ned. Og foreløbigt er det mest de ting, vi ikke bruger så meget, da det helt store ryk først bliver efter ferien. Men til den tid har vi ikke så mange dage til det, så vi er nød til at begynde allerede nu. De ting der har stået oppe på vores depotrum skulle bæres to trapper ned, hen over Gaden og to trapper op igen. Så vi har ikke manglet trappetræning i den her uge. 

 

Men det er sådan cirka det, vi får tiden til at gå med i et par helt almindelige ualmindelige uger. Når vi har tid – og også når vi ikke har tid – nyder vi en helt almindelig smuk solnedgang, og nyder at vi kan bo et sted, der er så smukt.

Er vi mon de eneste, der altid planlægger, at nu skal der ro på, og så vælter det alligevel ind med ualmindelige ting, der ikke kan udsættes, og som man alligevel på forunderlig vis får klaret?

Stomp og air-track til gymnastik

dec12

I tirsdags var der gymnastik som så mange andre gange. Men vi er så heldige, at vi har Morten på øen, og han kom forbi og lavede stomp med os. Stomp er en masse rytmer, hvor man bruger, det man lige har, til at lave lyden. Det var sjovt at prøve, men hold nu op hvor kan tomme skumslukkere larme, når man slår på dem med træpinde! Ungerne syntes det var sjovt – de mindste vist mere larmen end rytmen 😉 Og vi voksne er spændte på, hvad der ender med at komme ud af det inden vi skal have opvisning sidst på sæsonen.

20131212-173213.jpg

20131212-173220.jpg

Bagefter fandt vi vores nye air-track frem, så vi kunne få den prøvet af. Efter lidt opstartsvanskelligheder lykkedes det, og ungerne kunne komme i gang med at hoppe på den. Den fylder HELE gymnastiksalen i længden, så det er med at være kreativ, når der skal bruges ting sammen med den. Men det skal jeg nok finde på 😉

De store er også rigtig glade for at vi endelig har fået noget, de kan sætte af på, så de kan få noget ordentlig højde på deres salto og kan begynde at lave nogle mere komplicerede ting, end vi har gjort indtil nu.

20131212-174541.jpg

Det nærmer sig

aug26

Nu nærmer flytningen og vores nye liv sig med hastige skridt. Det er lidt vildt at tænke på, men også dejligt. Der er ingen sommerfugle i maven. Jeg tror det er fordi, det føles så rigtigt at flytte hen på en ø, hvor vi kommer ned i gear og har tid til hinanden.

Jeg får desværre ikke skrevet, så meget som jeg gerne vil. Vi har travlt med at pakke og afvikle det hele. Jeg føler mig ikke stresset, men min krop fortæller mig noget andet, så nogle gange må jeg lige tage en slapper, trække vejret og forsøge at få ro på igen.
Jeg regner med, at når vi er flyttet, så kommer der en opdatering med de sidste ugers billeder. Det har jeg nemlig været ret god til at få gjort, så om ikke andet, så kommer der en stribe billeder med lidt tekst til 😉

Kort fortalt så har vi den sidste uge haft sidste træning med løbeklubben, hvor der var bagt kage til

20130826-231755.jpg

Jeg har været i Odense sammen med Mads og sige på gensyn, hvor der også var kage med…den lignede den anden, så den tog jeg ikke billede af 😉

Fredag var vi til koncert uden børn med Lars Lillholt. Dejlig aften med god musik og skønt vejr.

20130826-232013.jpg

Ellers er der sagt på gensyn til nogle flere. Luna leger og leger og leger, for at nå det sidste inden flytning. Vi har ikke set hende så meget den sidste uges tid. Jeg har fået købt stole og bord i Ikea, vintertøj til børnene og bagt så meget kage, at jeg er ved at være træt af kage. I morgen bager jeg for sidste gang til Luna og Victors klasser. Derefter bliver resten af køkkenet pakket og så er det kun de der små ting som bare ryger i en kasse og kaldes “diverse” der mangler.