Tag Archive | status

Hvad vil jeg med bloggen?

maj13

Det er vist en mild underdrivelse at sige, at jeg har svigtet bloggen den sidste lange tid. Den korte forklaring er, at jeg i efteråret var nedlagt med massiv stress. Jeg har i mange år haft langvarig – har nægtet at kalde det kronisk, da jeg VILLE af med det – stress, og i efteråret var der nok kommet så meget ro på det meste rundt om mig, at min krop mente, at der var tid til at reagere. Så det gjorde den. Min hjerne lukkede så meget ned, at jeg ikke kunne huske mine børns fødselsdag, og ikke vidste hvordan jeg skulle tænde en computer. Jeg var samtidig virkelig bange for, at hjernen havde taget skade. Jeg var sygemeldt og havde dage, hvor jeg nærmest ikke lavede andet end at ligge på sofaen og kigge ud i luften. Heldigvis vendte det, og jeg har det nu bedre end i mange år. Min hukommelse er faktisk så småt ved at vende tilbage! Jeg er heldigvis også blevet meget bedre til at mærke efter og ikke mindst reagere, da jeg ikke vil derhen igen. Så når jeg kan mærke det mindste stopper jeg op og trækker vejret dybt nogle gange. Det lyder banalt, men det virker! Prøv det, det har en imponerende effekt, hvis man lige tage 5 dybe rolige vejrtrækninger.
Efter jeg havde været helt nede og vende, styrtede Mads på ski, som jeg skrev om i mit seneste indlæg. Det har været et langt forløb, hvor han er endt med at flytte hjem, for at få helt ro på og finde ud af, hvad der skal ske. Hele det forløb gjorde, at jeg måske ikke helt fik den ro, som mange mener, at man skal have, når man er nedlagt med stress. Men hos mig har det nok hjulpet mig ud af stressen. Noget andet, der helt sikkert også har hjulpet, er, at jeg har været på funktionsuddannelsen til brandmand. Men det skriver jeg mere om snart 😉

Da jeg var nået dertil, at der var ved at være overskud til at skrive igen, så var der gået så lang tid, siden jeg sidst skrev, at det var svært at komme i gang igen. Jeg begyndte at tænke over, hvad der skulle ske med bloggen. Skulle den lige så stille dø? Helt i starten da alt var nyt for os på Christiansø, var jeg ikke i tvivl om, hvad jeg skulle skrive om, for vi manglede selv et sted, hvor vi kunne læse om, hvordan det er at bo på Christiansø.  Men som tiden gik blev de specielle ting hverdag, og drengenes diagnoser og udfordringer fyldte mere og mere i hverdagen sammen med min stress. Der blev mindre blik for de små og store skønne ting på det her vidunderlige sted. Derfor har været mange tanker om bloggens fremtid. Både hvad det skal være, men i lige så høj grad hvad det ikke skal være.

Noget andet der har fået mig til at tænke er, at det som ægtefælle til en håndværker her på øen, kan være svært at finde sin plads især i starten. Man flytter sig selv og sine børn væk fra alt man kender. Måske har man haft et fuldtidsjob, som man var glad for og har svært ved at se sig selv som hjemmegående. Når man så samtidig ikke helt ved, hvad man flytter over til, kan det være svært at vide, om det er noget man har lyst til at prøve.

Når alt det er sagt, så er jeg nået frem til, at jeg vil have bloggen tilbage til det, den var. Min helt oprindelige tanke med bloggen var at skrive om det at bo på Danmarks østligste ø, Christiansø. At skrive om hverdagen og alt det der gør det specielt at bo her. Jeg vil skrive om, hvordan det er at være ægtefælle til en af øens håndværkere, hvor man ikke kan forvente at der er arbejde til en selv i den første tid, men hvis man slår koldt vand i blodet, så kommer der som regel nogle småjobs. Lige for tiden har jeg 7 stillingsbetegnelser😆

Nu er jeg i gang, og jeg glæder mig til at fortælle mere om livet på Christiansø og ikke mindst vise billeder her fra.

Kan I alle sammen have en rigtig god dag😊

Kh Charlotte

Godt nytår til jer alle

jan3

Et år er gået, eller rettere suset afsted. Da vi sad ved midnat nytårsaften og hørte rådhusklokkerne varsle starten på det nye år, og “2018” tonede frem på skærmen, fik jeg en vemodig følelse i kroppen. Jeg er slet ikke færdig med 2017 endnu. Det er gået alt for hurtigt. Det synes jeg nu altid, men denne gang var det anderledes. En klump i maven, en følelse af ikke at have fået nok ud af året. Der er for mange ting jeg ikke har nået. Og samtidig en … kan ikke finde det rette ord … en spændthed, en nysgerrighed, en interesse for at se, hvad 2018 bringer os. Men også en erkendelse af, at børnene er ved at være ret store, og det bliver igen meget tydeligt i det nye år
Vi har en konfirmation i april – der skal vist rigeligt med kleenex med den dag. Luna flytter hjemmefra til sommer, hvilket jeg slet ikke er klar til. Luna er helt klar og glæder sig, men moren savner næsten allerede på forhånd. Men det bliver så godt for hende. Hun trænger til det, og jeg glæder mig over, at hun snart skal være sammen med en masse jævnaldrende i hverdagen. Noget hun i den grad har manglet i de år, vi har boet her.
Året kommer også til at byde på to ugers ferie på Færøerne for hele familie. Vi glæder os til at komme op og gense øerne, hvor Flemming og jeg var på sommerferie i ’99 i 3 uger. Min bror og familie tager derop i en uge, og mine forældre snupper også to uger på øerne. Vi skal rundt og se den skønne natur og vise børnene , hvor deres omma (mormor) kommer fra.

Året der er gået har været travlt. Vi har haft planer om at være en del på øen, men det går aldrig som planlagt, så vi har haft en del småture væk fra øen. I år er der allerede planlagt nogle ture væk, så måske kan vi være heldige at slippe for de ekstra ture…
Vi har også haft en dejlig ferie i Israel. Det er altid hårdt at hive Victor ud af hverdagen, men jeg nød i den grad at være tilbage i Israel, hvor jeg arbejdede på et handicaphjem for 20 år siden. Jeg håber, at vi kan komme derned igen, og at der ikke kommer til at gå så lang tid igen.

Jeg var gået igang med at finde et par billeder fra Israel, men jeg kan ikke begrænse mig, så der må kommet et indlæg om Israel for sig selv.

På bloggen har det været et mere roligt år. Jeg har siddet og kigget lidt tilbage og kan se, at jeg har skrevet 49 indlæg. Det er faktisk det laveste antal indlæg på et år siden jeg startede i 2013. Det har jeg helt sikkert planer om at ændre på i det nye år. Jeg vil ikke sætte et mål, men jeg vil være bedre til igen at se og fortælle om de ting, der er specielle for Christiansø. Jeg har gået og tænkt på, at det er blevet ret meget hverdag at bo her. Og det skal det jo også være. Men jeg lovede også mig selv helt i starten, en dag hvor jeg var ude at gå og nyde det hele, at selvom det skulle blive hverdag at bo her, så skulle jeg blive ved med at sætte pris på det pivilegie det er at have en hverdag så smukt et sted. Så sent som i morges da jeg var færdig med at gøre rent, så jeg denne fantastiske himmel.

Og senere måtte jeg lige ned på havnen fordi bølgerne var blevet lidt store og var ret fascinerende – når nu man ikke skulle ud og sejle.

I løbet af året har der været 16.672 visninger på bloggen fra 53 forskellige lande. Det er jeg altså ret imponeret og stolt over. Tak fordi I har lyst til at læse med. Jeg håber, I har lyst til at være med på et år mere. Jeg vil meget gerne høre, hvad I tænker. Hvad vil I gerne høre mere om? Jeg skal nok selv finde på noget at skrive om, men det kunne være sjovt at høre fra jer, hvad der er interessant at læse, når man bor et helt andet sted eller på en anden ø eller et andet land – der er nogle der mener, at Christiansø næsten er udlandet.

Som jeg har skrevet før, så er jeg meget visuel. Jeg skriver måske ikke så lange indlæg, men forsøger at vise noget med billeder. En hurtig sammentælling siger, at jeg i 2017 lagde mere end 200 billeder op på bloggen. Langt de fleste er uden filter, da jeg gerne vil vise et realistisk billede af vores liv på Christiansø. De sociale medier kan hurtigt blive en konkurrence om at vise det bedste glansbillede af livet, men sådan er virkeligheden jo for de færreste. Jeg fortæller ikke om alle vores problemer og konflikter – så havde jeg nok ikke rigtigt nogle læsere mere – men jeg pynter heller ikke på hverdagen. Og nogle gange fortæller jeg jo også om de mindre sjove ting, fordi det netop er en del af livet – både det liv vi har her på Christiansø, men også livet alle andre steder. Vi kommer nemt til at bilde os selv ind, at det må være så meget nemmere for dem eller dem i vores omgivelser. Men jeg tror, at alle har noget at slås med. Glansbillederne er noget vi bygger op inde i vores hoveder, når vi ser de filtrerede billeder fra andres liv. Ingen kan se det kaos, der måske er lige uden for kameraets synsfelt.

Nå, det var vist nok filosoferen for nu

Til slut vil jeg ønske jer alle et godt og lykkebringende 2018

Et år er gået

sep2

For et år siden skrev jeg dette indlæg
Og hvor er der sket meget siden! Rigtig mange gode ting, som vi ikke havde fået, hvis vi ikke var flyttet. Det er ikke en dans på roser at bo her. Der er opture og nedture som alle andre steder. Der er konflikter og trætte forældre. Men mest af alt er der tid. Tid til at være. Tid til at lave ingenting. Tid til at hygge. Tid til at holde fri. Tid til at sidde og nyde udsigten.
Og det var det, vi havde brug for, da vi flyttede. Trække stikket ud fra hverdagens stress og jag. Lære at være i nuet.
Jo vi kan godt synes, at vi har travlt, men i bund og grund har vi mere tid sammen og alene, end vi før har haft. Og det er det vigtige i det her.
Der kommer også mulighed for nye ting. Jeg er så kuldskær at jeg hidtil kun har haft hovedrysten til overs for vinterbadere. Men nu er jeg selv hoppet med. Foreløbigt er jeg motiveret, så må tiden vise hvor længe det holder. Det er i hvert fald hyggeligt

IMG_4249.JPG

Når man har tid til at gå stille og roligt rundt, ser man også ting, som man måske ellers ikke ville opdage. Jo vi nyder absolut vores nye liv

IMG_4250.JPG

Prioriteringer og overvejelser om bloggen

nov25

Der har været lidt stille i noget tid fra mig. Jeg har brugt tiden på at tænke og mærke efter, ift hvad jeg vil med bloggen.
I starten var det primære, at have et sted, hvor familie og venner kunne følge med, og fordi vi selv manglede et sted, hvor vi kunne læse om, hvordan det er at bo på Christiansø. Som tiden er gået, har tingene ændret sig lidt 😉 Jeg skriver på bloggen, fordi jeg har lyst til det. Fordi jeg synes, det er en hyggelig måde, at have fokus på de mere positive ting i hverdagen samtidig med, at der er plads til de ting, der er hverdag og en del af ø-livet, selvom de ikke nødvendigvis er jublendes lykkelige.
Det jeg ikke skriver om, er de indbyrdes konflikter, der er i alle familier. Selvom vi har det godt og er glade for at være flyttet, er konflikterne jo ikke forsvundet. Det er en stor mundfuld at flytte og skulle finde sin plads i et nyt lille ø-samfund. Når man så også har et barn, der har brug for faste kendte rammer og har det svært med skift, så kræver det ekstra ressourcer fra omgivelserne. Hvilket fører mig videre til anden del af overskriften…

Prioriteringer.
Jeg er velsignet med fire dejlige børn ❤ De har hver deres behov. Albert skal aktiveres, så han ikke sidder ved en skærm hele dagen, og han skal hjælpes med at finde de andre børn på øen, som heller ikke går i skole. Victor har haft nogle ustrukturerede måneder, siden der var lock-out i foråret. Det begynder at hjælpe lidt på det nu, hvor vi er begyndt at bruge pics til at gøre dagen mere overskuelig. Men det tager tid at bruge pics. Både at tage billeder, sætte op, printe, laminere, skære ud og sætte velkro på. Og så skal de sættes op hver aften, så næste dag er klar. Men det ser ud til at hjælpe, så det er det hele værd. Luna er eneste pige i flokken, så der skal være tid til tøsehygge med hende. Og Mads er teenager, der skal gøres klar til at flytte hjemmefra om knap et år.

Nogle dage er fyldt med en masse forskelligt – børn, møder, hygge med andre og fritidsaktiviteter – andre dage er rolige og med masser af tid til det hele. Hverdagen kommer til hver en tid før bloggen, så hvis der er lidt stille, er det bare et udtryk for at vi lever, og at man godt kan have en masse at se til på en lille ø 😉

Processen fra stillingsopslag til ansat

jul29

Hvordan er vi overhovedet endt her, hvor vi om kort tid flytter til Danmarks østligst beboede sted? Øen uden biler, øen hvor der fast bor ca 100 personer, øen med vel Danmarks mindste offentlige skole – der ikke er lukningstruet 🙂 Vi har det jo meget godt her, hvor vi bor. Huset var sat til salg og planen var at bygge noget nyt i nabobyen. Børnene trivedes i skole og børnehave. Firmaet kørte nogenlunde efter nogle hårde opstartsår. Det var hårdt arbejde for os begge, men det gik ok. Jeg var lidt træt af regnskabet, men sådan er det jo med alt arbejde – der er perioder hvor det hele bare kører og andre, hvor man skal tage sig mere sammen for at få det lavet. Men alt i alt havde vi det godt efter nogle meget hårde år, hvor vi har været kastet ud i det værste stormvejr vi næsten kan forestille os.

Det hele startede tilbage i april. Min kære mand, sad og læste Ugeavisen, hvilket han gør stort set hver uge. Hvad han nærmest aldrig gør, er at kigge stillingsopslag. Der er ikke så meget at bruge det til, når man er selvstændig 😉 Men det gjorde han den her dag i april, hvor der var en annonce, der sprang ham i øjnene. Der blev søgt to håndværkerfamilier på Christiansø……..

Vi havde faktisk set en lignende stilling for nogle år siden, hvor vi lige havde det oppe at vende, om det var noget for os, men det passede ikke lige ind med børn, job og fremtidsplaner, så dengang blev det ikke til noget.

Tilbage i april får jeg vist annoncen, og vi snakker, og snakker og snakker…og snakker lidt mere. Samtidig ser vi billeder og læser en masse på nettet om Christiansø. Og jo mere vi læser og ser billeder, jo mere får vi lyst til at prøve det. Det virker så rigtigt for os. Vi har faktisk meget svært ved at finde nogle negative ting ved det. Jeg forelægger sagen for nogle få af mine FB-venner, for at få andre øjne på sagen. Der er nogle få ting, der bliver nævnt, men det har vi styr på, og ting som vi ikke selv ser som negative. Bl.a. bliver Mads nævnt, men vi har selv involveret ham i tankerne, da han er så gammel, som han er, 12 år. Og han er helt med på det. Vil i hvert fald gerne prøve at komme derover og se det. De andre er for små til at få noget at vide på daværende tidspunkt.

Vi bliver enige om, at vi er nød til at sende ansøgningen, for ellers vil vi fortryde det om nogle år, at vi ikke i det mindste forsøgte. Og vi kan jo altid springe fra senere, hvis det viser sig ikke at være noget, når vi har været til samtale på øen – hvis vi overhovedet ville komme det.

Ansøgningen bliver sendt og så kan vi bare vente på svar. Og ventetiden føles rigtig lang. Men efter næsten 2 uger bliver vi ringet op, at de har fået rigtig mange ansøgninger, så de har valgt at tage to runder med samtaler. Og de vil gerne have os med 🙂 Vi skal til København allerede den følgende uge. Det passer rigtig godt at det er onsdag, for der har vi altid barnepige, og om torsdagen har vi bryllupsdag, så vi kan tage ud og spise uden børn efter samtalen og lige fejre de 15 år lidt.

Samtalen foregår på Forsvarsministeriet 🙂 En lidt sjov fornemmelse at gå derind til samtale, når nu der ikke er nogen mænd i familien, der har været inde som soldat 😉 Men vi kommer ind, og der sidder 5 andre ved bordet. Der er afsat 45 min. til samtalen, hvilket i mine ører er lang tid. De starter med at sige at først har Flemming 15 min. til at fortælle om sig selv og hvad han har lavet…og så tænker jeg at 15 min. så lang tid tror jeg aldrig han har snakket i træk før – ikke engang til vores bryllup 😉 Bagefter er det så min tur…15 min er altså lang tid, når man som Flemming har været i samme firma i næsten 18 år og jeg har været meget hjemme mens børnene var små. Men tiden går og der bliver stillet nogle spørgsmål undervejs, så pludselig er tiden gået og vi siger farvel. Vi får i løbet af samtalen at vide at der har været 67 ansøgninger, hvoraf de har kaldt de 11 til samtale. Og så har de fundet en midlertidig stilling, så der nu er tre stillinger i spil.

Det sjove er så at da vi kommer ud på gaden skulle man tro vi havde været til to forskellige samtaler. Jeg er helt oppe og ringe. Synes det er gået super godt. Flemming synes det er gået dårligt og er sikker på at vi ikke kommer videre. Meget mærkelig oplevelse 🙂

Heldigvis er ventetiden ikke så lang, så vi får allerede svar få dage efter, at de gerne vil invitere os til næste samtale på Christiansø! Vi er meget glade og glæder os til at komme over og se og opleve det bare en lille smule.

Vi har på daværende tidspunkt ikke fortalt vores familier om vores tanker, men vælger at tage en snak med min bror og svigerinde, da de bor i Odense. Hvis vi skulle være heldige at komme til Christiansø, ville planen være at Mads skulle gå i skole på øen i 7. kl, og så tilbage til Mentiqa i Odense i 8. og 9. kl. Vi tænker at min bror kunne være åbningen til at finde nogen gennem deres netværk i Odense, som Mads kunne bo hos. Da vi fortæller dem om de ting der sker hos os og om hvorfor vi involverer dem, kigger de på hinanden og siger, at Mads selvfølgelig skal bo hos dem. Mette og Peter vi er dybt taknemmelige for at I gør det for os og Mads!! Mads glæder sig rigtig meget!

Endelig kommer dagen hvor vi skal den lange vej til Christiansø. Jeg har en følelse af at skulle “hjem” 🙂 Aftenen inden har vi fortalt Luna, Victor og Albert hvad vi skal, så de også ved, hvorfor de skal tidligt i seng og bliver sat ud i bilen midt nat. Vi fortæller også Luna, at der ikke er nogle piger på hendes alder, og at der ikke er ret mange piger i det hele taget. Hendes kommentar “så er der vel bare nogle drenge jeg kan lege med” viser bare så meget hvordan hun er…hun leger med dem der er, køn og alder er ikke så vigtigt 🙂

Efter en lang køretur kommer vi til Ystad i Sverige. Om bord på færgen kan vi ikke undgå at kigge lidt på de andre passagerer. Hvem mon skal til Christiansø lige som os? Der bliver også tid til lidt brødrehygge om bord ❤

Brødrehygge fra Ystad til Rønne

Brødrehygge fra Ystad til Rønne

Da vi står i Rønne og skal finde bussen, må vi have set lidt forvirrede ud, for vi bliver spurgt, om vi også skal til Christiansø. Manden virker lidt bekendt, og det viser sig at de kommer fra Vejle, og han har undervist på vores lokale musikskole, hvor han både har haft Luna til lidt trompet og Albert til musikalsk legestue. De to andre par der skal med bussen spottede vi på færgen. Gad vide om vi har udstrålet noget forventning, for vi er alle helt almindelige par, som var med samme færge. Vi får at vide at de sidste par er sprunget fra, så vi er kun 4 par tilbage.

I bussen fortæller chaufføren, at vi skal være forberedt på høj søgang, da vindretningen ikke er så god, og vi derfor skal med fra en anden havn. Bølgerne er rimeligt store, men det går faktisk bare stille og roligt op og ned. Ikke noget med at vippe til siderne. Altså vi skal da holde ved noget for ikke at vælte, men i den friske luft går det ret godt. Vi tager alle søsygepiller, og det er kun Luna, der bliver lidt dårlig til sidst.

Vel fremme på øen starter det, der nærmest er en lang samtale. Det er det ikke, men stort set alle vi snakker med er en del af ansættelsesudvalget. Men der er så mange indtryk og spørgsmål og informationer, at vi bare ER. Børnene kræver også deres. De er åbne og spørger de voksne om en masse ting, og hurtigt finder Mads sammen med et par af de drenge der bor på øen. Lørdag er der samtale og så går turen hjem igen.

Jeg har ikke helt den der Yes-følelse, mens vi er der, men jeg bliver rigtig vemodig, da vi sejler derfra. Jeg tror, at det var rigtigt for mig at være der, og det giver ikke nødvendigvis en kæmpe følelse indeni. Det var lidt som at komme hjem, det var RIGTIGT at være der.

Jeg vil ikke skrive så meget om tiden på Christiansø, men i stedet vise nogle billeder. Om en måned er vi flyttet, og vi glæder os! Hvad der siden er sket, kan I læse om fra starten af bloggen 😉

 

Hygge i Kongens Have fredag aften

Hygge i Kongens Have fredag aften

Flisen

Flisen

Gaden

Gaden

Havnen

Havnen

Kig mod Frederiksø

Kig mod Frederiksø

Store tårn

Store tårn

Kirken

Kirken

Post"bilen"

Post”bilen”

På vej mod det højeste punkt, som også er helikopterplads

På vej mod det højeste punkt, som også er helikopterplads

Albert på broen mod Frederiksø

Albert på broen mod Frederiksø

Afsked

Afsked

Danmarks østligste punkt, Øster Skær

Danmarks østligste punkt, Øster Skær