Arkiver

Guidning

Fredag i næste uge starter Ertholmen med at sejle. Det betyder også at guidesæsonen går igang. Hver vinter/forår læser jeg nogle af de bøger om Christiansø, som jeg ikke har fået læst endnu. Eller jeg genlæser bøger, som har en sjov historie, der lige skal genopfriskes. Lige nu ser min vindueskarm med biblioteksbøger sådan her ud😄

Når først sæsonen for alvor er igang, er der ikke ret meget tid til at læse, så det bliver noget jeg ikke på sammen måde skal forholde mig til, som jeg skal med faglitteratur. Så laver jeg håndarbejde eller læser en roman…med mindre der er kommet et spørgsmål på en tur, som jeg lige skal have undersøgt.

Jeg har lidt en fornemmelse af, at lærerne ikke er helt så tidligt ude i år, som de har været de tidligere år. Om det er den truende konflikt, der spiller ind, ved jeg af gode grunde ikke, men jeg kan se en forskel. Der er heldigvis også andre, der gerne vil guides, så hvis du kender en lærer, der skal til Christiansø med en lejrskole, så prik lige til dem. Jeg brænder for de her lejrskoler, og vil rigtig gerne sørge for at så mange som muligt får en rundvisning på vores skønne øer. Men det kræver, at de får kontaktet os, mens der stadig er plads i kalenderen. Fordi det er så vigtigt for os at især lejrskolerne får en god oplevelse på øerne og ikke bare går op i kiosken, render lidt rundt på murene – som man ikke må! – og så tager med båden igen, så har vi en speciel lejrskolepris på 750,- pr. klasse på op til ca 30 personer.
Vi kan kontaktes på post@guide-christiansoe.dk eller ring til mig på 5353 9526

I år har jeg flere gange siddet ude i vores nye have og nydt nogle af de solstråler, der har været🌞 Så snart solen får lidt magt, er det skønt og nemt at finde en plads med lidt varme stråler. Allerede tilbage i februar satte jeg mig udenfor for første gang i år iført overleveren – termokedeldragt – et termokrus the og et par bøger.

Efterhånden bliver jeg mere og mere forstyrret af mågeskrigene og småfuglene, der flyver rundt. Men det er et af de sikre forårstegn, så det tager jeg gerne med 😊

Det dufter af forår

Endelig kom foråret til Christiansø. Nu håber vi bare, at det har tænkt sig at blive😉

Dagen startede med at Victor og Flemming sejlede med Elephanten til Bornholm. Flemming skal på krankursus i Horsens de næste to uger, og efterfølgende har han en uges ferie i Jylland op til Lunas konfirmation. Victor tog med over for hyggens skyld. Imens gik jeg over på badebroen, hvor vi nød det skønne vejr med nybagte boller, kaffe og æblesnaps.

Det er så hyggeligt, nå vi kan sidde i solen og nyde roen og de andre badenymfers selskab.

For første gang i år kunne vi sidde ude og nyde frokosten. Luna sidder med sin dyne, fordi hun stadig har nattøj på😆 Vi kommer til at få så meget glæde af vores terrasse. Allerede nu er vi blevet bekræftet i, at det var den helt rigtige beslutning at flytte. Vi nyder, at vi bare lige kan gå udenfor med vasketøjet, eller sætte sig i solen med kaffen.

Victor havde købt lidt forårsblomster på Bornholm, og Flemming havde nået at rydde op i Gaden inden han tog afsted. Så kunne jeg nemt plante blomsterne i krukkerne, så det er lidt mere indbydende at se på.

På en lille gåtur oppe ved Pumpen, hørte jeg de første grønne frøer/latterfrøer og så da også en enkelt af dem.

Tudserne var i fuld gang og der var et leben alle steder.

Havnen er fuld af edderfugle og den første hun har lagt sig på rede. Nu er det forår og om lidt kommer fuglefolkene, ællingerne, turisterne og hytteboerne for alvor.

Vilde skyer

Jeg har haft det her indlæg liggende i kladder længe. Faktisk siden sidste sommer, hvor bloggen havde en pause pga manglende plads.

En dag jeg stod i køkkenet og kiggede ud over vandet, så jeg nogle skyer, der så ret vilde ud. Jeg greb telefonen og smuttede ned på Juuls, hvor jeg havde et godt udsyn til himmel og hav. Det var fascinerende at se, hvordan skyerne kommer rullende. Det var ikke sådan som man tit ser det, hvor de flyver hen over himlen. Her rullede de nærmest rundt om sig selv. Og så blæste det selvfølgelig.

Da jeg vendte mig om og kiggede med øst, lavede skyerne en lille dans. Og SÅ begyndte det at regne og jeg skyndte mig hjem igen efter at have kigget på de vildeste skyer i bare 10 minutter.

3 timer efter det hele startede var der det smukkeste vejr igen. Imponerende som det kan skifte så meget i løbet af så kort tid.

Efter at have set de sidste billeder igen, glæder jeg mig endnu mere til sol og sommer og ikke det her råkolde vejr, vi har hængende for tiden.

Mens vi går rundt i kulden

I den sidste uges tid har der været dage med bidende kulde på Christiansø, og jeg har indtryk af, at det også gælder resten af landet. Vi har snart april, så nu må foråret godt snart komme. I fredags var der en ret heftig nordøstenvind, der gjorde, at båden var aflyst. Når bare jeg ikke skal ud og sejle, har jeg ikke noget imod at det blæser. Jeg er faktisk ret vild med at opleve naturens rasen 🌊

Den anden dag, da jeg havde været nede på skolen og gøre rent, så jeg disse isperler i Præstedammen. De var stort set rundt om alle siv, så dammen så så fin ud med alle perlerne der skinnede.

Nok om blæst og kulde😉 Selvom jeg faktisk ikke har så meget imod det, hvis det bare er rigtig koldt og ikke sådan noget fugtigt halvkoldt øv-vejr, så er jeg også ret vild med varmen🌞 Og i efterårsferien var vi jo alle sammen i Israel sammen med min familie. Jeg advarer på forhånd mod billedspam🙃 Så hvis du er fuldstændig ligeglad med Israel, ferie og varme, så bare spring over resten af indlægget😉

Mandag i efterårsferien tog vi til København for at overnatte – ja vi nåede ikke andet, da vi skulle tidligt i seng og op kl 3 om natten. Vi skulle flyve kl 6.00. Fordelene ved det var, at vi også var tidligt i Israel, hvor der var en lang køretur foran os. Og så kunne vi nyde solopgangen i flyet, hvilket var ret fedt, når man, som jeg, elsker solopgange og -nedgange😉

Min far har været i Israel rigtig mange gange bl.a også som rejseleder, så han havde strikket et program sammen, så vi kom rundt og så en masse af de vigtige ting, som man skal se, når man er i Israel. På forhånd havde vi fået programmet, så vi var forberedt på, hvor vi skulle hen og hvad dagen skulle gå med. Til hvert sted var der noget historie eller et sted fra Bibelen, som blev læst højt for os alle – de fleste steder helst i skyggen.

På saligprisningernes bjerg fik Albert lov til at læse højt for os alle. Mange svære og ukendte ord, men han klarede det super flot.

Ved Kapernaum er der bygget en kirke over det sted, hvor man mener at Peter, en af Jesu disciple, boede. Min far var spændt på at høre Flemmings begejstring over byggeriet, der hænger på midten og kun hviler på nogle stolper i yderkanten. Men Flemming var ret cool og beskrev stille og roligt, hvordan man gjorde det, og var ikke videre imponeret. Jeg synes nu stadig, sikkert ligesom min far, at det er et imponerende byggeri.

Det første sted vi boede, var i en kibbutz ved Genezaret sø. Jeg har været der et par gange før, og det var et dejligt gensyn. I det hele taget var det dejligt at være i Israel igen efter 20 år.
Den ene dag fik vi en rundvisning i kibbutzen. Bagefter var vi ude at sejle på Genezaret så, hvor Victor fik lov til at komme op i styrhuset, man er vel lidt sømand😉

Hele familien er samlet. Og som man kan se, gælder det om at få nok at drikke. En af dagene var der 35 grader i skyggen🌞

I receptionen hang dette luftfoto over kibbutzens Holiday ressort. Det, der er lidt skræmmende, er, at vandstanden er faldet voldsomt meget de seneste 20-25 år. Da jeg var i kibbutzen første gang for 25 år siden, gik vandet op til de grønne områder et stykke inde på land. Som jeg husker det, fik vi fortalt, at vandstanden er faldet med 5 meter på 25 år. Det er godt nok meget!

Efter sejlturen fik vi lækker mad i restaurenten. Ud over en overflod af småretter der blev sat ind, fik vi også Skt. Petersfisk. En lækker fisk, der lever i søen. Hvis man kommer på disse kanter, kan det varmt anbefales at smage fisken.

Der er ikke så meget at sige til dette billede, andet end at det var ret smukt. Jeg mener, at det er fra Tabgha, hvor bespisningsunderet skete. Far, ret mig, hvis jeg husker forkert.

EDIT: Min far har korrigeret mig😊 Billedet er fra Magdala

Efter nogle varme dage nordpå kørte vi ned i Negev-ørkenen til Massada. Massada er den højeste klippe i ørkenen, hvor Herodes den store byggede et palads ca 35 år f.kr. Massada er ca på størrelse med Christiansø, så det var lidt nemmere for børnene at forholde sig til størrelsen, end hvis vi bare havde sagt nogle mål.

I Jerusalem var vi også ret meget rundt. Bl.a oppe på Oliebjerget, hvor der er en ret god udsigt over Den gamle by.

Bare fordi det er et ret godt billede💚

I Bethlehem skulle vi naturligvis ind og se det sted, hvor man mener at Jesus blev født. Der var en MEGET lang kø, men vores guide havde mulighed for at tage 4-5 af os med udenom køen. Jeg var ikke med, men gik rundt og kiggede sammen med … måske Victor eller Luna. Og på magisk vis stod vi pludselig i køen lige ved indgangen til fødselsgrotten. Og så måtte vi jo hellere følge med…

Noget af det jeg elsker ved Jerusalem er bazargaderne. Alle indtrykkene, duftene, sjove ting, de handlende, krydderierne der ikke er pakket ind, så man rigtigt kan se og dufte dem. Jeg synes, at det er ret fascinerende at gå rundt derinde.

Jeg havde glædet mig til at se, Den gamle by om aftenen. Resten af min familie forstod vist ikke helt min begejstring, og jeg kan heller ikke helt forklare den. Men de gik med mig en aften, så jeg kunne genopleve det.

Ud over de ting man “skal” se som turist i Israel, var der også nogle andre ting, som vi lagde mærke til og morede os over. Bl.a var det pludselig meget hjemligt, at der var et skilt med forbud mod at klatre på murerne.

Eller dette skilt, som nogle havde forstået helt konkret og overholdt😄

Skal man holde vejret, når kører forbi dette skilt?🤔

Når man er på ferie med en håndværker, bliver der nogle gange kigget på andre ting end det pæne turistificerede.

Der bliver udtrykt undren over, hvordan den lampe er blevet sat fast der. Og glæde over at man ikke selv skulle gøre det. Det er svært at se på billedet, men der er MEGET langt ned, der hvor lampen hænger.

Når man går sammen med en håndværker kan man også lære noget, som man ikke vidste. Hvor mange var klar over, at disse små pæle har været en måde at lave gulvvarme på ved at man lægge gulv ovenpå? Kan ikke helt huske forklaringen mere, men hvis jeg ikke havde gået rundt på Masada sammen med Flemming, havde jeg ikke anet, hvad det var for noget, der var i gulvet. Det har muligvis været i Gl. Kro her på Christiansø også.

Gad vide hvad arbejdsmiljørepræsentanten siger til, at man står inde midt i bazargaderne og arbejder med en vinkelsliber med gnister til alle sider. Det så ikke særligt sikkert ud!!

Billedet taler vist for sig selv…men der var da en ledig p-plads…🤭

Efter nogle lange dage kan man godt blive træt. Og så behøver man ikke nødvendigvis at ligge behageligt for at sove.

Victor syntes at bamserne skulle hygge sig, mens vi var afsted.

Uden mad og drikke… Et af højdepunkterne hver dag var desserten om aftenen. Der var en udvalg så stort af diverse kager. De 10 Victor har taget her, var ikke rekorden. Lad mig bare være ærlig, det var ikke alle der smagte lige godt. Der var især en, der så ret lækker ud med noget gul gele-agtigt på toppen. Den smagte af wc-rens! Og det er altså ikke fordi jeg har smagt wc-rens nogensinde.

I løbet af de 12 dage vi var afsted, blev der hygget på kryds og tværs af alder og familierelationer. Her er jeg ude og prøve paddleboards sammen med mine tre ældste.

Et øjebliks fred mellem mine to yngste. Nogle gange er det nemlig ok at storebror hjælper med noget teknisk. Og nogle gange kan storebror godt hjælpe uden at drille.

Morfar og ældstebarnebarn i en snak. Hvis jeg kender ældsten ret, har det formentlig været noget teologisk om det sted vi havde set.

Mads med sin yngste fætter”lillebror”. Mads bor hos min bror og svigerinde mens han går i gymnasiet, så han får helt naturligt et meget tæt forhold til sine små fætre, hvilket alle nyder.

Luna, Victor og fætter Josva tager en pause i skyggen. På billedet kan man ikke se det, men der er en lille dam med kæmpe guldfisk, som sikkert ikke er guldfisk.

Nogle af dagene havde Victor brug for korte dage eller at have helt fri. En af de dage, hvor det hele var lidt hårdt, tog vi mindstefætter med tilbage til hotellet. Jerusalem ligger på et bjerg, så det er ret kuperet, og Victor var sød til at hjælpe med at skubbe klapvognen.

I Tel Aviv havde vi nogle dage med fri leg og mulighed for at bade i Middelhavet. Den ene dag gik vi hen til et marked, hvor vi på vejen så et kæmpe spil skak, som Albert og ældstefætter lige skulle prøve af.

Vi er på tur i Jerusalem uden Albert og Luna, men jeg kan ikke huske hvorfor.

Jeg lovede badenymferne hjemme på Christiansø at tage billeder fra de forskellige steder vi kom til at bade. Vandet var en hel del varmere end hjemme. Jeg vil tro, at der var en temperaturforskel på ca 25 grader. Det var så skønt.
Mor og datter efter en dukkert i Genezaret sø.

I Dødehavet

Middelhavet som var det koldeste at bade i.

Ældstefætter i en pause fra det koldere Middelhav. Jeg tror, uden helt at vide det, at han har rullet sig i det lækre bløde sand

Flemming er IKKE en vandhund. Men så er det godt at han kan få tiden til at gå med andre ting og stadig hygge sig på stranden

Den ene dag da vi var i et supermarked og købe noget frokost, så jeg disse frugter/grøntsager. Er der nogen, der ved, hvad det er? De er på størrelse med et mellemstort æble. Jeg ville ikke stå og pille for meget ved dem, så jeg ved ikke om de er hårde eller bløde. Men lidt nysgerrig er jeg da. Så hvis der er nogen, der har et bud, så sig meget gerne til.

Når man er langt væk hjemmefra, er det dejligt, at man ikke bliver snydt for nogle smukke solnedgange. Her et fra Genezaret sø

Og et par stykker fra Middelhavet

Hvis I har læst med så langt, så håber jeg, at I har fået et lille indtryk af Israel. Det var tydeligt for mig, da vi kom hjem, at jeg ikke havde taget så mange typiske turistbilleder. Men jeg har været der 3 gange før og bl.a arbejdet på et handicaphjem i 4 måneder, så jeg har mange mange billeder fra Israel.
Jeg er vild med Israel og håber ikke, at der går 20 år, før jeg kommer derned igen.

Vejret bestemmer

Jeg har helt sikkert skrevet om det før, og nu gør jeg det igen😉

Af forskellige årsager skulle jeg med Elephanten søndag i sidste uge. Men da vejret mildt sagt ikke tegnede til at blive videre fantastisk, turde jeg ikke satse på, at vi kunne komme afsted søndag. Luna skulle alene afsted onsdag, og der så vejret bestemt ikke bedre ud. Så vi tog en hurtig velovervejet beslutning om at tage fra øen allerede fredag. Heldigvis fik vi mulighed for at låne et sommerhus på Bornholm, hvilket vi er ret glade for😀

Jeg havde nået at glæde mig til at have et par dage sammen med Luna, men hun skulle nå at besøge et par veninder. Så den der weekend, hvor der var tid til mor/datter-hygge, sad jeg alene i sommerhuset og fik slappet ret meget af og set ret meget OL. Jeg var dog så heldig at have to timer sammen med Luna om søndagen, hvoraf den ene var i bussen på vej mod Rønne. Luna skulle for første gang tage turen til Jylland alene – og klarede det fint – så hun skulle bare følges til færgen, hvor jeg tre timer senere skulle hente Mads. På vejen så jeg en firkantet sky. Eller…altså jeg ved jo reelt ikke hvordan resten af skyen så ud, men den virkede meget firkantet.

Når nu Luna havde travlt med alle mulige andre end sin mor, så var det godt, at Mads havde tid til at komme ud og spise. Vi tog på Texas i Rønne, hvor Mads bestilte en banjo. Det var vist mest pga beskrivelsen “simpelthen med ekstra af alt + ost og bacon”😄

Da vi om mandagen skulle mod vest fløj vi. Med Mads’ studiekort kunne det gøres ret billigt, og vi ville spare 2-3 timer i sidste ende. Sneen havde lagt sig flot over Bornholm, som også så ret flot ud fra luften. Læg mærke til den store sky i baggrunden.

Dagene i Jylland gik bl.a med at besøge veninder, men vi nåede også en tur til Jelling, hvor min ven og guidekollega fra i sommers arbejder. Luna havde ikke været derude før, så det skulle vi. Og så også Jellinghøjene med sne. Som altid var det en fornøjelse at opleve Hans Oles entusiasme, når han fortæller.

Torsdag aften var jeg inviteret til koncert med Northern Assembly En stor oplevelse som bestemt kan anbefales.

Deres sidste sang “death, won’t you marry me?” handler om, at vi ikke ved, hvornår vi skal dø, at vi skal møde døden som en ven, men at han godt må vente lidt, så vi kan nyde livet mens vi har det. I løbet af aftenen havde jeg fået en meget stærk fornemmelse af at en øbo, som var syg og hvor vi vidste, at der ikke var lang tid tilbage, ville dø inden jeg kom hjem igen. Så den sang satte lige nogle tanker i gang om, hvor skrøbeligt livet er. Lørdag morgen fik jeg at vide, at han var sovet stille ind😢

Søndag forlod vi Jylland og drog mod øst. Desværre har vi begge det ret anstrengt med at sejle i alt for meget blæsevejr. Så da vi i morges så vejrudsigten og en bølgerhøjde på 1 1/2 meter fra siden, sagde Luna, at det skulle hun ikke ud og sejle i. Heldigvis har vi gode venner, der har et sommerhus, som vi igen fik lov til at passe på natten over😘 Så i dag har jeg haft den her udsigt

Samtidig med at Luna har lavet invitationer til sin konfirmation og spist lækker kage😊

I morgen tager vi hjem!! De lover rimeligt vejr, og så er det bare afsted😉 Og så skal jeg hjem og se om der stadig er lidt sne tilbage. Jeg har fået så mange billeder med alt det sne der er, men det er begyndt at smelte❄️☃️

Christiansø klædt i hvidt

Det er for alvor blevet vinter, og temperaturen på Christiansø er også ved at være så langt nede, at sneen kan blive liggende. Det er smukt og har givet nogle, hvis jeg selv skal sige det, ret flotte billeder.

En morgen på vej på arbejde, var der et lille hul i skyerne.

Vi har selvfølgelig også været ovre og bade. Og når der ligger sne på badebroen, er man ret glad for sine badesko😉

I går morges kunne jeg se på himlen, at det var en ret flot solopgang, der var på vej. Så jeg måtte lige et lille smut op i Store tårn og se, om jeg kunne få et godt billede. Det første billede over Frederiksø blev ganske godt.

Men det sidste er jeg faktisk ret stolt over. Det er taget med mobilen og er uden nogen former for filtre. Bedøm selv😉

Morgengåtur og noget om faste

Jeg var egentlig gået i gang med at skrive det her indlæg i søndags, men så blev jeg forstyrret, Albert var syg, og vi skulle lige et smut til Bornholm mandag-tirsdag. Men nu er vi hjemme igen og er snart klar til at putte børn.

Søndag var jeg ude at gå en tur, inden jeg skulle over og bade. Det var en kold morgen og der var et tyndt lag is på mange af de små damme rundt på øen.

Ude mod øst var der helt stille og let overskyet. Jeg kan ret godt lide de farver, der er, når vand og himmel matcher. Så selvom der ikke er noget videre specielt ved billedet, så er jeg alligevel vild med det. Måske fordi jeg faktisk ret godt kan lide det helt almindelige. Der er så sikkert nogen, der vil påstå, at det ikke er ret almindeligt, at vandet er så roligt.

Den anden dag var jeg også ude at gå. Det var også en kold dag. Og da jeg kom forbi på lejrvej, så jeg vores eget lille frosne “vandfald”.

Og hvor kommer fasten så ind i billedet henne?? Det gør den fordi jeg ligesom sidste år, vil forsøge at have fokus på noget, der er godt for mig i de 40 dage fasten varer. 40 dage er kort nok tid til at det er overskueligt, men lang tid nok til at man kan få en ny vane kørt nogenlunde ind. Sidste forsøgte jeg med at sætte mit forbrug af facebook og slyngebarn ned. Det kunne være en mulighed igen i år, eller bare generelt sætte mit skærmforbrug ned. Men jeg er nød til at være realistisk, ellers kan jeg lige så godt droppe det fra starten. Jeg har brug for at lave noget, hvor jeg kan slå hjernen fra af og til, og som samtidig ikke sker noget ved at jeg bliver forstyrret i. Så en bog eller strikketøj er udelukket i de situationer. Nogle gange er det ren overlevelse at spille candy crush eller være på facebook. Derfor udelukkede jeg ret hurtigt skærm som en del af min faste. Mit fokus skulle i stedet for være at tilføre noget, som giver mig energi og overskud. Og her faldt valget på daglige gåture. Jeg har sat målet på to runder dagligt. Og det lyder helt sikkert ikke af ret meget, hvilket det i bund og grund heller ikke er. Derfor burde det også kunne lade sig gøre 😉
Jeg har overvejet frem og tilbage, om målet hellere skulle være 10.000 skridt, men har valgt at holde fast i de to runder. Nogle gange kan jeg måske godt nå 10.000 skridt uden at komme øen rundt, men der tænker jeg, at de to runder kan være med til at give lidt ro i hovedet. Og det vurderer jeg til at være vigtigere, end om jeg lige får nok motion.

Er der andre end mig, der bruger fasten til at ændre på nogle små ting i hverdagen og gøre noget godt for sig selv?