Arkiver

Nogle gange vågner man meget hurtigt

En af mine funktioner på Christiansø er at være med i brandberedskabet. Hver måned har vi brandøvelse i onsdag eftermiddag undtagen i juli, hvor vi holder fri, og i juni hvor den ligger en onsdag morgen fra 8-10. Så i onsdags skulle vi have brandøvelse, når Albert var sendt i skole … troede vi. Men vi blev meget klogere.
Jeg havde klaret rengøringen på skolen tirsdag eftermiddag, så i stedet for at skulle op kl. 5.15, så var vækkeuret først sat til kl 7.00. Klokken 5.30 går Flemmings vækkeur i gang. Han plejer at være rigtig god til at slukke det hurtigt, så jeg ikke vågner, men onsdag morgen var der noget der drillede ham. Han kunne ikke slå det fra. Jeg vågnede og blev lettere irriteret på ham, for så var der jo ingen grund til, at jeg havde taget skolen dagen før. 
Endelig stopper alarmen og vi lægger os ned igen. Meget kort tid efter begynder min alarm, og jeg når at blive irriteret på mig selv over, at jeg åbenbart har sat den forkert alligevel. Men det er kun, indtil jeg får fat i mobilen og kan se, at der står “oevelse brand oevelse”! Jeg bliver ret forvirret og får vist bare sagt noget om, at der er øvelsesudkald. Og så vågner vi begge to meget hurtigt helt op og kommer i tøjet og afsted.

 

Selve øvelsen går ud på at der er røgudvikling i Trim og der savnes en person. Flemming skal være holdleder, da han er i gang med uddannelsen til holdleder og har været på kursus i de foregående 3 uger. Søndag tager han afsted i 2 uger mere, og så skulle han gerne være færdig.
Vi får heldigvis reddet personen og sendt ham med Elephanten til sygehuset og øvelsen slutter. Jeg er så heldig at blive pumpepasser, hvilket jeg absolut ikke har ret meget styr på. Jeg kan aldrig helt huske, hvordan og hvorledes tingene skal gøres, så set ud fra det synspunkt, er jeg heldig med, at det var pumpen, der var sidste ledige plads. Tit så sker der jo det, at når det gælder – og når det er en øvelse, gælder det også – så kan man huske nogle ting, som man troede, at man ikke havde styr på. Jeg har trods alt gennemgået den ret mange gange efterhånden, så jeg får vand på slangerne, uden at der er nogen, der opdager min usikkerhed. Men jeg skal lige have kigget på de pumper nogle gange igen i løbet af sommeren. Godt Flemming har været på et voksenpædagogisk kursus, så han er rustet til at lære mig det.

Alt dette blot for at give et indblik i, hvad man også kan lave, når man bor på Christiansø.  Hvis man bliver ansat som håndværker, er det en del af ansættelsen at være med i brandberedskabet. Alle andre kan melde sig frivilligt. For tiden er vi 3 kvinder, så man skal ikke lade sig skræmme af, at det måske typisk er mere et mandefag.

Hav en rigtig god weekend derude, og husk at passe godt på beredskabet, hvor I end møder dem. Det kan være det er jer, der har brug for dem næste gang

Fernisering I Store Tårn

I lørdags var der fernisering i Store Tårn. Corona har forsinket det hele lidt, men nu fik vi endelig åbnet udstillingen. Jeg havde på forhånd hørt lidt om, hvad jeg kunne forvente, men jeg havde ikke været oppe og følge processen med at gøre klar, så jeg var helt åben og klar til at opleve. Om det var godt eller skidt, ved jeg ikke helt. Jeg blev i hvert fald overrasket over det jeg så og er bestemt ikke færdig med at opleve det. Jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg synes om det, men det sætter i hvert fald nogle tanker i gang, som jeg ikke kan sætte ord på endnu…

Kunstnerne hedder Shabu Shabu – eller Anders Brinch og Silas Inoue – og udstillingen hedder “Love your monsters”. Det er en kunstinstallation, der har indtaget hele Store Tårn og som i den grad får mig til at stille en hel masse spørgsmål. Jeg glæder mig til at høre, hvad turisterne siger til udstillingen!

Er du blevet nysgerrig?? Det kan jeg godt forstå. Det kan varmt anbefales at gå ind og se det smukke rum være indtaget af kunsten. God fornøjelse, og skriv gerne om jeres tanker med oplevelsen i en kommentar. Vil virkelig gerne høre, hvad andre synes om årets udstilling😊

Godmorgen fra tornerosesøvnen

På utallige opfordringer vil jeg nu vække bloggen til live igen. Jeg troede, at den lige så stille skulle falde til ro, men jeg har kunnet mærke på mig selv, at jeg ikke var helt færdig med den. Da der så samtidig har været flere, der har spurgt til den, så var det ikke så svært at tage beslutningen om, at nu var tornerosesøvnen vist ved at være overstået. Jeg håber, at I vil tage godt imod den igen, og hvis I har lyst til, at fortælle andre om den, vil jeg være glad. Det er jo blandt andet herinde, man kan læse om, hvordan det er at flytte til Christiansø, og hvordan det er at bo og leve på Christiansø😊

Hvad er der så sket siden sidst??

Jo ser I, der har været/er corona i verden. På Christiansø har vi været fritaget indtil nu. Vi håber, at det fortsætter sådan. Vores vinterpause fra turisterne blev lige lidt længere end normalt, men det gjorde ikke mig noget. Jeg nyder roen om vinteren og keder mig bestemt ikke. Men det er nu også meget rart, at der er lidt nye ansigter på øen igen. Og så er vi kommet godt igang med guidesæsonen, og det er dejligt!
Det tætteste vi har været på corona, var de øl, vi kom til at tage med hjem. Men vi tog alle forholdsregler, da den blev drukket😎


For ca 2 uger siden var det 7 år siden, at vi var herovre til samtale. Dengang tog jeg et billede fra kirken mod Lille tårn. Jeg har tit tænkt på at gøre det igen, men glemmer det altid på dagen. I år huskede jeg det.


Selvom billederne ikke er taget fra nøjagtig samme sted, så er det stadig tydeligt, at der er sket en del på 7 år. 
Vi nyder stadig livet og hverdagen på Christiansø og kan ikke forestille os at bo andre steder, så der er ingen tvivl om, at det var en kæmpe beslutning, men den rigtige beslutning. 

En af de helt store begivenheder i de sidste måneder, har været Victors konfirmation. Han var nok årets første konfirmand i Danmark, da vi havde valgt at holde fast i Kristi Himmelfartsdag. Og det passede jo så fint, at det også blev der, kirkerne åbnede igen. 
Det var en helt igennem fantastisk dag, som vi vil tænke tilbage på med glæde i lang tid. 

 

Så kom jeg i gang. De næste indlæg ligger næsten allerede og venter, så om få dage kommer der mere læsestof med billeder. 

Husk at man altid er velkommen til at skrive en besked, hvis der er noget ved ølivet, man har lyst til at høre mere om, så fortæller jeg gerne. Når det er blevet hverdag, så glemmer vi nogle gange, hvad det er, der gør ølivet til noget særligt.

Nye steder

Efter mit seneste indlæg var der en der skrev følgende i en kommentar “Det er de små ting, der skaber de store linier i livet”. Og det kan jeg jo kun være fuldstændig enig i. Jeg elsker, at vi har fået så meget mere ro på, end vi havde for 7 år siden, at jeg næsten dagligt stopper op og nyder en lille detalje, en ændring i naturen, et særligt øjeblik med en af drengene, en gåtur.
Før vi flyttede til Christiansø, var vi hele tiden på vej videre, der var ikke tid til at stoppe op og nyde, for så var der noget andet, jeg ikke nåede.

Den anden dag var jeg ude og gå en tur sammen med Albert💛 Det har blæst i lang lang tid, og man bliver en lille smule (mere) skør af, at det hele tiden blæser og suser. Men endelig var der en dag med sol og næsten ingen vind. Vejret var så lækkert, så jeg måtte bare ud og nyde det. Albert ville gerne med, så vi gik et par runder og nød vejret, naturen og en god snak. Da vi kommer om til Hestehytten snakker vi om den mur, der er lidt tilbage af inde i buskadset. Jeg siger, at det er lidt mærkeligt, at der har været en mur der. Jeg har altid set den spids, der er nord for Hestehytten som tæt buskads.

Albert synes ikke, at det er mærkeligt, for der er jo en have derinde. Jeg står bare og kigger skeptisk på ham. “Nej det er der ikke, Albert”🙄 Jeg virker vist ret sikker i min sag, men der skal heldigvis mere til at få Albert til at tvivle, for han holder fast i, at der er en have inde bagved. Men jeg kan jo se, at buskadset er lige så tæt på den anden side af det ret lave stykke mur. Albert hiver mig med hen til Hestehyttens indgang og viser mig et hul i buskadset overfor, hvor man kan gå ind til en lille have, hvor der er en lille bænk. Vi går derind og jeg er mildest talt temmelig overrasket. Vi sætter os på bænken, og jeg sidder bare og kigger rundt og prøver at forstå, at jeg netop har fået vist et nyt sted, som jeg ikke har set før. Og hvis man kan huske tilbage til nogle af de første indlæg på bloggen tilbage i september 2013, så boede vi altså i Hestehytten i en måned!! Tænk sig at der stadig kan dukke ukendte steder op på så lille en ø efter så lang tid. Det er ret vildt!

Jeg ved, at der er steder jeg ikke har set, men det er fordi jeg aldrig har været øerne rundt i klipperne – hvilket har været på min liste de seneste 3-4 år…Men jeg skal nok nå det 😉

Noget som jeg har set – og vist – mange gange, er den smukke solnedgang, vi tit er heldige at opleve på Christiansø. Jeg er ved at sortere billeder, og foreløbigt er der 500+ billeder i mappen “solnedgang”. Jeg har tydeligvis en svaghed for det, beklager 🤣

Hav en dejlig søndag, hvor end I læser med fra. Og husk at stoppe op af og til og læg mærke til de små ting rundt om i hverdagen. Der er trods alt meget mere hverdag end weekend og ferie 😊

Det bliver lysere

Herude, hvor der ikke er en masse gadelygter og andet forstyrrende lys, mærker man virkelig hvordan lyset skifter i løbet af året. Jeg har to tidspunkter, som minder mig om, at det om foråret bliver lysere og om efteråret bliver mørkere. Langt de fleste dage er der ved at være nogenlunde lys kl lidt i 8, når drengene skal i skole. Jeg tror kun, at det har været nødvendigt med lommelygte en håndfuld gange, og det har været pga meget overskyet vejr. Derimod er der temmelig mørkt, når jeg går ned på skolen. Jeg går hjemmefra ca kl 6 og går hjem ca kl 7. Her til morgen var der for første gang lyst nok til at lommelygten ikke blev brugt på vej hjem. Det er et af de helt tydelige tegn for mig på, at vi går mod lysere tider 😊 Det andet tidspunkt er mandag og torsdag eftermiddag, hvor jeg er på biblioteket indtil kl. 17. Der er stadig mørkt på det tidspunkt, men jeg kan se, at det nærmer sig.
Jeg elsker de her små tegn i naturen på årstidernes skiften, og jeg elsker, at vores børn bor et sted, hvor det er lige udenfor vinduerne 💚💛

Rigtig god dag til jer alle. Og husk at lægge mærke til de små ting i vores hverdag, der er med til at sprede lidt hverdagsglæde 😊😊

Et lille blæsevejr

Jeg har lige været ude og gå en tur sammen med Victor. Vejrudsigten siger, at det kommer til at lufte en hel del i aften, så vi skulle lige ud og kigge på det, mens det stadig er lyst. Endnu er det dog ikke så slemt, selvom jeg var lige ved at miste balancen på et tidspunkt😆

Men yr.no siger også “kun” omkring 18 m/s lige nu kl 15.30. Mellem 20-22 er den oppe på 25m/s

Det er den kraftigste vind i de godt 6 år, vi har boet på øen, så jeg er noget spændt på, hvordan det bliver. Desværre er det jo mørkt, men mon ikke vi lige skal ud og fornemme det alligevel😄🌊🌪

Hvordan ser vejret ud hos jer rundt i landet? Bliver I også ramt af blæsten, eller er det mere afdæmpet?

En julehyggelig weekend

Flemming har været på kursus i 2 uger og havde computeren med, derfor er det her indlæg lidt forsinket, men det gør ikke den første weekend i december mindre hyggelig af den grund 😊

Det startede faktisk allerede den 30/11, hvor der var inviteret til juleklippeklisterhygge på månen. Susanne fra København havde fyldt bilen med papir, skabeloner, div kit, karton, glanspapir, stjernestrimler osv. Og så var der ellers fri leg i 5 timer krydret med hjemmebag og masser af hygge. Der blev flettet julehjerter i alverdens afskygninger, og flere af børnene blev ret bidt af at flette fugle.

 

Da der var opbrud fulgtes jeg med Mira ud fra månen, og så var der bare de smukkeste farver mod nord. Og igen fik jeg bekræftet, at vores øbørn lægger mærke til de små smukke øjeblikke, som naturen giver os. Det er da noget af en gave at få med sig videre i livet, at stoppe op og lægge mærke til noget specielt, at huske at kigge op og ikke hele tiden være på vej videre.

 

Søndag var 1. søndag i advent, så der skulle gang i vores adventskrans. Vi holder os til det meget simple i år – igen 😉 Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår vi sidst har haft adventskrans eller kalenderlys, eller andre dekorationer med gran.

 

Om eftermiddagen var der juletræstænding på paraden. En hyggelig tradition, hvor nærmest alle, der er hjemme, kommer. Skolen synger for på et par julesange…

 

…og bagefter går vi i salterierne og får gløgg og æbleskiver. I år var vi heldige med vejret. Mange år har vi stået i blæst og regn/slud og frosset med manér, men i år var der stille og køligt.

Så er december lige som skudt igang. Den fortsatte med, at der næsten dagligt er et julekalendervindue, der skal åbnes kl. 17.10, hvor mange af os mødes, synger en julesang, og den, der har vinduet den pågældende dag, afslører det. Det er en hyggelig lille sammenkomst, hvor vi kommer rundt på øerne. Jeg fik ikke taget billede af vores eget vinterlandskab i peberkager, men jeg fik taget et af forberedelserne😄

Og dagen efter havde vi på biblioteket. Det var naturligvis bøger, der var den centrale pynt. Hvis jeg får et bedre billede i helt mørke, bliver det sat ind, men indtil da, må I nøjes med et, hvor solnedgangen spejler sig i ruden

 

Og så er der også lige et par julefrokoster, 40 års fødselsdag med gløgg og æbleskiver, julehygge for administrationens ansatte, gløgg og æbleskiver på kroen, juleafslutning på skolen, børnejulefrokost, og så ved jeg ikke, om jeg har glemt noget🤔
Men vi keder os i hvert fald ikke 🤪😆

Heldigvis er der også tid til at gå på badebroen og nyde en dukkert, mens naturen beriger os med det smukkeste maleri

Rigtig glædelig jul til jer alle🎅🏻🤶🏻🎄🎁

Og pas godt på jer selv og hinanden i nytåret🎆🎊🎉

Ny bro

I disse dage er der ved at blive lagt sidste hånd på et nyt dæk på vores bro mellem Christiansø og Frederiksø.

Nogle dage har der bare været plader på, så vi kunne gå over – det brød jeg mig ikke om😬 Og når man så både skal over og bade og ud med post, så bliver det alligevel til nogle gange i løbet af en dag, hvor broen skal krydses. Men det har ikke været hele tiden vi kunne komme over broen, så der blev heldigvis lavet en omfartsvej⬅️ 😊

Nu kan vi igen gå over broen på normal vis. Ellers havde det nok været lidt en udfordring med det blæsevejr de lover i dag 🌊

Den nye bro bliver så fin, og på søndag bliver julelyset tændt, og så er der jo ikke lang vej til en god december🎄🤶🏻🎅🏻

Rigtig glædelig adventstid til jer alle❣️

Fantastiskefællesskaber

På landsplan har TV2 en konkurrence, hvor nogle Fantastiske fællesskaber bliver kåret. Der er udvalgt 5 fællesskaber i hver TV2 region, og senere på måneden bliver det offentliggjort, hvem der har fået flest stemmer i de forskellige regioner.
I år er Christiansø Støtteforening med i opløbet på Bornholm. Præmien er på 100.000 kr, så det er virkelig en præmie, der kan gøre en forskel. Vi har ikke adgang til mange af de ting, man har adgang til andre steder i form af forskellige fritidsaktiviteter til både børn og voksne, så hvis Christiansø Støtteforening vinder, vil det være med til at give nogle muligheder til glæde for alle på øen og til glæde for sommerens gæster.

Derfor vil jeg opfordre alle til at stemme enten ved at sende en sms med teksten TVB 2 til 1231 eller gå ind på tv2bornolm.dk/ff

I kan stemme indtil 14/11. Men selvom der er nogle dage endnu, så bare gør det med det samme, så det ikke ryger i glemmebogen 😉 Og så del meget gerne, så andre også kan få mulighed for at stemme!

Her kan I se præsentationsvideoen fra Christiansø støtteforening

Og så lige et billede fra weekendens banko. Lørdag var det for børnene og søndag for de voksne – og andre der kan være stille. Et par hyggelige dage – arrangeret af Støtteforeningen.

Marathon 2019

Stort set hvert år i nyere tid afholder Tejn IF marathon på Christiansø. I år var det 10. gang. Der er mulighed for at løbe 1/1, 1/2 eller 1/4 marathon, og for børnene er der et børneløb, hvor de skal løbe mindst 1 runde. Som regel løber de fleste nogle flere.

img_9661

Et par forældre/lærere havde i år opfordret børnene til at melde sig til 1/4 marathon, og de havde stået for løbetræning de sidste par uger sammen med børnene. 10 børn meldte sig til og startede dermed sammen med de voksne på samme distance.

img_9667

Som mor er jeg en smule stolt her bagefter…ej ok…jeg er mega stolt!!!

Albert kom i mål som nr 4 på 1/4 marathon i tiden 1.04.04 🏅 Der er vist ingen tvivl om, at han har arvet sin fars løbegener 🏃🏼‍♂️
Da han var færdig, tog han en mikropause, hvorefter han besluttede sig for at løbe lidt mere. Efter et par runder mere siger han, at han går efter en 1/2. Den runder han i en tid på ca 2.31. Han fortsætter og vil bare lige tage en enkelt runde mere…og det siger han så 3-4 gange, før han bare løber videre og videre og videre 🏃🏼‍♂️🏃🏼‍♂️🏃🏼‍♂️

img_9669

Nogle af runderne er Halfdan og Bertram søde til at løbe med og give lidt opbakning 👍🏻

Da Albert er startet ved mål og en 1/1 marathon er 27 1/2 runde, skal han slutte omme på bagsiden af øen. Da han kommer forbi Paraden sidste gang, er der en flok, der løber med og støtter de sidste 850m.

img_9671

img_9672

Så nu har Albert gennemført sin første marathon i en alder af 11 år på ca 5 timer og 22 minutter 🏆💪🏼🏃🏼‍♂️

 

Og inden der er nogen, der begynder at sige en hel masse om at det ikke er godt for hans krop at løbe så langt, så er vi helt med på, at det ikke er noget, han skal gøre igen, før han er lidt ældre og har trænet op til det. De næste år går med at træne og finde nogle gode 5 og 10 km løb han og vi kan være med til. Og så er det naturligvis lysten der bestemmer 😉
Men lige nu er vi stadig ret stolte forældre!

Efterårsferien står for døren og da jeg spurgte Albert om, hvad vi to skulle lave i uge 41, var hans umiddelbare svar “finde et løb – og på Eksperimentariet”. Så vi starter med at tage til Middelfart, så han kan løbe Genåbningsløb på den gamle Lillebæltsbro 😊