Det er en af de ting, jeg tit bliver spurgt om, når jeg guider eller i andre situationer snakker med folk om vores liv på Christiansø. Som regel svarer jeg, at vi bruger tiden på det samme som andre steder. Vi har mere travlt nu, end vi har haft før, men mange af tingene er noget, vi tidligere ikke havde overvejet at gøre ex vinterbadning. Når vi bor så lille et sted som Christiansø – og andre små lokalsamfund, så bakker man også mere op om de ting, der sker. Skolebestyrelsen har en repræsentant fra hver familie, jeg er med i forældrerådet, Flemming sidder i ø-rådet, beboerforeningen og menighedsrådet, jeg er begyndt at vinterbade, og så har vi vores arbejde. Ja ja tænker I så måske, det er jo kun Flemming, der arbejder fuldtid. Og det er helt rigtigt. For langt de fleste par på Christiansø er der kun fuldtidsarbejde til den ene part. Da der ikke er nogen former for institution, er børn under skolealder hjemmebørn og leger med de andre børn, der ikke er i skole. Så hvis man har små børn, kan det være svært at få tingene til at hænge sammen, hvis begge arbejder fuldtid.
Når jeg så tænker tilbage på spørgsmålet om, hvad vi får tiden til at gå med, så undrer jeg mig altid over, hvordan vi lynhurtigt får fyldt en masse i kalenderen og hvordan dagene flyver afsted. For hvad er det egentlig vi bruger tiden på?? Jeg havde først planlagt at skitsere vores uge i sidste uge, men så tænkte jeg, at den jo også var speciel. Så kunne jeg tage ugen før eller denne uge, men der er også sket en masse ting, som måske ikke er “helt almindelige”. Hvis jeg kigger i kalenderen, er det svært at finde en uge, hvor der ikke har været noget ekstra. Så måske er det bare sådan vores hverdag er🤔
Uge 39:
Mandag: Kirsten og Hans Ole havde inviteret til farvel-middag på kroen. Jeg har guidet sammen med Hans Ole siden foråret, og Kirsten har været med i vandet alle de morgener hun har været på øen. Skønne mennesker, som vi har nydt at være sammen med. Middagen var kun for voksne, så børnene spiste selv og var rimeligt gode til selv at gå i seng.
Tirsdag: Flemming var til ø-rådsmøde 16.30-19.00. Jeg var med som tilhører indtil jeg skulle hjem og lave mad til ungerne. Om aftenen var der info-møde om de kommende huslejestigninger. Kirsten var så sød at kigge efter især drengene, så de ikke igen selv skulle finde i seng.
Onsdag: Besøg af Thomas – Victors kontaktperson der kommer hver onsdag – fra 11-14. 14-16 var vi begge til brandøvelse. Og bagefter var der forældremøde fra 16.30-18. Vi troede, at vi kunne slappe lidt af om aftenen, men så var Luna ude og gå aftentur og kom til skade. Det kan du læse mere om HER Så aftenen og første del af natten blev brugt på at komme til Rønne og få et ikke-svar på, hvad der var sket.
Torsdag: Hjem. Rigtig træls sejltur 🤢 efter meget lidt søvn, så jeg sov til middag og var ikke på toppen resten af dagen.
Resten af ugen var heldigvis stille og rolig, altså ud over at Luna havde ondt og ikke kunne støtte på sit ben, men vi fik da lavet lidt i haven.
Uge 40:
Mandag: Biblioteket skal have nyt bibliotekssystem, så Anne Eva og jeg skulle til Rønne og lære lidt om det. Vi tog afsted mandag og skulle efter planen hjem torsdag. Inden vi tog afsted, havde jeg været med Luna til læge, da knæet stadig gjorde meget ondt. Lægen mente, at det var for ømt til at det bare var slaget, så hun syntes, at det skulle kigges nærmere på.
Tirsdag: Kursus på Rønne bibliotek. Samtidig skulle jeg have fat i børnepsyk, så der blev styr på drengenes medicin og medicinattest når vi skal på ferie. Om aftenen var jeg til netværksmøde i autismeforeningen på Bornholm. Noget jeg længe har ønsket, men som først nu kunne lade sig gøre.
På biblioteket var der en lille udstilling med origami. Nogle fantastiske figurere foldet i papir. Imponerende at det kan lade sig gøre. Hvem der bare havde tålmodighed til det…


Og så fandt jeg en bog, som jeg skal have bestilt til Flemming😉

Onsdag: Kursus på Rønne bibliotek. På vej derhen får jeg en afbudstid til scanning af Lunas knæ på Gentofte hospital torsdag eftermiddag. Da det er dårligt vejr, skal jeg have fat i Luna med det samme, så hun kan komme hjem fra skole og få pakket. Christiansøfarten sejler en vendetur, så hun skal med allerede kl 11.15. Flemming har travlt på arbejde, så hun må selv hoppe rundt på krykker og pakke. Anne Eva er så sød – TAK😘 – at hun kører til Gudhjem og henter Luna og kører tilbage til Rønne. Om aftenen er vi i byen og spise lækker mad.
Torsdag: Vi bliver kørt til Nexø, så vi kan komme med bussen kl. 5.20!!😴😴 Det er bestemt ikke en rolig sejltur mod Ystad. Nok en af de vildeste jeg har været med på. Luna havde sejlet med Erten på en heller ikke helt rolig tur om onsdagen, så hun blev dårlig. Men erfaren sejler som hun er, så lagde hun sig ned og klarede det i stiv arm. Havde det ikke været meget nødvendigt med den scanning, var jeg ikke taget med i det vejr. Vinden var stadig oppe på 16-17 m/sek da vi gik ombord🌪🌊

Bussen, vi var med, kører hele vejen til Gentofte Hospital, hvor vi ankom kl. 10. Der er en del ventetid, da scanningstiden først er kl 14. Men lægen får kigget på knæet og der er tilfældigvis andre ø-boere, som vi kan sludre med. Vi har efterfølgende fået at vide, at scanningen viste en hævelse på skinnebensknoglen og en sprunget cyste i knæet. Så ikke noget der skal gøres noget ved, men god grund til at det gør ondt. Knæet skal bruges og turen til Israel bliver heldigvis uden krykker.
Tilbage på Hovedbanegården bliver Luna sat på toget til Jylland og bedsteforældreferie/celloundervisning/konfirmationsforberedelse/musical. Jeg mødes med Erik, og vi følges tilbage til Bornholm. Heldigvis var den sidste sejltur med Leonora Christina væsentlig bedre end den første.

Da vi lander i deres sommerhus kl 22, er jeg ærlig talt en smule træt😴
Fredag: Jeg bliver kørt til Gudhjem. TAK!! 😘 Og da jeg ankommer hjemme på Christiansø, skal vi have statusmøde med bl.a. sagsbehandler fra Bornholm. Og så er jeg faktisk ret udsolgt, da jeg endelig kan komme hjem og slappe af.
Men nå nej…jeg kan jo ikke helt slappe af, for vi skal jo til at flytte. Så weekenden og dagene i denne uge er gået ret meget med det. Ikke at vi flytter ret langt. Det er bare over på den anden side ad Gaden, så vi pakker ikke rigtigt noget ned. Og foreløbigt er det mest de ting, vi ikke bruger så meget, da det helt store ryk først bliver efter ferien. Men til den tid har vi ikke så mange dage til det, så vi er nød til at begynde allerede nu. De ting der har stået oppe på vores depotrum skulle bæres to trapper ned, hen over Gaden og to trapper op igen. Så vi har ikke manglet trappetræning i den her uge.
Men det er sådan cirka det, vi får tiden til at gå med i et par helt almindelige ualmindelige uger. Når vi har tid – og også når vi ikke har tid – nyder vi en helt almindelig smuk solnedgang, og nyder at vi kan bo et sted, der er så smukt.

Er vi mon de eneste, der altid planlægger, at nu skal der ro på, og så vælter det alligevel ind med ualmindelige ting, der ikke kan udsættes, og som man alligevel på forunderlig vis får klaret?