Tag Archive | Victor

Lidt fra Albert og Victor, eller noget om katalysator og en salgsvideo

Den anden dag snakkede jeg med én, der syntes, at det var længe siden, der sidst havde været noget fra Albert. Og det har hun jo fuldstændig ret i.
Der har været flere gode kommentarer fra Albert gennem tiden. Bl.a hans tanker om “fortiden” eller en sød lille tanke om sulens børn eller dengang det var kedeligt at rydde op

I går, da Albert skulle til at puttes, sad han og læste i vores bog om biologi, fysik og kemi. Det er samme bog han læser i på det sidste billede i det første link ovenfor. Den er ret god, og Albert læser tit i både den, og den vi har om matematik.
Han var ved at læse noget om katalysator og forstod det ikke rigtigt. Jeg skulle læse højt for ham, så han bedre forstod det. Vi kiggede sammen på billedet og jeg forklarede efter bedste evne.

Albert forstod det så godt, at han lige kunne forklare det med noget helt andet😊
Reaktant 1 er en elev, reaktant 2 er viden og katalysatoren er læreren. Eleven skal have viden ind i hovedet og læreren hjælper med at det går hurtigere, end hvis eleven selv skal finde ud af det. Når det er sket, er læreren overflødig og uforandret og kan hjælpe en anden elev med at få viden ind i hovedet.

Jeg bliver gang på gang imponeret af, hvor hurtigt hjernen kører på den dreng, som altså kun er knap 10 år.

Victor har lavet sin eget youtube-kanal “Kvikty” og lægger jævnligt videoer op. Nogle er bestemt bedre end andre. Jeg har skrevet om hans første video HER hvor han har lavet en stopmotion-film med LEGO. Den fik mange roser. Han har også lavet en fra sin sin tur i LEGOhouse og en stopmotion-film mere med atv og ulykker. Den seneste film han har lavet kunne være en salgsvideo om øen. Han får virkelig taget nogle gode billeder og ser de små ting og gode vinkler. I kan se den HER Husk at give den et like 👍🏻 eller en kommentar💬 med på vejen.

Og lur mig om ikke der kommer en video senere i dag. Victor var i hvert fald ude og tage billeder i morges, da der stadig var et fint lag sne på øen.

En af de meget rolige weekender

Og så var den alligevel slet ikke rolig…

For efterhånden længe siden fortalte Thomas – Victors kontaktperson fra Bornholm – at de ville holde en gamer-aften på Vesterlund. Vesterlund er et aktivitetstilbud for unge med autisme. Victor har fået to kontaktpersoner derfra, som kommer over til ham/os et døgn hver 2. uge. Det fungerer rigtig godt og Victor er glad for dem begge.
Den her gamer-aften nærmede sig og det hele var planlagt. Pga diverse ting kom Victor først afsted lørdag formiddag i stedet for fredag, men hjemturen blev som planlagt om mandagen. Det gav os to døgn med kun to børn, hvoraf den ene, Luna, klarer sig selv og ikke altid gider forældrenes selskab.

Vi voksne, eller det var nok mest Flemming, havde planlagt at køkkenet skulle pilles ned. Vi skal have nyt køkken, som kommer her sidst på måneden, men da man aldrig ved, hvad der dukker op inde bagved, ville Flemming have det gamle ned i god tid. Det var nok meget godt, at Victor ikke var hjemme, for det larmede og rodede temmelig meget.

Da det hele var pillet ned, var det slet ikke så slemt under overfladen, som man kunne frygte, så alle elementer blev midlertidigt sat tilbage på plads og er nu klar, så det kan gå hurtigt, når vores nye fine køkken snart kommer.

 

Vi er ved at prøve at finde noget aflastning til Victor på Bornholm. Vi har hele tiden tænkt, at ud over at Victor skal over at være sammen med andre unge med autisme, så har vi voksne og Luna også brug for et pusterum en gang imellem. Hvad vi ikke havde overvejet var, hvor godt det ville være for Albert at have nogle dage uden Victor. Den weekend, hvor Victor ikke var hjemme, havde Albert ro på, fordi der ikke lige pludselig var risiko for, at der kom en og drillede. Han legede med LEGO, hvilket han også ellers kan gøre i stor stil. Men han hørte også lydbøger mens han lagde kabaler med rigtige kort eller bare sad i sofaen med et tæppe og lyttede. Vi har ikke lige nogen cd-afspiller, så han brugte dvd-afspilleren. Når Flemming larmede for meget i køkkenet, måtte Albert rykke helt tæt på fjernsynet for at kunne høre noget.

I løbet af weekenden fik jeg sms’er med billeder af Victor. Det var dejligt trygt at kunne følge med i hans weekend. Det er første gang han er afsted, hvor det ikke enten er hos bedsteforældre eller med skolen.

Victor og Thomas var i sommerhus fra gamer-aften/overnatning var slut til han skulle med båden hjem. Da de kom ned i sommerhuset, var det lidt koldt, så overleveren blev på, indtil brændeovnen havde fået varmet det hele lidt op.

Victor kom glad hjem og vil rigtig gerne ind til Vesterlund igen. Han havde været sammen med andre unge med autisme, hvor han ikke følte sig anderledes, som han tit gør i hverdagen. Jeg tror, at det er rigtig godt for ham og alle os andre, at være sammen med ligesindede, og det vil vi gøre mere for at finde en løsning på fremover.

Victor har lavet en lille LEGO-film

I onsdags tog jeg sammen med Victor afsted fra Christiansø mod Odense og Jylland. Jeg skal bruge nogle dagen sammen med Mads i Odense og Victor skal på ferie hos bedsteforældrene.

Da vi kommer op at køre med andre øboere til Rønne og videre til København, har vi god tid i Rønne inden færgen sejler. Victor køber en gorillapod – tror jeg det hedder – til sin mobil. På færgen køber han en kasse LEGO. Jeg troede at han havde droppet LEGO for et par år siden, men måske fordi Albert bruger rigtig meget tid på LEGO og Skjold, som vi fulgtes med, havde købt noget, ville Victor også købe noget.

Da vi kommer i toget i København finder Victor sit LEGO frem, som allerede er samlet på færgen. En mand vi sidder overfor kommenterer på, at det allerede er samlet. Han fortæller også om det nye LEGOhouse i Billund, hvor han har været med sine børnebørn. Han fortæller videre, at man kan lave små film med LEGO, hvor man tager en masse billeder og sætter sammen til en film.

Den griber Victor og begynder allerede i toget.

Han finder en app, som kan bruges og så får han lavet en lille bitte film. Manden ser den og kommer med input til at udvikle den mere. Vi nærmer os Odense, hvor både manden og jeg skal af. Victor kører selv videre til Fredericia, hvor han bliver hentet.

I går får jeg en SMS fra Victor med et link til den nye video. Og jeg har fået lov til at vise den til jer😊 Jeg tror, at I også vil synes, at det er ret sejt lavet.

I dag skal han i LEGOhouse sammen med farmor og farfar. Jeg glæder mig til at høre om det senere😊

Victors LEGOfilm

Jeg vil så gerne – eller noget om stress

Lige nu sidder jeg med denne udsigt…eller det gør jeg ikke mere, vel, men da jeg startede det her indlæg gjorde jeg. 

Det er gråt og blæsende udenfor. Vandet er stadig skønt. Det er ca 10 grader nu, så ikke sådan rigtig koldt, men koldt nok til at det begynder at prikke i huden. Blomsterne er fra kirken i søndags, hvor Flemming var kirketjener. Albert leger med et gæstebarn, Victor er lige smuttet ned på havnen, så lige nu ånder alt fred.

Det her indlæg har luret i baghovedet i de sidste par uger. Jeg har skrevet det før, men gør det igen nu…jeg vil så gerne skrive mere fast på bloggen. Jeg har faktisk et mål for mig selv om at skrive mindst to gange om ugen, og gerne mere. Jeg vil gerne have, at der er liv i bloggen, og jeg synes, at der sker så mange ting her på lille Christiansø, som jeg gerne vil fortælle om. Det er bare ikke altid, at tiden eller overskuddet er til det, og det ærgrer mig! Indlægget er ikke skrevet for at få en masse medlidenhed, men for at give et billede af, hvordan vores liv også er.

Grunden, til at der igen har været lidt stille herfra, er, at min stress igen har stukket sit grimme hoved lidt for langt frem. Siden vi flyttede er jeg helt klart blevet bedre til at tage det i opløbet og passe bedre på mig selv, vælge nogle ting fra. Men nogle gange er det bare ikke en mulighed. Den her gang har det været ret slemt. Jeg har kæmpet for at komme ud af sengen om morgenen, jeg har ikke magtet berøring fra hverken mand eller børn, krav fra børnene har udløst tårer, min krop har været i total alarmberedskab og bare lyden af en sms har fået mig til at fare sammen og være tæt på at græde, jeg har haft åndenød og sitret indeni, når jeg gik i seng om aftenen, hvis jeg havde været for meget ude blandt andre.

Hvad har så udløst det, og hvorfor fik jeg ikke stoppet op i tide? Jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke ved det, men jeg ved det jo godt. Jeg har haft langvarig stress on/off gennem de sidste mange år. Mentalt er jeg altid i en eller anden form for alarmberedskab. Jeg ved aldrig, hvornår jeg kan slappe helt af. Victor har stort set ikke været i skole i år, og han bruger mig ret meget, når jeg er hjemme. Så der, hvor jeg ellers plejer at have ro på og få ladet lidt op, er jeg på og har antennerne ude for at afkode Victors humør, så jeg kan være forberedt på, hvilke krav der kommer, om jeg kan guide ham igennem at gøre det selv, eller om han ikke er i stand til det den dag. Nogle gange er det så små ting, som at han er sulten, men ikke ved hvad han vil have. Så må jeg lave noget og håbe på, at jeg har ramt rigtigt. Hvis han er meget presset risikerer jeg, at det ryger på gulvet. Og nej det nytter ikke at skælde ud, selvom man får lyst til det. Når Albert så kommer hjem fra skole, skal hans humør også afkodes og konflikter forebygges. Nogle gange er der ingen problemer, andre gange skal der fysiske kræfter til.
Oveni det, som jo bare er hverdag for os, har der været alt det, jeg skrev om i mit sidste indlæg med Lunas skade, kursus på Bornholm og flytning. Ingen af tingene er noget, jeg kan ændre en hel masse på. For Victor giver en flytning en masse uro og det reagerer han på. Han vil faktisk ikke flytte, så hans værelse har vi slet ikke rørt endnu. Reolen med drengenes tøj skulle vi egentlig bruge i vores nye skur, men det var slemt nok for dem at vores tøj kom til at ligge på gulvet, så vi venter med at flytte på deres tøj, til vi ikke kan trække den længere. 

I morgen skal vi være klar til at sejle kl 14.00, og jeg har ikke pakket noget som helst endnu. Vi tager 12 dage til Israel, og vi glæder os til at komme ned i varmen. Jeg håber, at det hjælper lidt på det hele at komme væk i et par uger og tænke på noget helt andet. Få nogle gode oplevelser sammen med hele familien og en masse d-vitaminer helt gratis.

Nu skal det ikke lyde ynkeligt det hele, for i det store hele er ungerne gode til at hygge sig sammen for tiden. De vil tit gerne hinanden og inviterer til fællesskab. Det er dejligt at opleve, at der trods konflikter og diagnoser er kærlighed mellem dem – men jo ikke hvis man spørger dem. Men et billede fra i går bekræfter det

Tak fordi du læste med. Nu vil jeg indstille mig på ferie, varme og hygge med familien💜

Solnedgang – noget om billeder

Ja, jeg ved det godt! Jeg er lidt skør 😂😂

Den sidste tid har jeg brugt en del timer på at sortere i mine billeder på mobilen. Der var ca 3000! som jeg gennemgik og slettede i. Nu er jeg så igang med at lægge dem alle over på en ekstern harddisk i mapper, så det er nemmere at finde dem en anden gang. Og så jeg ikke risikerer, at mobilen pludselig går død. Det er så meget nemmere at lægge dem over på harddisken, når der er slettet i dem på forhånd.

Det er ret sjovt at sidde og kigge på billeder der er 2 år gamle – yes jeg tager mange billeder. Men det går også op for mig, at jeg tager mange billeder. Og en del af billederne minder ret meget om hinanden. Når det er tilfældet, er det jo ikke noget problem at slette og bare gemme et enkelt, men nogle gange er det bare ikke sådan tingene hænger sammen. Og så er jeg jo nød til at gemme mere end et billede😉

For at komme med et eksempel, så er der de fire billeder herunder. De er jo vidt forskellige, så derfor er jeg nød til at gemme alle fire. De er fra en af de få sommerdage der har været i år, hvor Victor tog mig med ud at sejle en aftentur i vores jolle💚 Jeg er vild med alle fire billeder. Og selvom jeg godt ved, at der kun er ca 10 min fra det første til det sidste, så får de alle fire lov til at blive.

Er jeg mon den eneste, der er lidt skør?

Aftenhygge i haven – en dag hvor sommeren kiggede forbi

Det her indlæg er faktisk det indlæg, der gav hele balladen på bloggen. Da jeg forsøgte at sætte billeder ind, kunne jeg pludselig ikke mere. Jeg forsøgte flere gange, men måtte opgive, og resten kender I😉 Jeg vil ikke rette noget særligt, i det jeg skrev dengang, men I skal lige tænke jer tilbage til midt i juli, hvor der åbenbart var et par dage med noget, der mindede om sommer🌞
I sidste uge inden vi skulle sende ungerne på sommerferie, var vejret så godt – hvor er sommeren i grunden henne??? – at vi kunne spise i haven. Luna var taget til Bornholm og besøge en veninde, så vi var kun 6 hjemme – to voksne, to små drenge, en stor dreng og en kusine. Senere på sommeren ser det helt anderledes ud, når der kommer diverse kammerater og veninder på besøg. 

Det var en dejlig aften med bålhygge, bar mave og rosé vin – og man kan godt mærke at børnene bliver store, når man åbner en flaske😉 

Jeg vil lade billederne tale for sig selv. De siger vist mere end ord 🤣🤣

Omdefinering

Uanset hvilke vaner der skal indarbejdes – igen – kan det tage tid. Indtil bloggen blev fyldt op, lå bloggen altid mere elle mindre i min bevidsthed. Jeg tog billeder med henblik på et indlæg, jeg skrev små noter i min uundværlige notesbog, jeg havde kladder liggende på bloggen, som jeg skrev på. Bloggen var en del af mig, og jeg kunne faktisk godt lide det. Og jeg fik tit positive kommentarer, når jeg mødte folk rundt omkring, der læste med. 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har nydt pausen, som nok er blevet noget længere end tiltænkt. Samtidig har det også haft den bivirkning, at jeg ikke får taget så mange billeder. Især billeder af de der små, lidt skæve ting, som jeg faktisk har sat stor pris på, og som jeg også gerne vil lære børnene at lægge mærke til, har jeg savnet. 

Nu vil jeg for alvor igang igen. Bloggen bliver igen planlagt i min ugeoversigt. Men tankerne skal også lige spores ind på det igen😉 Målet er, at nu kører det, delmålet er, at det kører i løbet af de næste par uger🤣


Tidligere på aftenen troede jeg, at jeg skulle skrive noget om idyllisk børneliv. Victor og Albert var på vej ud og sejle lidt i havnen sammen, Luna var smuttet sammen med nogle andre ø-børn. Jeg så frem til 1/2 times ro med midt strikketøj. Og det er så her det med omdefinering kommer ind i billedet…

Drengene kunne ikke starte motoren, som Victor plejer at have fuldstændig styr på, så de roede over til Christiansø – jollen ligger normalt ved Frederiksø😉 – for at få Flemming til at hjælpe.
Samtidig ringer Luna og spørger, om jeg vil med op i gymnastiksalen. De er en del børn, der gerne vil derop. 

Så den der 1/2 times ro hjemme sammen med gemalen, mens børnene hyggede sig, blev til at vi splittede op og var hvert sit sted.

Det er i mine øjne stadig et ret idyllisk børneliv de har på mange punkter. I dag troede jeg så bare, at noget af det idylliske også indebar ro derhjemme, og det måtte jeg lige omdefinere i mit hovede. Men det er da også ret hyggeligt at sidde på trappen ved gymnastik med strikketøjet😊