Tag Archive | sejltur

Årets sidste sejltur

Og jeg kan lige så godt advare på forhånd…jeg HAR forsøgt at begrænse mig ift billeder. Jeg må nok bare erkende, at det med at have en blog, hvor det er rigtig meget tekst, det ligger ikke til mig. Men billeder derimod…💪🏼😂

I går fik vi årets sidste sejltur i vores lille gule jolle. Det er så fedt, at vi ikke tog den på land for en måned siden, for oktober har jo bare været smuk og skøn og budt på flere små ture i jollen. Men de næste dage lover en masse blæst, så nu kom den på vinterferie.

I løbet af sæsonen er der blevet sejlet mange sømil i jollen. Især Victor er glad for at sejle, og han er en meget sikker og ansvarlig sejler, der kender skærene rundt om øerne godt – alderen taget i betragtning. Vi andre øver os, men når ham ikke til sokkeholderne 😄

Vi har haft venner med ude og se øen fra søsiden.

Vi har været ude at kigge på skibe, der lå for anker uden for havnen.

Victor har været ude og øve sig i at ro med årer.

Der er ikke mange ting, der bliver stormsikret på øen, da det meste bare generelt er ret stormsikkert. Men det var en storm i sensommeren, hvor jollen kom op ved beddingen og bundet fast. Senere blev den lige trukket lidt længere op, da vandstanden også ville stige.

Den anden dag var vi ude at sejle fra redningsbåden 💪🏼

Og så elsker jeg, at jeg har min egen kaptajn, der altid gerne vil sejle sin mor en tur💚💚

Og gerne sejler rundt i havnen, så den skøre mor, kan få det helt rigtige billede🤣

Findes der noget bedre, end at ligge ude på havet en dag, hvor der er havblik og solen skinner fra en flot blå himmel?

med denne lydkulisse 😍


Vores sidste tur i jollen gik hele vejen rundt om alle øer og skær med 1. styrmanden ved roret💜💜

Man må ikke gå i land på Græsholm og Tat, men vi har ikke fået noget at vide om Østerskær, så drengene var ude på Danmarks østligste punkt i går.

Det er ikke kun mig, der nyder pladsen i stævnen💛💛

Sæsonen er slut for i år. Det er ikke kun vores jolle, som stadig ikke har et navn, der er gået på vinterferie, det er Erten også. Fra i dag er det Peter, der sejler mandag-fredag, og i weekenden er der fred. Det er nu vi begynder med fritidsaktiviteterne for børn og voksne. Det er nu vi har mere fokus på os selv, så vi er klar til en ny sæson til foråret.

Men jeg går ikke på ferie. Jeg har allerede flere indlæg i støbeskeen, som kommer i den nærmeste fremtid 😊

En dejlig weekend på øen

Weekenden er slut, den nye uge er allerede i fuld gang og øens børn er startet på deres to ugers efterårsferie. Det betyder, at der er meget få børn hjemme. Der er faktisk kun vores to og malerens to. Malerens bonussøn er fra Rusland, men kan klare sig på engelsk og er ved at lære dansk. Albert mener ikke, at han kan hverken snakke eller forstå engelsk, men efter noget betænkningstid ville han alligevel gerne hen til Leo fredag efter frokost. De to drenge legede sammen resten af eftermiddagen😊

Imens der var ro, kunne jeg få læst lidt geografi og arbejdet med ugens aflevering. Der er helt sikkert nogle fordele ved at være til undervisning i en klasse. Men når man sidder og læser derhjemme, kan man selv sørge for hyggen. Så en fredag eftermiddag behøver der ikke være the i koppen☺️ Et glas hvidvin læser man forrygende til😉

Lørdag var vejret helt fantastisk. Det var varmt, solen skinnede og der var næsten vindstille. Så vi aftalte med malerens familie, at vi skulle mødes ved beddingen og sejle lidt i optimistjollen. Det endte som en lille picnic og masser af hygge. Der var desværre lige lidt nok vind, så der måtte lidt hjælp til fra Victor i den gule jolle.

Søndag legede Albert med LEGO. Eller måske var det mere arbejdede med LEGO. Han fik ihvertfald lavet noget, der lige krævede en lommeregner for at regne slutresultatet ud. Hvordan han ved, hvordan han skal regne det ud, aner jeg ikke, men han havde gjort det rigtigt. Når han starter motoren i den ene ende, og det første tandhjul bruger 55 sek på en omgang, så varer det over 9 år, før det sidste tandhjul har drejet en omgang!!🤓

En dejlig rolig weekend, hvor drengene har hygget sig sammen og hver for sig, hvilket har givet os voksne mulighed for at slappe af og få lavet nogle praktiske ting😊

Og så lige for at I ikke skal tro, at jeg helt glemmer den der solnedgang, så er der en her fredag og en fra lørdag😆

Jeg lukker bare lige øjnene og siger farvel

I morgen blæser det en del, så der er varslet mulig aflysning med Øfarten. Det er som sådan ikke så usædvanligt på denne tid af året. Det passer bare rigtig dårligt ift at lige i morgen skulle Victor til Vesterlund på Bornholm indtil torsdag. Det er ikke ret tit han kommer derover, så han har virkelig glædet sig, og været lidt sur i dag over at der måske ville komme en aflysning.
Vi gjorde en ihærdig indsats for at løse den udfordring. Vejret kan vi ikke gøre noget ved, så vi måtte tænke andre løsninger. Heldigvis var der nogle søde øboere, der også skulle afsted i dag i stedet for i morgen, som gerne ville have Victor med. Og der er plads i det hus, hvor de skal overnatte. Der var dog ikke plads i bilen. En anden øbo måtte også tidligere afsted og har bil på Bornholm, og hun ville gerne køre Victor til Listen, hvor han kunne overnatte. Så det hele endte med at gå op i en højere enhed og Victor er kommet afsted 🙂 I morgen tager han bussen til Rønne og hygger sig indtil han kan komme på Vesterlund. Han er helt sikkert mere ok med det end moderen. Omend jeg også er ret cool. Han har styr på det og har sin mobil, så han kan ringe.

Nu er det ikke kun i morgen det blæser. Det gør det faktisk allerede. Og i nat topper det på omkring 21 m/s, så det skal nok blive hyggeligt at sove oppe under taget. Heldigvis er Victor jo ret søstærk, og lader sig ikke sådan mærke med det, hvis han bliver dårlig. Han sendte en lille video til mig fra sejlturen. Og min eneste tanke er “godt det ikke er mig”!


Så er jeg mere til det rolige vejr, vi havde i går. Her et billede af en smuk solopgang i Præstedammen.

Vejret bestemmer

Jeg har helt sikkert skrevet om det før, og nu gør jeg det igen😉

Af forskellige årsager skulle jeg med Elephanten søndag i sidste uge. Men da vejret mildt sagt ikke tegnede til at blive videre fantastisk, turde jeg ikke satse på, at vi kunne komme afsted søndag. Luna skulle alene afsted onsdag, og der så vejret bestemt ikke bedre ud. Så vi tog en hurtig velovervejet beslutning om at tage fra øen allerede fredag. Heldigvis fik vi mulighed for at låne et sommerhus på Bornholm, hvilket vi er ret glade for😀

Jeg havde nået at glæde mig til at have et par dage sammen med Luna, men hun skulle nå at besøge et par veninder. Så den der weekend, hvor der var tid til mor/datter-hygge, sad jeg alene i sommerhuset og fik slappet ret meget af og set ret meget OL. Jeg var dog så heldig at have to timer sammen med Luna om søndagen, hvoraf den ene var i bussen på vej mod Rønne. Luna skulle for første gang tage turen til Jylland alene – og klarede det fint – så hun skulle bare følges til færgen, hvor jeg tre timer senere skulle hente Mads. På vejen så jeg en firkantet sky. Eller…altså jeg ved jo reelt ikke hvordan resten af skyen så ud, men den virkede meget firkantet.

Når nu Luna havde travlt med alle mulige andre end sin mor, så var det godt, at Mads havde tid til at komme ud og spise. Vi tog på Texas i Rønne, hvor Mads bestilte en banjo. Det var vist mest pga beskrivelsen “simpelthen med ekstra af alt + ost og bacon”😄

Da vi om mandagen skulle mod vest fløj vi. Med Mads’ studiekort kunne det gøres ret billigt, og vi ville spare 2-3 timer i sidste ende. Sneen havde lagt sig flot over Bornholm, som også så ret flot ud fra luften. Læg mærke til den store sky i baggrunden.

Dagene i Jylland gik bl.a med at besøge veninder, men vi nåede også en tur til Jelling, hvor min ven og guidekollega fra i sommers arbejder. Luna havde ikke været derude før, så det skulle vi. Og så også Jellinghøjene med sne. Som altid var det en fornøjelse at opleve Hans Oles entusiasme, når han fortæller.

Torsdag aften var jeg inviteret til koncert med Northern Assembly En stor oplevelse som bestemt kan anbefales.

Deres sidste sang “death, won’t you marry me?” handler om, at vi ikke ved, hvornår vi skal dø, at vi skal møde døden som en ven, men at han godt må vente lidt, så vi kan nyde livet mens vi har det. I løbet af aftenen havde jeg fået en meget stærk fornemmelse af at en øbo, som var syg og hvor vi vidste, at der ikke var lang tid tilbage, ville dø inden jeg kom hjem igen. Så den sang satte lige nogle tanker i gang om, hvor skrøbeligt livet er. Lørdag morgen fik jeg at vide, at han var sovet stille ind😢

Søndag forlod vi Jylland og drog mod øst. Desværre har vi begge det ret anstrengt med at sejle i alt for meget blæsevejr. Så da vi i morges så vejrudsigten og en bølgerhøjde på 1 1/2 meter fra siden, sagde Luna, at det skulle hun ikke ud og sejle i. Heldigvis har vi gode venner, der har et sommerhus, som vi igen fik lov til at passe på natten over😘 Så i dag har jeg haft den her udsigt

Samtidig med at Luna har lavet invitationer til sin konfirmation og spist lækker kage😊

I morgen tager vi hjem!! De lover rimeligt vejr, og så er det bare afsted😉 Og så skal jeg hjem og se om der stadig er lidt sne tilbage. Jeg har fået så mange billeder med alt det sne der er, men det er begyndt at smelte❄️☃️

Min stemme – eller mangel på samme

Hvad er mere oplagt på dagen for kommunal- og regionsvalget at skrive noget om en stemme? At det så skulle blive endnu mere aktuelt, end jeg havde forestillet mig for en uge siden, er jo bare en ekstra gevinst. Omend det nok mest er en gevinst for mine omgivelser🤐

I weekenden var Luna på konfirmandlejr i Jylland, og jeg benyttede muligheden for at komme op og besøge min gode veninde gennem mange mange år i Lemvig – så kan vi stort set heller ikke komme længere væk fra hinanden i Danmark. Jeg vidste godt på forhånd, at de har en del dyr, og at min allergi ville blive udfordret ret meget, men det var en pris, jeg var villig til at betale for en hyggelig weekend! Allergipillerne var indkøbt og jeg startede op et par timer før, for at være dækket ind fra starten. Fredag aften snupper jeg den anden pille og tænke, at det her skal nok gå. Lørdag morgen kan jeg mærke min hals, men da vi er ude af huset det meste af dagen, bliver det ikke værre. Til gengæld er det rigtig slemt søndag morgen. Min teori er, at allergien har sat sig på halsen og i den grad på stemmen. Så siden har jeg været noget mere stille end jeg plejer🤐 Luna forbyder mig at snakke, da hun ikke kan klare at høre på det. Jeg har tømt apoteket for halsvenlige ting. Men det hjælper ikke rigtigt, så det er nok bare tiden der skal gå. Men jeg har sikkert været heldig, for aldrig har jeg da haft så ondt i halsen.

Nå nok om mig og min manglende stemme. Nu skal det handle om…ta da…min manglende stemme✏️

Jeg går ud fra at langt de fleste af jer kære læsere, har været henne og stemme i dag. Det har jeg ikke. Og det er ikke fordi, jeg bare vil være på tværs eller ikke har taget stilling. Men vi kan ikke. Når vi bor på Christiansø, er vi ikke en del af hverken en kommune eller en region, og så kan vi ikke stemme. Og hvor er jeg i grunden glad for at slippe for alt det valgsnak og valgløfter, der alligevel ikke bliver holdt. Ingen valgplakater i lygtepælene, ingen vælgermøder, ingen røde roser eller små blå flag. I det hele taget er det ret stille og roligt at gå til købmanden – nøjagtig ligesom det plejer😊

Om jeg savner at stemme?? Næ faktisk ikke. Vi har vores valg til ø-rådet, som er et rådgivende organ ift administratoren. Der er der virkelig tale om det nære og det helt lokale. Ikke noget med en masse forkromede løfter, som man senere springer fra. Det kan lyde banalt og lidt sjovt, at vi har et ø-råd, men det er bare lidt mere mundret at kalde det ø-råd end kontakt- og udviklingsøråd…

Hvis man vil læse mere om os på Christiansø og kommunalvalget, er vi sandelig også kommet på de landsdækkende medier Da jeg jo ikke kan tage et billede fra min tur til valgstedet, får I et billede på vej ned ad bakken i Gudhjem i morges, da jeg sammen med Luna skulle hjem igen. En dejlig stille – på flere måder – seljtur lå forude😊

Noget om at flyve i helikopter og være på spaophold

Jeg er ikke helt landet endnu, jeg sejler stadig ret  meget, men det hjalp en del efter min middagsøvn. Men den der følelse, af at huset bevæger sig, sidder i kroppen, og det bliver nok først i morgen, at den sådan rigtig slipper. Det er desværre noget af det, jeg tager med ved at bo på Christiansø. Jeg troede, at jeg var mere søstærk, end jeg er. Men nogle gange bliver man klogere og ikke altid på de gode ting.

For at finde årsagen til at jeg stadig sejler, skal vi tilbage til i går aftes. Øens større børn har en hyggelig tradition med at gå en aftentur rundt om øen og slutter af med at sidde på en bænk på havnen og snakke. Det er noget de alle hygger sig med, og det er en god ting for børnefællesskabet. Aftenturen starter kl 19, hvor det ikke er helt mørkt endnu. Hvis man har været på Christiansø, så ved man måske, at der ikke er ret meget gadelys. Og på det meste af øerne er der slet ikke lys, så turen foregår i tusmørke, og senere i helt mørke. 
Kl 19.23 bliver Flemming ringet op, fordi Luna er faldet og har meget ondt. Det er selvfølgelig helt omme på den anden side af Christiansø, så vi finder et par lygter og løber til Kildendal. Der sidder Luna på den lille mur og græder. Hun er faldet og har slået knæet. Det gør så ondt, at vi slet ikke kan røre benet, uden hun næsten skriger af smerte. Vi bliver hurtigt enige om, at vi er nød til at have lægen til at komme og kigge på det, inden vi flytter på noget. Da vi jo er så langt væk, man nærmest kan komme, går der lige lidt tid før lægen kommer. Hun konstaterer hurtigt, at vi skal have fat i bårehold, så Luna kan komme hen i konsultationen og blive kigget på.
Båreholdet kommer og får hjulpet Luna ned på båren og går op til vejen med hende. Her holder vores traktor med vogn, som er en ret smart måde at transportere båren på, når det er så langt.


I konsultationen står det hurtigt klart, at det kræver noget mere undersøgelse, end lægen kan klare her på øen. Det ville altså være smart, hvis vi i de her tilfælde kunne installere røntgensyn på vores læger. Men Luna slipper ikke for en Elephantsejlads. Da det er mig, der skal med, skynder jeg mig hjem for at pakke. Flemming tager med som gast, så jeg stikker lige hovedet ind til Kirsten og Hans Ole for at høre, om de kan være barnepiger for drengene. Det er deres sengetid, så der skal lige være nogle hos dem, ellers kommer de aldrig i seng. Det vil de heldigvis gerne, og drengene er trykke ved det, så det er så fint. I sådan en situation er begge drenge vildt gode til at høre efter og vil gerne hjælpe.
Der går 1½ time fra første opkald til Elephanten sejler. Og huhej hvor det går. Op og ned og lidt om på den ene side og så den anden side…så er der altså langt til Tejn. Jeg må flere gange holde fast, selvom jeg har sele på. Og så er det jeg tænker…hvorfor kommer mine børn altid til skade i dårligt vejr, men ikke i sådan rigtig dårligt vejr. Der er vist ikke nogen, der er i tvivl om, at vi har taget vores tørn af sygetransport gennem de her 4 år. Men det kan ikke være i så godt vejr, at Elephanten rigtig kan sætte fart på og det stadig er en rolig tur. Men det kan heller ikke være så dårligt vejr, at vi kan få en helikoptertur. Nu har vi ligesom prøvet Elephanten i dårligt vejr, og jeg behøver det ikke mere. Men jeg vil faktisk gerne prøve en helikopter. Eller allerhelst vil jeg slippe for sygetransport, men HVIS det skal være, så må det gerne næste gang vi skal ind, udløse den der helikopter🚁

Nå, efter en god times vippetur, ankommer vi til Tejn, hvor der holder en ambulance klar🚑 Så turen fra faldet og til sygehuset er godt nok lang, men ikke længere end man kunne forvente. Det hele går slag i slag og der er ikke ekstra ventetid nogen steder. På skadestuen går det også hurtigt indtil Luna har været i røntgen, men så starter ventetiden. Vi ender med at vente i næsten 1½ time. Det er meget lang tid, når klokken er tæt på midnat. Da lægen endelig kommer, kan han fortælle, at der ikke er noget brud. Desværre har Luna så ondt på trods af smertestillende, at han ikke kan undersøge knæet ordentligt. Så vi slipper ud med et par krykker og besked om at komme til kontrol i næste uge, når knæet har fået noget ro og så gerne skulle være nemmere at undersøge.

Ulempen ved at vi på det tidspunkt har passeret midnat med over en time er, at når jeg vil bestille et værelse på et hvilket som helst hotel over nettet, så kan det tidligst være til den efterfølgende nat. Jeg ringer så på det nr der står, men får at vide, at alt er optaget – 3 timer tidligere var der masser af værelser…  Efter endnu et opkald viser det sig, at tre hoteller i Rønne har samme ejer, og der er sjovt nok ingen ledige værelser…😡  Jeg ender med at ringe til Griffen og de kan heldigvis hjælpe os😀 Vi må lige vente 25 min på en taxa, så inden vi er på værelset, er klokken næsten 2!!

I morges sover vi så længe som muligt😴😴 Og da vi kommer til morgenmad bliver vi mødt af den lækreste morgenmad…som vi ikke har tid til at nyde 😕 Den tid vi trods alt har, kan vi sidde og kigge på et lækkert spabad. Jeg vidste det godt, men Luna fandt først til morgen ud af, at det var et spahotel, vi havde overnattet på. Det er godt nok surt, at når man endelig er på spaophold, så er det pga en skade og uden tid til at nyde noget af det. Så nu har Luna meddelt, at hun ønsker sig en weekend på Griffen sammen med sin mor og uden sine brødre❤️

Hjemturen i dag behøver vi ikke snakke så meget om. Den var ikke nogen fornøjelse, og vi behøver ikke gentage den en anden gang…🤢🤢

Solnedgang – noget om billeder

Ja, jeg ved det godt! Jeg er lidt skør 😂😂

Den sidste tid har jeg brugt en del timer på at sortere i mine billeder på mobilen. Der var ca 3000! som jeg gennemgik og slettede i. Nu er jeg så igang med at lægge dem alle over på en ekstern harddisk i mapper, så det er nemmere at finde dem en anden gang. Og så jeg ikke risikerer, at mobilen pludselig går død. Det er så meget nemmere at lægge dem over på harddisken, når der er slettet i dem på forhånd.

Det er ret sjovt at sidde og kigge på billeder der er 2 år gamle – yes jeg tager mange billeder. Men det går også op for mig, at jeg tager mange billeder. Og en del af billederne minder ret meget om hinanden. Når det er tilfældet, er det jo ikke noget problem at slette og bare gemme et enkelt, men nogle gange er det bare ikke sådan tingene hænger sammen. Og så er jeg jo nød til at gemme mere end et billede😉

For at komme med et eksempel, så er der de fire billeder herunder. De er jo vidt forskellige, så derfor er jeg nød til at gemme alle fire. De er fra en af de få sommerdage der har været i år, hvor Victor tog mig med ud at sejle en aftentur i vores jolle💚 Jeg er vild med alle fire billeder. Og selvom jeg godt ved, at der kun er ca 10 min fra det første til det sidste, så får de alle fire lov til at blive.

Er jeg mon den eneste, der er lidt skør?