Tag Archive | Albert

Lidt fra Albert og Victor, eller noget om katalysator og en salgsvideo

Den anden dag snakkede jeg med én, der syntes, at det var længe siden, der sidst havde været noget fra Albert. Og det har hun jo fuldstændig ret i.
Der har været flere gode kommentarer fra Albert gennem tiden. Bl.a hans tanker om “fortiden” eller en sød lille tanke om sulens børn eller dengang det var kedeligt at rydde op

I går, da Albert skulle til at puttes, sad han og læste i vores bog om biologi, fysik og kemi. Det er samme bog han læser i på det sidste billede i det første link ovenfor. Den er ret god, og Albert læser tit i både den, og den vi har om matematik.
Han var ved at læse noget om katalysator og forstod det ikke rigtigt. Jeg skulle læse højt for ham, så han bedre forstod det. Vi kiggede sammen på billedet og jeg forklarede efter bedste evne.

Albert forstod det så godt, at han lige kunne forklare det med noget helt andet😊
Reaktant 1 er en elev, reaktant 2 er viden og katalysatoren er læreren. Eleven skal have viden ind i hovedet og læreren hjælper med at det går hurtigere, end hvis eleven selv skal finde ud af det. Når det er sket, er læreren overflødig og uforandret og kan hjælpe en anden elev med at få viden ind i hovedet.

Jeg bliver gang på gang imponeret af, hvor hurtigt hjernen kører på den dreng, som altså kun er knap 10 år.

Victor har lavet sin eget youtube-kanal “Kvikty” og lægger jævnligt videoer op. Nogle er bestemt bedre end andre. Jeg har skrevet om hans første video HER hvor han har lavet en stopmotion-film med LEGO. Den fik mange roser. Han har også lavet en fra sin sin tur i LEGOhouse og en stopmotion-film mere med atv og ulykker. Den seneste film han har lavet kunne være en salgsvideo om øen. Han får virkelig taget nogle gode billeder og ser de små ting og gode vinkler. I kan se den HER Husk at give den et like 👍🏻 eller en kommentar💬 med på vejen.

Og lur mig om ikke der kommer en video senere i dag. Victor var i hvert fald ude og tage billeder i morges, da der stadig var et fint lag sne på øen.

En af de meget rolige weekender

Og så var den alligevel slet ikke rolig…

For efterhånden længe siden fortalte Thomas – Victors kontaktperson fra Bornholm – at de ville holde en gamer-aften på Vesterlund. Vesterlund er et aktivitetstilbud for unge med autisme. Victor har fået to kontaktpersoner derfra, som kommer over til ham/os et døgn hver 2. uge. Det fungerer rigtig godt og Victor er glad for dem begge.
Den her gamer-aften nærmede sig og det hele var planlagt. Pga diverse ting kom Victor først afsted lørdag formiddag i stedet for fredag, men hjemturen blev som planlagt om mandagen. Det gav os to døgn med kun to børn, hvoraf den ene, Luna, klarer sig selv og ikke altid gider forældrenes selskab.

Vi voksne, eller det var nok mest Flemming, havde planlagt at køkkenet skulle pilles ned. Vi skal have nyt køkken, som kommer her sidst på måneden, men da man aldrig ved, hvad der dukker op inde bagved, ville Flemming have det gamle ned i god tid. Det var nok meget godt, at Victor ikke var hjemme, for det larmede og rodede temmelig meget.

Da det hele var pillet ned, var det slet ikke så slemt under overfladen, som man kunne frygte, så alle elementer blev midlertidigt sat tilbage på plads og er nu klar, så det kan gå hurtigt, når vores nye fine køkken snart kommer.

 

Vi er ved at prøve at finde noget aflastning til Victor på Bornholm. Vi har hele tiden tænkt, at ud over at Victor skal over at være sammen med andre unge med autisme, så har vi voksne og Luna også brug for et pusterum en gang imellem. Hvad vi ikke havde overvejet var, hvor godt det ville være for Albert at have nogle dage uden Victor. Den weekend, hvor Victor ikke var hjemme, havde Albert ro på, fordi der ikke lige pludselig var risiko for, at der kom en og drillede. Han legede med LEGO, hvilket han også ellers kan gøre i stor stil. Men han hørte også lydbøger mens han lagde kabaler med rigtige kort eller bare sad i sofaen med et tæppe og lyttede. Vi har ikke lige nogen cd-afspiller, så han brugte dvd-afspilleren. Når Flemming larmede for meget i køkkenet, måtte Albert rykke helt tæt på fjernsynet for at kunne høre noget.

I løbet af weekenden fik jeg sms’er med billeder af Victor. Det var dejligt trygt at kunne følge med i hans weekend. Det er første gang han er afsted, hvor det ikke enten er hos bedsteforældre eller med skolen.

Victor og Thomas var i sommerhus fra gamer-aften/overnatning var slut til han skulle med båden hjem. Da de kom ned i sommerhuset, var det lidt koldt, så overleveren blev på, indtil brændeovnen havde fået varmet det hele lidt op.

Victor kom glad hjem og vil rigtig gerne ind til Vesterlund igen. Han havde været sammen med andre unge med autisme, hvor han ikke følte sig anderledes, som han tit gør i hverdagen. Jeg tror, at det er rigtig godt for ham og alle os andre, at være sammen med ligesindede, og det vil vi gøre mere for at finde en løsning på fremover.

Adventsfest – og andre traditioner i december

Den sidste uges tid er brugt stort set uden skærm. Jeg lavede en aftale med Luna om, at vi skulle sætte vores forbrug ned. Mest på grund af Lunas forbrug, men i den grad også på grund af mit eget forbrug. Jeg bruger alt for meget tid på min mobil med at være på facebook, slyngebarn, spil, serier osv. Nogle gange er det uden tvivl åndsvagt tidsfordriv, og der øver jeg mig i at tage en bog eller strikketøjet i stedet for. Og det er faktisk helt vildt rart sidde med noget andet end en skærm. Hvis jeg kommer i tanke om, at jeg har glemt mobilen ovenpå, øver jeg mig i at lade være med at hente den. Mit behov for at have den i nærheden tror jeg bl.a kommer af, at jeg i mange år har været rigtig meget på. Efter vi er flyttet, er jeg meget mere tilgængelig i hverdagen, men vores børn har også en tendens til at komme til skade, og så vil jeg gerne kunne kontaktes. Efter Victor har købt sin første mobil i december, har han også en forventning om, at han kan ringe til mig altid. Jeg tror, at der er noget tryghed for ham i lige at vide, hvor jeg er. Vi arbejder på, at han ikke behøver ringe eller skrive flere gange om dagen. At Mads så også flyttede hjemmefra for snart 4 år siden i en alder af 14 år, gjorde, at jeg ville vide, hvis der skete noget.
Så alt i alt har JEG haft et behov for at have min telefon i nærheden det meste af tiden. Det vil jeg gerne begynde at bevæge mig lidt væk fra. Hvis der sker noget, og jeg ikke tager telefonen, så må de ringe til Flemming. Større er øen trods alt ikke, end at han nok kan finde mig.

Men det var slet ikke for meget skærm, indlægget skulle handle om. Jeg vil nemlig fortælle om nogle af de traditioner, der hører til i december. Jeg har tidligere skrevet om Julefesten og juletræstænding Men der er også mange andre traditioner på vores øer.

Vi starter omkring 1. søndag i advent med at tænde lysene på det store juletræ på Paraden. Skolebørnene synger for på 2-3 julesange og bagefter er der gløgg og æbleskiver.

Siden sidste år er det ene af salterierne blevet gjort klar til “madpakkerum”. Der har længe manglet et rum, hvor turisterne kan sidde i ly for vind og vejr og indtage den medbragte mad. Tidligere var der små rum, som fiskerne brugte til deres grej, men eftersom der kun er lystfiskere tilbage på øerne, så var der ikke brug for så mange rum mere. Det er så kommet de mange turister til gode.
Det kom også øboerne til gavn, da vi skulle have gløgg og æbleskiver en kold og blæsende 1. søndag i advent.

I år er der sat julelys på broen. Det er vildt hyggeligt.

Den præsteweekend der er i starten af december, er der adventsfest på Månen. Det er skolebørnene, der går luciaoptog. Det er en af de få gange om året, hvor jeg må ud og låne et strygejern og strygebræt, for det har jeg ikke selv. Jeg har ikke tidligere manglet det, men jeg er vist ved at blive så voksen, at jeg er begyndt at overveje det. Men det er ikke noget, der kommer til at stå på en ønskeliste, for hvis jeg skal have et strygejern, vil jeg selv ud og kigge på de forskellige muligheder. Så jeg er på lånemarkedet i starten af december. Det er også ved at være en tradition😄

Skolebørnene med deres fine nye luciadragter, som flaskekassen har købt. De gamle dragter var meget meget gamle. Der er snak om at de nok er 35-40 år gamle! Så det var på ingen måde fråds med lidt nyt til de små yndige børn.

Luna er igen luciabrud. Det var hun også for et par år siden. Det hedder sig, at det er den højeste i skolen, der skal være luciabrud, nogle gange vælger den højeste dreng det dog fra. Det var også sidste gang Luna skulle gå lucia, så moren sad og blev lidt rørt.

Når juleferien nærmer sig, holder forældrerådet juleafslutning på skolen for børn og voksne. Det vil jeg ikke skrive så meget om her, for det har jeg gjort før jul i Lidt mere julebag😊

Juleaften er der en lille højtidelig stund i kirken. Vi har ikke nogen præst, så vi klarer det selv. Vi synger nogle salmer og juleevangeliet bliver læst af en af de kommende konfirmander. Flemming har de seneste par år betjent orglet og Mads har været med på guitar. I år spillede Luna cello. Hun havde selv ønsket at spille “Her kommer Jesus dine små” som præludium, og så var hun utilfreds med at vi ikke skulle synge “Et barn er født i Bethlehem”, så den spillede hun til postludium. Det var en meget stolt mor, der sad nede i kirken.

I “mæljyl”en (mellemjulen) er der julefest for alle de børn, der er på øen. Der bliver danset om juletræet, leget sanglege, og så kommer julemanden også på besøg. For både børn og voksne er det en sjov tilbagevendende oplevelse, der kræver gode nerver. Og der er naturligvis gaver til alle børn.

Dagen efter er der julebal for de voksne. Sidste år troede vi, at det var sidste gang, der havde været julebal, for vi var så få, at vi kun lige kunne nå omkring juletræet. I år var der så stor opbakning, at vi kunne nå to gange rundt om træet. En virkelig hyggelig fest med både julesalmer, julesange og sanglege for alle voksne. De tre spillemænd klarede musikken med hård hånd og højt humør.

December nærmer sig sin afslutning, men der er lige den sidste tradition, som reelt set først er i januar. Vores nytårsbal.<b
n holder nytår hjemme eller hvor man nu er. Vi er hjemme og Flemming er altid i gang med nogle sjove idéer til maden. I år var det en slags fastfood-tapas og hjemmelavet is til dessert.

<b
løbet af aftenen er der nogle, der er rundt og besøger andre. Vi nåede ikke så meget, da  ungerne rendte ret meget ude og fyrede krudt af. Det gav nemlig en ro hjemme, så pludselig lå vi begge i sofaen og sov😴🙄 Dog ikke så lang tid, og så gik vi ud og fik noget frisk luft. En tur rundt om øen og op i Hvide hus og ønske godt nytår.
før midnat mødtes vi hjemme og var klar til at møde det nye år sammen. Og for første gang var det ikke et problem for Victor, der ellers tidligere har haft meget modstand mod at komme ind i det nye år.
å er det op på Paraden og give krammer og ønske godt nytår til alle de andre, og nyde det fælles fyrværkeri, som tre brandmænd fyrer af. Da det var overstået, skulle vi lige have styr på Albert og sikre at han kom i seng, og lave aftaler med Victor og Luna, inden vi kunne gå over på Månen til nytårsbal. Et bal med en helt speciel stemning.
tror vi gik hjem omkring kl 4. Luna går i 7.kl. og så må man være med til bal. Hun hyggede sig med en veninde og de var slet ikke klar til at gå hjem. Det var de først kl 8😱


D
r helt sikkert nogle traditioner, jeg ikke har fået med. På skolen plejer de at have juleklippedag i starten af december, en gave under juletræet til en elev hver dag, og juleafslutning med bl.a julebanko sidste dag før ferien. Der er også kroens julefrokost og æbleskiver og gløgg for hele øen. Om der er flere ting jeg har glemt, er jeg i tvivl om. Uanset, så har vi nok at se til op til jul😄

Har I nogle specielle traditioner, der hvor I bor eller i familien op til jul?

Lidt mere julebag😊

I år har der været rimeligt gang i julebagning. Pebernødder forsvinder næsten hurtigere end jeg kan nå at bage dem, så der er kommet begrænsning på. Næste år tror jeg, at jeg laver en giga portion dej i starten af december. Så kan jeg dele det i 24 mindre dele og putte i fryseren, så der er lidt til hver dag.

Sidste år forsøgte jeg mig med vaniliekranse, men det var ikke nogen succes. Jeg var så heldig, at Anne Eva en dag kom med en dims til røremaskinen, så jeg kan lave dem med hjælp fra maskinkraft. Det er så meget lettere og bestemt ikke sidste gang de skal bages. Jeg har et lille problem med den dims. Jeg kan nemlig slet ikke se, hvad nr 2 fra venstre skal bruges til??🤨🤔

En af traditionerne på Christiansø skole er juleafslutningen et par dage før ferien starter. Det er forældrerådet, der står for det. Alle medbringer noget julelækkerier til fælles fornøjelse og så serveres der “gløgg” til alle. Det plejer at være et par hyggelige timer, hvor børn og voksne får snakket og ønsket hinanden glædelig jul.

Hos os har det med at udvikle sig lidt, når julelækkerierne skal forberedes. For to år siden havde vi juleroulade med på skolen og sidste år var der grønne kokosmakroner, der skulle ligne grantræer. Da vi endnu ikke havde nået at bage og pynte peberkager, fik jeg bagt dem og Luna hjalp med at pynte. Desværre har jeg kun 6 skruedimser til tylerne, så vi måtte spare på farverne. Til min skræk kunne jeg konstatere, at jeg har bagt alt for lidt på det seneste, for flere af farverne var udløbet. Men de vigtigste farver duede stadig. Vi hyggede ret meget med at prøve at udføre de ideer vi havde, med svingende resultater. Der er ingen tvivl om, at Lunas evner er markant bedre end mine. Men vi endte begge med ømme fingre og håndled efter at have pyntet i et par timer. Til sidst fik vi hjælp fra Albert, der også ville prøve.

I dag skal jeg have lavet lidt chokolade, men så er det vist også ved at være slut – på denne side af jul😉

Så kan julen godt komme an

Albert har været vildt god til at hjælpe med forskellige ting helt af sig selv i dag. Derfor tænkte jeg, at vi skulle lave noget hyggeligt sammen mens de store var til filmaften.

Jeg har siddet og planlagt årets julebag og havde planer om at lave noget dej til fryseren. Så er det nemt at tage op, når tiden og overskuddet er til at lave småkager og kager, der skal pyntes. Da vi var oppe og købe ind, kom Victor og spurgte, om han måtte købe noget slik til filmaftenen. Jeg tilbød at bage en kage, hvilket han gik med til. Så i stedet for at lave dej til julebagning, bagte jeg en brunkage.

Det ændrede jo ikke på Alberts hjælpsomhed, så jeg spurgte, om han ville være med til at bage pebernødder, hvilket han var helt klar til.

For et par år siden fandt jeg en god og nem opskrift på pebernødder. Sidste år forsvandt den første portion i løbet af det første døgn😄 Men i år skal vi være mere standhaftige🤣

Albert hyggede sig med at ælte, rulle og skære. Jeg måtte lægge dem på plader og styre ovnen. Og så skulle der lige regnes lidt på, hvor mange pebernødder der blev. 8 rækker med 8 i hver. Heldigvis var det nemt at få til 64. Men da vi var færdige, spurgte jeg for sjov, hvor mange der så var i alt, når vi lavede 4 plader. Der gik ikke lang tid før knægten kom med det rigtige svar på 256 pebernødder🤓

Vi hyggede så meget undervejs, at jeg slet ikke fik taget nogle billeder. Men her er det færdige resultat😉

Jeg vil så gerne – eller noget om stress

Lige nu sidder jeg med denne udsigt…eller det gør jeg ikke mere, vel, men da jeg startede det her indlæg gjorde jeg. 

Det er gråt og blæsende udenfor. Vandet er stadig skønt. Det er ca 10 grader nu, så ikke sådan rigtig koldt, men koldt nok til at det begynder at prikke i huden. Blomsterne er fra kirken i søndags, hvor Flemming var kirketjener. Albert leger med et gæstebarn, Victor er lige smuttet ned på havnen, så lige nu ånder alt fred.

Det her indlæg har luret i baghovedet i de sidste par uger. Jeg har skrevet det før, men gør det igen nu…jeg vil så gerne skrive mere fast på bloggen. Jeg har faktisk et mål for mig selv om at skrive mindst to gange om ugen, og gerne mere. Jeg vil gerne have, at der er liv i bloggen, og jeg synes, at der sker så mange ting her på lille Christiansø, som jeg gerne vil fortælle om. Det er bare ikke altid, at tiden eller overskuddet er til det, og det ærgrer mig! Indlægget er ikke skrevet for at få en masse medlidenhed, men for at give et billede af, hvordan vores liv også er.

Grunden, til at der igen har været lidt stille herfra, er, at min stress igen har stukket sit grimme hoved lidt for langt frem. Siden vi flyttede er jeg helt klart blevet bedre til at tage det i opløbet og passe bedre på mig selv, vælge nogle ting fra. Men nogle gange er det bare ikke en mulighed. Den her gang har det været ret slemt. Jeg har kæmpet for at komme ud af sengen om morgenen, jeg har ikke magtet berøring fra hverken mand eller børn, krav fra børnene har udløst tårer, min krop har været i total alarmberedskab og bare lyden af en sms har fået mig til at fare sammen og være tæt på at græde, jeg har haft åndenød og sitret indeni, når jeg gik i seng om aftenen, hvis jeg havde været for meget ude blandt andre.

Hvad har så udløst det, og hvorfor fik jeg ikke stoppet op i tide? Jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke ved det, men jeg ved det jo godt. Jeg har haft langvarig stress on/off gennem de sidste mange år. Mentalt er jeg altid i en eller anden form for alarmberedskab. Jeg ved aldrig, hvornår jeg kan slappe helt af. Victor har stort set ikke været i skole i år, og han bruger mig ret meget, når jeg er hjemme. Så der, hvor jeg ellers plejer at have ro på og få ladet lidt op, er jeg på og har antennerne ude for at afkode Victors humør, så jeg kan være forberedt på, hvilke krav der kommer, om jeg kan guide ham igennem at gøre det selv, eller om han ikke er i stand til det den dag. Nogle gange er det så små ting, som at han er sulten, men ikke ved hvad han vil have. Så må jeg lave noget og håbe på, at jeg har ramt rigtigt. Hvis han er meget presset risikerer jeg, at det ryger på gulvet. Og nej det nytter ikke at skælde ud, selvom man får lyst til det. Når Albert så kommer hjem fra skole, skal hans humør også afkodes og konflikter forebygges. Nogle gange er der ingen problemer, andre gange skal der fysiske kræfter til.
Oveni det, som jo bare er hverdag for os, har der været alt det, jeg skrev om i mit sidste indlæg med Lunas skade, kursus på Bornholm og flytning. Ingen af tingene er noget, jeg kan ændre en hel masse på. For Victor giver en flytning en masse uro og det reagerer han på. Han vil faktisk ikke flytte, så hans værelse har vi slet ikke rørt endnu. Reolen med drengenes tøj skulle vi egentlig bruge i vores nye skur, men det var slemt nok for dem at vores tøj kom til at ligge på gulvet, så vi venter med at flytte på deres tøj, til vi ikke kan trække den længere. 

I morgen skal vi være klar til at sejle kl 14.00, og jeg har ikke pakket noget som helst endnu. Vi tager 12 dage til Israel, og vi glæder os til at komme ned i varmen. Jeg håber, at det hjælper lidt på det hele at komme væk i et par uger og tænke på noget helt andet. Få nogle gode oplevelser sammen med hele familien og en masse d-vitaminer helt gratis.

Nu skal det ikke lyde ynkeligt det hele, for i det store hele er ungerne gode til at hygge sig sammen for tiden. De vil tit gerne hinanden og inviterer til fællesskab. Det er dejligt at opleve, at der trods konflikter og diagnoser er kærlighed mellem dem – men jo ikke hvis man spørger dem. Men et billede fra i går bekræfter det

Tak fordi du læste med. Nu vil jeg indstille mig på ferie, varme og hygge med familien💜

Aftenhygge i haven – en dag hvor sommeren kiggede forbi

Det her indlæg er faktisk det indlæg, der gav hele balladen på bloggen. Da jeg forsøgte at sætte billeder ind, kunne jeg pludselig ikke mere. Jeg forsøgte flere gange, men måtte opgive, og resten kender I😉 Jeg vil ikke rette noget særligt, i det jeg skrev dengang, men I skal lige tænke jer tilbage til midt i juli, hvor der åbenbart var et par dage med noget, der mindede om sommer🌞
I sidste uge inden vi skulle sende ungerne på sommerferie, var vejret så godt – hvor er sommeren i grunden henne??? – at vi kunne spise i haven. Luna var taget til Bornholm og besøge en veninde, så vi var kun 6 hjemme – to voksne, to små drenge, en stor dreng og en kusine. Senere på sommeren ser det helt anderledes ud, når der kommer diverse kammerater og veninder på besøg. 

Det var en dejlig aften med bålhygge, bar mave og rosé vin – og man kan godt mærke at børnene bliver store, når man åbner en flaske😉 

Jeg vil lade billederne tale for sig selv. De siger vist mere end ord 🤣🤣