Tag Archive | Albert

Jeg vil så gerne – eller noget om stress

Lige nu sidder jeg med denne udsigt…eller det gør jeg ikke mere, vel, men da jeg startede det her indlæg gjorde jeg. 

Det er gråt og blæsende udenfor. Vandet er stadig skønt. Det er ca 10 grader nu, så ikke sådan rigtig koldt, men koldt nok til at det begynder at prikke i huden. Blomsterne er fra kirken i søndags, hvor Flemming var kirketjener. Albert leger med et gæstebarn, Victor er lige smuttet ned på havnen, så lige nu ånder alt fred.

Det her indlæg har luret i baghovedet i de sidste par uger. Jeg har skrevet det før, men gør det igen nu…jeg vil så gerne skrive mere fast på bloggen. Jeg har faktisk et mål for mig selv om at skrive mindst to gange om ugen, og gerne mere. Jeg vil gerne have, at der er liv i bloggen, og jeg synes, at der sker så mange ting her på lille Christiansø, som jeg gerne vil fortælle om. Det er bare ikke altid, at tiden eller overskuddet er til det, og det ærgrer mig! Indlægget er ikke skrevet for at få en masse medlidenhed, men for at give et billede af, hvordan vores liv også er.

Grunden, til at der igen har været lidt stille herfra, er, at min stress igen har stukket sit grimme hoved lidt for langt frem. Siden vi flyttede er jeg helt klart blevet bedre til at tage det i opløbet og passe bedre på mig selv, vælge nogle ting fra. Men nogle gange er det bare ikke en mulighed. Den her gang har det været ret slemt. Jeg har kæmpet for at komme ud af sengen om morgenen, jeg har ikke magtet berøring fra hverken mand eller børn, krav fra børnene har udløst tårer, min krop har været i total alarmberedskab og bare lyden af en sms har fået mig til at fare sammen og være tæt på at græde, jeg har haft åndenød og sitret indeni, når jeg gik i seng om aftenen, hvis jeg havde været for meget ude blandt andre.

Hvad har så udløst det, og hvorfor fik jeg ikke stoppet op i tide? Jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke ved det, men jeg ved det jo godt. Jeg har haft langvarig stress on/off gennem de sidste mange år. Mentalt er jeg altid i en eller anden form for alarmberedskab. Jeg ved aldrig, hvornår jeg kan slappe helt af. Victor har stort set ikke været i skole i år, og han bruger mig ret meget, når jeg er hjemme. Så der, hvor jeg ellers plejer at have ro på og få ladet lidt op, er jeg på og har antennerne ude for at afkode Victors humør, så jeg kan være forberedt på, hvilke krav der kommer, om jeg kan guide ham igennem at gøre det selv, eller om han ikke er i stand til det den dag. Nogle gange er det så små ting, som at han er sulten, men ikke ved hvad han vil have. Så må jeg lave noget og håbe på, at jeg har ramt rigtigt. Hvis han er meget presset risikerer jeg, at det ryger på gulvet. Og nej det nytter ikke at skælde ud, selvom man får lyst til det. Når Albert så kommer hjem fra skole, skal hans humør også afkodes og konflikter forebygges. Nogle gange er der ingen problemer, andre gange skal der fysiske kræfter til.
Oveni det, som jo bare er hverdag for os, har der været alt det, jeg skrev om i mit sidste indlæg med Lunas skade, kursus på Bornholm og flytning. Ingen af tingene er noget, jeg kan ændre en hel masse på. For Victor giver en flytning en masse uro og det reagerer han på. Han vil faktisk ikke flytte, så hans værelse har vi slet ikke rørt endnu. Reolen med drengenes tøj skulle vi egentlig bruge i vores nye skur, men det var slemt nok for dem at vores tøj kom til at ligge på gulvet, så vi venter med at flytte på deres tøj, til vi ikke kan trække den længere. 

I morgen skal vi være klar til at sejle kl 14.00, og jeg har ikke pakket noget som helst endnu. Vi tager 12 dage til Israel, og vi glæder os til at komme ned i varmen. Jeg håber, at det hjælper lidt på det hele at komme væk i et par uger og tænke på noget helt andet. Få nogle gode oplevelser sammen med hele familien og en masse d-vitaminer helt gratis.

Nu skal det ikke lyde ynkeligt det hele, for i det store hele er ungerne gode til at hygge sig sammen for tiden. De vil tit gerne hinanden og inviterer til fællesskab. Det er dejligt at opleve, at der trods konflikter og diagnoser er kærlighed mellem dem – men jo ikke hvis man spørger dem. Men et billede fra i går bekræfter det

Tak fordi du læste med. Nu vil jeg indstille mig på ferie, varme og hygge med familien💜

Aftenhygge i haven – en dag hvor sommeren kiggede forbi

Det her indlæg er faktisk det indlæg, der gav hele balladen på bloggen. Da jeg forsøgte at sætte billeder ind, kunne jeg pludselig ikke mere. Jeg forsøgte flere gange, men måtte opgive, og resten kender I😉 Jeg vil ikke rette noget særligt, i det jeg skrev dengang, men I skal lige tænke jer tilbage til midt i juli, hvor der åbenbart var et par dage med noget, der mindede om sommer🌞
I sidste uge inden vi skulle sende ungerne på sommerferie, var vejret så godt – hvor er sommeren i grunden henne??? – at vi kunne spise i haven. Luna var taget til Bornholm og besøge en veninde, så vi var kun 6 hjemme – to voksne, to små drenge, en stor dreng og en kusine. Senere på sommeren ser det helt anderledes ud, når der kommer diverse kammerater og veninder på besøg. 

Det var en dejlig aften med bålhygge, bar mave og rosé vin – og man kan godt mærke at børnene bliver store, når man åbner en flaske😉 

Jeg vil lade billederne tale for sig selv. De siger vist mere end ord 🤣🤣

Omdefinering

Uanset hvilke vaner der skal indarbejdes – igen – kan det tage tid. Indtil bloggen blev fyldt op, lå bloggen altid mere elle mindre i min bevidsthed. Jeg tog billeder med henblik på et indlæg, jeg skrev små noter i min uundværlige notesbog, jeg havde kladder liggende på bloggen, som jeg skrev på. Bloggen var en del af mig, og jeg kunne faktisk godt lide det. Og jeg fik tit positive kommentarer, når jeg mødte folk rundt omkring, der læste med. 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har nydt pausen, som nok er blevet noget længere end tiltænkt. Samtidig har det også haft den bivirkning, at jeg ikke får taget så mange billeder. Især billeder af de der små, lidt skæve ting, som jeg faktisk har sat stor pris på, og som jeg også gerne vil lære børnene at lægge mærke til, har jeg savnet. 

Nu vil jeg for alvor igang igen. Bloggen bliver igen planlagt i min ugeoversigt. Men tankerne skal også lige spores ind på det igen😉 Målet er, at nu kører det, delmålet er, at det kører i løbet af de næste par uger🤣


Tidligere på aftenen troede jeg, at jeg skulle skrive noget om idyllisk børneliv. Victor og Albert var på vej ud og sejle lidt i havnen sammen, Luna var smuttet sammen med nogle andre ø-børn. Jeg så frem til 1/2 times ro med midt strikketøj. Og det er så her det med omdefinering kommer ind i billedet…

Drengene kunne ikke starte motoren, som Victor plejer at have fuldstændig styr på, så de roede over til Christiansø – jollen ligger normalt ved Frederiksø😉 – for at få Flemming til at hjælpe.
Samtidig ringer Luna og spørger, om jeg vil med op i gymnastiksalen. De er en del børn, der gerne vil derop. 

Så den der 1/2 times ro hjemme sammen med gemalen, mens børnene hyggede sig, blev til at vi splittede op og var hvert sit sted.

Det er i mine øjne stadig et ret idyllisk børneliv de har på mange punkter. I dag troede jeg så bare, at noget af det idylliske også indebar ro derhjemme, og det måtte jeg lige omdefinere i mit hovede. Men det er da også ret hyggeligt at sidde på trappen ved gymnastik med strikketøjet😊

Aftenens små indslag

For snart to uger siden snød Albert med sin iPad i en grad, så det udløste en uges karantæne. Han er den af vores børn, der bliver mest påvirket af skærm, så han er i forvejen på væsentlig mere begrænset skærm end de andre. Han kan finde på at gennemrode det rum, hvor han tror vi har gemt den. Men i en periode var det ikke lykkes for ham. Han havde så været så snu at sætte en alarm til, så han kunne høre den. Men selvom det er vældig udspekuleret, så udløste det altså karantæne. Da ugen var gået, trængte hans værelse til at blive ryddet op, inden det blev alt for slemt. Så aftalen var, at han måtte få iPad’en, når der var ryddet op. Det er så ved at være en uge siden😄 Værelset er stadig ikke ryddet op, og Albert får læst en hel masse Anders And blade – som så ligger og flyder alle vegne🙄

Her til aften sad han i sofaen uden Ander And blade i nærheden. Så må man jo finde noget andet at lave, så han tog Bornholms Tidende og begyndte at læse i den😂 Ja hvad gør man ikke for at udskyde oprydning😉
Efter Albert var blevet puttet, så Victor at der skete noget på havnen. I morgen skal de have om bier i skolen, og bi-manden Ole Hertz var nede ved sin båd. Et par af de andre børn var også dernede. Victor smutter derned, og jeg nyder roen mellem de to putninger. Lidt efter kommer Victor op og spørger, om han godt må komme op i masten. Og efter en kort overvejelse får han lov. Nu bor vi jo så heldigt, at vi har udsigt over havnen, så jeg kiggede på bare med fra stuen. Og så var knægten jo pludselig oppe i vindueshøjde😱

Og kort efter var han oppe i toppen af masten😱😱 Jeg er ikke i tvivl om, at der er god udsigt der oppe fra, meeeen…

En lille ekstra historie, mest for at jeg kan huske det senere, og så fordi det bare er typisk Albert😉 

Albert snakker generelt rigtig meget. Og hvis han ikke snakker, kommer der som regel andre lyde ud af munden på ham. Nogle gange er vi ved at blive lidt skøre i hovedet og beder ham om at være stille i bare 2 minutter. Han kigger på os og siger “nej, for jeg har ytringsfrihed”, og så snakker han videre😂😂🙄😂

En god pointe

Albert er smidt i bad. Ikke fordi det er længe siden sidst, men fordi det er længe siden, at jeg har vasket hans hår sådan rigtig godt. Og det var tydeligt at mærke i dag. Eller måske havde det være slemt i dag uanset hvornår, det sidst var blevet vasket. Nå men det trængte i hvert fald til det. Han har efterhånden også en del længde på det, så det er svært for ham at vaske det selv. Jeg tror, at hvis det havde været helt kort, så havde han selv haft fuldstændig styr på det. Men der går nok lige noget tid endnu.
Mens jeg står og vasker håret, siger jeg til ham, at der godt nok er meget sand i. Kender I ikke det, at man næsten er bange for at alt sandet skal lave sår i hovedbunden? Det var det niveau, vi var på. Men Albert mener bestemt ikke, at det er et problem, “for det betyder jo bare at jeg har hygget mig“. Og det har han jo fuldstændig ret i.
Uanset hvor meget sand der er i håret, eller hvor meget græs der er på bukserne, så skal vi som forældre huske at være glade for det – lige bortset fra hvis det er mobning der er skyld i det – for det betyder, at børnene har hygget sig 💛

Vinterferie

Ja ja, jeg ved godt at vinterferien er længe siden og foråret er i fuld gang. Men ikke destomindre havde vi en dejlig vinterferie med gode oplevelser. En af de store var besøget på LEGOWorld i Bella Centret.

Vi havde sendt Victor og Albert til Jylland til bedsteforældrene. Mads kom hjem og deres kusine Louise kom også på besøg. Det var en hyggelig afslappet uge.

Den sidste weekend tog vi til København. Efter at have shoppet de sidste ting til Mads’ tur til Sydafrika med efterskolen, drog han videre mod Jylland. Vi andre blev i København og var bl.a på Café Norden om aftenen og forkæle de to tøser. Deres regnbueis kan absolut anbefales!

Drengene havde jo været på ferie hos hvert sit hold bedsteforældre i en hel uge. Ingen af dem havde det store behov for at ringe hjem og snakke med forældrene, men så er det jo godt at bedsteforældrene sender billeder og opdateringer 😉 Så kan vi følge lidt med i hvad de laver. I hverdagen er vi ret meget sammen – alle er hjemme til frokost, vi voksne er tilgængelige selvom vi er på arbejde osv – så når vi er splittet op i en kortere periode som en vinterferie, så nyder vi det også. Der er i hvert fald ingen tvivl om at drengene nød at være hos hver deres hold bedsteforældre uden den anden. Og de store nød roen hjemme (det gjorde vi voksne også).

Søndag blev drengene fulgt til København – tak far – hvorefter vi tog til LEGOworld. Vi har været der en del gange før, men det er stadig en stor oplevelse. Pga de meget forskellige behov splittede vi os op. Så tøserne gik sammen, Flemming og Albert gik sammen, og jeg gik sammen med Victor. Vi mødtes så til frokost, og senere ville Victor gå sammen med tøserne.

En god afslutning på en dejlig vinterferie. Hvis du ikke har været i LEGOworld, skulle du tage og prøve det. Det er hvert år i weekenden i uge 7, og er et mekka for LEGOelskere 😉

 

Måske er jeg ved at være gammel…

Jeg har i hvert fald fået bekræftet, at Albert må synes, at jeg er ved at være gammel. Nu hvor jeg tænker over det, så tror jeg ikke, at han synes det, hvis jeg spørger ham direkte.

Nå nu til sagen😊

Albert elsker at spille kort. Og spille i det hele taget. Kort er nemme at gå til, kræver ikke en masse forberedelse, hurtigt at pakke sammen og et spil tager tit kortere tid end et brætspil. Vi forsøget at skære ned på hans skærmforbrug, og da han ikke rigtigt gider læse på trods af, at han er vildt god og hurtig til det, så tager vi tit et spil kort. I dag spillede på 31.  Albert er ved at forklare, hvilke kort han startede med, men har ikke styr på klør, ruder og spar. Jeg fortæller ham det og forklarer at i gamle dage vendte ruderne ofte som på kortene – jeg er ikke sikker, men jeg mener at have hørt det engang. Albert spørger, for det er jo vigtigt, hvornår det var. Det må jeg så erkende, at jeg ikke helt ved, men det er mange år siden. Hvortil Albert siger “så var det nok i 80’erne”😂😂

I mangel af nyere billede af knægten får I et fra togturen i december, hvor han, i mangel af bedre, gik i gang med en biologi, fysik og kemibog for forældre😄