Tag Archive | Luna

Min stemme – eller mangel på samme

Hvad er mere oplagt på dagen for kommunal- og regionsvalget at skrive noget om en stemme? At det så skulle blive endnu mere aktuelt, end jeg havde forestillet mig for en uge siden, er jo bare en ekstra gevinst. Omend det nok mest er en gevinst for mine omgivelser🤐

I weekenden var Luna på konfirmandlejr i Jylland, og jeg benyttede muligheden for at komme op og besøge min gode veninde gennem mange mange år i Lemvig – så kan vi stort set heller ikke komme længere væk fra hinanden i Danmark. Jeg vidste godt på forhånd, at de har en del dyr, og at min allergi ville blive udfordret ret meget, men det var en pris, jeg var villig til at betale for en hyggelig weekend! Allergipillerne var indkøbt og jeg startede op et par timer før, for at være dækket ind fra starten. Fredag aften snupper jeg den anden pille og tænke, at det her skal nok gå. Lørdag morgen kan jeg mærke min hals, men da vi er ude af huset det meste af dagen, bliver det ikke værre. Til gengæld er det rigtig slemt søndag morgen. Min teori er, at allergien har sat sig på halsen og i den grad på stemmen. Så siden har jeg været noget mere stille end jeg plejer🤐 Luna forbyder mig at snakke, da hun ikke kan klare at høre på det. Jeg har tømt apoteket for halsvenlige ting. Men det hjælper ikke rigtigt, så det er nok bare tiden der skal gå. Men jeg har sikkert været heldig, for aldrig har jeg da haft så ondt i halsen.

Nå nok om mig og min manglende stemme. Nu skal det handle om…ta da…min manglende stemme✏️

Jeg går ud fra at langt de fleste af jer kære læsere, har været henne og stemme i dag. Det har jeg ikke. Og det er ikke fordi, jeg bare vil være på tværs eller ikke har taget stilling. Men vi kan ikke. Når vi bor på Christiansø, er vi ikke en del af hverken en kommune eller en region, og så kan vi ikke stemme. Og hvor er jeg i grunden glad for at slippe for alt det valgsnak og valgløfter, der alligevel ikke bliver holdt. Ingen valgplakater i lygtepælene, ingen vælgermøder, ingen røde roser eller små blå flag. I det hele taget er det ret stille og roligt at gå til købmanden – nøjagtig ligesom det plejer😊

Om jeg savner at stemme?? Næ faktisk ikke. Vi har vores valg til ø-rådet, som er et rådgivende organ ift administratoren. Der er der virkelig tale om det nære og det helt lokale. Ikke noget med en masse forkromede løfter, som man senere springer fra. Det kan lyde banalt og lidt sjovt, at vi har et ø-råd, men det er bare lidt mere mundret at kalde det ø-råd end kontakt- og udviklingsøråd…

Hvis man vil læse mere om os på Christiansø og kommunalvalget, er vi sandelig også kommet på de landsdækkende medier

Da jeg jo ikke kan tage et billede fra min tur til valgstedet, får I et billede på vej ned ad bakken i Gudhjem i morges, da jeg sammen med Luna skulle hjem igen. En dejlig stille – på flere måder – seljtur lå forude😊

Hvad får I tiden til at gå med??

Det er en af de ting, jeg tit bliver spurgt om, når jeg guider eller i andre situationer snakker med folk om vores liv på Christiansø. Som regel svarer jeg, at vi bruger tiden på det samme som andre steder. Vi har mere travlt nu, end vi har haft før, men mange af tingene er noget, vi tidligere ikke havde overvejet at gøre ex vinterbadning. Når vi bor så lille et sted som Christiansø – og andre små lokalsamfund, så bakker man også mere op om de ting, der sker. Skolebestyrelsen har en repræsentant fra hver familie, jeg er med i forældrerådet, Flemming sidder i ø-rådet, beboerforeningen og menighedsrådet, jeg er begyndt at vinterbade, og så har vi vores arbejde. Ja ja tænker I så måske, det er jo kun Flemming, der arbejder fuldtid. Og det er helt rigtigt. For langt de fleste par på Christiansø er der kun fuldtidsarbejde til den ene part. Da der ikke er nogen former for institution, er børn under skolealder hjemmebørn og leger med de andre børn, der ikke er i skole. Så hvis man har små børn, kan det være svært at få tingene til at hænge sammen, hvis begge arbejder fuldtid. 

Når jeg så tænker tilbage på spørgsmålet om, hvad vi får tiden til at gå med, så undrer jeg mig altid over, hvordan vi lynhurtigt får fyldt en masse i kalenderen og hvordan dagene flyver afsted. For hvad er det egentlig vi bruger tiden på?? Jeg havde først planlagt at skitsere vores uge i sidste uge, men så tænkte jeg, at den jo også var speciel. Så kunne jeg tage ugen før eller denne uge, men der er også sket en masse ting, som måske ikke er “helt almindelige”. Hvis jeg kigger i kalenderen, er det svært at finde en uge, hvor der ikke har været noget ekstra. Så måske er det bare sådan vores hverdag er🤔

Uge 39:

Mandag: Kirsten og Hans Ole havde inviteret til farvel-middag på kroen. Jeg har guidet sammen med Hans Ole siden foråret, og Kirsten har været med i vandet alle de morgener hun har været på øen. Skønne mennesker, som vi har nydt at være sammen med. Middagen var kun for voksne, så børnene spiste selv og var rimeligt gode til selv at gå i seng.

Tirsdag: Flemming var til ø-rådsmøde 16.30-19.00. Jeg var med som tilhører indtil jeg skulle hjem og lave mad til ungerne. Om aftenen var der info-møde om de kommende huslejestigninger. Kirsten var så sød at kigge efter især drengene, så de ikke igen selv skulle finde i seng.

Onsdag: Besøg af Thomas – Victors kontaktperson der kommer hver onsdag – fra 11-14. 14-16 var vi begge til brandøvelse. Og bagefter var der forældremøde fra 16.30-18. Vi troede, at vi kunne slappe lidt af om aftenen, men så var Luna ude og gå aftentur og kom til skade. Det kan du læse mere om HER Så aftenen og første del af natten blev brugt på at komme til Rønne og få et ikke-svar på, hvad der var sket.

Torsdag: Hjem. Rigtig træls sejltur 🤢 efter meget lidt søvn, så jeg sov til middag og var ikke på toppen resten af dagen.

Resten af ugen var heldigvis stille og rolig, altså ud over at Luna havde ondt og ikke kunne støtte på sit ben, men vi fik da lavet lidt i haven.

Uge 40:

Mandag: Biblioteket skal have nyt bibliotekssystem, så Anne Eva og jeg skulle til Rønne og lære lidt om det. Vi tog afsted mandag og skulle efter planen hjem torsdag. Inden vi tog afsted, havde jeg været med Luna til læge, da knæet stadig gjorde meget ondt. Lægen mente, at det var for ømt til at det bare var slaget, så hun syntes, at det skulle kigges nærmere på.

Tirsdag: Kursus på Rønne bibliotek. Samtidig skulle jeg have fat i børnepsyk, så der blev styr på drengenes medicin og medicinattest når vi skal på ferie. Om aftenen var jeg til netværksmøde i autismeforeningen på Bornholm. Noget jeg længe har ønsket, men som først nu kunne lade sig gøre.

På biblioteket var der en lille udstilling med origami. Nogle fantastiske figurere foldet i papir. Imponerende at det kan lade sig gøre. Hvem der bare havde tålmodighed til det…

Og så fandt jeg en bog, som jeg skal have bestilt til Flemming😉

Onsdag: Kursus på Rønne bibliotek. På vej derhen får jeg en afbudstid til scanning af Lunas knæ på Gentofte hospital torsdag eftermiddag. Da det er dårligt vejr, skal jeg have fat i Luna med det samme, så hun kan komme hjem fra skole og få pakket. Christiansøfarten sejler en vendetur, så hun skal med allerede kl 11.15. Flemming har travlt på arbejde, så hun må selv hoppe rundt på krykker og pakke. Anne Eva er så sød – TAK😘 – at hun kører til Gudhjem og henter Luna og kører tilbage til Rønne. Om aftenen er vi i byen og spise lækker mad.

Torsdag: Vi bliver kørt til Nexø, så vi kan komme med bussen kl. 5.20!!😴😴 Det er bestemt ikke en rolig sejltur mod Ystad. Nok en af de vildeste jeg har været med på. Luna havde sejlet med Erten på en heller ikke helt rolig tur om onsdagen, så hun blev dårlig. Men erfaren sejler som hun er, så lagde hun sig ned og klarede det i stiv arm. Havde det ikke været meget nødvendigt med den scanning, var jeg ikke taget med i det vejr. Vinden var stadig oppe på 16-17 m/sek da vi gik ombord🌪🌊

Bussen, vi var med, kører hele vejen til Gentofte Hospital, hvor vi ankom kl. 10. Der er en del ventetid, da scanningstiden først er kl 14. Men lægen får kigget på knæet og der er tilfældigvis andre ø-boere, som vi kan sludre med. Vi har efterfølgende fået at vide, at scanningen viste en hævelse på skinnebensknoglen og en sprunget cyste i knæet. Så ikke noget der skal gøres noget ved, men god grund til at det gør ondt. Knæet skal bruges og turen til Israel bliver heldigvis uden krykker.

Tilbage på Hovedbanegården bliver Luna sat på toget til Jylland og bedsteforældreferie/celloundervisning/konfirmationsforberedelse/musical. Jeg mødes med Erik, og vi følges tilbage til Bornholm. Heldigvis var den sidste sejltur med Leonora Christina væsentlig bedre end den første.

Da vi lander i deres sommerhus kl 22, er jeg ærlig talt en smule træt😴

Fredag: Jeg bliver kørt til Gudhjem. TAK!! 😘 Og da jeg ankommer hjemme på Christiansø, skal vi have statusmøde med bl.a. sagsbehandler fra Bornholm. Og så er jeg faktisk ret udsolgt, da jeg endelig kan komme hjem og slappe af.

Men nå nej…jeg kan jo ikke helt slappe af, for vi skal jo til at flytte. Så weekenden og dagene i denne uge er gået ret meget med det. Ikke at vi flytter ret langt. Det er bare over på den anden side ad Gaden, så vi pakker ikke rigtigt noget ned. Og foreløbigt er det mest de ting, vi ikke bruger så meget, da det helt store ryk først bliver efter ferien. Men til den tid har vi ikke så mange dage til det, så vi er nød til at begynde allerede nu. De ting der har stået oppe på vores depotrum skulle bæres to trapper ned, hen over Gaden og to trapper op igen. Så vi har ikke manglet trappetræning i den her uge. 

 

Men det er sådan cirka det, vi får tiden til at gå med i et par helt almindelige ualmindelige uger. Når vi har tid – og også når vi ikke har tid – nyder vi en helt almindelig smuk solnedgang, og nyder at vi kan bo et sted, der er så smukt.

Er vi mon de eneste, der altid planlægger, at nu skal der ro på, og så vælter det alligevel ind med ualmindelige ting, der ikke kan udsættes, og som man alligevel på forunderlig vis får klaret?

Noget om at flyve i helikopter og være på spaophold

Jeg er ikke helt landet endnu, jeg sejler stadig ret  meget, men det hjalp en del efter min middagsøvn. Men den der følelse, af at huset bevæger sig, sidder i kroppen, og det bliver nok først i morgen, at den sådan rigtig slipper. Det er desværre noget af det, jeg tager med ved at bo på Christiansø. Jeg troede, at jeg var mere søstærk, end jeg er. Men nogle gange bliver man klogere og ikke altid på de gode ting.

For at finde årsagen til at jeg stadig sejler, skal vi tilbage til i går aftes. Øens større børn har en hyggelig tradition med at gå en aftentur rundt om øen og slutter af med at sidde på en bænk på havnen og snakke. Det er noget de alle hygger sig med, og det er en god ting for børnefællesskabet. Aftenturen starter kl 19, hvor det ikke er helt mørkt endnu. Hvis man har været på Christiansø, så ved man måske, at der ikke er ret meget gadelys. Og på det meste af øerne er der slet ikke lys, så turen foregår i tusmørke, og senere i helt mørke. 
Kl 19.23 bliver Flemming ringet op, fordi Luna er faldet og har meget ondt. Det er selvfølgelig helt omme på den anden side af Christiansø, så vi finder et par lygter og løber til Kildendal. Der sidder Luna på den lille mur og græder. Hun er faldet og har slået knæet. Det gør så ondt, at vi slet ikke kan røre benet, uden hun næsten skriger af smerte. Vi bliver hurtigt enige om, at vi er nød til at have lægen til at komme og kigge på det, inden vi flytter på noget. Da vi jo er så langt væk, man nærmest kan komme, går der lige lidt tid før lægen kommer. Hun konstaterer hurtigt, at vi skal have fat i bårehold, så Luna kan komme hen i konsultationen og blive kigget på.
Båreholdet kommer og får hjulpet Luna ned på båren og går op til vejen med hende. Her holder vores traktor med vogn, som er en ret smart måde at transportere båren på, når det er så langt.


I konsultationen står det hurtigt klart, at det kræver noget mere undersøgelse, end lægen kan klare her på øen. Det ville altså være smart, hvis vi i de her tilfælde kunne installere røntgensyn på vores læger. Men Luna slipper ikke for en Elephantsejlads. Da det er mig, der skal med, skynder jeg mig hjem for at pakke. Flemming tager med som gast, så jeg stikker lige hovedet ind til Kirsten og Hans Ole for at høre, om de kan være barnepiger for drengene. Det er deres sengetid, så der skal lige være nogle hos dem, ellers kommer de aldrig i seng. Det vil de heldigvis gerne, og drengene er trykke ved det, så det er så fint. I sådan en situation er begge drenge vildt gode til at høre efter og vil gerne hjælpe.
Der går 1½ time fra første opkald til Elephanten sejler. Og huhej hvor det går. Op og ned og lidt om på den ene side og så den anden side…så er der altså langt til Tejn. Jeg må flere gange holde fast, selvom jeg har sele på. Og så er det jeg tænker…hvorfor kommer mine børn altid til skade i dårligt vejr, men ikke i sådan rigtig dårligt vejr. Der er vist ikke nogen, der er i tvivl om, at vi har taget vores tørn af sygetransport gennem de her 4 år. Men det kan ikke være i så godt vejr, at Elephanten rigtig kan sætte fart på og det stadig er en rolig tur. Men det kan heller ikke være så dårligt vejr, at vi kan få en helikoptertur. Nu har vi ligesom prøvet Elephanten i dårligt vejr, og jeg behøver det ikke mere. Men jeg vil faktisk gerne prøve en helikopter. Eller allerhelst vil jeg slippe for sygetransport, men HVIS det skal være, så må det gerne næste gang vi skal ind, udløse den der helikopter🚁

Nå, efter en god times vippetur, ankommer vi til Tejn, hvor der holder en ambulance klar🚑 Så turen fra faldet og til sygehuset er godt nok lang, men ikke længere end man kunne forvente. Det hele går slag i slag og der er ikke ekstra ventetid nogen steder. På skadestuen går det også hurtigt indtil Luna har været i røntgen, men så starter ventetiden. Vi ender med at vente i næsten 1½ time. Det er meget lang tid, når klokken er tæt på midnat. Da lægen endelig kommer, kan han fortælle, at der ikke er noget brud. Desværre har Luna så ondt på trods af smertestillende, at han ikke kan undersøge knæet ordentligt. Så vi slipper ud med et par krykker og besked om at komme til kontrol i næste uge, når knæet har fået noget ro og så gerne skulle være nemmere at undersøge.

Ulempen ved at vi på det tidspunkt har passeret midnat med over en time er, at når jeg vil bestille et værelse på et hvilket som helst hotel over nettet, så kan det tidligst være til den efterfølgende nat. Jeg ringer så på det nr der står, men får at vide, at alt er optaget – 3 timer tidligere var der masser af værelser…  Efter endnu et opkald viser det sig, at tre hoteller i Rønne har samme ejer, og der er sjovt nok ingen ledige værelser…😡  Jeg ender med at ringe til Griffen og de kan heldigvis hjælpe os😀 Vi må lige vente 25 min på en taxa, så inden vi er på værelset, er klokken næsten 2!!

I morges sover vi så længe som muligt😴😴 Og da vi kommer til morgenmad bliver vi mødt af den lækreste morgenmad…som vi ikke har tid til at nyde 😕 Den tid vi trods alt har, kan vi sidde og kigge på et lækkert spabad. Jeg vidste det godt, men Luna fandt først til morgen ud af, at det var et spahotel, vi havde overnattet på. Det er godt nok surt, at når man endelig er på spaophold, så er det pga en skade og uden tid til at nyde noget af det. Så nu har Luna meddelt, at hun ønsker sig en weekend på Griffen sammen med sin mor og uden sine brødre❤️

Hjemturen i dag behøver vi ikke snakke så meget om. Den var ikke nogen fornøjelse, og vi behøver ikke gentage den en anden gang…🤢🤢

Omdefinering

Uanset hvilke vaner der skal indarbejdes – igen – kan det tage tid. Indtil bloggen blev fyldt op, lå bloggen altid mere elle mindre i min bevidsthed. Jeg tog billeder med henblik på et indlæg, jeg skrev små noter i min uundværlige notesbog, jeg havde kladder liggende på bloggen, som jeg skrev på. Bloggen var en del af mig, og jeg kunne faktisk godt lide det. Og jeg fik tit positive kommentarer, når jeg mødte folk rundt omkring, der læste med. 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har nydt pausen, som nok er blevet noget længere end tiltænkt. Samtidig har det også haft den bivirkning, at jeg ikke får taget så mange billeder. Især billeder af de der små, lidt skæve ting, som jeg faktisk har sat stor pris på, og som jeg også gerne vil lære børnene at lægge mærke til, har jeg savnet. 

Nu vil jeg for alvor igang igen. Bloggen bliver igen planlagt i min ugeoversigt. Men tankerne skal også lige spores ind på det igen😉 Målet er, at nu kører det, delmålet er, at det kører i løbet af de næste par uger🤣


Tidligere på aftenen troede jeg, at jeg skulle skrive noget om idyllisk børneliv. Victor og Albert var på vej ud og sejle lidt i havnen sammen, Luna var smuttet sammen med nogle andre ø-børn. Jeg så frem til 1/2 times ro med midt strikketøj. Og det er så her det med omdefinering kommer ind i billedet…

Drengene kunne ikke starte motoren, som Victor plejer at have fuldstændig styr på, så de roede over til Christiansø – jollen ligger normalt ved Frederiksø😉 – for at få Flemming til at hjælpe.
Samtidig ringer Luna og spørger, om jeg vil med op i gymnastiksalen. De er en del børn, der gerne vil derop. 

Så den der 1/2 times ro hjemme sammen med gemalen, mens børnene hyggede sig, blev til at vi splittede op og var hvert sit sted.

Det er i mine øjne stadig et ret idyllisk børneliv de har på mange punkter. I dag troede jeg så bare, at noget af det idylliske også indebar ro derhjemme, og det måtte jeg lige omdefinere i mit hovede. Men det er da også ret hyggeligt at sidde på trappen ved gymnastik med strikketøjet😊

Rigsmøde

For ca 14 dage siden blev jeg ringet op af vores administrator, der lige skulle høre, om jeg havde plads i kalenderen d 14/6? Der kom nogle fra Færøerne, som han gerne ville have mig til at guide. Vi aftalte, at jeg lige stak hovedet op forbi, så vi kunne snakke om det. Det vidste sig at være ifm rigsmødet, hvor statsministeren, lagmanden fra Færøerne og landsstyreformanden fra Grønland skulle komme til Christiansø 🇩🇰🇫🇴🇬🇱Jeg skulle gerne være på hele dagen, så jeg fik afsat mine guidninger til Brian og Hans Ole, og så var jeg klar. Min opgave bestod i at være en del af den første mere officielle rundvisning og senere vise ægtefællerne rundt, mens mændene holdt rigsmøde.

Dagen nærmede sig, og jeg skrev lidt om det på slyngebarn. Jeg var ikke nervøs, men er spændt og glæder mig. Der er en, der skriver til mig, at jeg skal huske, at det er mennesker af kød og blod som os, de piver også, hvis man bider dem 😂 Den er meget god at huske på, hvis man skal møde én, man er lidt utryg ved. Det tager ligesom toppen af “det farlige”.

De endelige forberedelser startede allerede i går eftermiddags, hvor jeg fik basecoat og to lag hvid lak på neglene. Efter det var godt tørt, fortsatte Luna med at lave de fineste rigsfælleskabsnegle. Det tog hele aftenen, men det var det hele værd!

De kom sågar i tv http://m.tv2bornholm.dk/?area=nyhed&id=126304

Det sjoveste var at se Lars Løkke Rasmussens ansigt, da jeg er færdig med at fortælle om Dr. Dampe i fængslet og spørger, om der er nogle spørgsmål. Hvor Solrún så spørger, om hun må tage et billede af mine negle. Lars bliver meget overrasket over det spørgsmål, men han havde heller ikke spottet mine negle endnu. Det er lige før, at neglene er, det mest fotograferede på dagen💅🏼👍🏻

I morges var jeg ude at gå en tur sammen med Anne Eva og tjekke, at der var styr på det hele😄 Og det var der. De danske flag var hejst på Paraden og Store tårn, det grønlandske og færøske i hver sin flagstang på Frederiksø

Da Ertholmen kom sejlende ind i havnen, stod øens børn med flag og tog imod.

Lars Løkke Rasmussen tog sig tid til at snakke med børnene og få taget selfie med flere af dem. Victor fik lov til at give ham en krammer😊

Det første stop på rundvisningen var hos Rikke i silden, hvor hun fortalte om produktionen og Ruths kryddersilds historie.

Senere var vi omkring Månen, hvor skoleeleverne var igang med at øve årets skolekomedie og gav en lille smagsprøve på det.

Lars Løkke Rasmussen, Aksel Johannesen og Kim Kielsen havde en hel masse at snakke om, så de ønskede at starte rigsmødet tidligere end planlagt. Derfor fik de deres frokost i Kommandantens have, samtidig med deres møde. Det var ikke helt planlagt, så det blev en lidt anderledes servering, end de nok var vant til, da det bl.a blev tre håndværkere i arbejdstøj, der stod for serveringen.

Efter frokost havde jeg ledsagerne for mig selv, hvor vi var rundt og se noget af Christiansø og også fik snakket om Færøerne. Blandt andet kom vi omkring den færøske mad, olai og transport til Færøerne. Kaffen fik vi i haven ved Gl. kro, hvor Krista også var med. Den opmærksomme læser vil bemærke, at der – ud over Krista – er fem personer. Det er fordi Lars Løkkes sekretær og en grønlandsk tolk også var med.

Det hele sluttede med et pressemøde og afsked, hvorefter der var øl i baggården🍻

En interessant og hyggelig dag, hvor man bl.a. fik et lille indblik i, hvordan PET hele tiden var opmærksom på en meget diskret måde og en tidsplan ikke nødvendigvis bliver fulgt.

Glemte lige en lille sjov ting😉 Flemming blev solgt til Grønland som murer. I bytte kan Christiansø få 5 sælfangere😂😂

En uge i billeder

Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at jeg tager en del billeder😁 Pt har jeg over 3000 på min telefon, som jeg skal have sorteret og lagt over på en ekstern harddisk. Nogen skriver dagbog. Jeg er så visuel anlagt, at jeg tager ret mange billeder, og mine billeder kommer til at fungere som en slags dagbog. Da jeg også tit tager billeder af ungernes skader – i første omgang for at være sikker på, at det ikke udvikler sig dårligt – så kan jeg tit gå tilbage og se hvornår Albert havde betændelse i knæet, eller hvornår Victor blev syet i fingeren. Jeg sidder tit og kigger tilbage i billederne og bliver mindet om små sjove episoder. Jeg går og overvejer at købe sådan en ramme, hvor billedet skifter, så vi rent faktisk kan få glæde af alle billederne. 

Lige nu er vi på vej til Odense. Vi skal til konfirmation i Jylland på søndag, og Flemming skal løbe Lillebælt 1/2marathon i morgen aften. Victor er blevet hjemme på øen og hygger sig med Birthe og Søren. Vi er meget taknemmelige for at de igen har lyst til at have besøg af Victor. Det er vist bedst for alle parter, men især Victor, at han ikke skal have så mange rejsetimer på så få dage.  

Men på vej i bussen fra Ystad sad jeg og kiggede billeder og kunne ikke helt stå for nogle af dem fra ugens løb. Og så tænkte jeg, at det da vist er ved at være lidt tid siden, at I sidst så solnedgangsbilleder her på bloggen🤔😄

I lørdags var det ret skønt vejr. Den grønne bænk på havnen lokkede. Så en bog og en flaske vand kom med derned, og så sad jeg og nød roen og det gode vejr. 

Det var så godt vejr, at Albert havde fået solcreme på. Sidste år søgte jeg om hjælp til at finde en bestemt solcreme, som han kunne tåle året før. Den blev fundet og hjembragt fra USA – Sidse jeg skylder stadig en kop kaffe😉 Albert blev smurt lørdag og søndag så hans kinder sådan ud. Når han er blevet smurt på hele kroppen, er der udslæt over det hele. Vi tror ikke at det klør, men da han får allergipiller fast, så er vi ikke sikre. 

I dag er det nuprede i huden ved at være væk, så efter weekenden giver vi det et forsøg mere og håber, at det var en engangsforestilling. Der er dog alligevel sendt henvisning til hudlæge, for nu vil vi gerne vide, hvad det er, han ikke kan tåle. 

Tirsdag så jeg denne lille gruppe på min postrunde. Jeg ved ikke om det er noget jeg bilder mig ind, men det virker som om hannerne er mere omkring hunnerne og ungerne, end jeg har lagt mærke til før. Lige inden jeg tog billedet var der en han helt henne ved gruppen. Måske er de begyndt at hjælpe med at passe på ungerne, så mågerne ikke får fat i dem. 
Og her er så et af de længe ventede solnedgangsbilleder😉 En aftengåtur med gemalen. 
Desværre så vi også en rede, hvor der lå et æg uden en mor og uden ægget var dækket til. Det var nedenfor en høj mur, så vi kunne ikke gøre noget. 
I går havde jeg lidt for mange ting at holde styr på, så jeg var ikke den sødeste mor🙁 Da jeg havde fået Albert i seng, kom jeg ned og så dette syn ud af vinduet. Det hjalp gevaldigt på humøret. Jeg kan ganske enkelt stå for de her farver. 
Nu er jeg så nået til i dag, hvor Luna endelig fik et stort ønske opfyldt. Det kræver vist ikke yderligere forklaring😉 Det er så fint til hende med de to nye huller. Og Luna er meget glad😁
Til sidst et par billeder fra bussen mod København. Det var noget flottere i virkeligheden med farverne og helt stille vand. 

Christiansø marathon

I dag blæser det en del på skærerne i Østersøen

Men det forhindrer ikke en god flok løbere i at tage båden herover og løbe 1/4, 1/2 eller 1/1 marathon. 3 øboere – Flemming, Christian og Sixten – har trænet op og stod klar ved startlinien, da 1/2marathon blev sendt afsted. 

Med så stor tilslutning fra egne rækker, blev der heppet ivrigt fra øboerne. Andre fandt en rolig plads og nød solen

Flemming så en anelse træt ud

Men kom i mål som nr 2 på 1/2marathon i fin stil og en tid på ca 1.34

Der var depot undervejs – for hver runde😉 – men Flemming ventede til han var helt færdig😄

Christian og Sixten gennemførte også i fin stil. Tillykke til jer to med jeres første 1/2marathon

Da der var ved at være tyndet ud på ruten blev børneløbet sat igang. Alle øens børn og evt gæster kan være med og får en medalje, hvis de løber en runde. 

Luna er begyndt at træne op til at løbe 5 km sammen med mig, og det gav tydeligvis pote i år, for hun var første øbarn over målstregen

Albert kunne slet ikke få stoppet igen og endte på 5 runder eller 7,5 km.

Den yngste løber på tre år, løb også hele vejen rundt👏🏼👍🏻

Næste år satser vi på knap så meget vind og måske flere løbende øboere😉

 

OPDATERING!!
Efter at have været hjemme og slappe lidt af, tænkte vi, at det nok nærmede sig afsejling. Flemming var havnefoged i dag, så han skulle jo derned. Jeg gik med for hyggens skyld. Da vi kommer hen til målområdet finder vi ud af, at Svea kun mangler 4 runder til en 1/2marathon, så vi bliver naturligvis stående og hepper sammen med de andre.
3 1/2 time efter børneløbet blev sat igang, kommer Svea i mål efter at have løbet 14 runder👏🏼🏃🏼‍♀️🏃🏼‍♀️🏃🏼‍♀️🏅🏆 Du er mega sej, Svea👏🏼👏🏼👍🏻