Tag Archive | Luna

Mens vi går rundt i kulden

I den sidste uges tid har der været dage med bidende kulde på Christiansø, og jeg har indtryk af, at det også gælder resten af landet. Vi har snart april, så nu må foråret godt snart komme. I fredags var der en ret heftig nordøstenvind, der gjorde, at båden var aflyst. Når bare jeg ikke skal ud og sejle, har jeg ikke noget imod at det blæser. Jeg er faktisk ret vild med at opleve naturens rasen 🌊

Den anden dag, da jeg havde været nede på skolen og gøre rent, så jeg disse isperler i Præstedammen. De var stort set rundt om alle siv, så dammen så så fin ud med alle perlerne der skinnede.

Nok om blæst og kulde😉 Selvom jeg faktisk ikke har så meget imod det, hvis det bare er rigtig koldt og ikke sådan noget fugtigt halvkoldt øv-vejr, så er jeg også ret vild med varmen🌞 Og i efterårsferien var vi jo alle sammen i Israel sammen med min familie. Jeg advarer på forhånd mod billedspam🙃 Så hvis du er fuldstændig ligeglad med Israel, ferie og varme, så bare spring over resten af indlægget😉

Mandag i efterårsferien tog vi til København for at overnatte – ja vi nåede ikke andet, da vi skulle tidligt i seng og op kl 3 om natten. Vi skulle flyve kl 6.00. Fordelene ved det var, at vi også var tidligt i Israel, hvor der var en lang køretur foran os. Og så kunne vi nyde solopgangen i flyet, hvilket var ret fedt, når man, som jeg, elsker solopgange og -nedgange😉

Min far har været i Israel rigtig mange gange bl.a også som rejseleder, så han havde strikket et program sammen, så vi kom rundt og så en masse af de vigtige ting, som man skal se, når man er i Israel. På forhånd havde vi fået programmet, så vi var forberedt på, hvor vi skulle hen og hvad dagen skulle gå med. Til hvert sted var der noget historie eller et sted fra Bibelen, som blev læst højt for os alle – de fleste steder helst i skyggen.

På saligprisningernes bjerg fik Albert lov til at læse højt for os alle. Mange svære og ukendte ord, men han klarede det super flot.

Ved Kapernaum er der bygget en kirke over det sted, hvor man mener at Peter, en af Jesu disciple, boede. Min far var spændt på at høre Flemmings begejstring over byggeriet, der hænger på midten og kun hviler på nogle stolper i yderkanten. Men Flemming var ret cool og beskrev stille og roligt, hvordan man gjorde det, og var ikke videre imponeret. Jeg synes nu stadig, sikkert ligesom min far, at det er et imponerende byggeri.

Det første sted vi boede, var i en kibbutz ved Genezaret sø. Jeg har været der et par gange før, og det var et dejligt gensyn. I det hele taget var det dejligt at være i Israel igen efter 20 år.
Den ene dag fik vi en rundvisning i kibbutzen. Bagefter var vi ude at sejle på Genezaret så, hvor Victor fik lov til at komme op i styrhuset, man er vel lidt sømand😉

Hele familien er samlet. Og som man kan se, gælder det om at få nok at drikke. En af dagene var der 35 grader i skyggen🌞

I receptionen hang dette luftfoto over kibbutzens Holiday ressort. Det, der er lidt skræmmende, er, at vandstanden er faldet voldsomt meget de seneste 20-25 år. Da jeg var i kibbutzen første gang for 25 år siden, gik vandet op til de grønne områder et stykke inde på land. Som jeg husker det, fik vi fortalt, at vandstanden er faldet med 5 meter på 25 år. Det er godt nok meget!

Efter sejlturen fik vi lækker mad i restaurenten. Ud over en overflod af småretter der blev sat ind, fik vi også Skt. Petersfisk. En lækker fisk, der lever i søen. Hvis man kommer på disse kanter, kan det varmt anbefales at smage fisken.

Der er ikke så meget at sige til dette billede, andet end at det var ret smukt. Jeg mener, at det er fra Tabgha, hvor bespisningsunderet skete. Far, ret mig, hvis jeg husker forkert.

EDIT: Min far har korrigeret mig😊 Billedet er fra Magdala

Efter nogle varme dage nordpå kørte vi ned i Negev-ørkenen til Massada. Massada er den højeste klippe i ørkenen, hvor Herodes den store byggede et palads ca 35 år f.kr. Massada er ca på størrelse med Christiansø, så det var lidt nemmere for børnene at forholde sig til størrelsen, end hvis vi bare havde sagt nogle mål.

I Jerusalem var vi også ret meget rundt. Bl.a oppe på Oliebjerget, hvor der er en ret god udsigt over Den gamle by.

Bare fordi det er et ret godt billede💚

I Bethlehem skulle vi naturligvis ind og se det sted, hvor man mener at Jesus blev født. Der var en MEGET lang kø, men vores guide havde mulighed for at tage 4-5 af os med udenom køen. Jeg var ikke med, men gik rundt og kiggede sammen med … måske Victor eller Luna. Og på magisk vis stod vi pludselig i køen lige ved indgangen til fødselsgrotten. Og så måtte vi jo hellere følge med…

Noget af det jeg elsker ved Jerusalem er bazargaderne. Alle indtrykkene, duftene, sjove ting, de handlende, krydderierne der ikke er pakket ind, så man rigtigt kan se og dufte dem. Jeg synes, at det er ret fascinerende at gå rundt derinde.

Jeg havde glædet mig til at se, Den gamle by om aftenen. Resten af min familie forstod vist ikke helt min begejstring, og jeg kan heller ikke helt forklare den. Men de gik med mig en aften, så jeg kunne genopleve det.

Ud over de ting man “skal” se som turist i Israel, var der også nogle andre ting, som vi lagde mærke til og morede os over. Bl.a var det pludselig meget hjemligt, at der var et skilt med forbud mod at klatre på murerne.

Eller dette skilt, som nogle havde forstået helt konkret og overholdt😄

Skal man holde vejret, når kører forbi dette skilt?🤔

Når man er på ferie med en håndværker, bliver der nogle gange kigget på andre ting end det pæne turistificerede.

Der bliver udtrykt undren over, hvordan den lampe er blevet sat fast der. Og glæde over at man ikke selv skulle gøre det. Det er svært at se på billedet, men der er MEGET langt ned, der hvor lampen hænger.

Når man går sammen med en håndværker kan man også lære noget, som man ikke vidste. Hvor mange var klar over, at disse små pæle har været en måde at lave gulvvarme på ved at man lægge gulv ovenpå? Kan ikke helt huske forklaringen mere, men hvis jeg ikke havde gået rundt på Masada sammen med Flemming, havde jeg ikke anet, hvad det var for noget, der var i gulvet. Det har muligvis været i Gl. Kro her på Christiansø også.

Gad vide hvad arbejdsmiljørepræsentanten siger til, at man står inde midt i bazargaderne og arbejder med en vinkelsliber med gnister til alle sider. Det så ikke særligt sikkert ud!!

Billedet taler vist for sig selv…men der var da en ledig p-plads…🤭

Efter nogle lange dage kan man godt blive træt. Og så behøver man ikke nødvendigvis at ligge behageligt for at sove.

Victor syntes at bamserne skulle hygge sig, mens vi var afsted.

Uden mad og drikke… Et af højdepunkterne hver dag var desserten om aftenen. Der var en udvalg så stort af diverse kager. De 10 Victor har taget her, var ikke rekorden. Lad mig bare være ærlig, det var ikke alle der smagte lige godt. Der var især en, der så ret lækker ud med noget gul gele-agtigt på toppen. Den smagte af wc-rens! Og det er altså ikke fordi jeg har smagt wc-rens nogensinde.

I løbet af de 12 dage vi var afsted, blev der hygget på kryds og tværs af alder og familierelationer. Her er jeg ude og prøve paddleboards sammen med mine tre ældste.

Et øjebliks fred mellem mine to yngste. Nogle gange er det nemlig ok at storebror hjælper med noget teknisk. Og nogle gange kan storebror godt hjælpe uden at drille.

Morfar og ældstebarnebarn i en snak. Hvis jeg kender ældsten ret, har det formentlig været noget teologisk om det sted vi havde set.

Mads med sin yngste fætter”lillebror”. Mads bor hos min bror og svigerinde mens han går i gymnasiet, så han får helt naturligt et meget tæt forhold til sine små fætre, hvilket alle nyder.

Luna, Victor og fætter Josva tager en pause i skyggen. På billedet kan man ikke se det, men der er en lille dam med kæmpe guldfisk, som sikkert ikke er guldfisk.

Nogle af dagene havde Victor brug for korte dage eller at have helt fri. En af de dage, hvor det hele var lidt hårdt, tog vi mindstefætter med tilbage til hotellet. Jerusalem ligger på et bjerg, så det er ret kuperet, og Victor var sød til at hjælpe med at skubbe klapvognen.

I Tel Aviv havde vi nogle dage med fri leg og mulighed for at bade i Middelhavet. Den ene dag gik vi hen til et marked, hvor vi på vejen så et kæmpe spil skak, som Albert og ældstefætter lige skulle prøve af.

Vi er på tur i Jerusalem uden Albert og Luna, men jeg kan ikke huske hvorfor.

Jeg lovede badenymferne hjemme på Christiansø at tage billeder fra de forskellige steder vi kom til at bade. Vandet var en hel del varmere end hjemme. Jeg vil tro, at der var en temperaturforskel på ca 25 grader. Det var så skønt.
Mor og datter efter en dukkert i Genezaret sø.

I Dødehavet

Middelhavet som var det koldeste at bade i.

Ældstefætter i en pause fra det koldere Middelhav. Jeg tror, uden helt at vide det, at han har rullet sig i det lækre bløde sand

Flemming er IKKE en vandhund. Men så er det godt at han kan få tiden til at gå med andre ting og stadig hygge sig på stranden

Den ene dag da vi var i et supermarked og købe noget frokost, så jeg disse frugter/grøntsager. Er der nogen, der ved, hvad det er? De er på størrelse med et mellemstort æble. Jeg ville ikke stå og pille for meget ved dem, så jeg ved ikke om de er hårde eller bløde. Men lidt nysgerrig er jeg da. Så hvis der er nogen, der har et bud, så sig meget gerne til.

Når man er langt væk hjemmefra, er det dejligt, at man ikke bliver snydt for nogle smukke solnedgange. Her et fra Genezaret sø

Og et par stykker fra Middelhavet

Hvis I har læst med så langt, så håber jeg, at I har fået et lille indtryk af Israel. Det var tydeligt for mig, da vi kom hjem, at jeg ikke havde taget så mange typiske turistbilleder. Men jeg har været der 3 gange før og bl.a arbejdet på et handicaphjem i 4 måneder, så jeg har mange mange billeder fra Israel.
Jeg er vild med Israel og håber ikke, at der går 20 år, før jeg kommer derned igen.

Vejret bestemmer

Jeg har helt sikkert skrevet om det før, og nu gør jeg det igen😉

Af forskellige årsager skulle jeg med Elephanten søndag i sidste uge. Men da vejret mildt sagt ikke tegnede til at blive videre fantastisk, turde jeg ikke satse på, at vi kunne komme afsted søndag. Luna skulle alene afsted onsdag, og der så vejret bestemt ikke bedre ud. Så vi tog en hurtig velovervejet beslutning om at tage fra øen allerede fredag. Heldigvis fik vi mulighed for at låne et sommerhus på Bornholm, hvilket vi er ret glade for😀

Jeg havde nået at glæde mig til at have et par dage sammen med Luna, men hun skulle nå at besøge et par veninder. Så den der weekend, hvor der var tid til mor/datter-hygge, sad jeg alene i sommerhuset og fik slappet ret meget af og set ret meget OL. Jeg var dog så heldig at have to timer sammen med Luna om søndagen, hvoraf den ene var i bussen på vej mod Rønne. Luna skulle for første gang tage turen til Jylland alene – og klarede det fint – så hun skulle bare følges til færgen, hvor jeg tre timer senere skulle hente Mads. På vejen så jeg en firkantet sky. Eller…altså jeg ved jo reelt ikke hvordan resten af skyen så ud, men den virkede meget firkantet.

Når nu Luna havde travlt med alle mulige andre end sin mor, så var det godt, at Mads havde tid til at komme ud og spise. Vi tog på Texas i Rønne, hvor Mads bestilte en banjo. Det var vist mest pga beskrivelsen “simpelthen med ekstra af alt + ost og bacon”😄

Da vi om mandagen skulle mod vest fløj vi. Med Mads’ studiekort kunne det gøres ret billigt, og vi ville spare 2-3 timer i sidste ende. Sneen havde lagt sig flot over Bornholm, som også så ret flot ud fra luften. Læg mærke til den store sky i baggrunden.

Dagene i Jylland gik bl.a med at besøge veninder, men vi nåede også en tur til Jelling, hvor min ven og guidekollega fra i sommers arbejder. Luna havde ikke været derude før, så det skulle vi. Og så også Jellinghøjene med sne. Som altid var det en fornøjelse at opleve Hans Oles entusiasme, når han fortæller.

Torsdag aften var jeg inviteret til koncert med Northern Assembly En stor oplevelse som bestemt kan anbefales.

Deres sidste sang “death, won’t you marry me?” handler om, at vi ikke ved, hvornår vi skal dø, at vi skal møde døden som en ven, men at han godt må vente lidt, så vi kan nyde livet mens vi har det. I løbet af aftenen havde jeg fået en meget stærk fornemmelse af at en øbo, som var syg og hvor vi vidste, at der ikke var lang tid tilbage, ville dø inden jeg kom hjem igen. Så den sang satte lige nogle tanker i gang om, hvor skrøbeligt livet er. Lørdag morgen fik jeg at vide, at han var sovet stille ind😢

Søndag forlod vi Jylland og drog mod øst. Desværre har vi begge det ret anstrengt med at sejle i alt for meget blæsevejr. Så da vi i morges så vejrudsigten og en bølgerhøjde på 1 1/2 meter fra siden, sagde Luna, at det skulle hun ikke ud og sejle i. Heldigvis har vi gode venner, der har et sommerhus, som vi igen fik lov til at passe på natten over😘 Så i dag har jeg haft den her udsigt

Samtidig med at Luna har lavet invitationer til sin konfirmation og spist lækker kage😊

I morgen tager vi hjem!! De lover rimeligt vejr, og så er det bare afsted😉 Og så skal jeg hjem og se om der stadig er lidt sne tilbage. Jeg har fået så mange billeder med alt det sne der er, men det er begyndt at smelte❄️☃️

Adventsfest – og andre traditioner i december

Den sidste uges tid er brugt stort set uden skærm. Jeg lavede en aftale med Luna om, at vi skulle sætte vores forbrug ned. Mest på grund af Lunas forbrug, men i den grad også på grund af mit eget forbrug. Jeg bruger alt for meget tid på min mobil med at være på facebook, slyngebarn, spil, serier osv. Nogle gange er det uden tvivl åndsvagt tidsfordriv, og der øver jeg mig i at tage en bog eller strikketøjet i stedet for. Og det er faktisk helt vildt rart sidde med noget andet end en skærm. Hvis jeg kommer i tanke om, at jeg har glemt mobilen ovenpå, øver jeg mig i at lade være med at hente den. Mit behov for at have den i nærheden tror jeg bl.a kommer af, at jeg i mange år har været rigtig meget på. Efter vi er flyttet, er jeg meget mere tilgængelig i hverdagen, men vores børn har også en tendens til at komme til skade, og så vil jeg gerne kunne kontaktes. Efter Victor har købt sin første mobil i december, har han også en forventning om, at han kan ringe til mig altid. Jeg tror, at der er noget tryghed for ham i lige at vide, hvor jeg er. Vi arbejder på, at han ikke behøver ringe eller skrive flere gange om dagen. At Mads så også flyttede hjemmefra for snart 4 år siden i en alder af 14 år, gjorde, at jeg ville vide, hvis der skete noget.
Så alt i alt har JEG haft et behov for at have min telefon i nærheden det meste af tiden. Det vil jeg gerne begynde at bevæge mig lidt væk fra. Hvis der sker noget, og jeg ikke tager telefonen, så må de ringe til Flemming. Større er øen trods alt ikke, end at han nok kan finde mig.

Men det var slet ikke for meget skærm, indlægget skulle handle om. Jeg vil nemlig fortælle om nogle af de traditioner, der hører til i december. Jeg har tidligere skrevet om Julefesten og juletræstænding Men der er også mange andre traditioner på vores øer.

Vi starter omkring 1. søndag i advent med at tænde lysene på det store juletræ på Paraden. Skolebørnene synger for på 2-3 julesange og bagefter er der gløgg og æbleskiver.

Siden sidste år er det ene af salterierne blevet gjort klar til “madpakkerum”. Der har længe manglet et rum, hvor turisterne kan sidde i ly for vind og vejr og indtage den medbragte mad. Tidligere var der små rum, som fiskerne brugte til deres grej, men eftersom der kun er lystfiskere tilbage på øerne, så var der ikke brug for så mange rum mere. Det er så kommet de mange turister til gode.
Det kom også øboerne til gavn, da vi skulle have gløgg og æbleskiver en kold og blæsende 1. søndag i advent.

I år er der sat julelys på broen. Det er vildt hyggeligt.

Den præsteweekend der er i starten af december, er der adventsfest på Månen. Det er skolebørnene, der går luciaoptog. Det er en af de få gange om året, hvor jeg må ud og låne et strygejern og strygebræt, for det har jeg ikke selv. Jeg har ikke tidligere manglet det, men jeg er vist ved at blive så voksen, at jeg er begyndt at overveje det. Men det er ikke noget, der kommer til at stå på en ønskeliste, for hvis jeg skal have et strygejern, vil jeg selv ud og kigge på de forskellige muligheder. Så jeg er på lånemarkedet i starten af december. Det er også ved at være en tradition😄

Skolebørnene med deres fine nye luciadragter, som flaskekassen har købt. De gamle dragter var meget meget gamle. Der er snak om at de nok er 35-40 år gamle! Så det var på ingen måde fråds med lidt nyt til de små yndige børn.

Luna er igen luciabrud. Det var hun også for et par år siden. Det hedder sig, at det er den højeste i skolen, der skal være luciabrud, nogle gange vælger den højeste dreng det dog fra. Det var også sidste gang Luna skulle gå lucia, så moren sad og blev lidt rørt.

Når juleferien nærmer sig, holder forældrerådet juleafslutning på skolen for børn og voksne. Det vil jeg ikke skrive så meget om her, for det har jeg gjort før jul i Lidt mere julebag😊

Juleaften er der en lille højtidelig stund i kirken. Vi har ikke nogen præst, så vi klarer det selv. Vi synger nogle salmer og juleevangeliet bliver læst af en af de kommende konfirmander. Flemming har de seneste par år betjent orglet og Mads har været med på guitar. I år spillede Luna cello. Hun havde selv ønsket at spille “Her kommer Jesus dine små” som præludium, og så var hun utilfreds med at vi ikke skulle synge “Et barn er født i Bethlehem”, så den spillede hun til postludium. Det var en meget stolt mor, der sad nede i kirken.

I “mæljyl”en (mellemjulen) er der julefest for alle de børn, der er på øen. Der bliver danset om juletræet, leget sanglege, og så kommer julemanden også på besøg. For både børn og voksne er det en sjov tilbagevendende oplevelse, der kræver gode nerver. Og der er naturligvis gaver til alle børn.

Dagen efter er der julebal for de voksne. Sidste år troede vi, at det var sidste gang, der havde været julebal, for vi var så få, at vi kun lige kunne nå omkring juletræet. I år var der så stor opbakning, at vi kunne nå to gange rundt om træet. En virkelig hyggelig fest med både julesalmer, julesange og sanglege for alle voksne. De tre spillemænd klarede musikken med hård hånd og højt humør.

December nærmer sig sin afslutning, men der er lige den sidste tradition, som reelt set først er i januar. Vores nytårsbal.<b
n holder nytår hjemme eller hvor man nu er. Vi er hjemme og Flemming er altid i gang med nogle sjove idéer til maden. I år var det en slags fastfood-tapas og hjemmelavet is til dessert.

<b
løbet af aftenen er der nogle, der er rundt og besøger andre. Vi nåede ikke så meget, da  ungerne rendte ret meget ude og fyrede krudt af. Det gav nemlig en ro hjemme, så pludselig lå vi begge i sofaen og sov😴🙄 Dog ikke så lang tid, og så gik vi ud og fik noget frisk luft. En tur rundt om øen og op i Hvide hus og ønske godt nytår.
før midnat mødtes vi hjemme og var klar til at møde det nye år sammen. Og for første gang var det ikke et problem for Victor, der ellers tidligere har haft meget modstand mod at komme ind i det nye år.
å er det op på Paraden og give krammer og ønske godt nytår til alle de andre, og nyde det fælles fyrværkeri, som tre brandmænd fyrer af. Da det var overstået, skulle vi lige have styr på Albert og sikre at han kom i seng, og lave aftaler med Victor og Luna, inden vi kunne gå over på Månen til nytårsbal. Et bal med en helt speciel stemning.
tror vi gik hjem omkring kl 4. Luna går i 7.kl. og så må man være med til bal. Hun hyggede sig med en veninde og de var slet ikke klar til at gå hjem. Det var de først kl 8😱


D
r helt sikkert nogle traditioner, jeg ikke har fået med. På skolen plejer de at have juleklippedag i starten af december, en gave under juletræet til en elev hver dag, og juleafslutning med bl.a julebanko sidste dag før ferien. Der er også kroens julefrokost og æbleskiver og gløgg for hele øen. Om der er flere ting jeg har glemt, er jeg i tvivl om. Uanset, så har vi nok at se til op til jul😄

Har I nogle specielle traditioner, der hvor I bor eller i familien op til jul?

Tæt ved verdens ende

Husk at det er i aften kl 19.40, anden del af dokumentaren om Christiansø bliver sendt på TV2 Bornholm. Indtil nu har Luna fået rigtig mange roser med på vejen, så der er god grund til at se næste afsnit i aften og sidste afsnit i morgen aften samme tid.

For snart et år siden blev Luna spurgt, om hun ville være med i en dokumentar om Christiansø. Det sagde hun ja til, og siden har “filmholdet” været på øerne en del gange. Ud over Luna har de snakket med Pia, Mugge og vores nye administrator Jens Peter.

Vi var så heldige at være hjemme til premieren på “Tæt ved verdens ende”. Det er blevet 3 rigtig fine udsendelser, der er kommet ud af det, og alle 4 medvirkende kan godt være stolte og tilfredse.

Hvis I har lyst til at se med, så bliver det vist på TV2 Bornholm i aften og de næste to dage kl 19.40. Efter sigende skulle der komme optakt til det i de regionale nyheder kl 19.30.

Så snart jeg har et link, skal jeg nok sætte det ind😉

Link til første udsendelse http://play.tv2bornholm.dk/?area=specifikTV&serienavn=Tæt%20ved%20verdens%20ende&id=289219

Lidt mere julebag😊

I år har der været rimeligt gang i julebagning. Pebernødder forsvinder næsten hurtigere end jeg kan nå at bage dem, så der er kommet begrænsning på. Næste år tror jeg, at jeg laver en giga portion dej i starten af december. Så kan jeg dele det i 24 mindre dele og putte i fryseren, så der er lidt til hver dag.

Sidste år forsøgte jeg mig med vaniliekranse, men det var ikke nogen succes. Jeg var så heldig, at Anne Eva en dag kom med en dims til røremaskinen, så jeg kan lave dem med hjælp fra maskinkraft. Det er så meget lettere og bestemt ikke sidste gang de skal bages. Jeg har et lille problem med den dims. Jeg kan nemlig slet ikke se, hvad nr 2 fra venstre skal bruges til??🤨🤔

En af traditionerne på Christiansø skole er juleafslutningen et par dage før ferien starter. Det er forældrerådet, der står for det. Alle medbringer noget julelækkerier til fælles fornøjelse og så serveres der “gløgg” til alle. Det plejer at være et par hyggelige timer, hvor børn og voksne får snakket og ønsket hinanden glædelig jul.

Hos os har det med at udvikle sig lidt, når julelækkerierne skal forberedes. For to år siden havde vi juleroulade med på skolen og sidste år var der grønne kokosmakroner, der skulle ligne grantræer. Da vi endnu ikke havde nået at bage og pynte peberkager, fik jeg bagt dem og Luna hjalp med at pynte. Desværre har jeg kun 6 skruedimser til tylerne, så vi måtte spare på farverne. Til min skræk kunne jeg konstatere, at jeg har bagt alt for lidt på det seneste, for flere af farverne var udløbet. Men de vigtigste farver duede stadig. Vi hyggede ret meget med at prøve at udføre de ideer vi havde, med svingende resultater. Der er ingen tvivl om, at Lunas evner er markant bedre end mine. Men vi endte begge med ømme fingre og håndled efter at have pyntet i et par timer. Til sidst fik vi hjælp fra Albert, der også ville prøve.

I dag skal jeg have lavet lidt chokolade, men så er det vist også ved at være slut – på denne side af jul😉

Min stemme – eller mangel på samme

Hvad er mere oplagt på dagen for kommunal- og regionsvalget at skrive noget om en stemme? At det så skulle blive endnu mere aktuelt, end jeg havde forestillet mig for en uge siden, er jo bare en ekstra gevinst. Omend det nok mest er en gevinst for mine omgivelser🤐

I weekenden var Luna på konfirmandlejr i Jylland, og jeg benyttede muligheden for at komme op og besøge min gode veninde gennem mange mange år i Lemvig – så kan vi stort set heller ikke komme længere væk fra hinanden i Danmark. Jeg vidste godt på forhånd, at de har en del dyr, og at min allergi ville blive udfordret ret meget, men det var en pris, jeg var villig til at betale for en hyggelig weekend! Allergipillerne var indkøbt og jeg startede op et par timer før, for at være dækket ind fra starten. Fredag aften snupper jeg den anden pille og tænke, at det her skal nok gå. Lørdag morgen kan jeg mærke min hals, men da vi er ude af huset det meste af dagen, bliver det ikke værre. Til gengæld er det rigtig slemt søndag morgen. Min teori er, at allergien har sat sig på halsen og i den grad på stemmen. Så siden har jeg været noget mere stille end jeg plejer🤐 Luna forbyder mig at snakke, da hun ikke kan klare at høre på det. Jeg har tømt apoteket for halsvenlige ting. Men det hjælper ikke rigtigt, så det er nok bare tiden der skal gå. Men jeg har sikkert været heldig, for aldrig har jeg da haft så ondt i halsen.

Nå nok om mig og min manglende stemme. Nu skal det handle om…ta da…min manglende stemme✏️

Jeg går ud fra at langt de fleste af jer kære læsere, har været henne og stemme i dag. Det har jeg ikke. Og det er ikke fordi, jeg bare vil være på tværs eller ikke har taget stilling. Men vi kan ikke. Når vi bor på Christiansø, er vi ikke en del af hverken en kommune eller en region, og så kan vi ikke stemme. Og hvor er jeg i grunden glad for at slippe for alt det valgsnak og valgløfter, der alligevel ikke bliver holdt. Ingen valgplakater i lygtepælene, ingen vælgermøder, ingen røde roser eller små blå flag. I det hele taget er det ret stille og roligt at gå til købmanden – nøjagtig ligesom det plejer😊

Om jeg savner at stemme?? Næ faktisk ikke. Vi har vores valg til ø-rådet, som er et rådgivende organ ift administratoren. Der er der virkelig tale om det nære og det helt lokale. Ikke noget med en masse forkromede løfter, som man senere springer fra. Det kan lyde banalt og lidt sjovt, at vi har et ø-råd, men det er bare lidt mere mundret at kalde det ø-råd end kontakt- og udviklingsøråd…

Hvis man vil læse mere om os på Christiansø og kommunalvalget, er vi sandelig også kommet på de landsdækkende medier Da jeg jo ikke kan tage et billede fra min tur til valgstedet, får I et billede på vej ned ad bakken i Gudhjem i morges, da jeg sammen med Luna skulle hjem igen. En dejlig stille – på flere måder – seljtur lå forude😊

Hvad får I tiden til at gå med??

Det er en af de ting, jeg tit bliver spurgt om, når jeg guider eller i andre situationer snakker med folk om vores liv på Christiansø. Som regel svarer jeg, at vi bruger tiden på det samme som andre steder. Vi har mere travlt nu, end vi har haft før, men mange af tingene er noget, vi tidligere ikke havde overvejet at gøre ex vinterbadning. Når vi bor så lille et sted som Christiansø – og andre små lokalsamfund, så bakker man også mere op om de ting, der sker. Skolebestyrelsen har en repræsentant fra hver familie, jeg er med i forældrerådet, Flemming sidder i ø-rådet, beboerforeningen og menighedsrådet, jeg er begyndt at vinterbade, og så har vi vores arbejde. Ja ja tænker I så måske, det er jo kun Flemming, der arbejder fuldtid. Og det er helt rigtigt. For langt de fleste par på Christiansø er der kun fuldtidsarbejde til den ene part. Da der ikke er nogen former for institution, er børn under skolealder hjemmebørn og leger med de andre børn, der ikke er i skole. Så hvis man har små børn, kan det være svært at få tingene til at hænge sammen, hvis begge arbejder fuldtid. 

Når jeg så tænker tilbage på spørgsmålet om, hvad vi får tiden til at gå med, så undrer jeg mig altid over, hvordan vi lynhurtigt får fyldt en masse i kalenderen og hvordan dagene flyver afsted. For hvad er det egentlig vi bruger tiden på?? Jeg havde først planlagt at skitsere vores uge i sidste uge, men så tænkte jeg, at den jo også var speciel. Så kunne jeg tage ugen før eller denne uge, men der er også sket en masse ting, som måske ikke er “helt almindelige”. Hvis jeg kigger i kalenderen, er det svært at finde en uge, hvor der ikke har været noget ekstra. Så måske er det bare sådan vores hverdag er🤔

Uge 39:

Mandag: Kirsten og Hans Ole havde inviteret til farvel-middag på kroen. Jeg har guidet sammen med Hans Ole siden foråret, og Kirsten har været med i vandet alle de morgener hun har været på øen. Skønne mennesker, som vi har nydt at være sammen med. Middagen var kun for voksne, så børnene spiste selv og var rimeligt gode til selv at gå i seng.

Tirsdag: Flemming var til ø-rådsmøde 16.30-19.00. Jeg var med som tilhører indtil jeg skulle hjem og lave mad til ungerne. Om aftenen var der info-møde om de kommende huslejestigninger. Kirsten var så sød at kigge efter især drengene, så de ikke igen selv skulle finde i seng.

Onsdag: Besøg af Thomas – Victors kontaktperson der kommer hver onsdag – fra 11-14. 14-16 var vi begge til brandøvelse. Og bagefter var der forældremøde fra 16.30-18. Vi troede, at vi kunne slappe lidt af om aftenen, men så var Luna ude og gå aftentur og kom til skade. Det kan du læse mere om HER Så aftenen og første del af natten blev brugt på at komme til Rønne og få et ikke-svar på, hvad der var sket.

Torsdag: Hjem. Rigtig træls sejltur 🤢 efter meget lidt søvn, så jeg sov til middag og var ikke på toppen resten af dagen.

Resten af ugen var heldigvis stille og rolig, altså ud over at Luna havde ondt og ikke kunne støtte på sit ben, men vi fik da lavet lidt i haven.

Uge 40:

Mandag: Biblioteket skal have nyt bibliotekssystem, så Anne Eva og jeg skulle til Rønne og lære lidt om det. Vi tog afsted mandag og skulle efter planen hjem torsdag. Inden vi tog afsted, havde jeg været med Luna til læge, da knæet stadig gjorde meget ondt. Lægen mente, at det var for ømt til at det bare var slaget, så hun syntes, at det skulle kigges nærmere på.

Tirsdag: Kursus på Rønne bibliotek. Samtidig skulle jeg have fat i børnepsyk, så der blev styr på drengenes medicin og medicinattest når vi skal på ferie. Om aftenen var jeg til netværksmøde i autismeforeningen på Bornholm. Noget jeg længe har ønsket, men som først nu kunne lade sig gøre.

På biblioteket var der en lille udstilling med origami. Nogle fantastiske figurere foldet i papir. Imponerende at det kan lade sig gøre. Hvem der bare havde tålmodighed til det…

Og så fandt jeg en bog, som jeg skal have bestilt til Flemming😉

Onsdag: Kursus på Rønne bibliotek. På vej derhen får jeg en afbudstid til scanning af Lunas knæ på Gentofte hospital torsdag eftermiddag. Da det er dårligt vejr, skal jeg have fat i Luna med det samme, så hun kan komme hjem fra skole og få pakket. Christiansøfarten sejler en vendetur, så hun skal med allerede kl 11.15. Flemming har travlt på arbejde, så hun må selv hoppe rundt på krykker og pakke. Anne Eva er så sød – TAK😘 – at hun kører til Gudhjem og henter Luna og kører tilbage til Rønne. Om aftenen er vi i byen og spise lækker mad.

Torsdag: Vi bliver kørt til Nexø, så vi kan komme med bussen kl. 5.20!!😴😴 Det er bestemt ikke en rolig sejltur mod Ystad. Nok en af de vildeste jeg har været med på. Luna havde sejlet med Erten på en heller ikke helt rolig tur om onsdagen, så hun blev dårlig. Men erfaren sejler som hun er, så lagde hun sig ned og klarede det i stiv arm. Havde det ikke været meget nødvendigt med den scanning, var jeg ikke taget med i det vejr. Vinden var stadig oppe på 16-17 m/sek da vi gik ombord🌪🌊

Bussen, vi var med, kører hele vejen til Gentofte Hospital, hvor vi ankom kl. 10. Der er en del ventetid, da scanningstiden først er kl 14. Men lægen får kigget på knæet og der er tilfældigvis andre ø-boere, som vi kan sludre med. Vi har efterfølgende fået at vide, at scanningen viste en hævelse på skinnebensknoglen og en sprunget cyste i knæet. Så ikke noget der skal gøres noget ved, men god grund til at det gør ondt. Knæet skal bruges og turen til Israel bliver heldigvis uden krykker.

Tilbage på Hovedbanegården bliver Luna sat på toget til Jylland og bedsteforældreferie/celloundervisning/konfirmationsforberedelse/musical. Jeg mødes med Erik, og vi følges tilbage til Bornholm. Heldigvis var den sidste sejltur med Leonora Christina væsentlig bedre end den første.

Da vi lander i deres sommerhus kl 22, er jeg ærlig talt en smule træt😴

Fredag: Jeg bliver kørt til Gudhjem. TAK!! 😘 Og da jeg ankommer hjemme på Christiansø, skal vi have statusmøde med bl.a. sagsbehandler fra Bornholm. Og så er jeg faktisk ret udsolgt, da jeg endelig kan komme hjem og slappe af.

Men nå nej…jeg kan jo ikke helt slappe af, for vi skal jo til at flytte. Så weekenden og dagene i denne uge er gået ret meget med det. Ikke at vi flytter ret langt. Det er bare over på den anden side ad Gaden, så vi pakker ikke rigtigt noget ned. Og foreløbigt er det mest de ting, vi ikke bruger så meget, da det helt store ryk først bliver efter ferien. Men til den tid har vi ikke så mange dage til det, så vi er nød til at begynde allerede nu. De ting der har stået oppe på vores depotrum skulle bæres to trapper ned, hen over Gaden og to trapper op igen. Så vi har ikke manglet trappetræning i den her uge. 

 

Men det er sådan cirka det, vi får tiden til at gå med i et par helt almindelige ualmindelige uger. Når vi har tid – og også når vi ikke har tid – nyder vi en helt almindelig smuk solnedgang, og nyder at vi kan bo et sted, der er så smukt.

Er vi mon de eneste, der altid planlægger, at nu skal der ro på, og så vælter det alligevel ind med ualmindelige ting, der ikke kan udsættes, og som man alligevel på forunderlig vis får klaret?