Uanset hvilke vaner der skal indarbejdes – igen – kan det tage tid. Indtil bloggen blev fyldt op, lå bloggen altid mere elle mindre i min bevidsthed. Jeg tog billeder med henblik på et indlæg, jeg skrev små noter i min uundværlige notesbog, jeg havde kladder liggende på bloggen, som jeg skrev på. Bloggen var en del af mig, og jeg kunne faktisk godt lide det. Og jeg fik tit positive kommentarer, når jeg mødte folk rundt omkring, der læste med. 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har nydt pausen, som nok er blevet noget længere end tiltænkt. Samtidig har det også haft den bivirkning, at jeg ikke får taget så mange billeder. Især billeder af de der små, lidt skæve ting, som jeg faktisk har sat stor pris på, og som jeg også gerne vil lære børnene at lægge mærke til, har jeg savnet. 

Nu vil jeg for alvor igang igen. Bloggen bliver igen planlagt i min ugeoversigt. Men tankerne skal også lige spores ind på det igen😉 Målet er, at nu kører det, delmålet er, at det kører i løbet af de næste par uger🤣

Tidligere på aftenen troede jeg, at jeg skulle skrive noget om idyllisk børneliv. Victor og Albert var på vej ud og sejle lidt i havnen sammen, Luna var smuttet sammen med nogle andre ø-børn. Jeg så frem til 1/2 times ro med midt strikketøj. Og det er så her det med omdefinering kommer ind i billedet…

Drengene kunne ikke starte motoren, som Victor plejer at have fuldstændig styr på, så de roede over til Christiansø – jollen ligger normalt ved Frederiksø😉 – for at få Flemming til at hjælpe.
Samtidig ringer Luna og spørger, om jeg vil med op i gymnastiksalen. De er en del børn, der gerne vil derop. 

Så den der 1/2 times ro hjemme sammen med gemalen, mens børnene hyggede sig, blev til at vi splittede op og var hvert sit sted.

Det er i mine øjne stadig et ret idyllisk børneliv de har på mange punkter. I dag troede jeg så bare, at noget af det idylliske også indebar ro derhjemme, og det måtte jeg lige omdefinere i mit hovede. Men det er da også ret hyggeligt at sidde på trappen ved gymnastik med strikketøjet😊