Tag Archive | traditioner

En anderledes påskeferie

Som jeg nævnte i sidste indlæg, så har jeg nogle lidt gamle kladder liggende. Et af dem er helt tilbage fra påsken. Men bare fordi det ikke er af helt ny dato, skal I da ikke snydes for det😉

Det hele startede lørdag før Palmesøndag, hvor Mads kom hjem💙 Det var ret stille vejr, så Flemming, Luna og Victor sejlede med Elephanten over og hentede ham. Og så var familien samlet igen 💙❤️💚💛

Palmesøndag viste sig at være international vaffeldag, så jeg bagte belgiske vafler til aftenskaffen. Normalt i vores familie, så kan det hurtigt opstå konflikter eller sure miner, eller et af børnene magter ikke at sidde med ved bordet og spiser på sit værelse. Men denne aften var der hygge og skøn stemning. Ungerne grinede og havde en fest😂🎉 Det er så skønt at opleve, når det en sjælden gang sker😍

Da Victor var kommet hjem med Elephanten, er det første han siger “jeg tager til Jylland i påsken!” Jeg må indrømme, at jeg var en smule overrasket over den udtalelse. Mads og Luna skulle på påskelejr fra onsdag til lørdag, så han kunne sådan set sagtens komme frem og tilbage. Det viste sig, at på sejlturen havde Flemming sagt, at han regnede med at ordne vores køkkengulv i påsken, og ud over at det larmer en del, så har Victor værelse ud til køkkenet, og så kunne han ikke komme ud fra sit værelse. Så det gav sådan set god mening, jeg havde bare ikke hørt om planerne, så jeg troede, at ønsket bare kommis af det blå.

Vi fik arrangeret med farmor og farfar, at Victor kunne være der, og så skulle Luna og Victor selv tage turen hjem igen. Tirsdag sender vi de tre ældste afsted, velvidende at de der lange rejser altid stresser Victor en del. Men det gik heldigvis rigtig fint.

Så har vi pludselig kun yngsten hjemme i 5 dage. Det er lidt mærkeligt, men også rigtig hyggelig. Han elsker at spille, og da roen er til det, får vi spillet en del i de dage.

Selvom det er påske, er der arbejde der skal klares. Og når man møder tidligt, kan man være heldig at få nogle billeder med et smukt lys. At der så også var faldet lidtsne, gør bestemt jo bare at det hele bliver ekstra smukt.

Da Flemming gik igang med køkkengulvet, forstod jeg til fulde Victors ønske. Vores lydkulisse i flere dage kan I høre herunder.

Albert løste udfordringen ved at høre flere af Sigurd Barrets lydbøger. Vi har dem på CD-rom, så de blev afspillet fra vores gamle dvd-afspiller. Og jo mere Flemming larmede, jo tættere rykkede Albert på fjernsynet😆

Påskedag var der traditionen tro æggetrilning for alle børn på øerne. I år var vi ret meget udfordret af snevejret, så selvom traditionen siger, at det foregår udenfor på bakken på Frederiksø, så valgte jeg at rykke det ind i gymnastiksalen. Der var strenge ordre om at det var æggeTRILNING og ikke æggeKASTNING. Og det lykkedes næsten uden at nogle æg gik i stykker.

Ora, som kom på en 2. plads sidste år og havde besluttet sig for at vinde i år, endte med at få et af sine æg tættest på pinden og vinde påskeægget.

Det var meningen, at Luna og Victor skulle komme hjem søndag, hvor Victor havde fødselsdag. Men vi kunne se på vejrudsigten, at en aflysning var ret sandsynlig. De skulle være hos Rikke og Jan på Bornholm fra lørdag til søndag, men vi fik lavet det om, så de først tog afsted fra Jylland søndag og så kom helt hjem mandag. Og når man ser vejret i videoen, så er det ikke noget at sige til, at det endte med en aflysning. Det sneede også temmelig meget, og på Bornholm endte 6 busser i grøften😱 Heldigvis kørte Jan til Rønne og hentede børnene, da de kom med færgen. Det var vist ikke en af de sjoveste køreture, da det var meget glat.

Selvom man ikke er hjemme påskedag, kunne man alligevel være heldig at påskeharen havde været forbi. Og i år var det vores nye have, der havde været besøg i. Heldigvis var det meste af sneen smeltet, så man ikke bare kunne gå efter sporene😁

Påsken 2018 endte med at blive noget anderledes, end vi i første omgang havde regnet med. Børnene er ved at være store og kan mere og mere selv tage turen til Jylland. Og så var det første gang, Victor ikke var hjemme på sin fødselsdag. Det var nok mest mærkeligt for mig. Jeg tror, at Victor havde en fin fødselsdag, der startede hos farmor og farfar i Brejning og sluttede hos Rikke og Jan i Bølshavn.

Adventsfest – og andre traditioner i december

Den sidste uges tid er brugt stort set uden skærm. Jeg lavede en aftale med Luna om, at vi skulle sætte vores forbrug ned. Mest på grund af Lunas forbrug, men i den grad også på grund af mit eget forbrug. Jeg bruger alt for meget tid på min mobil med at være på facebook, slyngebarn, spil, serier osv. Nogle gange er det uden tvivl åndsvagt tidsfordriv, og der øver jeg mig i at tage en bog eller strikketøjet i stedet for. Og det er faktisk helt vildt rart sidde med noget andet end en skærm. Hvis jeg kommer i tanke om, at jeg har glemt mobilen ovenpå, øver jeg mig i at lade være med at hente den. Mit behov for at have den i nærheden tror jeg bl.a kommer af, at jeg i mange år har været rigtig meget på. Efter vi er flyttet, er jeg meget mere tilgængelig i hverdagen, men vores børn har også en tendens til at komme til skade, og så vil jeg gerne kunne kontaktes. Efter Victor har købt sin første mobil i december, har han også en forventning om, at han kan ringe til mig altid. Jeg tror, at der er noget tryghed for ham i lige at vide, hvor jeg er. Vi arbejder på, at han ikke behøver ringe eller skrive flere gange om dagen. At Mads så også flyttede hjemmefra for snart 4 år siden i en alder af 14 år, gjorde, at jeg ville vide, hvis der skete noget.
Så alt i alt har JEG haft et behov for at have min telefon i nærheden det meste af tiden. Det vil jeg gerne begynde at bevæge mig lidt væk fra. Hvis der sker noget, og jeg ikke tager telefonen, så må de ringe til Flemming. Større er øen trods alt ikke, end at han nok kan finde mig.

Men det var slet ikke for meget skærm, indlægget skulle handle om. Jeg vil nemlig fortælle om nogle af de traditioner, der hører til i december. Jeg har tidligere skrevet om Julefesten og juletræstænding Men der er også mange andre traditioner på vores øer.

Vi starter omkring 1. søndag i advent med at tænde lysene på det store juletræ på Paraden. Skolebørnene synger for på 2-3 julesange og bagefter er der gløgg og æbleskiver.

Siden sidste år er det ene af salterierne blevet gjort klar til “madpakkerum”. Der har længe manglet et rum, hvor turisterne kan sidde i ly for vind og vejr og indtage den medbragte mad. Tidligere var der små rum, som fiskerne brugte til deres grej, men eftersom der kun er lystfiskere tilbage på øerne, så var der ikke brug for så mange rum mere. Det er så kommet de mange turister til gode.
Det kom også øboerne til gavn, da vi skulle have gløgg og æbleskiver en kold og blæsende 1. søndag i advent.

I år er der sat julelys på broen. Det er vildt hyggeligt.

Den præsteweekend der er i starten af december, er der adventsfest på Månen. Det er skolebørnene, der går luciaoptog. Det er en af de få gange om året, hvor jeg må ud og låne et strygejern og strygebræt, for det har jeg ikke selv. Jeg har ikke tidligere manglet det, men jeg er vist ved at blive så voksen, at jeg er begyndt at overveje det. Men det er ikke noget, der kommer til at stå på en ønskeliste, for hvis jeg skal have et strygejern, vil jeg selv ud og kigge på de forskellige muligheder. Så jeg er på lånemarkedet i starten af december. Det er også ved at være en tradition😄

Skolebørnene med deres fine nye luciadragter, som flaskekassen har købt. De gamle dragter var meget meget gamle. Der er snak om at de nok er 35-40 år gamle! Så det var på ingen måde fråds med lidt nyt til de små yndige børn.

Luna er igen luciabrud. Det var hun også for et par år siden. Det hedder sig, at det er den højeste i skolen, der skal være luciabrud, nogle gange vælger den højeste dreng det dog fra. Det var også sidste gang Luna skulle gå lucia, så moren sad og blev lidt rørt.

Når juleferien nærmer sig, holder forældrerådet juleafslutning på skolen for børn og voksne. Det vil jeg ikke skrive så meget om her, for det har jeg gjort før jul i Lidt mere julebag😊

Juleaften er der en lille højtidelig stund i kirken. Vi har ikke nogen præst, så vi klarer det selv. Vi synger nogle salmer og juleevangeliet bliver læst af en af de kommende konfirmander. Flemming har de seneste par år betjent orglet og Mads har været med på guitar. I år spillede Luna cello. Hun havde selv ønsket at spille “Her kommer Jesus dine små” som præludium, og så var hun utilfreds med at vi ikke skulle synge “Et barn er født i Bethlehem”, så den spillede hun til postludium. Det var en meget stolt mor, der sad nede i kirken.

I “mæljyl”en (mellemjulen) er der julefest for alle de børn, der er på øen. Der bliver danset om juletræet, leget sanglege, og så kommer julemanden også på besøg. For både børn og voksne er det en sjov tilbagevendende oplevelse, der kræver gode nerver. Og der er naturligvis gaver til alle børn.

Dagen efter er der julebal for de voksne. Sidste år troede vi, at det var sidste gang, der havde været julebal, for vi var så få, at vi kun lige kunne nå omkring juletræet. I år var der så stor opbakning, at vi kunne nå to gange rundt om træet. En virkelig hyggelig fest med både julesalmer, julesange og sanglege for alle voksne. De tre spillemænd klarede musikken med hård hånd og højt humør.

December nærmer sig sin afslutning, men der er lige den sidste tradition, som reelt set først er i januar. Vores nytårsbal.<b
n holder nytår hjemme eller hvor man nu er. Vi er hjemme og Flemming er altid i gang med nogle sjove idéer til maden. I år var det en slags fastfood-tapas og hjemmelavet is til dessert.

<b
løbet af aftenen er der nogle, der er rundt og besøger andre. Vi nåede ikke så meget, da  ungerne rendte ret meget ude og fyrede krudt af. Det gav nemlig en ro hjemme, så pludselig lå vi begge i sofaen og sov😴🙄 Dog ikke så lang tid, og så gik vi ud og fik noget frisk luft. En tur rundt om øen og op i Hvide hus og ønske godt nytår.
før midnat mødtes vi hjemme og var klar til at møde det nye år sammen. Og for første gang var det ikke et problem for Victor, der ellers tidligere har haft meget modstand mod at komme ind i det nye år.
å er det op på Paraden og give krammer og ønske godt nytår til alle de andre, og nyde det fælles fyrværkeri, som tre brandmænd fyrer af. Da det var overstået, skulle vi lige have styr på Albert og sikre at han kom i seng, og lave aftaler med Victor og Luna, inden vi kunne gå over på Månen til nytårsbal. Et bal med en helt speciel stemning.
tror vi gik hjem omkring kl 4. Luna går i 7.kl. og så må man være med til bal. Hun hyggede sig med en veninde og de var slet ikke klar til at gå hjem. Det var de først kl 8😱


D
r helt sikkert nogle traditioner, jeg ikke har fået med. På skolen plejer de at have juleklippedag i starten af december, en gave under juletræet til en elev hver dag, og juleafslutning med bl.a julebanko sidste dag før ferien. Der er også kroens julefrokost og æbleskiver og gløgg for hele øen. Om der er flere ting jeg har glemt, er jeg i tvivl om. Uanset, så har vi nok at se til op til jul😄

Har I nogle specielle traditioner, der hvor I bor eller i familien op til jul?

Vores påsketradition

I år er anden gang vi holder påske på øen. Mads har været hjemme hele ferien og vi har nydt at have hele flokken samlet. 

Vi har lavet vores egen lille tradition, som ungerne begyndte at snakke om allerede i starten af ferien. Jeg havde nu ellers regnet med, at de ville være imod det, men der kan man blive så overrasket😊 I morges ringede vækkeuret kl 6.00 ny tid, gab💤 Vi lavede kaffe og varm kakao, fik vækket ungerne og alle trak i vintertøjet, en stak tæpper under armen og afsted. Himlen var allerede lyserød, men på toppen af Kongens bakke kunne vi se, at vi nok skulle nå det. Solen var ikke begyndt at dukke frem endnu.    

Det første af solen kommer frem i horisonten. 
  

Vi sidder og nyder roen, selv Albert er stille. Der er en helt særlig stemning når naturen er ved at vågne. 

  

Efter ca 1/2 time er solen helt fremme. Et ubeskriveligt smukt syn. 
  

På vej hjem går vi omkring haven, hvor påskeharen har været på besøg med chokolade i rigelige mængder. Bagefter går vi hjem og får nybagte boller og slapper af. Mads tog lige 4 timers søvn ekstra😄

  

På øen er der en tradition med æggetrilning påskedag. Hvert barn har 3 æg som de har malet. På bakken på Frederiksø bliver der placeret en pind. Det gælder så om at få sit æg tættest på. Vinderen får et påskeæg. 
  

Efter en god frokost med sild og snaps gik vi en tur allesammen. Og jeg fik lov til at tage et billede af hele flokken. De er jo ikke så små mere💛💚❤️💙

Nu nærmer det sig sengetid, og i morgen sender vi Mads tilbage til Odense efter en lang og dejlig ferie. 

 

Traditioner holdes

På Christiansø har vi nogle traditioner, som ikke findes så mange andre steder i landet. Den ene er fastelavnsmandag, hvor nogle af de voksne er ude og rende. Man klæder sig ud, så man ikke kan kendes, og så går man rundt til forskellige på øerne, som så skal gætte hvem det er. Hvis man bliver gættet, giver man sig til kende og bliver måske budt på et glas et-eller-andet. Hvis man ikke bliver gættet kan man gå igen uden at give sig til kende. Tit er man mere end bare en, og hvis man kan lave en aftale med en af de andre, som man ikke normalt snakker så meget med, så er det endnu sværere at gætte.

I år var Mads og kæresten Sarah hjemme. Mads oplevede det lidt sidste år, men var ikke med ude at løbe, og Sarah skulle have den oplevelse med. Så vi pakkede os ind og gik på besøg hos folk. Desværre fik jeg ikke taget nogle billeder af det, men vi var helt sikkert et ømt syn 🙂 Og jeg tror, at de unge mennesker syntes, at det var en sjov oplevelse.

Fastelavn for børnene havde vi flyttet pga. vinterferien. Børnene har ferie mandag efter ferien også, så de har mulighed for at komme hjem, da der ikke sejler båd i weekenden om vinteren.
I går var der tøndeslagning i Kongens Have og hygge med fastelavnsboller, varm kakao, kaffe og kage. Alle var klædt ud og der blev gået til den, da tønden skulle smadres. Men først var der instruktioner, så vi forhåbentlig kunne undgå skader.

IMG_5143.JPG

Alle børn er klar i festlige kostumer

IMG_5142.JPG

Victor som cowboy

IMG_5150.JPG

Albert som pirat

IMG_5148.JPG

Og Luna som prinsesse

IMG_5151.JPG

Og når man slår som en prinsesse, så ender hele tønden med at falde ned på en gang 🙂

IMG_5153.JPG

Og så bliver man opgraderet fra prinsesse til dronning

IMG_5154.JPG

I dag startede dagen meget tidligt, da der var endnu en tradition, der skulle holdes i live. Børnene mødes på paraden kl. 6 og så går de rundt og riser op. De “lister” ind i soveværelserne og synger fastelavnssang, mens de slår på dynerne med fastelavnsris. Rigtig hyggeligt 🙂 Og jeg tror faktisk at børnene også synes at det er lidt sjovt at gå ind i soveværelserne og vække folk – eller det er nok mest det at hamre løs med risene, der er det sjoveste.

Klokken lidt over 8 kom de hjem, og så var der lige et par timer, til de skulle afsted igen. Klokken 10 var det tid at mødes og rasle hos alle. I år havde jeg bagt pølsehorn, da mængden af slik er rigeligt stor i forvejen i dag. Da de kom hjem vejede vi slikket og de ligger alle tre på ca 700g. Håber ikke de bliver alt for dårlige :-/

IMG_5158.JPG

I morgen er det hverdag igen, så det er tidligt i seng i aften. Men først er der dømt filmhygge på Victors værelse.

IMG_5159.JPG

Til julebal i nisseland – og noget om at møde voksne ø-børn

Så er vi ved at være kommet på den anden side af julen, og nytåret nærmer sig hastigt. Vi har haft en rolig jul med mange gode gaver. Ungerne fik en wii U, som bliver brugt flittigt helt uden konflikter. (kan høre inde fra stuen, at jeg må rette mig selv til “næsten uden konflikter”). Selv de voksne synes det er lidt sjovt og hyggeligt. Ellers blev familien beriget med apple tv, ipod nano, ipod touch, gasbrænder til køkkenet, madbøger, madringe, kikkerter, LEGO, Harry Potter boks på engelsk, strikkebog, thepotte, kurv til håndarbejdsting, malergrej og muligvis andre ting jeg har glemt.

I går stod den så på julebal på Månen. For børnene om eftermiddagen og de voksne om aftenen. Og det var en stor fornøjelse og oplevelse. Der blev sunget julesalmer om juletræet og leget de gode gamle sanglege. Og det var ikke kun til børnenes bal der var sanglege, det var også til de voksnes. Både Tornerose, Ved vejen lå et hus, Per syvspring, Æbler og pærer – Christiansøs helt egen sangleg, som tilsyneladende ikke er kendt andre steder – og Nissen er en kunstig fyr. Det var så hyggeligt 🙂

20131228-161740.jpg

20131228-161806.jpg

20131228-161817.jpg

Pludselig var der noget, der bankede på loftet. Lågen i loftet blev åbnet, og ned kom et par sorte træskostøvler

20131228-162504.jpg
Det var fedt at se overraskelsen i børnenes ansigter. Jeg havde godt hørt, at julemanden ville komme ned gennem loftet, men det er lidt svært at forestille sig det, når man ikke har set det før.

Men julemanden kom ned

20131228-162748.jpg

20131228-162800.jpg

Og gaverne kom ned

20131228-162835.jpg

Gaverne blev delt ud til alle børn

20131228-162904.jpg

Og børnene sad med deres egen gave indtil alle havde fået, inden der blev pakket op.

20131228-162926.jpg

Om aftenen var det de voksnes tur. Det ser ikke ud af mange på billedet, men vi var nød til at lave to kredse omkring træet.

20131228-164528.jpg

Senere blev der spillet op til dans, og Flemming er blevet en del af det gode spillemandsselskab

20131228-211853.jpg

I løbet af aftenen falder jeg i snak med nogle af de voksne ø-børn, som er kommet hjem for at fejre nytår. Det er rigtig rart at snakke med dem og høre deres oplevelse af at opvokse på en lille ø. Flere siger, at de ikke kan forestille sig en bedre barndom. Og en siger, at hun godt kan ærgre sig over, at hun ikke får mulighed for at give sine børn den barndom, som hun har haft. Det er enormt bekræftende at høre de ting, for så er det ikke helt galt vurderet, da vi valgte at flytte familien væk fra det kendte til det ukendte. Det er klart at der for vores børn, som har levet de første år i en by, hvor der var lange åbningstider, stort udvalg af kammerater og bedsteforældre lige rundt om hjørnet, vil være nogle afsavn. Men jeg har fået bekræftet min fornemmelse af, at de til gengæld får så meget andet, som andre børn ikke får. Tænk sig at have en hel ø som legeplads 😉 eller have tilgængelige voksne – også når de er på arbejde.
Det var en god oplevelse at møde de unge mennesker, som har nydt deres barndom og som nyder at komme hjem til roen.

Julehygge

Den sidste tid er gået med en masse forskellige juleting. Det er hyggeligt at have lidt mere tid og overskud, end der har været i flere år 🙂 Ikke noget med at være ude D. 23. for at købe de sidste gaver, for der er det for sent. I skrivende stund er samtlige gaver købt, men ikke nødvendigvis pakket ud af kasserne og pakket ind så de er klar. Vi skal jo også have noget at bruge de sidste dage på 😉 Men jeg er lige ved at tro, at det er første gang, vi har været helt færdige allerede nu.

For 2 uger siden, da vi var ovre sidst, var der julefrokost for alle medarbejdere. Men det kunne Flemming af gode grunde ikke være med til.
I lørdags var der så julefrokost på kroen for de voksne, hvor vi begge var med, og en stor del af resten af øen. Vi startede kl. 15 og de sidste gik hjem små 12 timer senere. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor de ældste børn passede de mindre rundt i de forskellige hjem, og det fungerer heldigvis godt.

20131221-001751.jpg

Tirsdag eftermiddag var der gløgg og æbleskiver på kroen, med rig mulighed for at ønske hinanden en glædelig jul. Og onsdag var der så julehygge på skolen med gløgg og julegodter, julesange og lidt leg.
Nogle rigtig hyggelige dage, hvor julestemningen har fået mulighed for at blive fundet frem, hvis den ikke var dukket op før.

20131221-002150.jpg

Tilbage til søndag, hvor der var housewarming hos et af de andre nye familier, som endelig har fået deres blivende lejlighed. Jeg havde desværre ikke min mobil med, så jeg kunne ikke forevige øjeblikket. Men på et tidspunkt sidder Mads på en stor rund pude på gulvet. Familiens ældste datter på 7 år kommer hen til Mads med en bog. De er fra Tyskland, så det er en tysk bog. Hun sætter sig hos ham og spørger, om han vil læse for hende. Det vil han gerne, så de sidder/ligger på den her pude og læser tysk sammen.
Det var enormt sigende for det forhold, jeg har indtryk af, at børnene får til hinanden herovre. De hygger sig sammen på tværs af køn og alder. De store hjælper og passer på de små. Det er en fornøjelse at opleve 🙂 Og rigtig godt at have med videre 😉

Glimt fra weekenden

I denne weekend var der planlagt familiehygge søndag. Selvom der er mere tid til at være sammen, så er der også altid kammerater lige uden for døren. Nogle dage er vi kun lige sammen til aftensmaden. Derfor prioriterer vi at sætte tid af til familiehygge, hvor der ikke er legeaftaler for nogen. Sidst vi gjorde det, spillede vi bl.a Tegn og gæt

20131130-094950.jpg

Weekenden skulle også bruges på at gøre rent og pynte til jul. Flemming startede lørdag med at gøre en vigtig ting klar

20131130-095832.jpg

Fredag aften var der hygge med Disney Sjov og Vild med dans

20131130-193650.jpg

Lørdag eftermiddag var der juletræstænding på Paraden, hvor det meste af øen var mødt op. Skolen sang for på et par julesange, mens Lise og Viktor spillede til. Bagefter blev der serveret æbleskiver og svensk glögg

20131130-194113.jpg

20131130-194124.jpg

20131130-194140.jpg

20131130-194153.jpg

20131130-194202.jpg

Luna havde soveaftaler både fredag og lørdag, så hende så vi ikke meget til. Vi brugte muligheden til at lade drengene spise selv og så i seng, så vi kunne få gode bøffer og snakke konfirmation sammen med Mads. Selvom man skal spise “alene” behøver det ikke være kedeligt

20131201-221040.jpg

Søndag fik vi brunch inden der blev pyntet til jul

20131201-221208.jpg

20131201-221215.jpg

Vi fik lov at nyde endnu en fantastisk solnedgang.

20131201-222247.jpg

I stuen fik kreativiteten frit løb

20131201-222408.jpg

Og weekenden sluttede med fælles julekalender-hygge

20131201-222456.jpg

Glædelig december til alle ❤