Tag Archive | blog

Guidning

Fredag i næste uge starter Ertholmen med at sejle. Det betyder også at guidesæsonen går igang. Hver vinter/forår læser jeg nogle af de bøger om Christiansø, som jeg ikke har fået læst endnu. Eller jeg genlæser bøger, som har en sjov historie, der lige skal genopfriskes. Lige nu ser min vindueskarm med biblioteksbøger sådan her ud😄

Når først sæsonen for alvor er igang, er der ikke ret meget tid til at læse, så det bliver noget jeg ikke på sammen måde skal forholde mig til, som jeg skal med faglitteratur. Så laver jeg håndarbejde eller læser en roman…med mindre der er kommet et spørgsmål på en tur, som jeg lige skal have undersøgt.

Jeg har lidt en fornemmelse af, at lærerne ikke er helt så tidligt ude i år, som de har været de tidligere år. Om det er den truende konflikt, der spiller ind, ved jeg af gode grunde ikke, men jeg kan se en forskel. Der er heldigvis også andre, der gerne vil guides, så hvis du kender en lærer, der skal til Christiansø med en lejrskole, så prik lige til dem. Jeg brænder for de her lejrskoler, og vil rigtig gerne sørge for at så mange som muligt får en rundvisning på vores skønne øer. Men det kræver, at de får kontaktet os, mens der stadig er plads i kalenderen. Fordi det er så vigtigt for os at især lejrskolerne får en god oplevelse på øerne og ikke bare går op i kiosken, render lidt rundt på murene – som man ikke må! – og så tager med båden igen, så har vi en speciel lejrskolepris på 750,- pr. klasse på op til ca 30 personer.
Vi kan kontaktes på post@guide-christiansoe.dk eller ring til mig på 5353 9526

I år har jeg flere gange siddet ude i vores nye have og nydt nogle af de solstråler, der har været🌞 Så snart solen får lidt magt, er det skønt og nemt at finde en plads med lidt varme stråler. Allerede tilbage i februar satte jeg mig udenfor for første gang i år iført overleveren – termokedeldragt – et termokrus the og et par bøger.

Efterhånden bliver jeg mere og mere forstyrret af mågeskrigene og småfuglene, der flyver rundt. Men det er et af de sikre forårstegn, så det tager jeg gerne med 😊

Lidt fra Albert og Victor, eller noget om katalysator og en salgsvideo

Den anden dag snakkede jeg med én, der syntes, at det var længe siden, der sidst havde været noget fra Albert. Og det har hun jo fuldstændig ret i.
Der har været flere gode kommentarer fra Albert gennem tiden. Bl.a hans tanker om “fortiden” eller en sød lille tanke om sulens børn eller dengang det var kedeligt at rydde op

I går, da Albert skulle til at puttes, sad han og læste i vores bog om biologi, fysik og kemi. Det er samme bog han læser i på det sidste billede i det første link ovenfor. Den er ret god, og Albert læser tit i både den, og den vi har om matematik.
Han var ved at læse noget om katalysator og forstod det ikke rigtigt. Jeg skulle læse højt for ham, så han bedre forstod det. Vi kiggede sammen på billedet og jeg forklarede efter bedste evne.

Albert forstod det så godt, at han lige kunne forklare det med noget helt andet😊
Reaktant 1 er en elev, reaktant 2 er viden og katalysatoren er læreren. Eleven skal have viden ind i hovedet og læreren hjælper med at det går hurtigere, end hvis eleven selv skal finde ud af det. Når det er sket, er læreren overflødig og uforandret og kan hjælpe en anden elev med at få viden ind i hovedet.

Jeg bliver gang på gang imponeret af, hvor hurtigt hjernen kører på den dreng, som altså kun er knap 10 år.

Victor har lavet sin eget youtube-kanal “Kvikty” og lægger jævnligt videoer op. Nogle er bestemt bedre end andre. Jeg har skrevet om hans første video HER hvor han har lavet en stopmotion-film med LEGO. Den fik mange roser. Han har også lavet en fra sin sin tur i LEGOhouse og en stopmotion-film mere med atv og ulykker. Den seneste film han har lavet kunne være en salgsvideo om øen. Han får virkelig taget nogle gode billeder og ser de små ting og gode vinkler. I kan se den HER Husk at give den et like 👍🏻 eller en kommentar💬 med på vejen.

Og lur mig om ikke der kommer en video senere i dag. Victor var i hvert fald ude og tage billeder i morges, da der stadig var et fint lag sne på øen.

Jeg arbejder bag kulisserne

Og det viser sig åbenbart på i hvert fald facebook. Så hvis I får en masse notifikationer fra bloggen, så er det bare mig😉

Til de nysgerrige kan jeg fortælle, at jeg er ved at kigge alle de gamle indlæg igennem og hver gang jeg trykker opdater, ryger indlægget så på facebook. Beklager de gener det giver. Alternativt kan I jo læse med fra starten. Det er lidt sjovt at se, hvad jeg skrev for snart 5 år siden😄

Når I nu alligevel er herinde og kigge, så får I lige et billede fra en af de dage, hvor det blæste lidt på øen🌊

Godt nytår til jer alle

Et år er gået, eller rettere suset afsted. Da vi sad ved midnat nytårsaften og hørte rådhusklokkerne varsle starten på det nye år, og “2018” tonede frem på skærmen, fik jeg en vemodig følelse i kroppen. Jeg er slet ikke færdig med 2017 endnu. Det er gået alt for hurtigt. Det synes jeg nu altid, men denne gang var det anderledes. En klump i maven, en følelse af ikke at have fået nok ud af året. Der er for mange ting jeg ikke har nået. Og samtidig en … kan ikke finde det rette ord … en spændthed, en nysgerrighed, en interesse for at se, hvad 2018 bringer os. Men også en erkendelse af, at børnene er ved at være ret store, og det bliver igen meget tydeligt i det nye år
Vi har en konfirmation i april – der skal vist rigeligt med kleenex med den dag. Luna flytter hjemmefra til sommer, hvilket jeg slet ikke er klar til. Luna er helt klar og glæder sig, men moren savner næsten allerede på forhånd. Men det bliver så godt for hende. Hun trænger til det, og jeg glæder mig over, at hun snart skal være sammen med en masse jævnaldrende i hverdagen. Noget hun i den grad har manglet i de år, vi har boet her.
Året kommer også til at byde på to ugers ferie på Færøerne for hele familie. Vi glæder os til at komme op og gense øerne, hvor Flemming og jeg var på sommerferie i ’99 i 3 uger. Min bror og familie tager derop i en uge, og mine forældre snupper også to uger på øerne. Vi skal rundt og se den skønne natur og vise børnene , hvor deres omma (mormor) kommer fra.

Året der er gået har været travlt. Vi har haft planer om at være en del på øen, men det går aldrig som planlagt, så vi har haft en del småture væk fra øen. I år er der allerede planlagt nogle ture væk, så måske kan vi være heldige at slippe for de ekstra ture…
Vi har også haft en dejlig ferie i Israel. Det er altid hårdt at hive Victor ud af hverdagen, men jeg nød i den grad at være tilbage i Israel, hvor jeg arbejdede på et handicaphjem for 20 år siden. Jeg håber, at vi kan komme derned igen, og at der ikke kommer til at gå så lang tid igen.

Jeg var gået igang med at finde et par billeder fra Israel, men jeg kan ikke begrænse mig, så der må kommet et indlæg om Israel for sig selv.

På bloggen har det været et mere roligt år. Jeg har siddet og kigget lidt tilbage og kan se, at jeg har skrevet 49 indlæg. Det er faktisk det laveste antal indlæg på et år siden jeg startede i 2013. Det har jeg helt sikkert planer om at ændre på i det nye år. Jeg vil ikke sætte et mål, men jeg vil være bedre til igen at se og fortælle om de ting, der er specielle for Christiansø. Jeg har gået og tænkt på, at det er blevet ret meget hverdag at bo her. Og det skal det jo også være. Men jeg lovede også mig selv helt i starten, en dag hvor jeg var ude at gå og nyde det hele, at selvom det skulle blive hverdag at bo her, så skulle jeg blive ved med at sætte pris på det pivilegie det er at have en hverdag så smukt et sted. Så sent som i morges da jeg var færdig med at gøre rent, så jeg denne fantastiske himmel.

Og senere måtte jeg lige ned på havnen fordi bølgerne var blevet lidt store og var ret fascinerende – når nu man ikke skulle ud og sejle.

I løbet af året har der været 16.672 visninger på bloggen fra 53 forskellige lande. Det er jeg altså ret imponeret og stolt over. Tak fordi I har lyst til at læse med. Jeg håber, I har lyst til at være med på et år mere. Jeg vil meget gerne høre, hvad I tænker. Hvad vil I gerne høre mere om? Jeg skal nok selv finde på noget at skrive om, men det kunne være sjovt at høre fra jer, hvad der er interessant at læse, når man bor et helt andet sted eller på en anden ø eller et andet land – der er nogle der mener, at Christiansø næsten er udlandet.

Som jeg har skrevet før, så er jeg meget visuel. Jeg skriver måske ikke så lange indlæg, men forsøger at vise noget med billeder. En hurtig sammentælling siger, at jeg i 2017 lagde mere end 200 billeder op på bloggen. Langt de fleste er uden filter, da jeg gerne vil vise et realistisk billede af vores liv på Christiansø. De sociale medier kan hurtigt blive en konkurrence om at vise det bedste glansbillede af livet, men sådan er virkeligheden jo for de færreste. Jeg fortæller ikke om alle vores problemer og konflikter – så havde jeg nok ikke rigtigt nogle læsere mere – men jeg pynter heller ikke på hverdagen. Og nogle gange fortæller jeg jo også om de mindre sjove ting, fordi det netop er en del af livet – både det liv vi har her på Christiansø, men også livet alle andre steder. Vi kommer nemt til at bilde os selv ind, at det må være så meget nemmere for dem eller dem i vores omgivelser. Men jeg tror, at alle har noget at slås med. Glansbillederne er noget vi bygger op inde i vores hoveder, når vi ser de filtrerede billeder fra andres liv. Ingen kan se det kaos, der måske er lige uden for kameraets synsfelt.

Nå, det var vist nok filosoferen for nu

Til slut vil jeg ønske jer alle et godt og lykkebringende 2018

Noget om at flyve i helikopter og være på spaophold

Jeg er ikke helt landet endnu, jeg sejler stadig ret  meget, men det hjalp en del efter min middagsøvn. Men den der følelse, af at huset bevæger sig, sidder i kroppen, og det bliver nok først i morgen, at den sådan rigtig slipper. Det er desværre noget af det, jeg tager med ved at bo på Christiansø. Jeg troede, at jeg var mere søstærk, end jeg er. Men nogle gange bliver man klogere og ikke altid på de gode ting.

For at finde årsagen til at jeg stadig sejler, skal vi tilbage til i går aftes. Øens større børn har en hyggelig tradition med at gå en aftentur rundt om øen og slutter af med at sidde på en bænk på havnen og snakke. Det er noget de alle hygger sig med, og det er en god ting for børnefællesskabet. Aftenturen starter kl 19, hvor det ikke er helt mørkt endnu. Hvis man har været på Christiansø, så ved man måske, at der ikke er ret meget gadelys. Og på det meste af øerne er der slet ikke lys, så turen foregår i tusmørke, og senere i helt mørke. 
Kl 19.23 bliver Flemming ringet op, fordi Luna er faldet og har meget ondt. Det er selvfølgelig helt omme på den anden side af Christiansø, så vi finder et par lygter og løber til Kildendal. Der sidder Luna på den lille mur og græder. Hun er faldet og har slået knæet. Det gør så ondt, at vi slet ikke kan røre benet, uden hun næsten skriger af smerte. Vi bliver hurtigt enige om, at vi er nød til at have lægen til at komme og kigge på det, inden vi flytter på noget. Da vi jo er så langt væk, man nærmest kan komme, går der lige lidt tid før lægen kommer. Hun konstaterer hurtigt, at vi skal have fat i bårehold, så Luna kan komme hen i konsultationen og blive kigget på.
Båreholdet kommer og får hjulpet Luna ned på båren og går op til vejen med hende. Her holder vores traktor med vogn, som er en ret smart måde at transportere båren på, når det er så langt.


I konsultationen står det hurtigt klart, at det kræver noget mere undersøgelse, end lægen kan klare her på øen. Det ville altså være smart, hvis vi i de her tilfælde kunne installere røntgensyn på vores læger. Men Luna slipper ikke for en Elephantsejlads. Da det er mig, der skal med, skynder jeg mig hjem for at pakke. Flemming tager med som gast, så jeg stikker lige hovedet ind til Kirsten og Hans Ole for at høre, om de kan være barnepiger for drengene. Det er deres sengetid, så der skal lige være nogle hos dem, ellers kommer de aldrig i seng. Det vil de heldigvis gerne, og drengene er trykke ved det, så det er så fint. I sådan en situation er begge drenge vildt gode til at høre efter og vil gerne hjælpe.
Der går 1½ time fra første opkald til Elephanten sejler. Og huhej hvor det går. Op og ned og lidt om på den ene side og så den anden side…så er der altså langt til Tejn. Jeg må flere gange holde fast, selvom jeg har sele på. Og så er det jeg tænker…hvorfor kommer mine børn altid til skade i dårligt vejr, men ikke i sådan rigtig dårligt vejr. Der er vist ikke nogen, der er i tvivl om, at vi har taget vores tørn af sygetransport gennem de her 4 år. Men det kan ikke være i så godt vejr, at Elephanten rigtig kan sætte fart på og det stadig er en rolig tur. Men det kan heller ikke være så dårligt vejr, at vi kan få en helikoptertur. Nu har vi ligesom prøvet Elephanten i dårligt vejr, og jeg behøver det ikke mere. Men jeg vil faktisk gerne prøve en helikopter. Eller allerhelst vil jeg slippe for sygetransport, men HVIS det skal være, så må det gerne næste gang vi skal ind, udløse den der helikopter🚁

Nå, efter en god times vippetur, ankommer vi til Tejn, hvor der holder en ambulance klar🚑 Så turen fra faldet og til sygehuset er godt nok lang, men ikke længere end man kunne forvente. Det hele går slag i slag og der er ikke ekstra ventetid nogen steder. På skadestuen går det også hurtigt indtil Luna har været i røntgen, men så starter ventetiden. Vi ender med at vente i næsten 1½ time. Det er meget lang tid, når klokken er tæt på midnat. Da lægen endelig kommer, kan han fortælle, at der ikke er noget brud. Desværre har Luna så ondt på trods af smertestillende, at han ikke kan undersøge knæet ordentligt. Så vi slipper ud med et par krykker og besked om at komme til kontrol i næste uge, når knæet har fået noget ro og så gerne skulle være nemmere at undersøge.

Ulempen ved at vi på det tidspunkt har passeret midnat med over en time er, at når jeg vil bestille et værelse på et hvilket som helst hotel over nettet, så kan det tidligst være til den efterfølgende nat. Jeg ringer så på det nr der står, men får at vide, at alt er optaget – 3 timer tidligere var der masser af værelser…  Efter endnu et opkald viser det sig, at tre hoteller i Rønne har samme ejer, og der er sjovt nok ingen ledige værelser…😡  Jeg ender med at ringe til Griffen og de kan heldigvis hjælpe os😀 Vi må lige vente 25 min på en taxa, så inden vi er på værelset, er klokken næsten 2!!

I morges sover vi så længe som muligt😴😴 Og da vi kommer til morgenmad bliver vi mødt af den lækreste morgenmad…som vi ikke har tid til at nyde 😕 Den tid vi trods alt har, kan vi sidde og kigge på et lækkert spabad. Jeg vidste det godt, men Luna fandt først til morgen ud af, at det var et spahotel, vi havde overnattet på. Det er godt nok surt, at når man endelig er på spaophold, så er det pga en skade og uden tid til at nyde noget af det. Så nu har Luna meddelt, at hun ønsker sig en weekend på Griffen sammen med sin mor og uden sine brødre❤️

Hjemturen i dag behøver vi ikke snakke så meget om. Den var ikke nogen fornøjelse, og vi behøver ikke gentage den en anden gang…🤢🤢

Noget om kulisserne og om mod

Til min store skræk opdagede jeg for ganske nyligt, at den plads jeg har til rådighed på min blog, er opbrugt!! Jeg kan ikke få lov til at lægge billeder op, selvom jeg har en hel masse jeg gerne vil vise jer.
Jeg kunne begynde at slette billeder i nogle af de gamle indlæg, men så er det bare ikke det samme mere, vel? Jeg kan se i statistikken, at der stadig jævnligt er nogle, der kigger på nogle af de første indlæg, så jeg vil ikke begynde at fjerne billeder. Uanset så vil det også bare være på lånt tid.
Jeg er igang med at undersøge forskellige muligheder, men det tager tid – forhåbentlig ikke for lang tid.

Imens I venter på at jeg får styr på tingene bag kulisserne, kan I kigge lidt på Maj Mys blog. Jeg har kendt Maj My i en del år fra internettet. Nu sidder vi på hver vores lille ø – hun på Ærø – med mand og fire børn og en blog. Jeg bliver meget inspireret af at læse Maj Mys blog. Bl.a har det givet mig mere ro ift Victors skoleværgring at læse om unschooling. For Victor lærer så meget andet, når han er sammen med folkene på ø-farten.
Maj My har spurgt om mod. Hvad er mod, hvornår er du modig osv. Og det har jeg svaret på. Du kan læse om mine svar på Maj Mys blog Mine svar handler rigtig meget om vores spring for snart 4 år siden, da vi flyttede til Christiansø.

(Og her ville jeg have sat et billede ind, men det kan jeg ikke pga pladsmangel 😉)

Prioriteringer og overvejelser om bloggen

Der har været lidt stille i noget tid fra mig. Jeg har brugt tiden på at tænke og mærke efter, ift hvad jeg vil med bloggen.
I starten var det primære, at have et sted, hvor familie og venner kunne følge med, og fordi vi selv manglede et sted, hvor vi kunne læse om, hvordan det er at bo på Christiansø. Som tiden er gået, har tingene ændret sig lidt 😉 Jeg skriver på bloggen, fordi jeg har lyst til det. Fordi jeg synes, det er en hyggelig måde, at have fokus på de mere positive ting i hverdagen samtidig med, at der er plads til de ting, der er hverdag og en del af ø-livet, selvom de ikke nødvendigvis er jublendes lykkelige.
Det jeg ikke skriver om, er de indbyrdes konflikter, der er i alle familier. Selvom vi har det godt og er glade for at være flyttet, er konflikterne jo ikke forsvundet. Det er en stor mundfuld at flytte og skulle finde sin plads i et nyt lille ø-samfund. Når man så også har et barn, der har brug for faste kendte rammer og har det svært med skift, så kræver det ekstra ressourcer fra omgivelserne. Hvilket fører mig videre til anden del af overskriften…

Prioriteringer.
Jeg er velsignet med fire dejlige børn ❤ De har hver deres behov. Albert skal aktiveres, så han ikke sidder ved en skærm hele dagen, og han skal hjælpes med at finde de andre børn på øen, som heller ikke går i skole. Victor har haft nogle ustrukturerede måneder, siden der var lock-out i foråret. Det begynder at hjælpe lidt på det nu, hvor vi er begyndt at bruge pics til at gøre dagen mere overskuelig. Men det tager tid at bruge pics. Både at tage billeder, sætte op, printe, laminere, skære ud og sætte velkro på. Og så skal de sættes op hver aften, så næste dag er klar. Men det ser ud til at hjælpe, så det er det hele værd. Luna er eneste pige i flokken, så der skal være tid til tøsehygge med hende. Og Mads er teenager, der skal gøres klar til at flytte hjemmefra om knap et år.

Nogle dage er fyldt med en masse forskelligt – børn, møder, hygge med andre og fritidsaktiviteter – andre dage er rolige og med masser af tid til det hele. Hverdagen kommer til hver en tid før bloggen, så hvis der er lidt stille, er det bare et udtryk for at vi lever, og at man godt kan have en masse at se til på en lille ø 😉