Tag Archive | Bornholm

Vejret bestemmer

Jeg har helt sikkert skrevet om det før, og nu gør jeg det igen😉

Af forskellige årsager skulle jeg med Elephanten søndag i sidste uge. Men da vejret mildt sagt ikke tegnede til at blive videre fantastisk, turde jeg ikke satse på, at vi kunne komme afsted søndag. Luna skulle alene afsted onsdag, og der så vejret bestemt ikke bedre ud. Så vi tog en hurtig velovervejet beslutning om at tage fra øen allerede fredag. Heldigvis fik vi mulighed for at låne et sommerhus på Bornholm, hvilket vi er ret glade for😀

Jeg havde nået at glæde mig til at have et par dage sammen med Luna, men hun skulle nå at besøge et par veninder. Så den der weekend, hvor der var tid til mor/datter-hygge, sad jeg alene i sommerhuset og fik slappet ret meget af og set ret meget OL. Jeg var dog så heldig at have to timer sammen med Luna om søndagen, hvoraf den ene var i bussen på vej mod Rønne. Luna skulle for første gang tage turen til Jylland alene – og klarede det fint – så hun skulle bare følges til færgen, hvor jeg tre timer senere skulle hente Mads. På vejen så jeg en firkantet sky. Eller…altså jeg ved jo reelt ikke hvordan resten af skyen så ud, men den virkede meget firkantet.

Når nu Luna havde travlt med alle mulige andre end sin mor, så var det godt, at Mads havde tid til at komme ud og spise. Vi tog på Texas i Rønne, hvor Mads bestilte en banjo. Det var vist mest pga beskrivelsen “simpelthen med ekstra af alt + ost og bacon”😄

Da vi om mandagen skulle mod vest fløj vi. Med Mads’ studiekort kunne det gøres ret billigt, og vi ville spare 2-3 timer i sidste ende. Sneen havde lagt sig flot over Bornholm, som også så ret flot ud fra luften. Læg mærke til den store sky i baggrunden.

Dagene i Jylland gik bl.a med at besøge veninder, men vi nåede også en tur til Jelling, hvor min ven og guidekollega fra i sommers arbejder. Luna havde ikke været derude før, så det skulle vi. Og så også Jellinghøjene med sne. Som altid var det en fornøjelse at opleve Hans Oles entusiasme, når han fortæller.

Torsdag aften var jeg inviteret til koncert med Northern Assembly En stor oplevelse som bestemt kan anbefales.

Deres sidste sang “death, won’t you marry me?” handler om, at vi ikke ved, hvornår vi skal dø, at vi skal møde døden som en ven, men at han godt må vente lidt, så vi kan nyde livet mens vi har det. I løbet af aftenen havde jeg fået en meget stærk fornemmelse af at en øbo, som var syg og hvor vi vidste, at der ikke var lang tid tilbage, ville dø inden jeg kom hjem igen. Så den sang satte lige nogle tanker i gang om, hvor skrøbeligt livet er. Lørdag morgen fik jeg at vide, at han var sovet stille ind😢

Søndag forlod vi Jylland og drog mod øst. Desværre har vi begge det ret anstrengt med at sejle i alt for meget blæsevejr. Så da vi i morges så vejrudsigten og en bølgerhøjde på 1 1/2 meter fra siden, sagde Luna, at det skulle hun ikke ud og sejle i. Heldigvis har vi gode venner, der har et sommerhus, som vi igen fik lov til at passe på natten over😘 Så i dag har jeg haft den her udsigt

Samtidig med at Luna har lavet invitationer til sin konfirmation og spist lækker kage😊

I morgen tager vi hjem!! De lover rimeligt vejr, og så er det bare afsted😉 Og så skal jeg hjem og se om der stadig er lidt sne tilbage. Jeg har fået så mange billeder med alt det sne der er, men det er begyndt at smelte❄️☃️

Min stemme – eller mangel på samme

Hvad er mere oplagt på dagen for kommunal- og regionsvalget at skrive noget om en stemme? At det så skulle blive endnu mere aktuelt, end jeg havde forestillet mig for en uge siden, er jo bare en ekstra gevinst. Omend det nok mest er en gevinst for mine omgivelser🤐

I weekenden var Luna på konfirmandlejr i Jylland, og jeg benyttede muligheden for at komme op og besøge min gode veninde gennem mange mange år i Lemvig – så kan vi stort set heller ikke komme længere væk fra hinanden i Danmark. Jeg vidste godt på forhånd, at de har en del dyr, og at min allergi ville blive udfordret ret meget, men det var en pris, jeg var villig til at betale for en hyggelig weekend! Allergipillerne var indkøbt og jeg startede op et par timer før, for at være dækket ind fra starten. Fredag aften snupper jeg den anden pille og tænke, at det her skal nok gå. Lørdag morgen kan jeg mærke min hals, men da vi er ude af huset det meste af dagen, bliver det ikke værre. Til gengæld er det rigtig slemt søndag morgen. Min teori er, at allergien har sat sig på halsen og i den grad på stemmen. Så siden har jeg været noget mere stille end jeg plejer🤐 Luna forbyder mig at snakke, da hun ikke kan klare at høre på det. Jeg har tømt apoteket for halsvenlige ting. Men det hjælper ikke rigtigt, så det er nok bare tiden der skal gå. Men jeg har sikkert været heldig, for aldrig har jeg da haft så ondt i halsen.

Nå nok om mig og min manglende stemme. Nu skal det handle om…ta da…min manglende stemme✏️

Jeg går ud fra at langt de fleste af jer kære læsere, har været henne og stemme i dag. Det har jeg ikke. Og det er ikke fordi, jeg bare vil være på tværs eller ikke har taget stilling. Men vi kan ikke. Når vi bor på Christiansø, er vi ikke en del af hverken en kommune eller en region, og så kan vi ikke stemme. Og hvor er jeg i grunden glad for at slippe for alt det valgsnak og valgløfter, der alligevel ikke bliver holdt. Ingen valgplakater i lygtepælene, ingen vælgermøder, ingen røde roser eller små blå flag. I det hele taget er det ret stille og roligt at gå til købmanden – nøjagtig ligesom det plejer😊

Om jeg savner at stemme?? Næ faktisk ikke. Vi har vores valg til ø-rådet, som er et rådgivende organ ift administratoren. Der er der virkelig tale om det nære og det helt lokale. Ikke noget med en masse forkromede løfter, som man senere springer fra. Det kan lyde banalt og lidt sjovt, at vi har et ø-råd, men det er bare lidt mere mundret at kalde det ø-råd end kontakt- og udviklingsøråd…

Hvis man vil læse mere om os på Christiansø og kommunalvalget, er vi sandelig også kommet på de landsdækkende medier Da jeg jo ikke kan tage et billede fra min tur til valgstedet, får I et billede på vej ned ad bakken i Gudhjem i morges, da jeg sammen med Luna skulle hjem igen. En dejlig stille – på flere måder – seljtur lå forude😊

Ta’ med os på ferie – tirsdag 

I år skal vi på ferie på Bornholm. Vi har byttet bolig med Ia, som bor i Gudhjem og har en hytte på Christiansø. Vi er meget glade for at det kunne lade sig gøre. 

Efter at have været på SommerOase med alle fire børn, stod den lørdag på bryllup hos fantastiske mennesker.   

    
 
Søndag-mandag fik vi besøgt vores forældre, før vi tog videre til Bornholm, hvor vi ankom sent mandag aften. 

Tirsdag gik med at slappe af og se Gudhjem. Vi skyldte Victor en kæmpe is, som han fik. Det gav en del kommentarer 🙂 

   

Til Bornholm – igen

Tirsdag-torsdag var jeg på Bornholm med Luna. Vi havde en rigtig dejlig tur med masser af hygge.
På vej til Bornholm var vejret rigtig godt, så det meste af tiden sad vi udenfor i solen

IMG_4598.JPG

På sådan en solskinsdag er øen nu ret smuk fra søsiden

IMG_4597.JPG

Normalt når jeg er på Bornholm med et barn, bor vi på B&B, hvilket er helt fint og dejligt centralt i Rønne. Denne gang fik vi dog mulighed for at bo i Svaneke hos Eva. Luna jublede da hun fandt ud af det. Det var da også rigtig dejligt at bo et andet sted, og se noget andet end det vi plejer.
De første gange jeg var i land med en af børnene, var det rart at komme lidt væk og se noget andet. Men jeg må nok indrømme at efterhånden synes jeg, at det er lidt for ofte. Når vi skal til svigerforældrenes guldbryllup i december, tager jeg tidligere afsted sammen med Luna, så hun kan få sin bøjle. Og på vej hjem bliver jeg en dag ekstra på Bornholm, så Albert kan komme til børnelæge. Til jul tager jeg igen afsted tidligere dog med Victor, så han kan komme til kontrol på Hvidovre. Vi får noget ud af vores skattekroner 😉

Tilbage i Svaneke var vi ude at spise på Svaneke Bryghus. Skønt sted. Lækker mad. Og super pris. 200kr blev det ialt. Det godt nok billigt for så lækker mad

IMG_4602.JPG

Som om Luna ikke får nok af klipper, vand og blæst hjemme, så skulle hun lige ned til vandet i Svaneke og råbe lidt mod bølgerne 🙂 Hun havde en fest og hyggede sig.

IMG_4609.JPG

IMG_4615.JPG

Hjemturen var knap så rolig som udturen. Luna var rigtig skidt bagefter, men da de store drenge kom og spurgte, om hun skulle med ned at spille, blev hun alligevel hurtigt klar 😉

På tværs af Bornholm

I fredags da jeg skulle til Gudhjem sammen med Albert, kørte vi med bus. På et tidspunkt kører man gennem Almindingen. Der er en masse træer og hist og pist er der en lille skovsø. Vejret var fantastisk, så skoven blev spejlet i vandet. Efterårets farver elsker jeg, så det var virkelig en skøn tur.
Det er nok lidt svært st gengive på billeder, men jeg gør nu alligevel forsøget 😉

IMG_4560.JPG

IMG_4561.JPG

Og på vej ned ad bakken i Gudhjem

IMG_4563.JPG

Og tilsidst sejler vi ud af havnen i Gudhjem i det skønneste sejlvejr

IMG_4564.JPG

En smuttur til Rønne, eller hvordan man også kan tage til lægen

Luna og Victor skulle til læge i Rønne, så vi måtte tage en smuttur med to overnatninger på Bornholm. Ren luksus at have to døgn med kun to børn 😉 Vi havde lånt et hus af nogle på Christiansø, hvilket var rigtig dejligt, så vi havde en base.

Turen fra Christiansø var ikke så slem. Det blæste kun ca 10 s/m. Men for at forebygge søsyge havde jeg besluttet, at vi skulle nedenunder og ligge ned. Så har jeg det bedst, og så kan jeg bedre hjælpe hvis der bliver brug for det. Men det gik uden problemer. Luna faldt næsten i søvn, Victor forsøgte at ligge stille, og jeg forsøgte at slappe af, når Victor ikke lige skulle sige noget 🙂
Sådan ser det ud, når vi har fået indrettet os. Victor var stået op efter at have ligget i en time.

20140108-114602.jpg

Vel på Bornholm gik turen med bus mod Sandkås. Og da bagagen var stillet ind i huset og der var tændt for varmen, hoppede vi på bussen igen og tog til Rønne på indkøb.
Når vi er i land, køber vi tit lidt stort ind af de ting vi bruger meget, det vi ikke kan købe i butikken eller det der lige er på tilbud. Denne gang var der billige øl og sodavand, så vi havde en sækkevogn med 🙂
Der blev dog også tid til hygge. Vi tog ud og spise tirsdag aften på en lille hyggelig restaurant.

20140110-201026.jpg
Det var virkelig rart at have mulighed for alenetid med midterbørnene. Det er sjældent, at jeg har de to for mig selv, så jeg nød det virkelig.

Onsdag sov vi længe. Ikke noget vi skulle nå – før kl 13 – så det nød vi. Stille og roligt ud ad døren og med bussen til Rønne. Dagen gik med lægebesøg, besøg i BR, indkøb og tur på skøjtebanen

20140110-205426.jpg

Lægebesøget gik godt. Ikke noget alvorligt, men vi tager turen igen sidst i februar.

Onsdag aften hyggede vi i det lånte hus med burger, dessert, sodavand, chips og film mens vi sad i sengen ❤
Vi blev dog lidt trætte af bustiderne, da vi fandt ud af, at vi skulle med lidt i 8 næste morgen, for at nå båden kl 10 i Gudhjem. Men heldigvis ved de søde børn godt, hvornår de skal høre efter og hjælpe. Så det meste blev pakket onsdag aften, og torsdag morgen blev det sidste smidt i taskerne, støvsugeren blev trukket, og vi kom afsted i god tid. Victor tog sækkevognen med fem rammer øl og sodavand, jeg tog de to kufferter, Luna tog de løse poser, og så en rygsæk til hver.
Hvis man kender Gudhjem, så ved man nok også at bakken ned mod havnen er lang og lidt stejl. Victor kender godt bakken, så selvom han er meget stærk, var han ikke sikker på, at han selv kunne klare sækkevognen ned ad bakken. Han foreslog, at han blev oppe – der var vejarbejde så han havde ikke noget imod det – og så skulle jeg sammen med Luna gå ned med kufferterne og så op efter sækkevogn og Victor bagefter.

20140110-215453.jpg

Når man kommer i god tid, er der ingen grund til at kede sig. Der er altid nogen på “Peter” man kan snakke med eller holde øje med de ting der sker.

20140110-215728.jpg

Snart var turen slut. Vi manglede kun lige de sidste 18 km, som heldigvis var i roligt vejr omend lidt koldt.
Alt i alt en hyggelig tur. Men det er klart, det tager længere tid at tage til speciallæger, end hvis man bor i resten af landet. Men det er et af vilkårene ved at bo her, og vi får det bedste ud af det. Ser det som en god mulighed for have noget enetid med kun nogle af børnene – eller sig selv – som der ellers ikke er så meget mulighed for.

20140110-221355.jpg

PS. Jeg filter i weekenden med en flok skønne kvinder, men det kommer der noget om efter weekenden 😉