Tag Archive | skole

Så kom sommeren

Jeg synes, at det her forår er fløjet afsted med lockdown, konfirmation og Flemming der har været på kursus i 5 uger. Men nu er han kommet hjem, og så kommer der måske lidt ro på, når vi ikke lige er på arbejde. For det er jo også lige nu, at guidesæsonen for alvor er i gang. Og med de gratis billetter til alle færger i Danmark, har vi en forventning om, at vi får mere travlt end tidligere år. Men inden sommerferien begyndte, havde vi en uge med en masse spændende aktiviteter. Vi havde besøg af min mor, da jeg vidste, at det ville blive en travl uge, og Flemming var på kursus, så jeg havde spurgt, om hun ikke havde lyst til at komme over til os. Og det havde hun heldigvis 🙂

Alle aktiviteterne startede allerede søndag den 21/6, hvor der var friluftsgudstjeneste. Vi sad i klipperne ved Kongens bakke og så var der en vekslen mellem musik/sange og tekstlæsning. Det var rigtig fint og uhøjtideligt og rigtig hyggeligt. Der var en dis, der hang over øerne, så solen havde lidt svært ved at komme igennem, men det gjorde bare stemningen anderledes, men ikke mindre god.

Tirsdag var det Sct. Hans aften. Øens kanonérlaug saluterede kl. 16.20, da Erten var sejlet øst om Christiansø og lå syd for Kongens bastion. Når kanonerne bliver affyret runger det i hele øen, og man får et indtryk af, hvordan det har runget i fæstningstiden, når der blev saluteret fra kanoner hele vejen rundt om fæstningen.

Umiddelbart efter saluteringen gik vi til beddingen på Frederiksø. Der var en båd der skulle navngives. Hans Ole har sat en båd i stand, som skulle have sit navn. Sidste år blev der sat en konkurrence igang med at komme med det bedste forslag, og den 23/6 – 20 skulle den have sit navn. Det er en fin gammel robåd – som helt sikkert hedder noget specielt – som man har mulighed for at få en tur i, hvis man gerne vil prøve at ro rundt om Danmarks østligste punkt.
Vinderen af konkurrencen blev Ida med navnet “Gyldenløve”. Tillykke til Ida med sejren og til Hans Ole med båden 🙂

Da det jo var Sct. Hans, skulle vi jo også holde den tradition ved lige, også på trods af corona. Så vi tog vores mad med ud til Kildendal og sad rundt i klipperne sammen med en del andre, men hver for sig. En hyggelig tradition, som dog bliver placeret efter vinden mere end traditionen. Børnebålet bliver tændt i klipperne ud mod Kildendal, så næsten uanset hvor tørt foråret har været, så er der ikke risiko for at der går ild i andre ting.

Efter børnebålet var der musik i Grønningen. Normalt er der bal på Månen, men det var aflyst. Heldigvis var vejret helt perfekt, så vi havde den smukkeste solnedgang…

Og et 8-mands orkester, der sørgede for den hyggelige stemning. Som altid en dejlig Sct. Hans, men i år var bare noget helt særligt, fordi musikken var rykket udenfor og vi var så heldige med vejret.

Torsdag var der skoleafslutning i Kongens Have. Endnu en af de gode traditioner, hvor elever, forældre og lærere mødes og spiser sammen. Der bliver taget afsked med de børn, der skal videre efter sommerferien og hen på aftenen går elever og lærere afsted for at sove sammen den sidste nat i skoleåret. I år skulle de sove i telt i Kommandantens have, andre gange har de sovet på skolen. Jeg hyggede mig så meget, at jeg helt glemte at tage billeder, så det må I tænke jer til.

Jeg synes, at det her forår er fløjet afsted med lockdown, konfirmation og Flemming der har været på kursus i 5 uger. Men nu er han kommet hjem, og så kommer der måske lidt ro på, når vi ikke lige er på arbejde. For det er jo også lige nu, at guidesæsonen for alvor er i gang. Og med de gratis billetter til alle færger i Danmark, har vi en forventning om, at vi får mere travlt end tidligere år. Men inden sommerferien begyndte, havde vi en uge med en masse spændende aktiviteter. Vi havde besøg af min mor, da jeg vidste, at det ville blive en travl uge, og Flemming var på kursus, så jeg havde spurgt, om hun ikke havde lyst til at komme over til os. Og det havde hun heldigvis 🙂

Det hele startede allerede søndag den 21/6, hvor der var friluftsgudstjeneste. Vi sad i klipperne ved Kongens bakke og så var der en vekslen mellem musik/sange og tekstlæsning. Det var rigtig fint og uhøjtideligt og rigtig hyggeligt. Der var en dis, der hang over øerne, så solen havde lidt svært ved at komme igennem, men det gjorde bare stemningen anderledes, men bestemt ikke mindre god.

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er img_1403.jpg

Tirsdag var det Sct. Hans aften. Øens kanonérlaug saluterede kl. 16.20, da Erten var sejlet øst om Christiansø og lå syd for Kongens bastion. Når kanonerne bliver affyret runger det i hele øen, og man får et indtryk af, hvordan det har runget i fæstningstiden, når der blev saluteret fra kanoner hele vejen rundt om fæstningen. Og det var en del oftere, end vi gør i dag.

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er img_1411.jpg

Umiddelbart efter saluteringen gik vi til beddingen på Frederiksø. Der var en båd der skulle navngives. Hans Ole har sat en båd i stand, som skulle have sit navn. Sidste år blev der sat en konkurrence igang med at komme med det bedste forslag, og den 23/6 – 20 skulle den have sit navn. Det er en fin gammel robåd – som helt sikkert hedder noget specielt – som man har mulighed for at få en tur i, hvis man gerne vil prøve at ro rundt om Danmarks østligste punkt.
Vinderen af konkurrencen blev Ida med navnet “Gyldenløve”. Tillykke til Ida med sejren og til Hans Ole med båden 🙂

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er img_1412.jpg

Da det jo var Sct. Hans, skulle vi jo også holde den tradition ved lige, også på trods af corona. Så vi tog vores mad med ud til Kildendal og sad rundt i klipperne sammen med en del andre, men hver for sig. En hyggelig tradition, som dog bliver placeret efter vinden mere end traditionen. Børnebålet bliver tændt i klipperne ud mod Kildendal, så næsten uanset hvor tørt foråret har været, så er der ikke risiko for at der går ild i andre ting, og vi kan gennemføre bålafbrænding.

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er img_1414.jpg

Efter børnebålet var der musik i Grønningen. Normalt er der bal på Månen, men det var aflyst. Heldigvis var vejret helt perfekt, så vi havde den smukkeste solnedgang…

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er img_1417.jpg

…og et 8-mands orkester, der sørgede for den hyggelige stemning. Som altid en dejlig Sct. Hans, men i år var bare noget helt særligt, fordi musikken var rykket udenfor og vi var så heldige med vejret.

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er img_1418.jpg

Torsdag var der skoleafslutning i Kongens Have. Endnu en af de gode traditioner, hvor elever, forældre og lærere mødes og spiser sammen. Der bliver taget afsked med de børn, der skal videre efter sommerferien og hen på aftenen går elever og lærere afsted for at sove sammen den sidste nat i skoleåret. I år skulle de sove i telt i Kommandantens have, andre gange har de sovet på skolen. Jeg hyggede mig så meget, at jeg helt glemte at tage billeder, så det må I tænke jer til.
Fredag gik skolen på en velfortjent og længe ventet sommerferie. Min mor skulle hjem og tog Albert med til et par uger hos bedsteforældrene.

Og sådan fik vi afsluttet skoleåret og skudt sommerferien i gang på den aller fineste måde. Hos os kommer juli til at byde på en masse guidning og besøg. Vi glæder os til en travl sommer, men regner da i den grad med at vejret bliver solrigt og vindstille

Rigtig god sommer til jer alle. Pas godt på jer selv, og husk at corona ikke er overstået endnu!

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er img_1428.jpg

Personaletur til folkemøde

I dag har Christiansø Administrations personale været på tur til folkemøde. Nogle få blev hjemme og passede skole og andre ting, men de fleste var med og havde en god dag med interessante oplæg. Vi havde fået et udvalg af oplæg, vi kunne vælge mellem, og så var der tid til at gå rundt selv også. Til frokost mødtes vi og havde mulighed for at komme med ideer til interessante steder eller snakke om, det vi havde set og hørt. For mig var det en meget givende dag, som jeg håber bliver gentaget næste år.

Da Victor og Albert ikke kan være alene hjemme for tiden, havde vi håbet, at Victor kunne komme ind på Vesterlund. Men pga folkemødet var det ikke en mulighed. Valget stod så mellem at jeg blev hjemme, eller at Victor kom med os. Efter at have vendt det med administratoren var planen, at Victor kom med. Han havde selv givet udtryk for, at han gerne ville derind, så det var en god måde at løse problemet på. Han fik hjemmefra besked på, at der var nogle ting, som vi skulle høre, men så måtte han gå rundt selv i området og så mødes med os bagefter.

Vi er klar til at indtage folkemødet 2018

Victor fandt selv et program og kiggede på, hvad der kunne være interessant. Og sådan gik det til, at Victor fik en meget lærerig dag på folkemødet. Vi snakkede bl.a med nogle ingeniører, som fortalte om uddannelsen og hvor bredt den dækker, alt efter hvilken af de ca 60 retninger man vælger. Og så legede de med flydende nitrogen.

Politiet havde et godt blikfang i deres motorcykel

Et sted kunne man prøve at køre racerbil eller flyve med virtuelle briller – som jeg jo ikke kan huske hvad hedder🙄

Men mens vi ventede på at der blev plads til det, fik Victor en snak med nogle unge fyre om 3Dprint, hvad det kan og teknikken bag

Der blev kørt lastbilsimulator og fløjet F16

Og så en masse andre ting, hvor jeg ikke var med.

Når det var for kedeligt at gå rundt selv, kom han hen til mig, hvilket gjorde, at han bl.a hørte noget om turisme i udkantsdanmark🤓

Hjemme hyggede Luna og Albert sig med fælles avisomdeling, frokost i kiosken og kalaha.

Så alt i alt en god dag for alle. Men nogle har nok mere brug for at restituere end andre😉

Nyt job, eller noget om A og B

Jeg har altid været udpræget B-menneske. Haft svært ved at finde min seng om aftenen og lige så svært ved at komme op om morgenen. I weekenderne skulle jeg sætte en alarm, hvis jeg ville over og bade sammen med de andre kl. 9. Når Flemming ikke har været hjemme, er jeg blevet hængende endnu længere i sofaen om aftenen. Og jeg er ikke typen, der kan falde i søvn på sofaen eller til en film. Så det har ikke været udsædvanligt, at jeg først er daffet i seng efter midnat…

Men det er da vist slut nu. Jeg har fået et lille ekstra job, med rengøring på skolen. Og eftersom jeg jo ikke kan gøre rent i skoletiden, så er det enten før eller efter. Om eftermiddagen går det ud over tiden med familien, så jeg gør det om morgenen. Det betyder, at vækkeuret ringer kl 5.40😴 Til gengæld er jeg frisk, når jeg kommer hjem og skal have kids klar og afsted i skole, hvilket uden tvivl gør mængden af konflikter fra morgenstunden mindre.

Jeg har aldrig været god til morgener. Jeg skal helst have ro. Og ved at jeg står så tidligt op, er jeg næsten afsted før Flemming står op. Så jeg skal ikke forholde mig til andre, før jeg er vågnet rigtigt, og det tror jeg, der er mange, der er glade for.

Når jeg går hen over øen, kan jeg nogle gange være så heldig at månen lyser så meget, at lommelygten er overflødig.

<
nden vi flyttede, var jeg nattevagt på et plejehjem. Jeg var ret vild med mit job. Jeg havde ingen problemer med at sove om dagen – da jeg lige havde fundet ud af tricket med at være pakket ind i både nattøj, dyne og varmepude, selvom jeg normalt gerne vil have det køligt, når jeg skal sove. Jeg elskede den stemning, der er om natten, og kan stadig godt savne den. Der er en ro, som er svær at beskrive. Men når jeg går afsted ved 6-tiden om morgenen og der er helt stille, solen er begyndt at overveje at stå op, fuglene knap er vågnet, så får jeg en snert af den stemning jeg så godt kan lide ved at arbejde om natten. Og jeg nyder det 🙂

Nogle gange kan man være heldig at månen lyser så meget, at lommelygten er overflødig.

Ved at møde så tidligt får jeg også glæde af at se solen stå op og opleve dagen vågne. Det er næsten lige så smukt og fascinerende som solnedgangen.

Jeg vil så gerne – eller noget om stress

Lige nu sidder jeg med denne udsigt…eller det gør jeg ikke mere, vel, men da jeg startede det her indlæg gjorde jeg. 

Det er gråt og blæsende udenfor. Vandet er stadig skønt. Det er ca 10 grader nu, så ikke sådan rigtig koldt, men koldt nok til at det begynder at prikke i huden. Blomsterne er fra kirken i søndags, hvor Flemming var kirketjener. Albert leger med et gæstebarn, Victor er lige smuttet ned på havnen, så lige nu ånder alt fred.

Det her indlæg har luret i baghovedet i de sidste par uger. Jeg har skrevet det før, men gør det igen nu…jeg vil så gerne skrive mere fast på bloggen. Jeg har faktisk et mål for mig selv om at skrive mindst to gange om ugen, og gerne mere. Jeg vil gerne have, at der er liv i bloggen, og jeg synes, at der sker så mange ting her på lille Christiansø, som jeg gerne vil fortælle om. Det er bare ikke altid, at tiden eller overskuddet er til det, og det ærgrer mig! Indlægget er ikke skrevet for at få en masse medlidenhed, men for at give et billede af, hvordan vores liv også er.

Grunden, til at der igen har været lidt stille herfra, er, at min stress igen har stukket sit grimme hoved lidt for langt frem. Siden vi flyttede er jeg helt klart blevet bedre til at tage det i opløbet og passe bedre på mig selv, vælge nogle ting fra. Men nogle gange er det bare ikke en mulighed. Den her gang har det været ret slemt. Jeg har kæmpet for at komme ud af sengen om morgenen, jeg har ikke magtet berøring fra hverken mand eller børn, krav fra børnene har udløst tårer, min krop har været i total alarmberedskab og bare lyden af en sms har fået mig til at fare sammen og være tæt på at græde, jeg har haft åndenød og sitret indeni, når jeg gik i seng om aftenen, hvis jeg havde været for meget ude blandt andre.

Hvad har så udløst det, og hvorfor fik jeg ikke stoppet op i tide? Jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke ved det, men jeg ved det jo godt. Jeg har haft langvarig stress on/off gennem de sidste mange år. Mentalt er jeg altid i en eller anden form for alarmberedskab. Jeg ved aldrig, hvornår jeg kan slappe helt af. Victor har stort set ikke været i skole i år, og han bruger mig ret meget, når jeg er hjemme. Så der, hvor jeg ellers plejer at have ro på og få ladet lidt op, er jeg på og har antennerne ude for at afkode Victors humør, så jeg kan være forberedt på, hvilke krav der kommer, om jeg kan guide ham igennem at gøre det selv, eller om han ikke er i stand til det den dag. Nogle gange er det så små ting, som at han er sulten, men ikke ved hvad han vil have. Så må jeg lave noget og håbe på, at jeg har ramt rigtigt. Hvis han er meget presset risikerer jeg, at det ryger på gulvet. Og nej det nytter ikke at skælde ud, selvom man får lyst til det. Når Albert så kommer hjem fra skole, skal hans humør også afkodes og konflikter forebygges. Nogle gange er der ingen problemer, andre gange skal der fysiske kræfter til.
Oveni det, som jo bare er hverdag for os, har der været alt det, jeg skrev om i mit sidste indlæg med Lunas skade, kursus på Bornholm og flytning. Ingen af tingene er noget, jeg kan ændre en hel masse på. For Victor giver en flytning en masse uro og det reagerer han på. Han vil faktisk ikke flytte, så hans værelse har vi slet ikke rørt endnu. Reolen med drengenes tøj skulle vi egentlig bruge i vores nye skur, men det var slemt nok for dem at vores tøj kom til at ligge på gulvet, så vi venter med at flytte på deres tøj, til vi ikke kan trække den længere. 

I morgen skal vi være klar til at sejle kl 14.00, og jeg har ikke pakket noget som helst endnu. Vi tager 12 dage til Israel, og vi glæder os til at komme ned i varmen. Jeg håber, at det hjælper lidt på det hele at komme væk i et par uger og tænke på noget helt andet. Få nogle gode oplevelser sammen med hele familien og en masse d-vitaminer helt gratis.

Nu skal det ikke lyde ynkeligt det hele, for i det store hele er ungerne gode til at hygge sig sammen for tiden. De vil tit gerne hinanden og inviterer til fællesskab. Det er dejligt at opleve, at der trods konflikter og diagnoser er kærlighed mellem dem – men jo ikke hvis man spørger dem. Men et billede fra i går bekræfter det

Tak fordi du læste med. Nu vil jeg indstille mig på ferie, varme og hygge med familien💜

Et kapitel slutter og et nyt begynder

Skolen på Christiansø er en lille skole, hvor der lige nu er 14 elever – i alt! Skolen går fra 0.-7.kl. Der hvor vi skiller os ud fra andre lilleskoler er, at efter 7.kl skifter børnene ikke bare over på en større skole, de flytter helt hjemmefra.
Da vi flyttede for snart 4 år siden, vidste vi godt, at Mads kun ville have et år hjemme mere. Det var naturligvis også med i overvejelserne inden vi besluttede at flytte til Christiansø.

Når børnene flytter hjemmefra, er der forskellige muligheder. Den mest brugte er at tage på efterskole på Bornholm, tidligere tog børnene til Tølløse på efterskole. Mads ville gerne tilbage til den skole han gik på, så han flyttede ind hos min bror og svigerinde i Odense. Efter to år der var han et år på efterskole i Odder. Det er den samme efterskole Luna tager til om et år. Hun snupper 3 år på efterskole. Så der er ikke kun én måde at gøre tingene på.

For snart to uger siden blev Mads færdig på Rudehøj efterskole. Det har været et godt år for ham. Han er vokset rigtig meget – ikke kun fysisk – og er nu klar til at starte på gymnasiet i Odense. Ved juletid spurgte vi ham, hvilke ting han gerne ville have, at vi prioriterede at komme over til. Det er desværre ikke muligt at komme til alle de arrangementer, der er på en efterskole, selvom vi gerne ville. Han ville gerne have at vi kom til musical i påsken og til afslutningen, så det planlagde vi et par ture efter.

Den sidste tid på en efterskole er helt speciel. Man forsøger at suge det sidste ud af samværet med de andre. Det er en tid, der aldrig kommer tilbage. Det er en vigtig tid af de unges liv. Vi var heller ikke i tvivl om, at Mads havde gjort hvad han kunne, for at få det sidste med fra Rudehøj. Og det glæder os, at han har haft så godt et år, og fået nogle rigtig gode venner – som faktisk også gider tage hele vejen til Christiansø og være en uge i sommerferien.

Da vi ankommer lørdag formiddag finder vi Mads, Lasse og Byg inde i hallen i gang med at øve det de skal spille til afslutningsarragementet. 

Inden det hele starter, får vi pakket bilen med et år på Rudehøj Efterskole. Man imponeres over at tre knægte har haft så mange ting på værelset, og at der så stadigvæk var plads til dem selv. Men når man har det godt sammen, er det ikke noget problem, at der skal være plads til 5! guitarer, 1 bas og 2 keyboards. 

Kl 11 var vi klar til den officielle del af dagen. Der skulle holdes taler, være elevindslag og overrækkes eksamensbeviser. 

Skolens forstander holdt en tale, som tydeligt viste, hvor god en skole vi har fundet. En af eleverne havde sagt, at lærerne engagerer sig uproffesionelt i eleverne. Det understregede forstanderen ved selv at have svært ved at komme igang med talen, fordi det rørte ham så meget at skulle tage afsked med eleverne. Da han fik styr på følelserne, holdt han en tale, der både trak tårer og latter. 

Mads har i årets løb været formand for elevrådet, så han skulle også holde tale for forsamlingen af elever, forældre og lærere. Og den stolte mor synes helt objektivt, at han gjorde det rigtig godt. 

Mads har fået sit eksamensbevis og udtalelsen fra skolen. 

Og så blev det tid til afskedsrunden. Den blev startet med at alle elever sendte en ballon op i himlen. Et flot syn med over 100 balloner. 

Og så lige et billede af de tre venner, der har delt værelse i et år. Som vandt “årets drengeværelse”

…Og som vandt Aftryk. En festival for efterskoleband, hvor dommerne bl.a er fra Spotfestival. Så næste år skal de tre drenge spille på Spot, men inden skal de da også lige spille til et andet stort arrangement…men det er hemmeligt endnu😉 Jeg skal naturligvis nok skrive det, når det bliver officielt😊

Hvis du vil høre bandet, som kalder sig Prophet Profit så lyt til dem på Sound Cloud HER eller hør en mere rolig version fra afslutningen på Rudehøj Efterskole i videoen herunder. 

Giv dem en kommentar med på vejen her eller på facebook. Jeg synes, at de er ret gode😉👍🏻

​​
 

Den sidste uge på skolen

Luna og kusine Louise – som vi er så heldige at have boende hen over sommeren – rydder op og gør rent ovenpå, Mads tager en slapper inden han også skal igang med rengøring, og Albert er ude at lege med en af hytteboernes søn, så ham har vi ikke set ret meget de seneste dage. Jeg selv sidder med min frokost og bloggen, og krydser fingre for at regnen venter med at komme til i aften, så de tre sidste maskiner vasketøj kan nå at tørre.

I mit seneste indlæg, fortalte jeg, at den sidste uge op til sommerferien var meget travl. Der var ikke ret mange ting jeg kunne vælge fra, hvilket min stress ikke syntes var så sjovt. Nu er jeg hjemme igen, ene voksen med tre teenagere og Albert. De er heldigvis temmelig selvkørende, så det giver lidt luft for mig, og det er tiltrængt.

En af de ting, jeg ikke kunne sige nej til i sidste uge, var årets skolekomedie. Der er øvet i mange mange timer, lavet kulisser og kostumer. Forpræmieren da rigsmødet kom til øen gik strålende. Der blev øvet lidt mere. Og endelig var den store dag, hvor øen var inviteret. Som det tydeligt ses, var det Hodja fra Pjort, der blev opført. Det var den første rigtige bog Albert læste for snart to år siden, så han har altid været ret vild med historien. Og jeg må sige, at skuespillerne gjorde det rigtig godt. Replikkerne sad i skabet og de nåede ud til publikum. Victor er ikke vild med skolekomedie, så han fik den vigtige opgave at være teknikker og lysmand. Så kunne han være med uden at være på scenen. Selvom han ikke selv er helt tilfreds, så var der ikke nogen af os andre, der opdagede de små fejl, som han mener, der var. Der var simpelthen ingen slinger i valsen for nogen af deltagerne i truppen. Det var en fornøjelse at se Hodja fra Pjort opført på Månen.

Nu bliver det spændende at se, hvad de finder på næste år. Der går rygter om, at skolen vil lave deres eget stykke. Og det er altid interessant, når det er noget man slet ikke kender til på forhånd.

Juleafslutning på skolen

I dag har vi været til den årlige juleafslutning på skolen. Vi startede kl 17, og hver familie skulle have lidt julegodter med. Så er der gløg med og uden alkohol, saftevand, julesange og hygge i et par timer med børn, forældre og lærere. 

Sidste år var jeg i Kbh med Victor, hvor Flemming vist havde bagt nogle chili-pebernødder. I år var det min tur. Og selvom jeg lige var til kontrol med Victor i Rønne tirsdag-onsdag, så havde jeg lyst til at lave noget nyt. Så jeg brugte et par dage på at brainstorme ift udformning og smag. Det endelige resultat skulle smage af jul og udformningen skulle lede tankerne hen på jul. Valget faldt på en juleroulade i rød og grøn og med smag af julekrydderier og appelsin.

Torsdag er jeg på biblioteket fra 15-17, så det skulle være helt færdigt på forhånd. Det var ikke noget problem, da ungerne jo er i skole om formiddagen. Der skete så det i morges, at Luna sparkede til en mælkekasse, der stod i gangen, og den flyttede sig ikke lige. Det resulterede i en meget meget øm fod, som efter et par timer med is og ro stadig ikke var bedre. Så vi måtte en tur til lægen. Der er heldigvis ikke så langt, men langt nok når man ikke kan gå. Så vi hidkaldte faderen, der kom og bar Luna hen til lægen. To led i foden er forstuvet og måske en brækket lilletå. Stakkels Luna 😦 Her til aften hentede vi et par krykker, så hun kan komme i skole i morgen.

Nu var halvdelen af formiddagen gået, uden at der var kommet noget kage ud af det. Men jeg måtte jo igang. Jeg valgte en grundopskriften fra Den blå bagebog, hvor jeg tilsatte 1 tsk kanel, 1/2 tsk nelliker og 1/2 tsk ingefær. Jeg tog en lille smule af dejen fra og blandede rød farve i den store portion og grøn farve i den lille. Det røde dej blev fordelt i en bradepande. Det grønne kom i en pose med en rund tyl, og så skrev jeg “god jul” i den røde dej, lavede et julehjerte og tegnede lidt snirkler. Ind i ovnen på 250g. Præcis hvor i processen det gik gal, ved jeg ikke. Men ud kom i hvert fald en kage, somunder ingen omstændigheder var muligt at rulle. Øv! Men hvis jeg kender håndværkerne ret, så har de ikke noget imod det i morgen. Det var blevet frokosttid, og Luna, der havde siddet på bordet og været med, trængte til at komme ind og få is på foden.

Efter frokost havde drengene fri. Men kagen bager jo ligesom ikke sig selv, vel 😉 Heldigvis havde Victor en legeaftale, og Albert ville gerne se en ny dvd med Sigurd Barett. Så jeg kastede mig ud i et nyt forsøg. Denne gang med en anden opskrift, som jeg har prøvet før. Stadig fra Den blå bagebog. Jeg fulgte samme principper med smag og farve og det duftede af jul i hele lejligheden. 

   
Cremen der skulle rulles med i, blev en alm. smørcreme med lidt revet appelsin og appelsinsaft, og så lige lidt grøn farve. Jeg skal blankt erkende, at jeg var ovenud tilfreds med både det færdige udseende og smagen 🙂 

    
 
Da vi kom hjem, var det planen, at vi skulle have aftensmad, men der var ikke rigtig nogen der var sultne. Det forstår man godt, når man ser det der var på bordet på skolen. 

 
De fleste af os fik lidt rigtig mad lidt senere, men Albert kunne ikke. Han havde ondt i maven 😦 Så han er faldet i søvn på sofaen. Det har så også været en særdeles aktiv aften for ham. Han vil gerne både spise og snakke på én gang.  

    
   

Afslutning på skoleåret

Rundt omkring i landet er der nok mange ting, der går igen år efter år, når et skoleår slutter. Sådan er det også på Christiansø.
En af tingene er årets skoleudstilling, hvor skolen er gjort klar med en masse af elevernes projekter fra skoleåret i de forskellige fag. I år var der bl.a. fremvisning af en film, som de havde lavet i historie om jernalderen. Eleverne har selv lavet manuskript, fordelt roller og klippet sammen. Der er lagt rigtig meget energi i den film, og det var et flot stykke arbejde.
Der var også fortællinger fra ture de har været på, matematiske opgaver og nogle store tegninger af hver elev i fuld figur.
En af temaugerne har handlet om naturen, hvor de har lavet forskellige tiltage og undersøgt forskellige ting, hvorefter de har søgt om at få “det grønne flag”, som viser, at de er en skole med fokus på miljøet. Og for 2. gang fik Christiansø Skole “Det grønne flag”! Som skolelederen hejste efter vores administrator havde holdt en lille tale

20140630-233758.jpg

20140630-233808.jpg

Bagefter kunne vi høre noget af det eleverne har lavet i musik, da de spillede og sang for os

>

20140630-234012.jpg

20140630-234018.jpg

20140630-234024.jpg

Som en overraskelse tog vi Victor med kort før “Ertholmen” ankom for sidste gang den dag. Farmor var med båden, og det vidste de ikke. Men der var stor glæde da hun kom 🙂

Dagen efter, om torsdagen, var der afslutning i Kongens Have med fællesspisning. Vi startede med drengene mod pigerne i rundbold på boldbanen

20140630-234529.jpg

Det blæste desværre en del, så det var lidt koldt. Men skyerne var fantastisk flotte

20140630-234646.jpg

20140630-234652.jpg

Det er også til afslutningen, at der er en lille tale til de udgående elever og et brev til de kommende elever – hvis de er der.
Vores ældste har været den eneste i 7. Kl. Så skolelederen holdte en lille tale til ham og gav ham en gave fra skolen. Puh det rykker tæt på nu, at han skal flytte :-/

20140630-235052.jpg

20140630-235058.jpg

Bagefter blev yngsten kaldt op. Selvom han næsten ikke havde tid 🙂 Han glæder sig og er SÅ klar til det der skoleliv. Han har kigget på sit nye skema flere gange og ville tage afsted i morgen, hvis jeg sagde det 🙂 Han har fået sine ting fra før-skole og har siddet og lavet i det, og snakke tit bogstaver, stavning og tal

20140630-235339.jpg

Nu venter en lang sommerferie. De første børn er taget afsted sammen med farmor, og fra på torsdag har vi en hel uge, med kun et barn hjemme. Derefter begynder feriebesøgende at komme, samtidig med at børnene kommer hjem ad flere omgange. Vi glæder os til at opleve det hele på den lille ø langt mod øst.

God sommer til jer alle 🙂

20140630-235724.jpg

Ø-rensning

Jeg fik ikke taget de bedste billeder i dag – var mere optaget af at samle skrald. Men lidt billeder blev det dog til fra dagens ø-rensning med skolen.
En gang om året bruger skolen en dag på at samle affald, der er blevet smidt eller drevet i land rundt på øen. Der bliver brugt to timer, hvor vi var delt i tre hold og fordelt på de to øer.
Det var en stor fornøjelse at opleve børnenes iver efter at samle skrald, så øerne er klar til sommerens komme, hvor vi alle er endnu mere udenfor.
Efter et par timer var det samlet et bilbatteri, noget jern, en del træ og 6-8 sække affald.

20140328-195143.jpg

20140328-195158.jpg

20140328-195312.jpg

Undervejs så vi en edderfugl, der lå på rede. Det er ved at være tiden og om få dage, kan vi se dem mange steder på øen. De er fredet, så der bliver en opgave i at lære børnene, at edderfugle på rede skal lades være i fred. Men det lyder allerede nu til at de ved det.
>

20140328-200038.jpg

Aftenens solnedgang var smuk rød. Jeg stod midt i aftensmaden – Flemming er i land – så jeg kunne ikke lige selv tage nogle billeder. Men det kunne Victor 🙂
>

20140328-201233.jpg

20140328-201244.jpg

Førskole og hvad dertil følger

Efter nytår begyndte Albert i førskole hos Lise. På øen er der ikke noget børnehave, vuggestue, dagpleje eller SFO. Dermed er der heller ikke nogen børnehave, hvor de kommende skolebørn kan lave skoleparathedsting. Efter sommerferien er der to drenge, der skal starte i 0. klasse. Og der er nogen, der mener, at min lille Albert er den ene af dem…

Heldigvis har Lise, den ene lærer, valgt at have førskole, så de to drenge kan øve sig lidt i det med at gå i skole. Så vidt muligt kommer Albert over til Hannibal onsdag efter frokost, og så hygger de sig i en times tid – og jeg nyder roen herhjemme. Jeg har nemlig lavet en aftale med mig selv om, at den time er ego-tid. Så jeg laver noget JEG har lyst til. Som regel er det at sidde og nyde roen med strikketøj eller hæklenålen i hånden. Når vejret bliver lidt bedre igen, så kan det være, at jeg går op i haven og nyder roen 😉

I går fik jeg så et stykke meget officielt papir af vores skoleleder. Indskrivning i skolen. Og han mener ikke, at Albert kan få skoleudsættelse. At Flemming er enig med ham og mener, at mit problem er, at Albert er den sidste, kan jeg slet ikke følge ham i!!
Selvfølgelig skal Albert i skole. Han er så klar…og det er moren nok også, når det kommer til stykket 😉 De bliver bare så store lige pludselig. Men selvom jeg virkelig har nydt tiden herovre, hvor vi har haft en hel masse tid sammen, så kan jeg også godt mærke, at Albert trænger til at komme mere ud. Men jeg tror også, at det bliver en lidt hård start for ham. Det har jeg kunnet mærke de sidste to uger, hvor jeg har været på kursus. Selvom farfar har været hjemme hos ham, så har vi været meget væk fra hinanden, og det har han reageret på. Så selvom Albert var i børnehave før vi flyttede, så har han ikke været afsted siden midt i juli, og så er det en omvæltning at skulle afsted hver dag igen.

Jeg kommer til at savne vores hyggetid helt for os selv om formiddagen. Der er ikke mere en jeg kan tage med, når jeg går ud med kaffe. Min gåtur rundt på øen om formiddagen bliver alene. Jeg kommer også til at nyde roen, det ikke altid at være på. At kunne gå i mine egne tanker. At have muligheden for at snakke med andre voksne uden at blive forstyrret.

Samlet set bliver det godt for alle parter, selvom der også nok skal komme udfordringer ud af det 😉

20140326-081843.jpg