Tag Archive | Christiansø

Til biblioteksindvielse på Christiansø

Den 11/3 2020 gik Mette Frederiksen på landsdækkende tv og fortalte, at landet ville lukke ned pga corona. Samme dag havde vi fået installeret login-panel og selvbetjeningsbord på Christiansø Bibliotek. Planen var, at vi 15 dage senere skulle indvie selvbetjent bibliotek på Danmarks østligste ø efter mange års tilløb. Men det blev ligesom så meget andet i år udsat på ubestemt tid.
I dag blev det så endelig dagen, hvor ceremonien skulle foregå. Vi gør ikke noget halvt her på øen, så der var holdt møde, udsendt pressemeddelelse og sendt bud efter chefen for Bornholms Biblioteker.

Dem der kender mig ved, at jeg heller ikke lade en mulighed for at bage en kage gå mig forbi. Tilbage i vinterferien bagte Luna og jeg en prøvekage og fandt den rette sammensætning. Opskrifterne og fordeling har været i min notesbog siden, så det var rart endelig at kunne komme igang med den “rigtige” kage.
Jeg havde købt en bogform, og så var det bare at starte med den første bund i mandags. DBC som jeg næsten altid vælger, hvis jeg skal lave en lagkage, da den både smager ufatteligt godt, og har bedst af lige at stå og sætte sig et par dage før spisning. Tirsdag aften blev der bagt biscuitbund og onsdag var det mandelbunden. Lagene imellem var hindbærmousse og nougat/chokoladecreme. I går skulle kagen lægges sammen. Og selvom det hele ser rigtigt ud, så er det altid voldsomt nervepirrende, når man går ud i køleskabet og prøver at fornemme, om lagene har sat sig. Hvis man ikke selv har prøvet det, er det nok svært at forestille sig, hvilken lettelse det kan være at finde ud af, at det virker til at have sat sig som det skal. Men det er selvfølgelig først, når kagen bliver vendt ud, at man bliver helt sikker.
Men se lige hvor fin den er. Det er næsten som barndommens 3-farvet is 😊

En stor bog har altid et bånd rundt i kanten, så det skulle der naturligvis også være på min bog. Jeg havde på forhånd tænkt, at det da ikke kunne være det sværeste at lave, men der tog jeg fejl. Det var ikke så let at sno det sammen uden at det knækkede andre steder. Men til sidst fandt jeg en teknik der virkede. Det var helt sikkert ikke den hurtigste måde, men det lykkedes.

Marcipanen blev rullet ud. Lige inden jeg skulle til at lægge det hen over kagen kom jeg heldigvis i tanke om, at jeg havde glemt at smøre den op. Pyha at jeg kom i tanke om det i tide, ellers havde marcipanen rutchet rundt på kagen. Til at smøre op med havde jeg valgt en hvid chokoladecreme, som bidrager godt til de andre smage.
Når et så stort stykke marcipan skal flyttes og helst ligge pænt er det igen ret nervepirrende. Jeg kunne mærke, at der var stor sandsynlighed for tårer uanset om det lykkedes eller kiksede. Men heldigvis lykkedes det i første forsøg og jeg var meget glad og lettet på det tidspunkt 😄
Siderne i bogen blev markeret og båndet lagt på, og bogen nærmede sig det færdige resultat.

Klokken 15.00 var vi klar. Kagen var færdigpyntet, og jeg var ret stolt over resultatet. Jeg synes, at det er vildt hyggeligt at udtænke kager, men inden nogen finder på at foreslå det, så skal jeg ikke være med i Den store bagedyst! Jeg vil slet ikke kunne klare det tidspres der er, og jeg tror, at jeg ville miste lysten til at bage. Og det har jeg ikke lyst til!

Min chef fra Bornholm, Jon Madsen, holdt åbningstale efter øens administrator, Jens Peter Koefoed havde budt velkommen. Og bagefter blev bogsnoren klippet og selvbetjent bibliotek på Christiansø kunne erklæres åbent 😊

Mange øboere var mødt op for at overvære indvielsen, for på Christiansø bakker man op om de ting, der sker – især når der er gratis kage og drikke 🍰🍻😆

Syng med rundt på øerne

I disse dage er der mulighed for at være med til hylde den danske sangskat forskellige steder på Christiansø og Frederiksø. Vi er nemlig så heldige at Marie og Morten Magni og deres søn Valdemar er kommet og spiller trompet, cello og klarinet til forskellige nye og gamle sange fra Højskolesangbogen. Anledningen er, at der kommer en ny Højskolesangbog til efteråret.

I dag sidder de i Store Tårn, men de næste dage kan de være andre steder alt efter vind og vejr. Find dem, hør noget skøn musik og lade stemmen lyde på Danmarks østligste øer.

Mandag aften er der fællessang i Store Tårn kl 20.00. Der er gratis adgang. Jeg kommer i hvert fald helt sikkert!

Luna har fået lov til at spille lidt på Maries Cello i dag. Så selvom der ikke må lægges billeder op, så er det stadig en stolt mor😍

Så kom sommeren

Jeg synes, at det her forår er fløjet afsted med lockdown, konfirmation og Flemming der har været på kursus i 5 uger. Men nu er han kommet hjem, og så kommer der måske lidt ro på, når vi ikke lige er på arbejde. For det er jo også lige nu, at guidesæsonen for alvor er i gang. Og med de gratis billetter til alle færger i Danmark, har vi en forventning om, at vi får mere travlt end tidligere år. Men inden sommerferien begyndte, havde vi en uge med en masse spændende aktiviteter. Vi havde besøg af min mor, da jeg vidste, at det ville blive en travl uge, og Flemming var på kursus, så jeg havde spurgt, om hun ikke havde lyst til at komme over til os. Og det havde hun heldigvis 🙂

Alle aktiviteterne startede allerede søndag den 21/6, hvor der var friluftsgudstjeneste. Vi sad i klipperne ved Kongens bakke og så var der en vekslen mellem musik/sange og tekstlæsning. Det var rigtig fint og uhøjtideligt og rigtig hyggeligt. Der var en dis, der hang over øerne, så solen havde lidt svært ved at komme igennem, men det gjorde bare stemningen anderledes, men ikke mindre god.

Tirsdag var det Sct. Hans aften. Øens kanonérlaug saluterede kl. 16.20, da Erten var sejlet øst om Christiansø og lå syd for Kongens bastion. Når kanonerne bliver affyret runger det i hele øen, og man får et indtryk af, hvordan det har runget i fæstningstiden, når der blev saluteret fra kanoner hele vejen rundt om fæstningen.

Umiddelbart efter saluteringen gik vi til beddingen på Frederiksø. Der var en båd der skulle navngives. Hans Ole har sat en båd i stand, som skulle have sit navn. Sidste år blev der sat en konkurrence igang med at komme med det bedste forslag, og den 23/6 – 20 skulle den have sit navn. Det er en fin gammel robåd – som helt sikkert hedder noget specielt – som man har mulighed for at få en tur i, hvis man gerne vil prøve at ro rundt om Danmarks østligste punkt.
Vinderen af konkurrencen blev Ida med navnet “Gyldenløve”. Tillykke til Ida med sejren og til Hans Ole med båden 🙂

Da det jo var Sct. Hans, skulle vi jo også holde den tradition ved lige, også på trods af corona. Så vi tog vores mad med ud til Kildendal og sad rundt i klipperne sammen med en del andre, men hver for sig. En hyggelig tradition, som dog bliver placeret efter vinden mere end traditionen. Børnebålet bliver tændt i klipperne ud mod Kildendal, så næsten uanset hvor tørt foråret har været, så er der ikke risiko for at der går ild i andre ting.

Efter børnebålet var der musik i Grønningen. Normalt er der bal på Månen, men det var aflyst. Heldigvis var vejret helt perfekt, så vi havde den smukkeste solnedgang…

Og et 8-mands orkester, der sørgede for den hyggelige stemning. Som altid en dejlig Sct. Hans, men i år var bare noget helt særligt, fordi musikken var rykket udenfor og vi var så heldige med vejret.

Torsdag var der skoleafslutning i Kongens Have. Endnu en af de gode traditioner, hvor elever, forældre og lærere mødes og spiser sammen. Der bliver taget afsked med de børn, der skal videre efter sommerferien og hen på aftenen går elever og lærere afsted for at sove sammen den sidste nat i skoleåret. I år skulle de sove i telt i Kommandantens have, andre gange har de sovet på skolen. Jeg hyggede mig så meget, at jeg helt glemte at tage billeder, så det må I tænke jer til.

Jeg synes, at det her forår er fløjet afsted med lockdown, konfirmation og Flemming der har været på kursus i 5 uger. Men nu er han kommet hjem, og så kommer der måske lidt ro på, når vi ikke lige er på arbejde. For det er jo også lige nu, at guidesæsonen for alvor er i gang. Og med de gratis billetter til alle færger i Danmark, har vi en forventning om, at vi får mere travlt end tidligere år. Men inden sommerferien begyndte, havde vi en uge med en masse spændende aktiviteter. Vi havde besøg af min mor, da jeg vidste, at det ville blive en travl uge, og Flemming var på kursus, så jeg havde spurgt, om hun ikke havde lyst til at komme over til os. Og det havde hun heldigvis 🙂

Det hele startede allerede søndag den 21/6, hvor der var friluftsgudstjeneste. Vi sad i klipperne ved Kongens bakke og så var der en vekslen mellem musik/sange og tekstlæsning. Det var rigtig fint og uhøjtideligt og rigtig hyggeligt. Der var en dis, der hang over øerne, så solen havde lidt svært ved at komme igennem, men det gjorde bare stemningen anderledes, men bestemt ikke mindre god.

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er img_1403.jpg

Tirsdag var det Sct. Hans aften. Øens kanonérlaug saluterede kl. 16.20, da Erten var sejlet øst om Christiansø og lå syd for Kongens bastion. Når kanonerne bliver affyret runger det i hele øen, og man får et indtryk af, hvordan det har runget i fæstningstiden, når der blev saluteret fra kanoner hele vejen rundt om fæstningen. Og det var en del oftere, end vi gør i dag.

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er img_1411.jpg

Umiddelbart efter saluteringen gik vi til beddingen på Frederiksø. Der var en båd der skulle navngives. Hans Ole har sat en båd i stand, som skulle have sit navn. Sidste år blev der sat en konkurrence igang med at komme med det bedste forslag, og den 23/6 – 20 skulle den have sit navn. Det er en fin gammel robåd – som helt sikkert hedder noget specielt – som man har mulighed for at få en tur i, hvis man gerne vil prøve at ro rundt om Danmarks østligste punkt.
Vinderen af konkurrencen blev Ida med navnet “Gyldenløve”. Tillykke til Ida med sejren og til Hans Ole med båden 🙂

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er img_1412.jpg

Da det jo var Sct. Hans, skulle vi jo også holde den tradition ved lige, også på trods af corona. Så vi tog vores mad med ud til Kildendal og sad rundt i klipperne sammen med en del andre, men hver for sig. En hyggelig tradition, som dog bliver placeret efter vinden mere end traditionen. Børnebålet bliver tændt i klipperne ud mod Kildendal, så næsten uanset hvor tørt foråret har været, så er der ikke risiko for at der går ild i andre ting, og vi kan gennemføre bålafbrænding.

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er img_1414.jpg

Efter børnebålet var der musik i Grønningen. Normalt er der bal på Månen, men det var aflyst. Heldigvis var vejret helt perfekt, så vi havde den smukkeste solnedgang…

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er img_1417.jpg

…og et 8-mands orkester, der sørgede for den hyggelige stemning. Som altid en dejlig Sct. Hans, men i år var bare noget helt særligt, fordi musikken var rykket udenfor og vi var så heldige med vejret.

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er img_1418.jpg

Torsdag var der skoleafslutning i Kongens Have. Endnu en af de gode traditioner, hvor elever, forældre og lærere mødes og spiser sammen. Der bliver taget afsked med de børn, der skal videre efter sommerferien og hen på aftenen går elever og lærere afsted for at sove sammen den sidste nat i skoleåret. I år skulle de sove i telt i Kommandantens have, andre gange har de sovet på skolen. Jeg hyggede mig så meget, at jeg helt glemte at tage billeder, så det må I tænke jer til.
Fredag gik skolen på en velfortjent og længe ventet sommerferie. Min mor skulle hjem og tog Albert med til et par uger hos bedsteforældrene.

Og sådan fik vi afsluttet skoleåret og skudt sommerferien i gang på den aller fineste måde. Hos os kommer juli til at byde på en masse guidning og besøg. Vi glæder os til en travl sommer, men regner da i den grad med at vejret bliver solrigt og vindstille

Rigtig god sommer til jer alle. Pas godt på jer selv, og husk at corona ikke er overstået endnu!

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er img_1428.jpg

Det bliver lysere

Herude, hvor der ikke er en masse gadelygter og andet forstyrrende lys, mærker man virkelig hvordan lyset skifter i løbet af året. Jeg har to tidspunkter, som minder mig om, at det om foråret bliver lysere og om efteråret bliver mørkere. Langt de fleste dage er der ved at være nogenlunde lys kl lidt i 8, når drengene skal i skole. Jeg tror kun, at det har været nødvendigt med lommelygte en håndfuld gange, og det har været pga meget overskyet vejr. Derimod er der temmelig mørkt, når jeg går ned på skolen. Jeg går hjemmefra ca kl 6 og går hjem ca kl 7. Her til morgen var der for første gang lyst nok til at lommelygten ikke blev brugt på vej hjem. Det er et af de helt tydelige tegn for mig på, at vi går mod lysere tider 😊 Det andet tidspunkt er mandag og torsdag eftermiddag, hvor jeg er på biblioteket indtil kl. 17. Der er stadig mørkt på det tidspunkt, men jeg kan se, at det nærmer sig.
Jeg elsker de her små tegn i naturen på årstidernes skiften, og jeg elsker, at vores børn bor et sted, hvor det er lige udenfor vinduerne 💚💛

Rigtig god dag til jer alle. Og husk at lægge mærke til de små ting i vores hverdag, der er med til at sprede lidt hverdagsglæde 😊😊

Et lille blæsevejr

Jeg har lige været ude og gå en tur sammen med Victor. Vejrudsigten siger, at det kommer til at lufte en hel del i aften, så vi skulle lige ud og kigge på det, mens det stadig er lyst. Endnu er det dog ikke så slemt, selvom jeg var lige ved at miste balancen på et tidspunkt😆

Men yr.no siger også “kun” omkring 18 m/s lige nu kl 15.30. Mellem 20-22 er den oppe på 25m/s

Det er den kraftigste vind i de godt 6 år, vi har boet på øen, så jeg er noget spændt på, hvordan det bliver. Desværre er det jo mørkt, men mon ikke vi lige skal ud og fornemme det alligevel😄🌊🌪

Hvordan ser vejret ud hos jer rundt i landet? Bliver I også ramt af blæsten, eller er det mere afdæmpet?

En julehyggelig weekend

Flemming har været på kursus i 2 uger og havde computeren med, derfor er det her indlæg lidt forsinket, men det gør ikke den første weekend i december mindre hyggelig af den grund 😊

Det startede faktisk allerede den 30/11, hvor der var inviteret til juleklippeklisterhygge på månen. Susanne fra København havde fyldt bilen med papir, skabeloner, div kit, karton, glanspapir, stjernestrimler osv. Og så var der ellers fri leg i 5 timer krydret med hjemmebag og masser af hygge. Der blev flettet julehjerter i alverdens afskygninger, og flere af børnene blev ret bidt af at flette fugle.

 

Da der var opbrud fulgtes jeg med Mira ud fra månen, og så var der bare de smukkeste farver mod nord. Og igen fik jeg bekræftet, at vores øbørn lægger mærke til de små smukke øjeblikke, som naturen giver os. Det er da noget af en gave at få med sig videre i livet, at stoppe op og lægge mærke til noget specielt, at huske at kigge op og ikke hele tiden være på vej videre.

 

Søndag var 1. søndag i advent, så der skulle gang i vores adventskrans. Vi holder os til det meget simple i år – igen 😉 Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår vi sidst har haft adventskrans eller kalenderlys, eller andre dekorationer med gran.

 

Om eftermiddagen var der juletræstænding på paraden. En hyggelig tradition, hvor nærmest alle, der er hjemme, kommer. Skolen synger for på et par julesange…

 

…og bagefter går vi i salterierne og får gløgg og æbleskiver. I år var vi heldige med vejret. Mange år har vi stået i blæst og regn/slud og frosset med manér, men i år var der stille og køligt.

Så er december lige som skudt igang. Den fortsatte med, at der næsten dagligt er et julekalendervindue, der skal åbnes kl. 17.10, hvor mange af os mødes, synger en julesang, og den, der har vinduet den pågældende dag, afslører det. Det er en hyggelig lille sammenkomst, hvor vi kommer rundt på øerne. Jeg fik ikke taget billede af vores eget vinterlandskab i peberkager, men jeg fik taget et af forberedelserne😄

Og dagen efter havde vi på biblioteket. Det var naturligvis bøger, der var den centrale pynt. Hvis jeg får et bedre billede i helt mørke, bliver det sat ind, men indtil da, må I nøjes med et, hvor solnedgangen spejler sig i ruden

 

Og så er der også lige et par julefrokoster, 40 års fødselsdag med gløgg og æbleskiver, julehygge for administrationens ansatte, gløgg og æbleskiver på kroen, juleafslutning på skolen, børnejulefrokost, og så ved jeg ikke, om jeg har glemt noget🤔
Men vi keder os i hvert fald ikke 🤪😆

Heldigvis er der også tid til at gå på badebroen og nyde en dukkert, mens naturen beriger os med det smukkeste maleri

Rigtig glædelig jul til jer alle🎅🏻🤶🏻🎄🎁

Og pas godt på jer selv og hinanden i nytåret🎆🎊🎉

Ny bro

I disse dage er der ved at blive lagt sidste hånd på et nyt dæk på vores bro mellem Christiansø og Frederiksø.

Nogle dage har der bare været plader på, så vi kunne gå over – det brød jeg mig ikke om😬 Og når man så både skal over og bade og ud med post, så bliver det alligevel til nogle gange i løbet af en dag, hvor broen skal krydses. Men det har ikke været hele tiden vi kunne komme over broen, så der blev heldigvis lavet en omfartsvej⬅️ 😊

Nu kan vi igen gå over broen på normal vis. Ellers havde det nok været lidt en udfordring med det blæsevejr de lover i dag 🌊

Den nye bro bliver så fin, og på søndag bliver julelyset tændt, og så er der jo ikke lang vej til en god december🎄🤶🏻🎅🏻

Rigtig glædelig adventstid til jer alle❣️

Fantastiskefællesskaber

På landsplan har TV2 en konkurrence, hvor nogle Fantastiske fællesskaber bliver kåret. Der er udvalgt 5 fællesskaber i hver TV2 region, og senere på måneden bliver det offentliggjort, hvem der har fået flest stemmer i de forskellige regioner.
I år er Christiansø Støtteforening med i opløbet på Bornholm. Præmien er på 100.000 kr, så det er virkelig en præmie, der kan gøre en forskel. Vi har ikke adgang til mange af de ting, man har adgang til andre steder i form af forskellige fritidsaktiviteter til både børn og voksne, så hvis Christiansø Støtteforening vinder, vil det være med til at give nogle muligheder til glæde for alle på øen og til glæde for sommerens gæster.

Derfor vil jeg opfordre alle til at stemme enten ved at sende en sms med teksten TVB 2 til 1231 eller gå ind på tv2bornolm.dk/ff

I kan stemme indtil 14/11. Men selvom der er nogle dage endnu, så bare gør det med det samme, så det ikke ryger i glemmebogen 😉 Og så del meget gerne, så andre også kan få mulighed for at stemme!

Her kan I se præsentationsvideoen fra Christiansø støtteforening

Og så lige et billede fra weekendens banko. Lørdag var det for børnene og søndag for de voksne – og andre der kan være stille. Et par hyggelige dage – arrangeret af Støtteforeningen.

Marathon 2019

Stort set hvert år i nyere tid afholder Tejn IF marathon på Christiansø. I år var det 10. gang. Der er mulighed for at løbe 1/1, 1/2 eller 1/4 marathon, og for børnene er der et børneløb, hvor de skal løbe mindst 1 runde. Som regel løber de fleste nogle flere.

img_9661

Et par forældre/lærere havde i år opfordret børnene til at melde sig til 1/4 marathon, og de havde stået for løbetræning de sidste par uger sammen med børnene. 10 børn meldte sig til og startede dermed sammen med de voksne på samme distance.

img_9667

Som mor er jeg en smule stolt her bagefter…ej ok…jeg er mega stolt!!!

Albert kom i mål som nr 4 på 1/4 marathon i tiden 1.04.04 🏅 Der er vist ingen tvivl om, at han har arvet sin fars løbegener 🏃🏼‍♂️
Da han var færdig, tog han en mikropause, hvorefter han besluttede sig for at løbe lidt mere. Efter et par runder mere siger han, at han går efter en 1/2. Den runder han i en tid på ca 2.31. Han fortsætter og vil bare lige tage en enkelt runde mere…og det siger han så 3-4 gange, før han bare løber videre og videre og videre 🏃🏼‍♂️🏃🏼‍♂️🏃🏼‍♂️

img_9669

Nogle af runderne er Halfdan og Bertram søde til at løbe med og give lidt opbakning 👍🏻

Da Albert er startet ved mål og en 1/1 marathon er 27 1/2 runde, skal han slutte omme på bagsiden af øen. Da han kommer forbi Paraden sidste gang, er der en flok, der løber med og støtter de sidste 850m.

img_9671

img_9672

Så nu har Albert gennemført sin første marathon i en alder af 11 år på ca 5 timer og 22 minutter 🏆💪🏼🏃🏼‍♂️

 

Og inden der er nogen, der begynder at sige en hel masse om at det ikke er godt for hans krop at løbe så langt, så er vi helt med på, at det ikke er noget, han skal gøre igen, før han er lidt ældre og har trænet op til det. De næste år går med at træne og finde nogle gode 5 og 10 km løb han og vi kan være med til. Og så er det naturligvis lysten der bestemmer 😉
Men lige nu er vi stadig ret stolte forældre!

Efterårsferien står for døren og da jeg spurgte Albert om, hvad vi to skulle lave i uge 41, var hans umiddelbare svar “finde et løb – og på Eksperimentariet”. Så vi starter med at tage til Middelfart, så han kan løbe Genåbningsløb på den gamle Lillebæltsbro 😊

Vi er gode til at hygge

I går havde vi rejsegilde på Christiansø. Jeg har en fornemmelse af, at det er noget, der bliver brugt mindre og mindre rundt i landet, men her lader vi ikke en mulighed for at fejre noget gå os forbi 😁
Derfor havde vi i går rejsegilde på et lille nyt hus, hvori der skal være en pumpe til afløbet fra kroen… Og selvfølgelig var der både en krans, et bånd der skulle klippes og øl til håndværkerne – og andre der kom forbi 😉

Og da huset endnu ikke er taget i brug, kan vi stadig nå at holde housewarming 😂😂