Tag Archive | guidning

En “ny” udsigt og noget om et insekt

I disse dage går vi vist alle og sukker en smule efter noget sol og sommer🌞 Jeg ved i hvert fald, at vi er en del på Christiansø, der gerne vil have, at vinden snart lægger sig. Den der konstante susen, når man er udenfor, er ved at være en smule belastende. Og så kan det jo være, at det ville få lidt flere turister til øerne også, hvilket kunne være en kæmpe sidegevinst. Det er lige nu, der er højsæson, men vi mærker ikke rigtig noget til det. I sidste uge var der flere aflysninger, og som guide på øerne er det da lidt sjovere, når der er nogle turister at guide. Heldigvis ser det måske lidt ud til, at det ændrer sig i de næste dage, så vi håber, at det er nu solen og turisterne kommer.

Ud over at være guide er jeg også øens bibliotekar. Vi samarbejder rigtig meget med Bornholms Biblioteker ved bl.a at sende bøger frem og tilbage alt efter, hvor de er reserveret henne. I går skulle jeg sende en kasse afsted, men det var lige før, at jeg ikke fik lov for denne fine fætter. Den forsøgte at virke farlig med halen, men det skræmte mig ikke nok.
Er der en insektkender, som kan fortælle hvilket dyr jeg har haft med på arbejde? Jeg synes, at den er ret smuk.

Hvis I følger mig på instagram eller facebook, så har I måske set det billede jeg lagde op i går. Da jeg var færdig med at gå fotoamok og havde nydt solnedgangen sammen med gemalen,  var det blevet for sent til at skrive om det. Men derfor skal I da ikke snydes for de smukke farver, man kan opleve på Christiansø, hvis man er her om aftenen.
De første 4 år boede vi med havudsigt. Det var jeg ret vild med og tog et væld af billeder. Det blev aldrig hverdag, og jeg tog jævnligt mig selv i bare at stå og kigge ud på vandet og himlen. Men vi valgte at flytte for at få en have i umiddelbar forbindelse med lejligheden. Og det er vi stadig meget glade for! Jeg synes, at der er meget mere variation i det vi har udenfor vinduerne nu end før. Tit kigger jeg ud på klipperne og ved om det er en solnedgang, der er værd at bevæge sig efter eller ej. Andre gange kan vi kigge mod nord eller syd og få et fantastisk farvespil.

I går var det primært klipperne, der afslørede noget smukt, så jeg løb op på plateauet. Det blæste en del, så det var ret svært at holde mobilen stille, men farverne kan tydeligt ses.

Den her blomst ved jeg ikke hvad hedder, men jeg er vild med den 😄 Så hvis der sidder en plantekender, der kan fortælle mig det, vil jeg blive glad for en kommentar 😊

Imens vi sad på klipperne og kiggede mod solen, vendte jeg mig om og blev mindet om, at det ikke kun er lige der, hvor solen er på vej ned, det er værd at kigge på. Hvis man flytter blikket lidt rundt, kan man blive overrasket over, hvad man ser.

Som afslutning på det hele 13 minutter efter det første billede fik vi dette syn. Sikke en afslutning på en dejlig dag. Perfekt at gå i seng på. Så det vil jeg også gøre nu. Jeg skal lige nå lidt rengøring på skolen, inden hjemmeplejen kalder, inden båden kommer med turister til øens guider 😊
Rigtig god aften og sov godt til jer alle😘

Foredrag i Store Tårn

For 2 år siden åbnede Store Tårn, efter det havde været igennem en større omgang, hvor det er blevet sat i stand for 30 mill. Det er blevet et rigtig flot sted og udsigten fra toppen er vildt god. Hvis man kommer til Christiansø, skal man gøre sig selv den tjeneste, at gå op og opleve Store Tårn.

Tårnet bliver brugt til forskellige arrangementer. Der har været forskellige koncerter, fordi akustikken er speciel og god. Når Georg Stage er på øen, bliver de inviteret på kæmpe kagebord, som nogle af øboerne står for.

I mandags var der et foredrag i tårnet af Niels Bjørn Hansen. Niels har skrevet en bog “Sørøvere på kongens bud” om kaperne i Danmark i 1807-1814. Dengang var der mange kapere, der holdt til på Christiansø, da Englænderne bl.a skulle op og handle med Finland og Rusland. Kaperne havde fået kongens tilladelse til at kapre fjendens handelsskibe, og da englænderne skulle forbi området omkring Christiansø/Bornholm, var det oplagt at holde til her. Der var også kapere andre steder i landet, men gennem min guidning, har jeg mest fokuseret på dem, der var her i området. Kaperne var bl.a medvirkende til at englænderne angreb Christiansø i 1808. 
Som guide var det oplagt, at jeg skulle op og høre foredraget, da det er noget jeg altid fortæller om, når jeg guider. Det var den eneste gang øen for alvor havde brug for sin status som fæstning, og det at kaperne havde fået kongens tilladelse, synes mange er interessant. 

At bruge Store Tårn til foredrag er bestemt en god idé, og så var det jo fuldstændig oplagt til lige præcis det her foredrag.

 

Da fordraget var færdigt var solen på vej ned, og det kan jeg jo ikke stå for…

Adventsfest – og andre traditioner i december

Den sidste uges tid er brugt stort set uden skærm. Jeg lavede en aftale med Luna om, at vi skulle sætte vores forbrug ned. Mest på grund af Lunas forbrug, men i den grad også på grund af mit eget forbrug. Jeg bruger alt for meget tid på min mobil med at være på facebook, slyngebarn, spil, serier osv. Nogle gange er det uden tvivl åndsvagt tidsfordriv, og der øver jeg mig i at tage en bog eller strikketøjet i stedet for. Og det er faktisk helt vildt rart sidde med noget andet end en skærm. Hvis jeg kommer i tanke om, at jeg har glemt mobilen ovenpå, øver jeg mig i at lade være med at hente den. Mit behov for at have den i nærheden tror jeg bl.a kommer af, at jeg i mange år har været rigtig meget på. Efter vi er flyttet, er jeg meget mere tilgængelig i hverdagen, men vores børn har også en tendens til at komme til skade, og så vil jeg gerne kunne kontaktes. Efter Victor har købt sin første mobil i december, har han også en forventning om, at han kan ringe til mig altid. Jeg tror, at der er noget tryghed for ham i lige at vide, hvor jeg er. Vi arbejder på, at han ikke behøver ringe eller skrive flere gange om dagen. At Mads så også flyttede hjemmefra for snart 4 år siden i en alder af 14 år, gjorde, at jeg ville vide, hvis der skete noget.
Så alt i alt har JEG haft et behov for at have min telefon i nærheden det meste af tiden. Det vil jeg gerne begynde at bevæge mig lidt væk fra. Hvis der sker noget, og jeg ikke tager telefonen, så må de ringe til Flemming. Større er øen trods alt ikke, end at han nok kan finde mig.

Men det var slet ikke for meget skærm, indlægget skulle handle om. Jeg vil nemlig fortælle om nogle af de traditioner, der hører til i december. Jeg har tidligere skrevet om Julefesten og juletræstænding Men der er også mange andre traditioner på vores øer.

Vi starter omkring 1. søndag i advent med at tænde lysene på det store juletræ på Paraden. Skolebørnene synger for på 2-3 julesange og bagefter er der gløgg og æbleskiver.

Siden sidste år er det ene af salterierne blevet gjort klar til “madpakkerum”. Der har længe manglet et rum, hvor turisterne kan sidde i ly for vind og vejr og indtage den medbragte mad. Tidligere var der små rum, som fiskerne brugte til deres grej, men eftersom der kun er lystfiskere tilbage på øerne, så var der ikke brug for så mange rum mere. Det er så kommet de mange turister til gode.
Det kom også øboerne til gavn, da vi skulle have gløgg og æbleskiver en kold og blæsende 1. søndag i advent.

I år er der sat julelys på broen. Det er vildt hyggeligt.

Den præsteweekend der er i starten af december, er der adventsfest på Månen. Det er skolebørnene, der går luciaoptog. Det er en af de få gange om året, hvor jeg må ud og låne et strygejern og strygebræt, for det har jeg ikke selv. Jeg har ikke tidligere manglet det, men jeg er vist ved at blive så voksen, at jeg er begyndt at overveje det. Men det er ikke noget, der kommer til at stå på en ønskeliste, for hvis jeg skal have et strygejern, vil jeg selv ud og kigge på de forskellige muligheder. Så jeg er på lånemarkedet i starten af december. Det er også ved at være en tradition😄

Skolebørnene med deres fine nye luciadragter, som flaskekassen har købt. De gamle dragter var meget meget gamle. Der er snak om at de nok er 35-40 år gamle! Så det var på ingen måde fråds med lidt nyt til de små yndige børn.

Luna er igen luciabrud. Det var hun også for et par år siden. Det hedder sig, at det er den højeste i skolen, der skal være luciabrud, nogle gange vælger den højeste dreng det dog fra. Det var også sidste gang Luna skulle gå lucia, så moren sad og blev lidt rørt.

Når juleferien nærmer sig, holder forældrerådet juleafslutning på skolen for børn og voksne. Det vil jeg ikke skrive så meget om her, for det har jeg gjort før jul i Lidt mere julebag😊

Juleaften er der en lille højtidelig stund i kirken. Vi har ikke nogen præst, så vi klarer det selv. Vi synger nogle salmer og juleevangeliet bliver læst af en af de kommende konfirmander. Flemming har de seneste par år betjent orglet og Mads har været med på guitar. I år spillede Luna cello. Hun havde selv ønsket at spille “Her kommer Jesus dine små” som præludium, og så var hun utilfreds med at vi ikke skulle synge “Et barn er født i Bethlehem”, så den spillede hun til postludium. Det var en meget stolt mor, der sad nede i kirken.

I “mæljyl”en (mellemjulen) er der julefest for alle de børn, der er på øen. Der bliver danset om juletræet, leget sanglege, og så kommer julemanden også på besøg. For både børn og voksne er det en sjov tilbagevendende oplevelse, der kræver gode nerver. Og der er naturligvis gaver til alle børn.

Dagen efter er der julebal for de voksne. Sidste år troede vi, at det var sidste gang, der havde været julebal, for vi var så få, at vi kun lige kunne nå omkring juletræet. I år var der så stor opbakning, at vi kunne nå to gange rundt om træet. En virkelig hyggelig fest med både julesalmer, julesange og sanglege for alle voksne. De tre spillemænd klarede musikken med hård hånd og højt humør.

December nærmer sig sin afslutning, men der er lige den sidste tradition, som reelt set først er i januar. Vores nytårsbal.<b
n holder nytår hjemme eller hvor man nu er. Vi er hjemme og Flemming er altid i gang med nogle sjove idéer til maden. I år var det en slags fastfood-tapas og hjemmelavet is til dessert.

<b
løbet af aftenen er der nogle, der er rundt og besøger andre. Vi nåede ikke så meget, da  ungerne rendte ret meget ude og fyrede krudt af. Det gav nemlig en ro hjemme, så pludselig lå vi begge i sofaen og sov😴🙄 Dog ikke så lang tid, og så gik vi ud og fik noget frisk luft. En tur rundt om øen og op i Hvide hus og ønske godt nytår.
før midnat mødtes vi hjemme og var klar til at møde det nye år sammen. Og for første gang var det ikke et problem for Victor, der ellers tidligere har haft meget modstand mod at komme ind i det nye år.
å er det op på Paraden og give krammer og ønske godt nytår til alle de andre, og nyde det fælles fyrværkeri, som tre brandmænd fyrer af. Da det var overstået, skulle vi lige have styr på Albert og sikre at han kom i seng, og lave aftaler med Victor og Luna, inden vi kunne gå over på Månen til nytårsbal. Et bal med en helt speciel stemning.
tror vi gik hjem omkring kl 4. Luna går i 7.kl. og så må man være med til bal. Hun hyggede sig med en veninde og de var slet ikke klar til at gå hjem. Det var de først kl 8😱


D
r helt sikkert nogle traditioner, jeg ikke har fået med. På skolen plejer de at have juleklippedag i starten af december, en gave under juletræet til en elev hver dag, og juleafslutning med bl.a julebanko sidste dag før ferien. Der er også kroens julefrokost og æbleskiver og gløgg for hele øen. Om der er flere ting jeg har glemt, er jeg i tvivl om. Uanset, så har vi nok at se til op til jul😄

Har I nogle specielle traditioner, der hvor I bor eller i familien op til jul?

Hvilket billede?

Som jeg skrev i går, så er jeg ved at være kommet godt igang med at guide. Det betyder bl.a, at der skal laves et nyt opslag til Ertholmen – båden det sejler til Christiansø 😉 Det er jo ikke så svært…troede jeg. Først skal det formuleres, og det går nok ikke, at jeg skriver på samme måde som her på bloggen. Det skal være lidt mere formelt. Den del er næsten ved at være på plads.
Næste udfordring var den nemme del…troede jeg. Der skulle lidt billeder på, og jeg plejer jo at tage en del af alt muligt og nogle gange umuligt. Men selvom jeg gik et år tilbage i mine billeder, så var der ikke noget brugbart. Det er meget tydeligt, at jeg er mest BAG kameraet. Der var nogle ganske få selfies sammen med andre, men ellers INGEN af mig. Så det blev Flemming sat til at tage i dag. Og nu er der så nogle stykker at vælge mellem😂

 

Men altså jeg skal jo have valgt det bedste billede, så jeg håber, at I vil hjælpe mig? Jeg har udvalgt tre billeder. 

Billede 1:
Billede 2:
Billede 3:
Skriv en kommentar her, på facebook eller på instagram med hvilket billede du synes, jeg skal vælge til et opslag på Ertholmen om guidning på Christiansø. Jeg bliver selv alt for kritisk, når jeg skal vælge billeder af mig selv…

Et godt børneliv

Årets guidninger er for alvor ved at være i gang. Jeg har haft de første 3, og hver uge kommer der flere mails med forespørgsler. Det er dejligt og jeg nyder at være i gang med mit sæson-arbejde igen. Jeg har rigtig mange skoleklasser, som skal omkring Christiansø, når de er på lejrskole på Bornholm. Men jeg har også mange andre grupper. Indtil nu er der bl.a et ældrecenter, forskellige virksomheder, familieudflugter og vandregrupper i kalenderen. Jeg synes, at det er fedt at der er den afveksling i de forskellige grupper. Alle har nogle forskellige interesser, der bliver spurgt ind til, eller fysiske udfordringer der skal tages hensyn til. Så jeg kan ikke bare have en standarttur som alle kommer på. Selvom temaet er det samme, kan det være nødvendigt at tænke ruten om, eller der har været så mange spørgsmål, så vi må skære noget væk, uden det går ud over helheden. Jeg kan godt lide, at jeg ikke bare kan tage en guidning på rutinen. Det gør det også spændende for mig 🙂

En af de ting jeg altid får flere spørgsmål ved er børnene på øen. Hvordan er det at være barn på Christiansø? Mit svar hver gang er, at det er godt at være barn på Christiansø. Jeg har fundet nogle billeder – ja, jeg kan godt lide billeder 😉 – der viser børnelivet ret godt.

Aftensmad på havet i vores lille jolle

 

To venner er ude at sejle sammen med en af øens pensionister

 

Hele skolen samlet omkring af øens nok ældste hytteboere. Det er også hele skolen fra 0.-7.kl, der er på skoletur sammen, når de er afsted to gange om året

 

Badeturer i Østersøen er en del af hverdagen fra tidlig sommer til hen på efteråret. Svømmeundervisningen foregår også i havet.

 

Et kig ud af vinduet og vips, så er Victor nede ved Sørens båd, hvor de går og hygger sig med en masse ting, som jeg slet ikke ved noget om.

 

Endnu et kig ud af vinduet og Victor er igen smuttet. Ned til sin gode ven, Gabriel, der gerne tager ham med rundt efter skrald. Og måske er man heldig at få en tur i larven.

 

Hele skolen er med til fødselsdag og alle hygger sig. Alder og køn har ingen betydning. Der er plads til hinanden og masser af omsorg for hinanden.

Nå ja, så er der jo også det, at der ikke er nogen, der har madpakker med i skole, for de kommer hjem og spiser.

Der er helt sikkert flere ting, som jeg ikke kan huske lige nu, men det ændrer jo ikke ved det gode og trygge ø-børneliv på Christiansø.

En af de mere specielle rundvisninger

Som jeg skrev om i går, så har der været besøg på øen fra Folkemødet. Som jeg også skrev, så fik vi snakket lidt med frømændene. Hvad jeg ikke skrev var, at vi lavede en aftale om, at de ville komme søndag og få en gratis rundvisning. Ja hvad gør man ikke for at få en tur i deres båd 🙂

Af forskellige årsager blev det udsat til i dag.
De havde lovet at skrive, når de sejlede fra Tejn, så kunne jeg lige nå at blive klar og komme ned på havnen. De brugte ca 13 min på at sejle herud i dag.

20140616-142808.jpg

Så stod den på rundvisning på begge øer. Det var en fornøjelse at have dem med. De er en del af forsvaret, så de ting jeg fortalte om fæstningstiden og krigen var de interesserede i at høre. Og de stillede ikke en masse mærkelige spørgsmål om biler og internet. Det var en rigtig hyggelig tur. Og så er der jo noget cool ved at gå rundt sammen med ni frømænd 🙂

Efter frokost var det så deres tur til at vise, hvad de kan. Eller nok nærmere hvad deres båd kan. Jeg fik lov til at tage familien med, så de små fik deres egne redningsveste på, og vi andre lånte.
Båden kan sejle 50 knob, hvilket svarer til ca 90 km/t. Man står op i den, da det ellers er for hårdt for ryggen, når der kommer en masse bump. Ud af havnen gik det stille og roligt, men så blev der givet gas! Jeg havde spurgt på forhånd, om det var sikkert at tage min mobil med, og fik at vide at det blev en rolig tur. Heldigvis valgte jeg at lade den blive på land. Better safe than sorry 😉 For en stille tur blev det ikke ligefrem. Vi sejlede lidt lidt rundt og et stykke væk fra øen. De små drenge stod mellem mig og en af frømændene, og jeg tog en arm i D over Victors arme og hjalp ham med at holde fast, og frømanden tog en arm rundt om Albert og holdt ham fast. Ellers var han helt sikkert ikke blevet stående på båden 🙂 vi sejlede også om på østsiden af øen og så det hele lidt på afstand.
Det var en fantastisk tur, og vi var vist temmelig høje bagefter. Den der rolige tur kom op på 48 knob! 🙂 Men det var fedt og sjovt, og jeg kunne så godt tænke mig at prøve det en anden gang 🙂

20140616-144448-53088258.jpg

20140616-144508-53108579.jpg

20140616-144516-53116489.jpg