Tag Archive | Jylland

En anderledes påskeferie

Som jeg nævnte i sidste indlæg, så har jeg nogle lidt gamle kladder liggende. Et af dem er helt tilbage fra påsken. Men bare fordi det ikke er af helt ny dato, skal I da ikke snydes for det😉

Det hele startede lørdag før Palmesøndag, hvor Mads kom hjem💙 Det var ret stille vejr, så Flemming, Luna og Victor sejlede med Elephanten over og hentede ham. Og så var familien samlet igen 💙❤️💚💛

Palmesøndag viste sig at være international vaffeldag, så jeg bagte belgiske vafler til aftenskaffen. Normalt i vores familie, så kan det hurtigt opstå konflikter eller sure miner, eller et af børnene magter ikke at sidde med ved bordet og spiser på sit værelse. Men denne aften var der hygge og skøn stemning. Ungerne grinede og havde en fest😂🎉 Det er så skønt at opleve, når det en sjælden gang sker😍

Da Victor var kommet hjem med Elephanten, er det første han siger “jeg tager til Jylland i påsken!” Jeg må indrømme, at jeg var en smule overrasket over den udtalelse. Mads og Luna skulle på påskelejr fra onsdag til lørdag, så han kunne sådan set sagtens komme frem og tilbage. Det viste sig, at på sejlturen havde Flemming sagt, at han regnede med at ordne vores køkkengulv i påsken, og ud over at det larmer en del, så har Victor værelse ud til køkkenet, og så kunne han ikke komme ud fra sit værelse. Så det gav sådan set god mening, jeg havde bare ikke hørt om planerne, så jeg troede, at ønsket bare kommis af det blå.

Vi fik arrangeret med farmor og farfar, at Victor kunne være der, og så skulle Luna og Victor selv tage turen hjem igen. Tirsdag sender vi de tre ældste afsted, velvidende at de der lange rejser altid stresser Victor en del. Men det gik heldigvis rigtig fint.

Så har vi pludselig kun yngsten hjemme i 5 dage. Det er lidt mærkeligt, men også rigtig hyggelig. Han elsker at spille, og da roen er til det, får vi spillet en del i de dage.

Selvom det er påske, er der arbejde der skal klares. Og når man møder tidligt, kan man være heldig at få nogle billeder med et smukt lys. At der så også var faldet lidtsne, gør bestemt jo bare at det hele bliver ekstra smukt.

Da Flemming gik igang med køkkengulvet, forstod jeg til fulde Victors ønske. Vores lydkulisse i flere dage kan I høre herunder.

Albert løste udfordringen ved at høre flere af Sigurd Barrets lydbøger. Vi har dem på CD-rom, så de blev afspillet fra vores gamle dvd-afspiller. Og jo mere Flemming larmede, jo tættere rykkede Albert på fjernsynet😆

Påskedag var der traditionen tro æggetrilning for alle børn på øerne. I år var vi ret meget udfordret af snevejret, så selvom traditionen siger, at det foregår udenfor på bakken på Frederiksø, så valgte jeg at rykke det ind i gymnastiksalen. Der var strenge ordre om at det var æggeTRILNING og ikke æggeKASTNING. Og det lykkedes næsten uden at nogle æg gik i stykker.

Ora, som kom på en 2. plads sidste år og havde besluttet sig for at vinde i år, endte med at få et af sine æg tættest på pinden og vinde påskeægget.

Det var meningen, at Luna og Victor skulle komme hjem søndag, hvor Victor havde fødselsdag. Men vi kunne se på vejrudsigten, at en aflysning var ret sandsynlig. De skulle være hos Rikke og Jan på Bornholm fra lørdag til søndag, men vi fik lavet det om, så de først tog afsted fra Jylland søndag og så kom helt hjem mandag. Og når man ser vejret i videoen, så er det ikke noget at sige til, at det endte med en aflysning. Det sneede også temmelig meget, og på Bornholm endte 6 busser i grøften😱 Heldigvis kørte Jan til Rønne og hentede børnene, da de kom med færgen. Det var vist ikke en af de sjoveste køreture, da det var meget glat.

Selvom man ikke er hjemme påskedag, kunne man alligevel være heldig at påskeharen havde været forbi. Og i år var det vores nye have, der havde været besøg i. Heldigvis var det meste af sneen smeltet, så man ikke bare kunne gå efter sporene😁

Påsken 2018 endte med at blive noget anderledes, end vi i første omgang havde regnet med. Børnene er ved at være store og kan mere og mere selv tage turen til Jylland. Og så var det første gang, Victor ikke var hjemme på sin fødselsdag. Det var nok mest mærkeligt for mig. Jeg tror, at Victor havde en fin fødselsdag, der startede hos farmor og farfar i Brejning og sluttede hos Rikke og Jan i Bølshavn.

En travl tid

Den anden dag sad jeg og snakkede med min mor om bloggen. Jeg fortalte om min jævnlige dårlige samvittighed over, at jeg i perioder ikke får skrevet ret meget. Jeg vil rigtig gerne, men nogle gange er der bare for travlt i vores liv, og så må jeg prioritere tiden. Altså vi flyttede jo til Christiansø for at få lidt mere ro på vores hverdag, men det er som om, at det til tider ikke helt holder. Lige for tiden er der sådan en periode, hvor vi kigger på hinanden og siger “næste forår skal være roligt” – men det sagde vi også sidste år😂😂

Jeg har igen en del kladder liggende på bloggen, som bliver skrevet på hist og her, så måske kommer der pludselig nogle indlæg, som er lidt gamle, men som jo alligevel fortæller om vores hverdag og vores liv på Christiansø – og hjælper mig med at huske tilbage senere😉

Den primære grund til at vi lige nu er inde i en travl periode er hende her😍

Men en enkelt konfirmation er ikke nok til at vi sådan rigtig har travlt. Nej, der skulle da lige fyldes noget mere ind i foråret. Flemming har været på kran-kursus i Horsens i to uger. Og han har ikke været hjemme i weekenden, da han så kun kunne nå at være hjemme i et døgn, og det er simpelthen for forvirrende for alle parter. Efterfølgende havde han en uges ferie op til Lunas konfirmation, som har været planlagt i lang tid – altså ferien. Ferien skulle bruges i Jylland sammen med Luna, så de kunne få de sidste ting gjort klar til hendes konfirmation St.bededag. Det gav mig 2 1/2 uge hjemme alene med børnene. Det i sig selv er ikke noget problem. Det er hårdt at være på 24/7 og stå for alt praktisk, men der var så lige nogle udefra kommende ting, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her, der tærede alt for meget på mit overskud. Og selvom de var på madskole på Bornholm i to døgn, så var jeg alligevel på, for Victor bruger mig også, når han ikke er hjemme. Jeg er den trygge base, han læner sig op ad, og som kan være med til at give ekstra overskud i svære situationer. Det hverken kan eller vil jeg tage fra ham. I 1 1/2 uge var Anne Eva også afsted. Og da vi afløser hinanden på rigtig mange områder, så var jeg på arbejde ca fuldtid i den periode. Men vi klarede det, og ungerne fik rent tøj på og noget at spise hver dag😇😆 Og der blev tid til at se Titanic og MammaMia sammen med Luna😍

I fredags fik vi Luna konfirmeret. En stor og festlig dag, som alle nød til fulde. Dejlig mad og skøn stemning❤️ Festen blev holdt hos Vin&vin i Taulov, som er et virkelig hyggeligt sted. Jeg tror, at jeg er nød til at lave et indlæg for sig selv om konfirmationen, ellers spammer jeg vist med billeder her.

Lørdag og søndag skulle hun til konfirmation hos to veninder og blå mandag blev en spadag på Vejle Fjord sammen med mig😁 Vi kom hjem tirsdag, og skolen tog på lejrtur onsdag, men vi voksne har da lige 3 dage hjemme sammen, inden Flemming igen tager afsted til Jylland. Han skal til 25 års jubilæum på efterskolen lørdag, og det tager så fra fredag til mandag. Når han kommer hjem mandag, har han sine forældre med. Torsdag, som er Kr.himmelfartsdag kommer mine forældre til øen. Luna skal nemlig konfirmeres igen. Hun vil gerne holde reception for øen, og da de er 3 i 7.kl, der alle skal konfirmeres, så er hun også med der med reception bagefter. Fredag tager vi afsted sammen med Flemmings forældre, og mine forældre bliver og passer børnene. Lørdag skal Mads spille på SPOT-festival i Århus, som vi skal op og høre. Og endelig søndag hopper vi på flyet til Rom, hvor vi skal være 8 dage uden børn💜💜 Det trænger vi til!! Og det er faktisk lige om lidt😊 Hvis der sidder nogle med tips og tricks til Rom, så sig endelig til. Indtil nu er vi kun nået til det sekstinske kapel og Peterskirken.

Når vi kommer hjem fra Rom har vi igen 3 dage sammen – dog uden Luna, da hun skal til kommende elevers-dag på efterskolen i den uge. Fredag er det mig der smutter, da jeg skal til 25 års jubilæum med folkeskolen i Løgstør. Og weekenden efter holder min mor 70 års fødselsdag. Og så er vi henne midt i juni🙄😅

Men ellers går det meget godt😂 Vi glæder os til sommer og sol og ferie med afslapning og et efterår, hvor vi ikke har nogle planer – endnu.

Mange af tingene er jo som sådan ikke noget specielt i sig selv. Det der gør det hele lidt ekstremt er, at noget der normalt vil tage en enkelt dag eller aften, for os tager 3 dage, fordi der er så meget rejsetid.
Så hvis I har undret jer over stilheden herfra, så ved I nu hvorfor

Vejret bestemmer

Jeg har helt sikkert skrevet om det før, og nu gør jeg det igen😉

Af forskellige årsager skulle jeg med Elephanten søndag i sidste uge. Men da vejret mildt sagt ikke tegnede til at blive videre fantastisk, turde jeg ikke satse på, at vi kunne komme afsted søndag. Luna skulle alene afsted onsdag, og der så vejret bestemt ikke bedre ud. Så vi tog en hurtig velovervejet beslutning om at tage fra øen allerede fredag. Heldigvis fik vi mulighed for at låne et sommerhus på Bornholm, hvilket vi er ret glade for😀

Jeg havde nået at glæde mig til at have et par dage sammen med Luna, men hun skulle nå at besøge et par veninder. Så den der weekend, hvor der var tid til mor/datter-hygge, sad jeg alene i sommerhuset og fik slappet ret meget af og set ret meget OL. Jeg var dog så heldig at have to timer sammen med Luna om søndagen, hvoraf den ene var i bussen på vej mod Rønne. Luna skulle for første gang tage turen til Jylland alene – og klarede det fint – så hun skulle bare følges til færgen, hvor jeg tre timer senere skulle hente Mads. På vejen så jeg en firkantet sky. Eller…altså jeg ved jo reelt ikke hvordan resten af skyen så ud, men den virkede meget firkantet.

Når nu Luna havde travlt med alle mulige andre end sin mor, så var det godt, at Mads havde tid til at komme ud og spise. Vi tog på Texas i Rønne, hvor Mads bestilte en banjo. Det var vist mest pga beskrivelsen “simpelthen med ekstra af alt + ost og bacon”😄

Da vi om mandagen skulle mod vest fløj vi. Med Mads’ studiekort kunne det gøres ret billigt, og vi ville spare 2-3 timer i sidste ende. Sneen havde lagt sig flot over Bornholm, som også så ret flot ud fra luften. Læg mærke til den store sky i baggrunden.

Dagene i Jylland gik bl.a med at besøge veninder, men vi nåede også en tur til Jelling, hvor min ven og guidekollega fra i sommers arbejder. Luna havde ikke været derude før, så det skulle vi. Og så også Jellinghøjene med sne. Som altid var det en fornøjelse at opleve Hans Oles entusiasme, når han fortæller.

Torsdag aften var jeg inviteret til koncert med Northern Assembly En stor oplevelse som bestemt kan anbefales.

Deres sidste sang “death, won’t you marry me?” handler om, at vi ikke ved, hvornår vi skal dø, at vi skal møde døden som en ven, men at han godt må vente lidt, så vi kan nyde livet mens vi har det. I løbet af aftenen havde jeg fået en meget stærk fornemmelse af at en øbo, som var syg og hvor vi vidste, at der ikke var lang tid tilbage, ville dø inden jeg kom hjem igen. Så den sang satte lige nogle tanker i gang om, hvor skrøbeligt livet er. Lørdag morgen fik jeg at vide, at han var sovet stille ind😢

Søndag forlod vi Jylland og drog mod øst. Desværre har vi begge det ret anstrengt med at sejle i alt for meget blæsevejr. Så da vi i morges så vejrudsigten og en bølgerhøjde på 1 1/2 meter fra siden, sagde Luna, at det skulle hun ikke ud og sejle i. Heldigvis har vi gode venner, der har et sommerhus, som vi igen fik lov til at passe på natten over😘 Så i dag har jeg haft den her udsigt

Samtidig med at Luna har lavet invitationer til sin konfirmation og spist lækker kage😊

I morgen tager vi hjem!! De lover rimeligt vejr, og så er det bare afsted😉 Og så skal jeg hjem og se om der stadig er lidt sne tilbage. Jeg har fået så mange billeder med alt det sne der er, men det er begyndt at smelte❄️☃️

Et kapitel slutter og et nyt begynder

Skolen på Christiansø er en lille skole, hvor der lige nu er 14 elever – i alt! Skolen går fra 0.-7.kl. Der hvor vi skiller os ud fra andre lilleskoler er, at efter 7.kl skifter børnene ikke bare over på en større skole, de flytter helt hjemmefra.
Da vi flyttede for snart 4 år siden, vidste vi godt, at Mads kun ville have et år hjemme mere. Det var naturligvis også med i overvejelserne inden vi besluttede at flytte til Christiansø.

Når børnene flytter hjemmefra, er der forskellige muligheder. Den mest brugte er at tage på efterskole på Bornholm, tidligere tog børnene til Tølløse på efterskole. Mads ville gerne tilbage til den skole han gik på, så han flyttede ind hos min bror og svigerinde i Odense. Efter to år der var han et år på efterskole i Odder. Det er den samme efterskole Luna tager til om et år. Hun snupper 3 år på efterskole. Så der er ikke kun én måde at gøre tingene på.

For snart to uger siden blev Mads færdig på Rudehøj efterskole. Det har været et godt år for ham. Han er vokset rigtig meget – ikke kun fysisk – og er nu klar til at starte på gymnasiet i Odense. Ved juletid spurgte vi ham, hvilke ting han gerne ville have, at vi prioriterede at komme over til. Det er desværre ikke muligt at komme til alle de arrangementer, der er på en efterskole, selvom vi gerne ville. Han ville gerne have at vi kom til musical i påsken og til afslutningen, så det planlagde vi et par ture efter.

Den sidste tid på en efterskole er helt speciel. Man forsøger at suge det sidste ud af samværet med de andre. Det er en tid, der aldrig kommer tilbage. Det er en vigtig tid af de unges liv. Vi var heller ikke i tvivl om, at Mads havde gjort hvad han kunne, for at få det sidste med fra Rudehøj. Og det glæder os, at han har haft så godt et år, og fået nogle rigtig gode venner – som faktisk også gider tage hele vejen til Christiansø og være en uge i sommerferien.

Da vi ankommer lørdag formiddag finder vi Mads, Lasse og Byg inde i hallen i gang med at øve det de skal spille til afslutningsarragementet. 

Inden det hele starter, får vi pakket bilen med et år på Rudehøj Efterskole. Man imponeres over at tre knægte har haft så mange ting på værelset, og at der så stadigvæk var plads til dem selv. Men når man har det godt sammen, er det ikke noget problem, at der skal være plads til 5! guitarer, 1 bas og 2 keyboards. 

Kl 11 var vi klar til den officielle del af dagen. Der skulle holdes taler, være elevindslag og overrækkes eksamensbeviser. 

Skolens forstander holdt en tale, som tydeligt viste, hvor god en skole vi har fundet. En af eleverne havde sagt, at lærerne engagerer sig uproffesionelt i eleverne. Det understregede forstanderen ved selv at have svært ved at komme igang med talen, fordi det rørte ham så meget at skulle tage afsked med eleverne. Da han fik styr på følelserne, holdt han en tale, der både trak tårer og latter. 

Mads har i årets løb været formand for elevrådet, så han skulle også holde tale for forsamlingen af elever, forældre og lærere. Og den stolte mor synes helt objektivt, at han gjorde det rigtig godt. 

Mads har fået sit eksamensbevis og udtalelsen fra skolen. 

Og så blev det tid til afskedsrunden. Den blev startet med at alle elever sendte en ballon op i himlen. Et flot syn med over 100 balloner. 

Og så lige et billede af de tre venner, der har delt værelse i et år. Som vandt “årets drengeværelse”

…Og som vandt Aftryk. En festival for efterskoleband, hvor dommerne bl.a er fra Spotfestival. Så næste år skal de tre drenge spille på Spot, men inden skal de da også lige spille til et andet stort arrangement…men det er hemmeligt endnu😉 Jeg skal naturligvis nok skrive det, når det bliver officielt😊

Hvis du vil høre bandet, som kalder sig Prophet Profit så lyt til dem på Sound Cloud HER eller hør en mere rolig version fra afslutningen på Rudehøj Efterskole i videoen herunder. 

Giv dem en kommentar med på vejen her eller på facebook. Jeg synes, at de er ret gode😉👍🏻

​​
 

Øst vest hjemme bedst…men ikke i østenvind :-/

Lige nu ser stuen sådan ud

20140124-191746.jpg
Og her sidder jeg

20140124-191915.jpg

Efterhånden er jeg så meget mig selv, at jeg kan samle mig om at skrive om sidste weekend, hvor jeg var en tur i Brejning for at lave årsregnskab. Jeg havde kun Albert med og var afsted fra torsdag til onsdag.
Turen over med “Peter” gik fint. Jeg lå ned og hørte musik, Albert sad op og så podcast og mente bestemt ikke, at det var nødvendigt at ligge ned. Det måtte jeg så erkende, at det heller ikke var for ham. Han klarede det i stiv arm, men mente dog lige til sidst, at han hellere måtte ned og ligge, for han havde lidt ondt i maven.

20140124-192711.jpg
Resten af turen gik stille og roligt. Det kan godt være at mine unger kan være højlydte og køre i et højt gear, men de gange vi har taget turen mellem Christiansø og Jylland, har de været rolige, hørt efter og været gode til at hjælpe. SKØNT!!

I Brejning var der tid til afslapning, shopping, besøg hos optiker – det er ikke nemt at vælge nye briller, når gemalen sidder meget langt væk, men så er det godt vi har Skype – regnskab og hygge med begge hold bedsteforældre

20140124-200054.jpg

Der bliver også tid til at komme i hallen mandag aften og være med til lidt springmodtagning, få lidt gode ideer til den rytmiske del og så selvfølgelig være med på mit gamle hold, som jeg savner at være sammen med hver mandag aften. Det var fedt at være der igen. At være i gang i knap to timer, springe i trampolin igen, lave saltoer og sågar forsøge at lave en hoftebøjet salto, og så slutte af med en øl og det sidste af Danmarks håndboldkamp. Ih hvor jeg savner de skønne mennesker, og hvor er det ærgerligt, at jeg ikke lige har mulighed for at komme over, når der er opvisning. Men det er et af de tab, der er, ved at flytte.

Hjemturen gik også godt…indtil vi nåede Tejn på Bornholm. I toget sad Albert ved siden af en meget sød yngre kvinde, som syntes, at han var så sød, når han gentagende gange grinede højlydt af sit spil og begyndte at forklare hende om spillet 😀
Men så kom vi til sidste sejltur…:-/
Jeg må blankt erkende, at jeg ikke har nogle billeder fra den tur.
Jeg fik Albert til at forstå, at han skulle ligge ned, for det blev en lang tur. Vi var blevet varslet ca to timer i modvind med gammel sø = store bølger der kommer helt oppe fra Rusland, der skal forceres. Vi var forberedte med poser, håndklæde under Alberts hovede, musik i ørene, armbånd og søsygepiller.
Og så sejlede vi…
Flere gange havde jeg en fornemmelse af, at jeg var nød til at have en hånd på Albert, for at han ikke lettede fra madrassen. Jeg begyndte at snakke med poserne efter 20 min og Albert fandt ud af hvad jeg snakkede om 10-15 min senere. Så vidste han ligesom hvad det handlede om, og derefter styrede han selv at ramme rigtigt. Han var dog noget ked af, at han havde ramt sine bukser, men han klarede det super flot 🙂 Det var han også nød til, for der var ikke meget hjælp at hente fra hans med passager :-/ På et tidspunkt var Albert faldet i søvn – heldigvis – og havde lidt tæppe over sig. Jeg havde noget af tæppet over det ene ben, men frøs det andet. Men bare tanken, om at skulle flytte den ene hånd for at få tæppe over begge ben, var helt uoverskueligt, så jeg sad længe og frøs.
Jeg må nok indrømme, at havde det været den tur, vi havde haft, da vi skulle herover til samtale, så er jeg ikke sikker på, at jeg havde sagt ja til at flytte. Men jeg trøster mig lidt med, at en af dem der har boet på øen i over 30 år også syntes, det var en hård tur.

Men heldigvis kom vi da hjem, og vi overlevede turen. Resten af dagen foregik på sofaen, og dagen i går foregik lidt langsommere end ellers.

Sådan en tur er heldigvis IKKE en del af hverdagen på øen, men dog noget man må tage med, når det kommer 😉

Første tur væk fra øen

Denne kommende weekend skal bruges i Brejning hos mine forældre. Mads skal på konfiOase, så ham skal jeg følge til Jylland. Albert er jo ikke i pasning, så ham er jeg nød til at have med. To af Lunas gode veninder holder fødselsdag søndag, så derfor kommer Luna også med.
Det hele blev pakket

20130919-153317.jpg

Og det er ikke fordi, vi har svært ved at begrænse os. Den ene kuffert er tom og den anden er næsten tom. Det er de til gengæld ikke, når vi kommer tilbage, for så har jeg været på indkøb:-) Cykelhjelme og lidt vintertøj skal også med hjem.

Når der er nogen der flytter fra øen, kommer det meste af øen ned på havnen og vinker. Sådan var det også i dag. Skolen holder pause fra undervisningen, håndværkerne holder pause, hvis de kan gå fra deres opgave.

20130919-155118.jpg

20130919-155143.jpg

Det bliver en lang tur, men vi ved det og hygger sig undervejs. Ertholmen sejlede kl 14.00 og vi er i Brejning kl 22.27 i aften.