Tag Archive | vinterbader

Det dufter af forår

Endelig kom foråret til Christiansø. Nu håber vi bare, at det har tænkt sig at blive😉

Dagen startede med at Victor og Flemming sejlede med Elephanten til Bornholm. Flemming skal på krankursus i Horsens de næste to uger, og efterfølgende har han en uges ferie i Jylland op til Lunas konfirmation. Victor tog med over for hyggens skyld. Imens gik jeg over på badebroen, hvor vi nød det skønne vejr med nybagte boller, kaffe og æblesnaps.

Det er så hyggeligt, nå vi kan sidde i solen og nyde roen og de andre badenymfers selskab.

For første gang i år kunne vi sidde ude og nyde frokosten. Luna sidder med sin dyne, fordi hun stadig har nattøj på😆 Vi kommer til at få så meget glæde af vores terrasse. Allerede nu er vi blevet bekræftet i, at det var den helt rigtige beslutning at flytte. Vi nyder, at vi bare lige kan gå udenfor med vasketøjet, eller sætte sig i solen med kaffen.

Victor havde købt lidt forårsblomster på Bornholm, og Flemming havde nået at rydde op i Gaden inden han tog afsted. Så kunne jeg nemt plante blomsterne i krukkerne, så det er lidt mere indbydende at se på.

På en lille gåtur oppe ved Pumpen, hørte jeg de første grønne frøer/latterfrøer og så da også en enkelt af dem.

Tudserne var i fuld gang og der var et leben alle steder.

Havnen er fuld af edderfugle og den første hun har lagt sig på rede. Nu er det forår og om lidt kommer fuglefolkene, ællingerne, turisterne og hytteboerne for alvor.

Christiansø klædt i hvidt

Det er for alvor blevet vinter, og temperaturen på Christiansø er også ved at være så langt nede, at sneen kan blive liggende. Det er smukt og har givet nogle, hvis jeg selv skal sige det, ret flotte billeder.

En morgen på vej på arbejde, var der et lille hul i skyerne.

Vi har selvfølgelig også været ovre og bade. Og når der ligger sne på badebroen, er man ret glad for sine badesko😉

I går morges kunne jeg se på himlen, at det var en ret flot solopgang, der var på vej. Så jeg måtte lige et lille smut op i Store tårn og se, om jeg kunne få et godt billede. Det første billede over Frederiksø blev ganske godt.

Men det sidste er jeg faktisk ret stolt over. Det er taget med mobilen og er uden nogen former for filtre. Bedøm selv😉

Rendyrket pral

I dag har været en begivenhedsrig dag. I morges gik jeg mine to runder inden jeg skulle i vandet. På lejrvej omme ved skolen lå en flagermus. Jeg har aldrig ægte set sådan en før, så jeg holdt god afstand – ja jeg er en kylling.   
På den fælles ø-gåtur var vi omkring Anne Marie og Johns have og se edderfugleæg. Edderfuglemor ligger et æg af gangen og begynder først at ruge, når hun er færdig. 

 

Søren – en af ø-boerne – havde tabt sine briller ned i havnen fra sin båd i formiddags. Vi havde været nede og hjælpe med at kigge efter dem et par gange, men forventede at det ville være lettere at se dem, når solen kom rundt skinnede ned i vandet. Efter gåturen gik vi ned til båden igen. Jeg havde leget lidt med tanken om at prøve at dykke ned efter dem, hvis vi kunne se dem oppefra. Med vandkikkerten fik Flemming øje på dem. Vi snakkede lidt frem og tilbage og jeg besluttede at give det et forsøg. Søren var der ikke, så det ville være en overraskelse. Havde jeg ikke været vinterbader, havde jeg aldrig overvejet at hoppe i vandet, men nu vidste jeg, hvordan jeg reagerer på det kolde vand. Det er trods alt snart 5 grader😄 Jeg gik hjem og fandt våddragten frem. Luna fik et par svømmefødder sidste år, som jeg lige kunne passe, og hendes snorkelmaske passede også næsten.  

   
Efter at have spottet brillerne oppe fra forsøgte jeg.  

 
Det lykkedes at hente brillerne op fra hvis ikke havets bund, så havnens bund. Flemming stod klar med håndklæde, for det var noget koldt for hænder og ansigt. Da vi senere gik ned til båden igen, hvor Søren ledte efter sine briller gennem vandkikkerten, kunne vi fortælle ham, at det ikke hjalp at lede der. Det var en noget overrasket og glad mand, der fik sine briller igen😄 Så glad at han af bare befippelse kom til at træde på sine gamle briller…men det er en anden historie😂

I vandet i snevejr

Det var egentligt et andet indlæg, jeg troede, jeg skule skrive i dag, men det må komme en anden dag 😉 For i dag er jeg nød til at vise jer de her fine billeder fra morgenens gåtur og badetur. 

Jeg kommer ikke i vandet hver dag for tiden. Jeg har valgt at bruge noget tid på at få mere struktur på hverdagen til forhåbentlig gavn for alle og ikke mindst Victor og Albert. Men i dagvar der sne, da vi vågnede, så jeg måtte lige over og prøve vandet. Da solen kom op over Kongens bakke, var det nogle smukke farver, så en morgengåtur blev det også til.  Er det ikke bare flot?

    
    
    
   

Før 

 
Og efter 

 
Den er god nok, vi snød ikke. Det var så dejligt i dag. Vandet er 5 grader og luften -3 grader 

 

Højvande

For et par uger siden var der ret højvandet i noget tid. Vi har jo udsigten til Frederiksø og kan derfor følge med i vandstanden. Når det bare svinger lidt tænker vi ikke sådan over det, men når det nærmer sig kajkanten og “silden”, så er det lidt sjovt. Når jeg næsten dagligt går over til badebroen for lige at tjekke om ikke vandet snart er ved at blive varmere – andre kalder det at vinterbade – så oplever man også meget tydeligt, hvordan vandstanden er. Nogle dage er det en hel rejse at komme ned til vandet, andre dage når man knap at lægge håndklædet før fødderne er i vand.

For en uges tid siden fik jeg endelig taget mig sammen til at tage nogle billeder. De første to er taget ca kl. 10.15. De andre er taget på eftermiddagens gåtur fire timer senere.

    
Man kan måske fornemme, at der plejer at være et slæbested. Det var der sådan set stadig, bare under vandet.

     
 
Når vandet står så højt, er der ikke så meget skær tilbage ved badebroen til at give læ for bølgerne, så det er rart at vandet er nede på normalt niveau igen 😉

  

Dejlige efterår

Jeg havde en aftale med Marie om en eftermiddagsgåtur omkring kl 16. Men det lavede vi om til lidt tidligere, da vejret var smukt og roligt og flot sol.

IMG_4578.JPG

IMG_4579.JPG

IMG_4580.JPG

Undervejs snakkede vi om det med at bade i Østersøen hver dag, og hvor vildt det er, at vi er nået så langt, at vi i dette vejr har lyst til at hoppe i igen. Der var ikke langt fra ord til handling. Så efter et par runder i rask tempo, gik vi om til badebroen og hoppede i 🙂

IMG_4581.JPG

Det er skønt, og vi er totalt selvfede bagefter 😀