Det er vist en mild underdrivelse at sige, at jeg har svigtet bloggen den sidste lange tid. Den korte forklaring er, at jeg i efteråret var nedlagt med massiv stress. Jeg har i mange år haft langvarig – har nægtet at kalde det kronisk, da jeg VILLE af med det – stress, og i efteråret var der nok kommet så meget ro på det meste rundt om mig, at min krop mente, at der var tid til at reagere. Så det gjorde den. Min hjerne lukkede så meget ned, at jeg ikke kunne huske mine børns fødselsdag, og ikke vidste hvordan jeg skulle tænde en computer. Jeg var samtidig virkelig bange for, at hjernen havde taget skade. Jeg var sygemeldt og havde dage, hvor jeg nærmest ikke lavede andet end at ligge på sofaen og kigge ud i luften. Heldigvis vendte det, og jeg har det nu bedre end i mange år. Min hukommelse er faktisk så småt ved at vende tilbage! Jeg er heldigvis også blevet meget bedre til at mærke efter og ikke mindst reagere, da jeg ikke vil derhen igen. Så når jeg kan mærke det mindste stopper jeg op og trækker vejret dybt nogle gange. Det lyder banalt, men det virker! Prøv det, det har en imponerende effekt, hvis man lige tage 5 dybe rolige vejrtrækninger.
Efter jeg havde været helt nede og vende, styrtede Mads på ski, som jeg skrev om i mit seneste indlæg. Det har været et langt forløb, hvor han er endt med at flytte hjem, for at få helt ro på og finde ud af, hvad der skal ske. Hele det forløb gjorde, at jeg måske ikke helt fik den ro, som mange mener, at man skal have, når man er nedlagt med stress. Men hos mig har det nok hjulpet mig ud af stressen. Noget andet, der helt sikkert også har hjulpet, er, at jeg har været på funktionsuddannelsen til brandmand. Men det skriver jeg mere om snart 😉
Da jeg var nået dertil, at der var ved at være overskud til at skrive igen, så var der gået så lang tid, siden jeg sidst skrev, at det var svært at komme i gang igen. Jeg begyndte at tænke over, hvad der skulle ske med bloggen. Skulle den lige så stille dø? Helt i starten da alt var nyt for os på Christiansø, var jeg ikke i tvivl om, hvad jeg skulle skrive om, for vi manglede selv et sted, hvor vi kunne læse om, hvordan det er at bo på Christiansø. Men som tiden gik blev de specielle ting hverdag, og drengenes diagnoser og udfordringer fyldte mere og mere i hverdagen sammen med min stress. Der blev mindre blik for de små og store skønne ting på det her vidunderlige sted. Derfor har været mange tanker om bloggens fremtid. Både hvad det skal være, men i lige så høj grad hvad det ikke skal være.
Noget andet der har fået mig til at tænke er, at det som ægtefælle til en håndværker her på øen, kan være svært at finde sin plads især i starten. Man flytter sig selv og sine børn væk fra alt man kender. Måske har man haft et fuldtidsjob, som man var glad for og har svært ved at se sig selv som hjemmegående. Når man så samtidig ikke helt ved, hvad man flytter over til, kan det være svært at vide, om det er noget man har lyst til at prøve.
Når alt det er sagt, så er jeg nået frem til, at jeg vil have bloggen tilbage til det, den var. Min helt oprindelige tanke med bloggen var at skrive om det at bo på Danmarks østligste ø, Christiansø. At skrive om hverdagen og alt det der gør det specielt at bo her. Jeg vil skrive om, hvordan det er at være ægtefælle til en af øens håndværkere, hvor man ikke kan forvente at der er arbejde til en selv i den første tid, men hvis man slår koldt vand i blodet, så kommer der som regel nogle småjobs. Lige for tiden har jeg 7 stillingsbetegnelser😆
Nu er jeg i gang, og jeg glæder mig til at fortælle mere om livet på Christiansø og ikke mindst vise billeder her fra.
Kan I alle sammen have en rigtig god dag😊
Kh Charlotte
kringlet-christiansø 