I april sidste år snakkede vi meget om, om vi skulle sende ansøgning til håndværkerstilling på Christiansø. Vores ældste dreng, Mads, var meget med i snakken, da jobbet og flytningen ville indebære, at han skulle flytte hjemmefra i en alder af 14 år. Så siden vi blev ansat, har vi vidst, at Mads snart skulle flytte. Nogle måneder inden havde Mads sagt, at han ville gå på Mentiqa til han var færdig med 9. og så på efterskole i 10. Derfor ved vi også, at det er det rigtige for Mads at komme tilbage til sin gamle skole. Som jeg tidligere har skrevet om, så skal han flytte ind hos min storebror og familie i Odense, hvilket vi er meget glade for. Det bliver spændende at se, hvordan det bliver. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver godt. Og så kan det også være, at Mads finder ud af, at det ikke kun er forældrene, der er mærkelige, men at andre voksne kan sige de samme ting og stille de samme krav 🙂
I lørdags tog vi afsted fra Christiansø. Lidt mærkeligt, selvom han jo stadig kommer hjem mange gange, men første skridt til at flytte, og de fleste af hans ting var pakket ned.
En time tidligere lignede han ikke en, der snart skulle afsted med en masse ting
Vel ankommet i Odense med alle børn – bl.a. yngsten der faldt i søvn 2! gange på turen. Først i bussen til Rønne sidst på eftermiddagen
Og sidst på aftenen i toget. Men det er mere forventet, da vi først ankom i Odense kl 23.40.
Søndag blev der ryddet op, snakket tegninger, fætre/kusine hyggede sig, og ellers gjort helt klar til mandag morgen. De tre små blev afleveret hos bedsteforældrene i Brejning. Victor kunne ikke vente, så han tog selv toget og blev hentet i den anden ende
Mandag gik vi for alvor i gang. Det er ikke nogen hemmelighed, at Flemming har trukket det største læs. Men jeg lavede trods alt mere end Mads
En vigtig detalje var at fylde hans værelse med kærlighed
Værelset beboer var ikke vild med det, men det hjalp, da han fik at vide, at der skulle gipsplader udenpå 🙂
I løbet af ugen nåede vi også en hyggetur, hvor vi bl.a. var ude og spise uden forstyrrende søskende. Det er nu også rart når børnene bliver større, og man kan have en fornuftig samtale med dem.
Det blev også til en snak med Mentiqa om rengøring, skole-hjem samtaler, hvem der skal ringes til hvornår osv. Det nytter jo ikke rigtigt at ringe til forældrene, hvis knægten ryger på skadestuen 😉
Onsdag tog vi til Brejning og hentede møbler til værelset. Og endelig kunne vi sætte dem på plads torsdag. Det var længe ventet for Mads. Men hvor er det blevet godt. Hele ventetiden værd.
I dag er vi så taget til Brejning. Mads blev i Odense, så nu har vi sagt farvel til vores ældste, der er flyttet hjemmefra. Det skete stille og roligt og uden tårer. Men lur mig om ikke der bliver fældet et par stykker i morgen, når vi vender snuden mod Christiansø.