Nyt køkken

I starten af december fortalte jeg, at Vi er flyttet. Det har hele tiden været meningen, at der skulle laves nyt køkken. Men ikke lige i december. I januar pillede Flemming noget af det gamle ned, så der var tid til at lave evt reperationer inden det nye køkken kom. Hvis du ikke har set billederne fra den weekend, kan du se dem HER.

Nu er vi så endelig ved at være kommet på plads i vores nye køkken. Det er småting, der mangler – håndklædeholder, emhætte osv. Det holdt hårdt mens det stod på, men som med så mange andre ting, så glemmer man hurtigt det kedelige og mindre sjove, når tingene fungerer. Og sådan bliver det også med vores køkken.
Undervejs havde vi flyttet alle vores køkkenting ind i stue og spisestue, så der var en smule kaotisk, og vi rendte rundt og ledte, når vi manglede noget. Vi blev ret gode til at komme igennem forhindringsbanen uden skader.

Noget vi ikke havde planlagt så godt var madlavningen. Alle der har prøvet at få nyt køkken, ved at det kan være noget af en udfordring at lave mad samtidig. På Christiansø har vi så heller ikke mulighed for nogen form for take away. Heldigvis havde vi fået den nye ovn sat op, så vi kunne købe nogle færdigretter, der bare skulle i ovnen. Der var bare lige det ved det, at købmandens frysere skulle skiftes, så der var ved at blive tømt ud og blev ikke købt nyt hjem. Det betød, at der stort set ikke var noget at vælge mellem. Heldigvis havde vi mulighed for at bruge Karlas køkken nedenunder. Men de få gange vi gjorde det, blev det til et være rend på trapperne, fordi alle tingene skulle hentes ovenpå. På trods af udfordringer fik vi da noget at spise hver dag.

Vores nye køkken er blevet lækkert. Vi er meget glade for det. Der var dog en lille kommunikationsbrist, da vi skulle til at finde plads til alle tingene.
Det er ingen hemmelighed, at det er Flemming, der laver mest mad i vores familie, og det er mig der bager mest. Så det er Flemming, der har mest at sige i indretningen. Da han så peger på en skuffesektion med tre skuffer og siger, at “der kan du have dine bageting” bliver jeg glad og tænker “fedt, så kan jeg have det hele i køkkenet”. Mens han er på arbejde flytter jeg  mine bageting på plads, efter de har været forvist til loftet siden vi flyttede. Da Flemming kommer hjem, opdager han, at vi ikke har samme definition på ordet “bageting”. Jeg tænkte straks på sprøjteposer, tyler, forme, dimser og dippedutter. Flemming tænkte derimod på mel, sukker, kakao osv…
Men vi endte da med at blive enige og har måske fundet de rigtige pladser til tingene.

I morgen holder vi housewarming kl 15. For alle jer der ikke lige har mulighed for at komme, får I lige et par billeder af køkkenet her.

3 thoughts on “Nyt køkken

  1. Det ser bar lækkert ud. Glæder mig til at se det rigtig

    Den 16. feb. 2018 16.38 skrev “kringlet” :

    > kringlet posted: “I starten af december fortalte jeg, at Vi er flyttet. > Det har hele tiden været meningen, at der skulle laves nyt køkken. Men ikke > lige i december. I januar pillede Flemming noget af det gamle ned, så der > var tid til at lave evt reperationer inden det nye ” >

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s