Vi er flyttet

Julen nærmer sig med hastige skridt, og Mads er kommet hjem på juleferie. I år skal vi holde jul hjemme i vores nye lejlighed. Vi bliver “kun” os 6, så det bliver en rolig jul i år. Ungerne ville gerne have haft besøg, men nu må vi se, om der er nogen, der har lyst til at tage turen til Christiansø næste år.

Efteråret har ud over en tur til Israel budt på en flytning, et autismekursus og i sidste weekend en tur til Jylland. Vi var så heldige at mine forældre kom til Christiansø og passede børnebørn mens vi tog til Høje Taastrup og blev klogere på autismen. Inden vi byttede, nåede vi næsten at komme på plads i vores nye lejlighed på den anden side ad Gaden. Min yndlingsvæg med alle familiebillederne kom op igen. Og der er heldigvis plads til flere billeder, så vi udvider nok snart.

De hylder, som Flemming selv har lavet incl. beslag, er også kommet op at hænge igen. Luna kan ikke lide dem, men jeg er helt vild med charmen og den hygge, jeg synes, det giver med gamle ting.

Når nu mine forældre kom og havde taget bilen med til Gudhjem, fik vi lov til at låne den. Det gav mulighed for at tage i IKEA af flere omgange. Så først i Malmø på vej mod kursus, i Høje Taastrup lige efter kurset og så også lige i Malmø på vej mod Ystad. Det var godt vi havde lånt en bil, for den blev godt nok fyldt op…

Vi er så heldige at få hjælp fra forskellige. Da det kun lige var over på den anden side ad Gaden, gjorde vi ikke så meget ud af at pakke ting ned. På et tidspunkt siger en af hjælperne, at det er den mest kaotiske flytning hun nogensinde har været med til😂😂 Men indrømmet, det var temmelig kaotisk. “Find noget du kan have nogle ting i, fyld op, gå over og sæt det på det ene værelset på loftet”. Flemming var ellers ved at udtænke forskellige måder at flytte på. Bl.a noget med et stillads i Gaden og et transportbånd fra det ene vindue til det andet – begge lejligheder er på 1.sal. Men vi endte med den hårde måde og tog trapperne hver gang.

Selvom vi efterhånden er ved at være på plads med mange ting, så er der nogle ting, der ikke kan komme helt på plads før vi laver nyt køkken i starten af det nye år. Så vi har stadig et rum, der ser ca sådan ud. Men vi skal nok nå det inden næste jul!!

Noget af det, vi har valgt til ved at flytte, er baghaven og to skure. Det kan godt være, at vi ikke har udsigten over vandet mere, men jeg føler mig overbevist om, at det at kunne gå lige ud i en have opvejer manglen ved udsigten. Lige nu er den ikke så interessant at kigge på, men fra vores bagdør ser det sådan ud.

Vi glæder os til at have mulighed for at spise i haven uden at skulle slæbe alt op i vores anden have hver gang. Og så er Albert ret begejstret for at kunne smutte op over klipperne, når han skal i skole. Det sparer ham nok for et helt halvt minut😄

One thought on “Vi er flyttet

  1. Pingback: Nyt køkken | kringlet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s