Nyt om Albert

 Jeg har et par gange nævnt, at Albert har været i gang med udredning for ADHD. Heldigvis kunne det klares i Rønne denne gang, så vi slap for at skulle til Glostrup, som vi var med Victor. Albert er ikke typen, der skjuler noget, når han er ude blandt andre, så det fungerede fint, at han blev udredt ambulant. Og vi var glade for at slippe for flere ture til Glostrup 😉
De forskellige undersøgelser, tests, spørgeskemaer og beskrivelser mundede ud i en tilbagemelding, som vi fik i tirsdags. Jeg var på forhånd noget nervøs for, hvad de ville sige. På den ene side er det ikke fedt at ens børn får diagnoser. Det tror jeg simpelthen ikke på, at der er nogen forældre, der ønsker for sine børn. ADHD er en diagnose, som mange har en holdning til, nogle uden at kende noget særligt til det. De fleste ved, at det er noget med børn, der er meget aktive, men hvad det nærmere betyder i hverdagen, er der mange, der ikke ved. På den anden side er der så mange ting ved Albert, som vi længe har forsøgt at “opdrage” væk uden nogen effekt. Så jeg ville være noget rådvild, hvis det ikke var ADHD, for hvad så?
Da vi kom ind på sygehuset til tilbagemeldingen, fik vi at vide, at Albert har ADHD i middelsvær grad. I første omgang var det en lettelse, vi havde set rigtigt, og det var igen rigtigt at lytte til intuitionen. Vi fik tilbudt at prøve medicin til ham, hvilket vi takkede ja til. Vi trænger så meget til at få ro på familien, og det kan medicinen formentlig hjælpe os med at få, så vi ikke hele tiden er på, men også ind imellem kan slappe af. Tænk sig at kunne sidde og spise stille og roligt hele familien og snakke om, hvad hver især har lavet. Der har været lidt snak om, at Victor måske skulle sættes lidt op i dosis, men vi tror på, at en mere rolig Albert vil have en positiv effekt på Victor også.
De sidste par dage har jeg også haft en tristhedsfølelse over at vi nu har to drenge med diagnoser, der kræver noget ekstra. 3 diagnoser på 3 måneder, den skal altså lige bundfælde sig hos mig. Jeg er ikke nervøs for, at Albert ikke nok skal klare sig. Han har altid været typen, der finder en løsning på de problemer han støder på 🙂

Et billede fra vores tur med Peter i mandags, hvor det var koldt men roligt vejr. Drengene hyggede det meste af tiden, og der var også tid til en cheesedipers.  

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s