Glædelig jul

Om 8 timer er det d. 24. december. Juleaften. Den første juleaften på Christiansø. Vi glæder os til stille og roligt at lave mad, pynte træ, gå i kirke, spise lækker mad, synge julesange og åbne gaver sammen med vores børn. Vi glæder os til en jul, hvor ingen af de voksne har stresset over gaveindkøb, rengøring, store julearrangementer som kan være svære at overskue, arbejde til det sidste osv.
Jeg tror på, at det bliver en dag med mere ro og overskud end vi har oplevet før. Og jeg glæder mig til at nyde dagen med min familie.

Sidste år valgte vi at fortælle Victor, hvad der var i en af gaverne, og det gav ham ro til at komme rimelig godt igennem de sidste dage. Og glæden var stor, da han åbnede den kendte gave 🙂 I år har vi ikke snakket med ham om det, og han har ikke selv nævnt det. Før i morges. Det var tydeligt, at alt det uforudsigelige, var begyndt at fylde meget hos ham. Vi snakkede med ham om, at hvis han fik det at vide, så var det jo ikke nogen overraskelse i morgen. Men det gjorde ikke noget. Jeg spurgte, om han han syntes det var træls sidste år, men det var det slet ikke, for det var jo stadig en gave 🙂 Vi har derfor i dag vist ham, hvad der er i en af pakkerne og snakket om den, og han har været med til at pakke den ind igen. De andre ved ikke hvad han får – eller det ved de godt, for den er fra dem, men de ved ikke, at Victor ved det 😉
Allerede nu er det tydeligt, at det har givet ham lidt ro. Så selvom det er meget imod mine principper, så er det, det helt rigtige for Victor.

Nu vil jeg gå op og hente det bestilte mælk, så risengrøden kan blive kogt. I aften skal vi alle igen se 2x julekalender, og når børnene er puttet, skal juletræet pyntes. Konfekten har vi ikke nået, men der er masser af tid mellem jul og nytår, så vi skal nok nå det, og det kan jo sagtens spises i det nye år 😉

Til alle skal der lyde et ønske om en glædelig og velsignet jul.

Kærlig hilsen Charlotte

20131223-155112.jpg

One thought on “Glædelig jul

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s