Tag Archive | tandlæge

Endnu en tur

Det bliver et kort indlæg, men jeg har lyst til at vise jer et par billeder 😉
I går var det igen blevet tid til at tage et smut væk fra øen. Luna skulle til tandlæge og have sin bøjle. Heldigvis er både læger og tandlæger ret fleksible, så vi kan få tider der passer med at vi alligevel skal i land.
Da vi sejlede i går var vinden nogenlunde rolig og himlen var smuk

IMG_4672.JPG

Igen har vi overnattet på B&B i Rønne. Vi skal videre med færgen til Ystad kl 14.30 og lander hos Mads i Odense først på aftenen. Så lige nu har vi nogle timer der skal bruges, og vi er gået på biblioteket.
Som barn elskede jeg at være på biblioteket, så det glæder et moderhjerte at se Luna sådan her

IMG_4675.JPG

Om 1 1/2 uge er jeg igen i Rønne. På vej hjem fra svigerforældrenes guldbryllup. Albert skal til kontrol ved børnelægen, så når de andre tager hjem om søndagen, bliver vi i Rønne til mandag 😉

Til Bornholm – igen

Tirsdag-torsdag var jeg på Bornholm med Luna. Vi havde en rigtig dejlig tur med masser af hygge.
På vej til Bornholm var vejret rigtig godt, så det meste af tiden sad vi udenfor i solen

IMG_4598.JPG

På sådan en solskinsdag er øen nu ret smuk fra søsiden

IMG_4597.JPG

Normalt når jeg er på Bornholm med et barn, bor vi på B&B, hvilket er helt fint og dejligt centralt i Rønne. Denne gang fik vi dog mulighed for at bo i Svaneke hos Eva. Luna jublede da hun fandt ud af det. Det var da også rigtig dejligt at bo et andet sted, og se noget andet end det vi plejer.
De første gange jeg var i land med en af børnene, var det rart at komme lidt væk og se noget andet. Men jeg må nok indrømme at efterhånden synes jeg, at det er lidt for ofte. Når vi skal til svigerforældrenes guldbryllup i december, tager jeg tidligere afsted sammen med Luna, så hun kan få sin bøjle. Og på vej hjem bliver jeg en dag ekstra på Bornholm, så Albert kan komme til børnelæge. Til jul tager jeg igen afsted tidligere dog med Victor, så han kan komme til kontrol på Hvidovre. Vi får noget ud af vores skattekroner 😉

Tilbage i Svaneke var vi ude at spise på Svaneke Bryghus. Skønt sted. Lækker mad. Og super pris. 200kr blev det ialt. Det godt nok billigt for så lækker mad

IMG_4602.JPG

Som om Luna ikke får nok af klipper, vand og blæst hjemme, så skulle hun lige ned til vandet i Svaneke og råbe lidt mod bølgerne 🙂 Hun havde en fest og hyggede sig.

IMG_4609.JPG

IMG_4615.JPG

Hjemturen var knap så rolig som udturen. Luna var rigtig skidt bagefter, men da de store drenge kom og spurgte, om hun skulle med ned at spille, blev hun alligevel hurtigt klar 😉