Tag Archive | tæppe

En aftale er en aftale

Også når man har lavet den med sig selv 😉
For længe siden aftalte jeg med mig selv, at jeg ikke måtte gå igang med nye hækle/strikke projekter, før jeg havde færdiggjort nogle af de igangværende. Jeg syntes, at jeg havde lavet et indlæg om de ting, jeg var igang med, men det indlæg kan jeg ikke finde.
Men her er en opdatering af projekterne.

Et sjal med lidt skønshedsfejl

IMG_4659.JPG

IMG_4658.JPG

Et hæklet tørklæde er også hoppet af nålen.

IMG_4655.JPG

Det er hæklet på en større nål end beregnet til garnet. Bagefter er det skyllet i kold vand og trukket, så maskerne bliver lange.

IMG_4656.JPG

Og hvad årsagen er til at der lige er blevet to ting færdig i grønne farver, ved jeg ikke, for jeg er normalt slet ikke til grøn 😉

Længe inden vi flyttede, begyndte jeg på et lappetæppe til sofaen. Det begynder nu at ligne noget. Det har været i skammekrogen i flere omgange, fordi jeg var kørt træt i firkanter, ikke kunne finde ud af, hvor stort det skulle være og fordi der var andre ting, der var en del mere interessante. Men nu skal det være. Det er for stort at tage med, men der bliver arbejdet på det stort set dagligt herhjemme. Jeg mangler 6 rækker der skal hækles sammen, og så en kant rundt, som jeg ikke endnu har afgjort hvordan skal være.

IMG_4660.JPG

IMG_4662-0.JPG

En side der skal kigges nærmere på

I min søgen rundt på nettet og i blog-land har jeg fundet en side, som jeg ved første kig er nød til at bruge noget mere tid på.
Pt har jeg gang i et par – eller nærmere 3 – projekter, som ikke bare lige er færdig på en aften. Samtidig er de lidt kedelige, så det trækker lidt ud at få dem gjort færdige.

Det ene er et sjal i en grøn farveskiftende Kauni. Sjalet bliver helt enkelt, men det er jo bare ret hele vejen og så lige et par indtagningen på hver pind.

IMG_4401.JPG

IMG_4406.JPG

Det andet jeg er i gang med er et tørklæde. Opskriften er fra en af Sidsel Sangilds bøger. Jeg kan ikke huske hvilken. Det er hæklet og skal trækkes i våd tilstand til sidst.

IMG_4402.JPG

IMG_4403.JPG

Det sidste større projekt er et tæppe af hæklede lapper. Det har været rigtig lang tid undervejs, men jeg er ikke typen der holder mig til et projekt af gangen. Og tæppet har til tider været lidt kedeligt. Men det skal nok blive færdigt 😉 Lige nu ligger det i en kurv i stuen og ser hyggelig ud 🙂

IMG_4404.JPG

Jeg har haft lidt småprojekter ind over bl.a et par huer på bestilling til et par skønne kvinder på øen.

Nå men den der side, som jeg skal have kigget nærmere på, er denne
Umiddelbart er der nogle skønne opskrifter til både strik og hækle, så mon ikke jeg ender med at blive endnu mere forvirret over, hvad jeg skal i gang med, når jeg er færdig med nogle af de igangværende 😉

Kulde og forkølelse hænger ikke så godt sammen

Det er ikke så meget der er kommet på bloggen i ugens løb. Det er nu heller ikke fordi, der er sket så meget. Det er blevet koldt, der er kommet sne, og det er skønt og flot. Men jeg har ikke været så meget ude. Ikke at lysten ikke er der, men jeg er pt på 2. forkølelse i denne uge. Så er der sikkert nogen der tænker, at det kan vist ikke passe. Men når man som jeg har det næsten fint et døgn senere, så kan man godt starte forfra et par dage senere igen 😦 Så i denne uge har jeg været snottet, været lidt mat i koderne og småfrosset på trods af uldtrøjer og to par sokker+mine uldne tøfler. Så jeg har holdt mig mest muligt indenfor.
Måske jeg skulle gå en tur i morgen og se om det kan hjælpe lidt på det. Så håber jeg at sneen stadig er her og isen på molen ikke er forsvundet. Det ser så godt ud, så jeg flere gange har overvejet at smutte ud og tage billeder.

Men jeg har ikke ligget helt på den lade side – kan man overhovedet det med fire børn??? Jeg har langt om længe fået tæppet færdig til Victor. Og han er så glad for det. Det er hæklet i en masse akrylgarn jeg har haft liggende i lang tid. Flere gange undervejs har jeg været nød til at stoppe og trække tråden igennem, for Victor skulle sove med det 🙂 Men nu er det færdigt.

20140131-223009.jpg
Det er ca 135X150 cm 🙂

I dag har jeg været ved at lave armbånd, der skal sælges til turisterne til sommer. Det er slet ikke færdigt endnu, men første process er overstået.

20140131-223318.jpg

Kan I have en god weekend derude 🙂 Jeg vil nyde min med banko og film om søskende på øen på søndag 🙂

Ikke mere Kreahjørnet

Ja man bliver klogere her i blog-land…jeg troede jeg kunne have en side til mine Krea-ting. Men det kan jeg ikke, hvis jeg løbende vil lægge ting op. Så det må blive sammen med de andre indlæg, og så skal jeg finde en måde at kunne finde tingene igen.
Men her kommer det der så ikke har en side for sig selv mere 😉

Noget af det, jeg glæder mig til at få mere tid til på Chr.ø, er mit håndarbejde. Jeg elsker at strikke og hækle og syer også gerne, hvis der er nogle lettere projekter. Desværre har tiden slet ikke været til det, så de varmepuder jeg er igang med til ungerne, har været meget lang tid undervejs. Men de bliver færdige inden vi flytter!!

Når jeg trænger til at slappe af, sætter jeg mig med noget garn og nogle pinde eller en nål. Lige for tiden er det mest nålen, der trækker, men jeg har et større evighedsprojekt klar til pindene. Jeg skal bare lige have roen i hovedet til at finde hoved og hale i mønstret. Jeg har også stort set altid et mindre hækleprojekt med mig. Lige for tiden er det firkanter til et tæppe i alle mulige farver. Som nogle måske har spottet har jeg altid gang i flere projekter på en gang, er ikke typen, der har tålmodighed til at gøre et helt tæppe færdigt, uden der kommer andre ting ind og gør det lidt mere varieret.

Billeder kan jeg desværre ikke vise lige nu, da der er et par drenge, der sidder meget tungt på min iPad og iPhone 😉