Tag Archive | sygdom

Så startede et nyt år

Dog ikke på den bedst tænkelige måde for mit vedkommende🤒 Indtil i dag har jeg sovet 2017 væk😴 Okay okay ikke helt, jeg har da lige været vågen 1/2 time hist og pist, hvor jeg end ikke magtede at se tv. Flemming har aldrig set mig så syg på trods af at vi har kendt hinanden i 22 år. Normalt har jeg et ret godt immunforsvar, så jeg kun ligger 1-2 dage hvis jeg da overhovedet bliver så dårlig. Men i disse dage har jeg godt nok været glad for – eller måske er det børnene der har været mest glade for – at jeg ikke er enlig mor. Heldigvis har Flemming haft styr på det hele. Og drengene har selv styr på deres medicin, som ikke var doseret. Så de vidste hvordan pillerne så ud, og så var det bare at finde dem😄

Nå, nok om sygdom😉 Jeg håber, I alle er kommet godt ind i det nye år og at 2017 vil vise sig fra sin bedste side. 

Grunden til at jeg ville skrive det her indlæg er, at jeg har været ude at få lidt frisk luft. Flemming mente ikke at det var en god ide, men jeg ville ud og se vejret. Så Flemming gik med💜 Det kostede alle kræfterne, men I skal se, hvordan det ser ud hos os idag. 

Omkring frokosttid var vandstanden en del forhøjet. 

Men da bølgerne begyndte at skvulpe ind over kajen på Christiansø, kunne jeg ikke holde mig inde længere. I baggrunden kan man se, hvor meget der er sket på få timer fra det første billede. 

Normalt er der ikke vand ved kasematten. Og man kan heller ikke se vandet til venstre for bastionen. 

Hvis I har været på besøg på Christiansø om sommeren, har båden formentlig lagt til ved Ertholmsbroen. Det er ikke så nemt i dag. 

Her plejer der heller ikke være vand. 

Jeg skal ikke ud at bade i disse dage, og det er ikke kun fordi jeg er syg. 


Hvis I også har forhøjet vandstand, må I meget gerne fortælle om det i en kommentar eller smide et billede på Facebook. 

Rigtig godt nytår til jer alle🎉

Ta’ med os på ferie – mandag

Vi kan åbenbart noget med sygdom her i familien :-/ Da Albert var knap et år, var vi med Kring-familien på Grand Canaria. I alt havde vi to! dage, hvor vi ikke var ved lægen med Luna eller Victor. Denne ferie har vi gjort vores til at have lige så meget sygdom som dengang. Luna startede med at hoste onsdag på SommerOase, torsdag havde hun feber og fredag var hun rigtig skidt og blev lyttet på. Mandag begyndte Albert at hoste, tirsdag nat var han meget febervarm, og siden har han hostet. Søndag var jeg nedlagt med hovedpine, og natten til mandag havde Albert feber og meget ondt i ørerne, så ham og mig sad op nogle timer før han faldt i søvn igen. Mandag var han på Panodil efter aftale med lægen. Så mon ikke vi alle ender med at være friske når hverdagen starter 😀

Men mandagen skulle jo ikke bare bruges hjemme 😉 Så vi gik ned til bussen, og så et kæmpe sejlskib.  

 
Første stop på turen var Østerlars Rundkirke, som er Bornholms største rundkirke.  

    
 
Okay jeg indrømmer…jeg er ikke altid så god til at få taget de “almindelige” turistbilleder 😉

Turen gik videre med bus til Almindingen, hvor vi skulle finde Rokkestenen, Rytterknægten og Ekkodalen. Det blev til mange kilometer på gåben. Men vi så meget smuk natur.  

      
    

    
 
Frokosten stod på koldskål med kammerjunker i det fri 

 
Og vi endte med både at finde Rokkestenen 

    
 
Rytterknægten  

 
Og Ekkodalen  

 

Mens vi venter

Helbreddet har ikke været helt på toppen de seneste dage. Så jeg har ikke haft overskud til at få skrevet, selvom jeg har en masse at berette om. Så mens vi venter på bedre tider – det har “kun” været en god gang forkølelse, hoste, feber og ondt i halsen, ikke noget slemt – så jeg får skrevet om 5-møde og skoleafslutning kan I nyde denne smukke solnedgang med mig 🙂

20140628-220832-79712437.jpg

20140628-220833-79713966.jpg