Tag Archive | skole

Ø-rensning

Jeg fik ikke taget de bedste billeder i dag – var mere optaget af at samle skrald. Men lidt billeder blev det dog til fra dagens ø-rensning med skolen.
En gang om året bruger skolen en dag på at samle affald, der er blevet smidt eller drevet i land rundt på øen. Der bliver brugt to timer, hvor vi var delt i tre hold og fordelt på de to øer.
Det var en stor fornøjelse at opleve børnenes iver efter at samle skrald, så øerne er klar til sommerens komme, hvor vi alle er endnu mere udenfor.
Efter et par timer var det samlet et bilbatteri, noget jern, en del træ og 6-8 sække affald.

20140328-195143.jpg

20140328-195158.jpg

20140328-195312.jpg

Undervejs så vi en edderfugl, der lå på rede. Det er ved at være tiden og om få dage, kan vi se dem mange steder på øen. De er fredet, så der bliver en opgave i at lære børnene, at edderfugle på rede skal lades være i fred. Men det lyder allerede nu til at de ved det.
>

20140328-200038.jpg

Aftenens solnedgang var smuk rød. Jeg stod midt i aftensmaden – Flemming er i land – så jeg kunne ikke lige selv tage nogle billeder. Men det kunne Victor 🙂
>

20140328-201233.jpg

20140328-201244.jpg

Førskole og hvad dertil følger

Efter nytår begyndte Albert i førskole hos Lise. På øen er der ikke noget børnehave, vuggestue, dagpleje eller SFO. Dermed er der heller ikke nogen børnehave, hvor de kommende skolebørn kan lave skoleparathedsting. Efter sommerferien er der to drenge, der skal starte i 0. klasse. Og der er nogen, der mener, at min lille Albert er den ene af dem…

Heldigvis har Lise, den ene lærer, valgt at have førskole, så de to drenge kan øve sig lidt i det med at gå i skole. Så vidt muligt kommer Albert over til Hannibal onsdag efter frokost, og så hygger de sig i en times tid – og jeg nyder roen herhjemme. Jeg har nemlig lavet en aftale med mig selv om, at den time er ego-tid. Så jeg laver noget JEG har lyst til. Som regel er det at sidde og nyde roen med strikketøj eller hæklenålen i hånden. Når vejret bliver lidt bedre igen, så kan det være, at jeg går op i haven og nyder roen 😉

I går fik jeg så et stykke meget officielt papir af vores skoleleder. Indskrivning i skolen. Og han mener ikke, at Albert kan få skoleudsættelse. At Flemming er enig med ham og mener, at mit problem er, at Albert er den sidste, kan jeg slet ikke følge ham i!!
Selvfølgelig skal Albert i skole. Han er så klar…og det er moren nok også, når det kommer til stykket 😉 De bliver bare så store lige pludselig. Men selvom jeg virkelig har nydt tiden herovre, hvor vi har haft en hel masse tid sammen, så kan jeg også godt mærke, at Albert trænger til at komme mere ud. Men jeg tror også, at det bliver en lidt hård start for ham. Det har jeg kunnet mærke de sidste to uger, hvor jeg har været på kursus. Selvom farfar har været hjemme hos ham, så har vi været meget væk fra hinanden, og det har han reageret på. Så selvom Albert var i børnehave før vi flyttede, så har han ikke været afsted siden midt i juli, og så er det en omvæltning at skulle afsted hver dag igen.

Jeg kommer til at savne vores hyggetid helt for os selv om formiddagen. Der er ikke mere en jeg kan tage med, når jeg går ud med kaffe. Min gåtur rundt på øen om formiddagen bliver alene. Jeg kommer også til at nyde roen, det ikke altid at være på. At kunne gå i mine egne tanker. At have muligheden for at snakke med andre voksne uden at blive forstyrret.

Samlet set bliver det godt for alle parter, selvom der også nok skal komme udfordringer ud af det 😉

20140326-081843.jpg

Fårene skal slagtes

BILLEDER AF FÅRESLAGTNING TIL SIDST!!

En tirsdag i november havde skolen flyttet noget af undervisningen udenfor. De tre får, der har gået og passet nogle af de grønne områder, skulle slagtes. Og det skulle de af skolebørnene der havde lyst, selvfølgelig være med til at se. Jeg havde også lyst til at se det, så Albert kom med om til teltpladsen.
Jeg var forberedt på, at det kunne være en voldsom oplevelse for nogle af børnene, men den reaktion der kom, var jeg slet ikke forberedt på!

Victor og Albert stod i første række og skulle se det hele og spurgte om en masse ting. Selv Luna syntes det var spændende, omend lidt kedeligt i længden, da det jo tager lidt tid at få pelsen af.

Mads var ikke med fra starten, men blev hentet da nr. 2 skulle slagtes. Og var også med da indvoldene kom ud. Det var nok ham, der syntes det var mindst spændende. Og så er det jo lidt ærgerligt, at man har en mor, der bakker lærerne fuldstændig op i at det er god læring at se både lever, hjerte, lunger, galdeblære og nyrer 🙂
Jeg syntes, at det var vildt spændende at se især indvoldene. De ligner jo lidt vores egne, og der er trods alt forskel på at se dem rigtigt og så i en bog 😉

20131114-000625.jpg

20131114-000643.jpg

20131114-000730.jpg

20131114-000745.jpg

20131114-000800.jpg

20131114-000818.jpg

20131114-000825.jpg