Tag Archive | sejlads

Min stemme – eller mangel på samme

Hvad er mere oplagt på dagen for kommunal- og regionsvalget at skrive noget om en stemme? At det så skulle blive endnu mere aktuelt, end jeg havde forestillet mig for en uge siden, er jo bare en ekstra gevinst. Omend det nok mest er en gevinst for mine omgivelser🤐

I weekenden var Luna på konfirmandlejr i Jylland, og jeg benyttede muligheden for at komme op og besøge min gode veninde gennem mange mange år i Lemvig – så kan vi stort set heller ikke komme længere væk fra hinanden i Danmark. Jeg vidste godt på forhånd, at de har en del dyr, og at min allergi ville blive udfordret ret meget, men det var en pris, jeg var villig til at betale for en hyggelig weekend! Allergipillerne var indkøbt og jeg startede op et par timer før, for at være dækket ind fra starten. Fredag aften snupper jeg den anden pille og tænke, at det her skal nok gå. Lørdag morgen kan jeg mærke min hals, men da vi er ude af huset det meste af dagen, bliver det ikke værre. Til gengæld er det rigtig slemt søndag morgen. Min teori er, at allergien har sat sig på halsen og i den grad på stemmen. Så siden har jeg været noget mere stille end jeg plejer🤐 Luna forbyder mig at snakke, da hun ikke kan klare at høre på det. Jeg har tømt apoteket for halsvenlige ting. Men det hjælper ikke rigtigt, så det er nok bare tiden der skal gå. Men jeg har sikkert været heldig, for aldrig har jeg da haft så ondt i halsen.

Nå nok om mig og min manglende stemme. Nu skal det handle om…ta da…min manglende stemme✏️

Jeg går ud fra at langt de fleste af jer kære læsere, har været henne og stemme i dag. Det har jeg ikke. Og det er ikke fordi, jeg bare vil være på tværs eller ikke har taget stilling. Men vi kan ikke. Når vi bor på Christiansø, er vi ikke en del af hverken en kommune eller en region, og så kan vi ikke stemme. Og hvor er jeg i grunden glad for at slippe for alt det valgsnak og valgløfter, der alligevel ikke bliver holdt. Ingen valgplakater i lygtepælene, ingen vælgermøder, ingen røde roser eller små blå flag. I det hele taget er det ret stille og roligt at gå til købmanden – nøjagtig ligesom det plejer😊

Om jeg savner at stemme?? Næ faktisk ikke. Vi har vores valg til ø-rådet, som er et rådgivende organ ift administratoren. Der er der virkelig tale om det nære og det helt lokale. Ikke noget med en masse forkromede løfter, som man senere springer fra. Det kan lyde banalt og lidt sjovt, at vi har et ø-råd, men det er bare lidt mere mundret at kalde det ø-råd end kontakt- og udviklingsøråd…

Hvis man vil læse mere om os på Christiansø og kommunalvalget, er vi sandelig også kommet på de landsdækkende medier Da jeg jo ikke kan tage et billede fra min tur til valgstedet, får I et billede på vej ned ad bakken i Gudhjem i morges, da jeg sammen med Luna skulle hjem igen. En dejlig stille – på flere måder – seljtur lå forude😊

Noget om at flyve i helikopter og være på spaophold

Jeg er ikke helt landet endnu, jeg sejler stadig ret  meget, men det hjalp en del efter min middagsøvn. Men den der følelse, af at huset bevæger sig, sidder i kroppen, og det bliver nok først i morgen, at den sådan rigtig slipper. Det er desværre noget af det, jeg tager med ved at bo på Christiansø. Jeg troede, at jeg var mere søstærk, end jeg er. Men nogle gange bliver man klogere og ikke altid på de gode ting.

For at finde årsagen til at jeg stadig sejler, skal vi tilbage til i går aftes. Øens større børn har en hyggelig tradition med at gå en aftentur rundt om øen og slutter af med at sidde på en bænk på havnen og snakke. Det er noget de alle hygger sig med, og det er en god ting for børnefællesskabet. Aftenturen starter kl 19, hvor det ikke er helt mørkt endnu. Hvis man har været på Christiansø, så ved man måske, at der ikke er ret meget gadelys. Og på det meste af øerne er der slet ikke lys, så turen foregår i tusmørke, og senere i helt mørke. 
Kl 19.23 bliver Flemming ringet op, fordi Luna er faldet og har meget ondt. Det er selvfølgelig helt omme på den anden side af Christiansø, så vi finder et par lygter og løber til Kildendal. Der sidder Luna på den lille mur og græder. Hun er faldet og har slået knæet. Det gør så ondt, at vi slet ikke kan røre benet, uden hun næsten skriger af smerte. Vi bliver hurtigt enige om, at vi er nød til at have lægen til at komme og kigge på det, inden vi flytter på noget. Da vi jo er så langt væk, man nærmest kan komme, går der lige lidt tid før lægen kommer. Hun konstaterer hurtigt, at vi skal have fat i bårehold, så Luna kan komme hen i konsultationen og blive kigget på.
Båreholdet kommer og får hjulpet Luna ned på båren og går op til vejen med hende. Her holder vores traktor med vogn, som er en ret smart måde at transportere båren på, når det er så langt.


I konsultationen står det hurtigt klart, at det kræver noget mere undersøgelse, end lægen kan klare her på øen. Det ville altså være smart, hvis vi i de her tilfælde kunne installere røntgensyn på vores læger. Men Luna slipper ikke for en Elephantsejlads. Da det er mig, der skal med, skynder jeg mig hjem for at pakke. Flemming tager med som gast, så jeg stikker lige hovedet ind til Kirsten og Hans Ole for at høre, om de kan være barnepiger for drengene. Det er deres sengetid, så der skal lige være nogle hos dem, ellers kommer de aldrig i seng. Det vil de heldigvis gerne, og drengene er trykke ved det, så det er så fint. I sådan en situation er begge drenge vildt gode til at høre efter og vil gerne hjælpe.
Der går 1½ time fra første opkald til Elephanten sejler. Og huhej hvor det går. Op og ned og lidt om på den ene side og så den anden side…så er der altså langt til Tejn. Jeg må flere gange holde fast, selvom jeg har sele på. Og så er det jeg tænker…hvorfor kommer mine børn altid til skade i dårligt vejr, men ikke i sådan rigtig dårligt vejr. Der er vist ikke nogen, der er i tvivl om, at vi har taget vores tørn af sygetransport gennem de her 4 år. Men det kan ikke være i så godt vejr, at Elephanten rigtig kan sætte fart på og det stadig er en rolig tur. Men det kan heller ikke være så dårligt vejr, at vi kan få en helikoptertur. Nu har vi ligesom prøvet Elephanten i dårligt vejr, og jeg behøver det ikke mere. Men jeg vil faktisk gerne prøve en helikopter. Eller allerhelst vil jeg slippe for sygetransport, men HVIS det skal være, så må det gerne næste gang vi skal ind, udløse den der helikopter🚁

Nå, efter en god times vippetur, ankommer vi til Tejn, hvor der holder en ambulance klar🚑 Så turen fra faldet og til sygehuset er godt nok lang, men ikke længere end man kunne forvente. Det hele går slag i slag og der er ikke ekstra ventetid nogen steder. På skadestuen går det også hurtigt indtil Luna har været i røntgen, men så starter ventetiden. Vi ender med at vente i næsten 1½ time. Det er meget lang tid, når klokken er tæt på midnat. Da lægen endelig kommer, kan han fortælle, at der ikke er noget brud. Desværre har Luna så ondt på trods af smertestillende, at han ikke kan undersøge knæet ordentligt. Så vi slipper ud med et par krykker og besked om at komme til kontrol i næste uge, når knæet har fået noget ro og så gerne skulle være nemmere at undersøge.

Ulempen ved at vi på det tidspunkt har passeret midnat med over en time er, at når jeg vil bestille et værelse på et hvilket som helst hotel over nettet, så kan det tidligst være til den efterfølgende nat. Jeg ringer så på det nr der står, men får at vide, at alt er optaget – 3 timer tidligere var der masser af værelser…  Efter endnu et opkald viser det sig, at tre hoteller i Rønne har samme ejer, og der er sjovt nok ingen ledige værelser…😡  Jeg ender med at ringe til Griffen og de kan heldigvis hjælpe os😀 Vi må lige vente 25 min på en taxa, så inden vi er på værelset, er klokken næsten 2!!

I morges sover vi så længe som muligt😴😴 Og da vi kommer til morgenmad bliver vi mødt af den lækreste morgenmad…som vi ikke har tid til at nyde 😕 Den tid vi trods alt har, kan vi sidde og kigge på et lækkert spabad. Jeg vidste det godt, men Luna fandt først til morgen ud af, at det var et spahotel, vi havde overnattet på. Det er godt nok surt, at når man endelig er på spaophold, så er det pga en skade og uden tid til at nyde noget af det. Så nu har Luna meddelt, at hun ønsker sig en weekend på Griffen sammen med sin mor og uden sine brødre❤️

Hjemturen i dag behøver vi ikke snakke så meget om. Den var ikke nogen fornøjelse, og vi behøver ikke gentage den en anden gang…🤢🤢

Mand over bord

Heldigvis var det kun en øvelse😉

Victor bruger en del tid sammen med mandskabet fra ø-farten. De er vildt søde til at tage sig af ham – og nogle gange bliver der bagt kage til dem, fordi vi er så glade, for det de gør for Victor. Efterhånden har han vist været rundt og se alle store og små rum på Erten. Tit må han bagefter forklare mig, hvad det egentlig er, han snakker om, da jeg bestemt ikke er sømand eller kender ret meget til et skib. Det er heller ikke usædvanligt, at han får lov til at sejle med, hvis der er plads, nu hvor der er flere afgange dagligt.

For noget tid siden spurgte de, om de måtte smide Victor i vandet. Aftalen blev, at det skulle være en dag, hvor jeg kunne være der – ikke at jeg ikke stoler 100% på mandskabet, men der skulle jo tages billeder 😉 Så vi rykkede Victors deltagelse i øvelsen et par uger. Victor var helt med på, at han skulle prøve det, og vi snakkede lidt om, hvordan det mon ville være.

Endelig blev det tid til mand-over-bord-øvelsen. Under kyndig hjælp fra Kim, fik Victor tørdragt på og blev lukket helt til.

Luften skulle presses ud af dragten

Victor og Peter er klar til at hoppe i vandet

Mens de er i vandet prøver Victor at svømme rundt og komme op at stå for at få fornemmelsen af tørdragten.

Til sidst skulle Victor op af vandet, og det skulle jo være på den rigtige måde med kran og assistance fra Linda og Kim.

Efter en veloverstået øvelse fik børnene lov til at prøve brandslangen ombord.

Heldigvis foregik øvelsen en af de få sommerdage, der har været. Derfor kunne de to “mænd” ligge og tørre på ertholmsbroen.

Jeg er så taknemmelig for alle de ting Victor lærer, når han er sammen med ø-farten. Det kan godt være, at det ikke er de klassiske skolefag, men så er det så meget andet, som han kan gå glæde af senere i livet😊

Christiansø i Ud & Se

Vi er på vej på påskeferie i Jylland. Den væsentligste grund er at der er musical på ældstens efterskole i aften og i morgen. Når vi så er afsted, kan vi lige så godt tage nogle ekstra dage😉 Så der bliver også tid til fælles fødselsdag og besøg hos venner. 

For at komme hele vejen til Brejning i dag, var vi nød til at nå færgen fra Rønne 14.30. Heldigvis ville Jens gerne sejle os – tak for hjælpen😊 – så kl 11.15 sprang vi på båden og sejlede til Gudhjem. 

I toget fra København mod Jylland opdager vi at Christiansø er i Ud & Se-bladet. Vi har mange ting at være stolte og glade for på Christiansø😊

Min ilddåb på havet – og hvad weekenden ellers bragte

Mads skulle igen på konfirmandlejr i Jylland, så vi måtte forlade den dejlige ø for nogle dage.
Oprindeligt var det kun Mads, Victor og en mere jeg skulle have med, men vi ændrede planer. Flemmings mor har nemlig skrevet en bog om sit liv – nok mest om sin barndom og flugten fra det daværende DDR. I anledning af udgivelsen holdt hun en lille reception. Flemming besluttede, at han ville overraske hende ved at komme med – og også den sidste af børnene. Tingene blev arrangeret og mine forældre var medsammensvorne.
Og hvilken overraskelse det blev 🙂 Flere gange i løbet af weekenden snakkede hun om, hvor glad og overrasket hun var.

Inden vi nåede så langt skulle Østersøen forceres:-/ Der var meldt 14-15 m/s og det var min første tur med “Peter”. Jeg må indrømme, at jeg nok var en smule nervøs. Jeg har jævnligt stået og kigget på “Peter” når den kom sejlende og set, hvordan den kan vippe. Men jeg tænkte også, at det må en søsygepille kunne klare – det er trods alt kun 1 – 1 1/2 time. Hvor slemt kan det være…men jeg blev klogere :-/
På båden gik Mads ned og lagde sig og klarede turen fint. Vi andre blev oppe i den friske luft. Da Luna fik det dårligt tog Flemming sig af hende. Jeg sad med drengene og måtte holde fast i dem for at de ikke fik nogle små flyveture. Victor sad og spyttede lidt i en pose, og Albert snakkede – hvilket vel ikke overrasker nogen? 😉 Da vi er ca halvvejs, må jeg erkende, at jeg ikke er så søstærk, som jeg har bildt mig selv ind. Jeg snupper posen fra Victor, siger at Albert skal holde fast, og så sidder jeg der og hygger mig, mens Albert snakker videre. Det nummer laver jeg en enkelt gang mere, hvorefter Victor får lov at beholde de poser han havde hentet.
En gyngende tur på omkring 80 min var overstået, og jeg ved at jeg næste gang, skal jeg prøve tricket med at ligge ned.
Det gode ved turen er, at jeg bliver konfronteret med mit ubehag ved kvalme, og jeg har lært at jeg er frisk igen ret hurtig 🙂 Og så fandt vi ud af, at vores overlevere og ungernes flyverdragte er vandtætte, men ikke Alberts gummisko.

Billeder på vej ud ad havnen inden det blev rigtig slemt

20131207-222201.jpg

20131207-222214.jpg

Torsdag kørte vi til Rudehøj Efterskole, hvor