Der er nok ikke nogen, der ikke ved, at det var Skt. Hans i går 😉
Vi glædede os til at opleve det for første gang på øen, da vi havde hørt at det var enormt hyggeligt. Og det kan jeg efterfølgende kun give dem ret i!

Øerne spiser hver for sig, men mødes til bålene senere. På Christiansø startede vi med at sidde i klipperne ved Kildendal og spise vores medbragte mad. Kildendal er et område med klipper og krat, og man har svært ved at forestille sig, at det kan være hyggeligt der. Men når der er tæpper og madkurve spredt over det hele, og hyggelig snakken krydret med harmonikamusik, så er det forvandlet til en kæmpe hyggelig skovtur :-)l

Flemming havde bagt hotdogbrød til os, så vi fik de lækreste hotdogs. Det er bare noget andet og mere lækkert, når brødet er kvalitet

Kl 19.30 var der sanglege for børn og barnlig sjæle fra begge øer. Det er en af de ting, som jeg ikke har oplevet ret tit tidligere, men her ovre bliver der tit spillet op til sanglege. Jeg synes det er dejligt at den tradition bliver holdt ved lige, og børn i alle aldre er med.

Da klokken blev 20.00 blev børnebålet tændt, og vi sang midsommervisen på begge melodier og et par andre sange

Da bålet var ved at være brændt godt ned, gik vi hjem og puttede børn. Dog ikke Mads, der var barnepige. Vi voksne gik på Månen, hvor der var bal med skøn musik, godt humør og god stemning.
Kl 23 blev voksenbålet tændt. Og igen blev der sunget Midsommervisen og forskellige andre, inden spillemændene igen satte sig på deres pladser.
Flemming gik hjem, da han skulle op på arbejde, men jeg blev lidt længere. Børnene skulle først møde kl. 9.30, da de fleste var kommet senere i seng end normalt.

Til morgen kunne de fleste af os sove længe. Flemming mødte først kl. 8, og jeg stod op kort efter, hvor Albert også var vågnet. I mens jeg er på badeværelset hører jeg sirenen gå i gang. Rent refleks tænker jeg “det er onsdag…næ det er det ikke og klokken er ikke 12………og den bliver ved…jeg må hellere få noget tøj på og komme afsted, for det er brandudkald!” I mens er Victor vågnet, så de får besked på at vække Mads og få ham til at hjælpe sig, for jeg er nød til at løbe. Og væk er jeg.
På brandstationen er resten af beredskabet også ved at være samlet og nogle er løbet med de første ting. Meldingen lyder på brand på skolen – hvor børnene heldigvis ikke er da de jo skal møde senere. Da vi kommer derhen kan vi se, at det er en øvelse. Så der var ingen personer i fare eller sket nogen skader. Men det var rigtig godt at få det prøvet, hvor man ikke er forberedt. Og jeg kan hilse og sige, at man får pænt meget varmen, når man løber op ad 101 trappen med en kurv med slanger og brandtøj på. Og undervejs kunne jeg godt mærke, at jeg ikke havde fået noget væske i mange timer.
Vores børn blev der taget sig af, så den bekymring behøver jeg ikke have, om de bliver glemt, når begge forældre løber. De andre på øen ved godt, at vi begge er i beredskabet, og at børnene dermed er alene, hvis der bliver udkald.

Så har vi prøvet det, og vi kan det, men vi behøver ikke prøve det af, hvor det ikke er en øvelse 😉
Og til den nysgerrige, der sidder og tænker, hvor hurtigt gik det så?? Fra der blev trykket på alarmen til der var vand i slangerne på den anden side af øen – vi pumper havvand op fra havnen og så lægger slanger ud til brandstedet – gik der 13 min. Så vi er ret hurtige 😉