Tag Archive | marathon

Marathon 2019

Stort set hvert år i nyere tid afholder Tejn IF marathon på Christiansø. I år var det 10. gang. Der er mulighed for at løbe 1/1, 1/2 eller 1/4 marathon, og for børnene er der et børneløb, hvor de skal løbe mindst 1 runde. Som regel løber de fleste nogle flere.

img_9661

Et par forældre/lærere havde i år opfordret børnene til at melde sig til 1/4 marathon, og de havde stået for løbetræning de sidste par uger sammen med børnene. 10 børn meldte sig til og startede dermed sammen med de voksne på samme distance.

img_9667

Som mor er jeg en smule stolt her bagefter…ej ok…jeg er mega stolt!!!

Albert kom i mål som nr 4 på 1/4 marathon i tiden 1.04.04 🏅 Der er vist ingen tvivl om, at han har arvet sin fars løbegener 🏃🏼‍♂️
Da han var færdig, tog han en mikropause, hvorefter han besluttede sig for at løbe lidt mere. Efter et par runder mere siger han, at han går efter en 1/2. Den runder han i en tid på ca 2.31. Han fortsætter og vil bare lige tage en enkelt runde mere…og det siger han så 3-4 gange, før han bare løber videre og videre og videre 🏃🏼‍♂️🏃🏼‍♂️🏃🏼‍♂️

img_9669

Nogle af runderne er Halfdan og Bertram søde til at løbe med og give lidt opbakning 👍🏻

Da Albert er startet ved mål og en 1/1 marathon er 27 1/2 runde, skal han slutte omme på bagsiden af øen. Da han kommer forbi Paraden sidste gang, er der en flok, der løber med og støtter de sidste 850m.

img_9671

img_9672

Så nu har Albert gennemført sin første marathon i en alder af 11 år på ca 5 timer og 22 minutter 🏆💪🏼🏃🏼‍♂️

 

Og inden der er nogen, der begynder at sige en hel masse om at det ikke er godt for hans krop at løbe så langt, så er vi helt med på, at det ikke er noget, han skal gøre igen, før han er lidt ældre og har trænet op til det. De næste år går med at træne og finde nogle gode 5 og 10 km løb han og vi kan være med til. Og så er det naturligvis lysten der bestemmer 😉
Men lige nu er vi stadig ret stolte forældre!

Efterårsferien står for døren og da jeg spurgte Albert om, hvad vi to skulle lave i uge 41, var hans umiddelbare svar “finde et løb – og på Eksperimentariet”. Så vi starter med at tage til Middelfart, så han kan løbe Genåbningsløb på den gamle Lillebæltsbro 😊

Christiansø marathon

I dag blæser det en del på skærerne i Østersøen

Men det forhindrer ikke en god flok løbere i at tage båden herover og løbe 1/4, 1/2 eller 1/1 marathon. 3 øboere – Flemming, Christian og Sixten – har trænet op og stod klar ved startlinien, da 1/2marathon blev sendt afsted. 

Med så stor tilslutning fra egne rækker, blev der heppet ivrigt fra øboerne. Andre fandt en rolig plads og nød solen

Flemming så en anelse træt ud

Men kom i mål som nr 2 på 1/2marathon i fin stil og en tid på ca 1.34

Der var depot undervejs – for hver runde😉 – men Flemming ventede til han var helt færdig😄

Christian og Sixten gennemførte også i fin stil. Tillykke til jer to med jeres første 1/2marathon

Da der var ved at være tyndet ud på ruten blev børneløbet sat igang. Alle øens børn og evt gæster kan være med og får en medalje, hvis de løber en runde. 

Luna er begyndt at træne op til at løbe 5 km sammen med mig, og det gav tydeligvis pote i år, for hun var første øbarn over målstregen

Albert kunne slet ikke få stoppet igen og endte på 5 runder eller 7,5 km.

Den yngste løber på tre år, løb også hele vejen rundt👏🏼👍🏻

Næste år satser vi på knap så meget vind og måske flere løbende øboere😉

 

OPDATERING!!
Efter at have været hjemme og slappe lidt af, tænkte vi, at det nok nærmede sig afsejling. Flemming var havnefoged i dag, så han skulle jo derned. Jeg gik med for hyggens skyld. Da vi kommer hen til målområdet finder vi ud af, at Svea kun mangler 4 runder til en 1/2marathon, så vi bliver naturligvis stående og hepper sammen med de andre.
3 1/2 time efter børneløbet blev sat igang, kommer Svea i mål efter at have løbet 14 runder👏🏼🏃🏼‍♀️🏃🏼‍♀️🏃🏼‍♀️🏅🏆 Du er mega sej, Svea👏🏼👏🏼👍🏻

Christiansø Marathon

For 6. gang blev der i dag afholdt Christiansø Marathon. Der var i år mulighed for at løbe 1/1 marathon, 1/2 marathon og 1/4 marathon. Hvis man kaster sig ud i en hel, skal man rundt på Christiansø 27 1/2 gange. Ialt var der ca 70 løbere, så det var til at komme til for hinanden. 

Starten til den hele marathon gik på Langelinie kl 10.15 

 
Vejret var med løberne hele dagen. Det var lidt koldt for hepperne, når solen gemte sig bag en sky. Men der var god opbakning i hele butikkens åbningstid😄 

 
Kl 13.00 skulle øens børn ud på en runde. Men forinden skulle de naturligvis udstyres med løbenummer.  

   
Børnene er på plads 

 
Og forældrene ligeså😄 

 
Starten er gået 

 
Og ca 6 min senere kom Jesper som den første ind på opløbsstrækningen 

 
Albert og Luna kom også meget hurtigt rundt 

 
Luna var så hurtig, at jeg ikke nåede at tage et billede af hende forfra 

 
For sjov havde vi givet Albert mit løbeur på. På første runde havde han en hastighed på 5,55 min/km

 

Ialt løb både Albert og Luna 4 omgange = 6km. Sidste år løb Luna knap 1/2 omgang, så det er en meget stolt datter vi har her til aften😊 Alberts gennemsnitshastighed var 8,8 km/timen. 

Målene er sat til næste år. Luna, Albert og jeg stiler efter en 1/4 og Flemming går efter en sejr på den 1/2. 

Marathon

Lørdag var der marathon på øen. Ca 100 løbere, der alle havde planer om en hel eller halv marathon. En hel er 27 1/2 gange rundt om øen, så man når at lære ruten. 

Et par timer efter start var der børneløb. Øens børn fik lov til at løbe en runde og der var medalje til alle.  

  
Flemming varmer op med børnene 


De sidste informationer

  

Og så går starten 

   

Victor og Albert kunne slet ikke få stoppet igen, så de endte med at løbe 4-5 runder hver. 

Bagefter faldt Albert i snak med en f arrangørerne og endte med at få is, sodavand og tarteletter på kroen og en aftale om, at næste år skal han hjælpe fra starten 🙂