Efter nytår begyndte Albert i førskole hos Lise. På øen er der ikke noget børnehave, vuggestue, dagpleje eller SFO. Dermed er der heller ikke nogen børnehave, hvor de kommende skolebørn kan lave skoleparathedsting. Efter sommerferien er der to drenge, der skal starte i 0. klasse. Og der er nogen, der mener, at min lille Albert er den ene af dem…
Heldigvis har Lise, den ene lærer, valgt at have førskole, så de to drenge kan øve sig lidt i det med at gå i skole. Så vidt muligt kommer Albert over til Hannibal onsdag efter frokost, og så hygger de sig i en times tid – og jeg nyder roen herhjemme. Jeg har nemlig lavet en aftale med mig selv om, at den time er ego-tid. Så jeg laver noget JEG har lyst til. Som regel er det at sidde og nyde roen med strikketøj eller hæklenålen i hånden. Når vejret bliver lidt bedre igen, så kan det være, at jeg går op i haven og nyder roen 😉
I går fik jeg så et stykke meget officielt papir af vores skoleleder. Indskrivning i skolen. Og han mener ikke, at Albert kan få skoleudsættelse. At Flemming er enig med ham og mener, at mit problem er, at Albert er den sidste, kan jeg slet ikke følge ham i!!
Selvfølgelig skal Albert i skole. Han er så klar…og det er moren nok også, når det kommer til stykket 😉 De bliver bare så store lige pludselig. Men selvom jeg virkelig har nydt tiden herovre, hvor vi har haft en hel masse tid sammen, så kan jeg også godt mærke, at Albert trænger til at komme mere ud. Men jeg tror også, at det bliver en lidt hård start for ham. Det har jeg kunnet mærke de sidste to uger, hvor jeg har været på kursus. Selvom farfar har været hjemme hos ham, så har vi været meget væk fra hinanden, og det har han reageret på. Så selvom Albert var i børnehave før vi flyttede, så har han ikke været afsted siden midt i juli, og så er det en omvæltning at skulle afsted hver dag igen.
Jeg kommer til at savne vores hyggetid helt for os selv om formiddagen. Der er ikke mere en jeg kan tage med, når jeg går ud med kaffe. Min gåtur rundt på øen om formiddagen bliver alene. Jeg kommer også til at nyde roen, det ikke altid at være på. At kunne gå i mine egne tanker. At have muligheden for at snakke med andre voksne uden at blive forstyrret.
Samlet set bliver det godt for alle parter, selvom der også nok skal komme udfordringer ud af det 😉