Tag Archive | lejrskole

Guidning

Fredag i næste uge starter Ertholmen med at sejle. Det betyder også at guidesæsonen går igang. Hver vinter/forår læser jeg nogle af de bøger om Christiansø, som jeg ikke har fået læst endnu. Eller jeg genlæser bøger, som har en sjov historie, der lige skal genopfriskes. Lige nu ser min vindueskarm med biblioteksbøger sådan her ud😄

Når først sæsonen for alvor er igang, er der ikke ret meget tid til at læse, så det bliver noget jeg ikke på sammen måde skal forholde mig til, som jeg skal med faglitteratur. Så laver jeg håndarbejde eller læser en roman…med mindre der er kommet et spørgsmål på en tur, som jeg lige skal have undersøgt.

Jeg har lidt en fornemmelse af, at lærerne ikke er helt så tidligt ude i år, som de har været de tidligere år. Om det er den truende konflikt, der spiller ind, ved jeg af gode grunde ikke, men jeg kan se en forskel. Der er heldigvis også andre, der gerne vil guides, så hvis du kender en lærer, der skal til Christiansø med en lejrskole, så prik lige til dem. Jeg brænder for de her lejrskoler, og vil rigtig gerne sørge for at så mange som muligt får en rundvisning på vores skønne øer. Men det kræver, at de får kontaktet os, mens der stadig er plads i kalenderen. Fordi det er så vigtigt for os at især lejrskolerne får en god oplevelse på øerne og ikke bare går op i kiosken, render lidt rundt på murene – som man ikke må! – og så tager med båden igen, så har vi en speciel lejrskolepris på 750,- pr. klasse på op til ca 30 personer.
Vi kan kontaktes på post@guide-christiansoe.dk eller ring til mig på 5353 9526

I år har jeg flere gange siddet ude i vores nye have og nydt nogle af de solstråler, der har været🌞 Så snart solen får lidt magt, er det skønt og nemt at finde en plads med lidt varme stråler. Allerede tilbage i februar satte jeg mig udenfor for første gang i år iført overleveren – termokedeldragt – et termokrus the og et par bøger.

Efterhånden bliver jeg mere og mere forstyrret af mågeskrigene og småfuglene, der flyver rundt. Men det er et af de sikre forårstegn, så det tager jeg gerne med 😊

Vi smutter i små hold

Huset har været lidt mere stille end ellers siden kl 14 i dag.
Det startede egentlig i fredags, hvor vi sendte Mads afsted mod Jylland. Han skulle over og være med til konfirmationsforberedelse. Indtil nu har han kun været med over Skype, når de har været sammen, og så har han været på tre konfirmationslejre med de andre konfirmander. Men i dag har han været med til det sidste, og vi var så med på Skype, da der var generalprøve. Det er en fantastisk opfindelse!
I dag var det så skolens elever og lærere, der drog afsted. De skulle på lejrskole på Bornholms Efterskole fra mandag til torsdag. Denne gang er Victor også taget afsted.
Så nu har vi kun et barn hjemme de næste dage. Det er lidt mærkeligt, men vi nyder det. En rest lammekøle, der normalt ville klare et aftensmåltid, får vi nu fornøjelsen af to dage, hvilket bestemt ikke gør noget 🙂
Heldigvis faldt Albert ikke alt for hurtigt i søvn til aften, så vi er ikke nået til at kede os 🙂
På onsdag tager Flemming og Albert afsted mod Jylland, og torsdag smutter jeg og samler Luna og Victor op på Bornholm. Det er lige om lidt, og når vi kommer hjem, har vi en dreng der er blevet konfirmeret! Det er slet ikke til at forstå!

20140512-232217.jpg

20140512-232224.jpg

Skoletur til Næstved

Søndag middag sejlede Elephanten afsted med en stak forventningsfulde elever og lærerer. De skulle til Næstved, hvor de skulle besøge deres venskabsskole, Næstved Fri Skole.
Vi havde besluttet sammen med lærerne , at Victor skulle blive hjemme, så vi skulle have to børn afsted. Der var blevet indkøbt sovepose til Luna, madpakkerne var lavet, tankerne var pakket og søsygepillen var slugt.
Afsted de kom.

20131114-001705.jpg

20131114-001713.jpg

20131114-001731.jpg

20131114-001748.jpg

Tilbage var en stort set børnefri ø. Og flere forældre havde slet ingen børn hjemme. Næste år er det vores tur 😉

Hver aften har vi fået en sms fra vores skoleleder, Nick, om hvor godt de har det. Det har været rigtig rart at kunne følge lidt med. For selvom Mads går i 7.kl. så er det faktisk første gang, vi prøver at have børn på skoletur med overnatning.

Herhjemme hyggede vi. De to konflikt-banditter konfliktede stort set ikke, så det var virkelig nogle dejlige dage med de to:-)

Planen var, at elever og lærere skulle komme hjem sent onsdag aften, men pga vejret blev det udsat til i dag. De sov i en ferielejlighed i Gudhjem og tog med “Peter” her til formiddag.
Det var en flok glade og trætte børn, der kom hjem med rygsækken fyldt med vasketøj og gode oplevelser 🙂

20131114-124221.jpg

De ventende forældre

20131114-124301.jpg

Og endelig hjemme

20131114-124342.jpg