Tag Archive | Kongens have

Arbejdet kalder

Tiden er knap. Jeg har fået en del at lave og mange nye ting at lære.
I weekenden havde jeg min første guidning. Jeg må indrømme, at jeg nok var temmelig nervøs på forhånd, da det var tre mænd, der havde Napoleonskrigene som deres store interesse. Englandskrigen i 1807-1814, hvor Christiansø var i ilden, var en del af Napoleonskrigene. Historiemæssigt kunne jeg ikke komme i nærheden af deres niveau, men jeg ville gerne have lidt styr på det alligevel. Samtidig var det min første rundvisning, så jeg havde det lidt som når jeg førhen skulle til eksamen. Jeg endte med at gå hjemmefra i god tid, da jeg gik og snerrede af familien…undskyld unger!
Heldigvis gik det super godt. Vi havde to hyggelige timer, hvor jeg bl.a. fik fortalt nogle af de sjove historier, der også er fra fæstningstiden. Det var en god start på den del af mit arbejdsliv. I dag kommer den næste rundvisning, hvor det er en skoleklasse. Det bliver noget helt andet, men jeg ved at jeg i hvert fald kan huske årstal og de små historier 🙂

Efter min rundvisning lørdag havde jeg lige 15 min inden jeg skulle op på kroen. Der var heldigvis ikke voldsomt travlt, så der var tid til, at jeg kunne blive sat ind i de forskellige ting. Det var sjovt at prøve det, men der er godt nok mange ting at lære, og mine fødder var bestemt ikke vant til at stå op i så mange timer. Mandag var jeg deroppe igen, og der kunne jeg allerede mærke, at fødderne havde det bedre, og jeg begyndte at få styr på nogle ting. Jeg har aldrig arbejdet med servering før, så alt var nyt, men jeg er fortrøstningsfuld 🙂

Søndag var det blevet Lunas tur til at holde fødselsdag for børnene. Heldigvis var det godt vejr, så det blev nogle hyggelige timer i Kongens have.
Kagen skulle være en iPod, så Flemming var igang med udsmykningen, som igen vakte stor jubel blandt de andre børn.

20140507-081609.jpg

Luna fik nok den bedst gave man kan give hende pt 🙂

>

20140507-081724.jpg

Jeg vil tro, at hun kommer til at bo i den T-shirt i lang tid 😀
Efter to hyggelige timer med leg, kage, bål og skumfiduser pakkede vi sammen og gik hjem igen. Jeg er vild med konceptet med at holde fødselsdag i Kongens have. 5 min efter man er færdig, er der ryddet op, og man er på vej hjem igen. Der er mulighed for bål, som altid er et hit, og der er masser af plads til at der kan leges forskellige lege. Og så er børnene bare fantastiske til at tage sig af hinanden 🙂
Mens vi legede, blev mågerne noget nærgående. Når man griller om sommeren skal man sørge for at have en vagt på grillen, da mågerne kan finde på at tage mad direkte fra grillen. Der er sågar nogen der har oplevet, at mågerne har taget fra tallerkenen! Så “mågevagt” er et kendt begreb. Vi glemte det lidt, efter det meste af kagen var blevet spist, men heldigvis opdagede vi, at der var nogle meget nærgående måger. En hurtig løsning blev at sætte nogle små træspyd i kagen, og det viste sig at være meget effektivt. Flere gange kom en måge og dykkede ned mod kagen, men skiftede retning, da den så spydene :-D3

20140510-095516.jpg

20140510-095522.jpg

I løbet af ugen er jeg også begyndt oplæring på posten, hvor jeg skal være afløser. Så nu har vi fået en af de unge til at passe Albert, når det kniber med at få det til at hænge sammen.
Oveni alt arbejdet – som jeg nyder at komme igang med – har der i denne uge også været skolebestyrelsesmøde, skole-hjem samtaler, gymnastik og 5-møde.
Og så har vi lige en konfirmation om godt en uge, der skal planlægges færdig. Tænk sig at vores lille dreng allerede er blevet så stor…

Men der er også tid til hygge med børnene 🙂 Den anden dag gik jeg en tur sammen med Victor. Vi kom op til Pumpen, hvor der er masser af frøer. Det er ret imponerende, hvor meget de kan larme – på den positive måde. Hvis man kigger stille ud over kanten, kan man se, hvordan de ligger og soler sig

20140510-133245.jpg

20140510-133255.jpg

Hvis man er lidt for hurtig hopper de væk

20140510-133331.jpg

En weekend med fødselsdage

Fredag skulle Victor holde fødselsdag sammen med Asta fra sin klasse. Klassen = 0.-3. kl. var inviteret, så sammen med søskende var der 12 børn. Vi holdet det i Kongens have, selvom det blæste en del fra øst og vi skulle have bål. Men det gik 🙂 Vinden var ret kold, så de 3 grader føltes som mindre.
De to fødselsdagsbørn kan begge godt lide LEGO, så de skulle naturligvis have en LEGOklodskage 😉 Jeg brugte et par dage – og nætter – på at tænke og planlægge, hvordan den skulle laves, og hvilken rækkefølge.
Torsdag bagte jeg kagen og regnede med at lægge den sammen med smørcreme om aftenen. Men der kom et 5-møde, som trak lidt ud, så jeg fik den ikke lagt sammen om aftenen 😉 Men det hele blev gjort klart, så det var hurtigt at gå til fredag formiddag.

20140404-214220.jpg

Fredag gik jeg i gang med at lægge kagen sammen. Jeg havde drømt om smørcreme og kager, så jeg var velforberedt 😀 Marcipanen skulle være rød, så det syntes jeg også smørcremen skulle være. Jeg lagde et godt lag creme imellem to stykker kage

>

20140404-214753.jpg

Bagefter blev kagen smurt op med creme, så det kunne holde på marcipanen

20140404-214845.jpg

Så skulle der rulles marcipan ud og skæres til i de rette mål, så der var til den firkantede del og til de små runde “dutter” ovenpå

20140404-215055.jpg

20140404-215101.jpg

Tilsidst blev “dutterne” sat på og den sidste detalje LEGO skrevet på med tyk rød glasur

20140404-215258.jpg

Og de fine farver sammen

>

20140404-215409.jpg

Kagen vakte stor begejstring til fødselsdagen og faldt lige i fødselsdagsbørnenes smag 🙂 Jeg er også meget godt tilfreds, men skal lige have fundet ud af at lave samlingerne pæne.

Et par billeder fra festen. Der åbnes gaver og bages snobrød

20140404-215714.jpg

20140404-215729.jpg

20140404-215741.jpg

Den er god nok, vi har vintertøjet på 🙂

Lørdag stod den på bageri igen, da Albert er blevet 6 år i dag, hvilket skulle fejres. Han havde selv ønsket muffins, så der var igen plads til leg 😀 Nettet blev tjekket igennem for opskrifter og ideer. Og jeg fandt noget som måtte afprøves. Frosting sprøjtet ud med flere farver på en gang. På toppen skulle der ekstra pynt.
Så jeg lavede marengs som “A” og “6”
>

20140406-214341.jpg

Der blev også leget med smag/farver/tyller bare for sjov. Der er pebermynte, lakrids, mandel og vanille smag

20140406-214506.jpg

Da jeg skulle lave muffins måtte jeg over til genboen og låne en håndmixer. Og som tak for lån kom der lidt lækkert med retur. Jeg var ikke helt tilfreds, da det kun lykkedes mig at få tre farver af gangen. Men jeg havde jo så heldigvis natten til at fintænke

20140406-214911.jpg

Søndag startede med fødselsdagssang for mindsten. Han har heldigvis allerede lært, at hvis man ikke sover mere, så sover man bare rævesøvn 😀

20140406-215434.jpg

20140406-215447.jpg

Efter kirke blev kagerne pyntet færdigt, og der blev bagt en kagemand, og så gik vi ned i Kongens Have og holdt fødselsdag for 16 børn. Det var nogle rigtig hyggelige timer, hvor man igen oplevede det helt specielle forhold store og små får til hinanden ❤

20140406-215848.jpg

20140406-215925.jpg

20140406-215940.jpg

Lige nu sidder med fødderne oppe med en god og – synes jeg selv -velfortjent rom. Flemming har forbudt mig at tænke kage mere før i morgen, men om en uge fejre vi de tre små, når vi er i Brejning, så tankerne er begyndt at køre om de næste kager 😀
>

Fastelavn

Vores første fastelavn på øen er overstået. Det er en meget traditionsrig begivenhed, så vi var spændte på at opleve det. Og det levede til fulde op til vores forventninger 🙂

Fastelavnssøndag var der tøndeslagning i Kongens have for alle øens børn. Alle var klædt flot ud. Nogle var lettere at kende end andre.

Udklædte børn på vej

20140306-140038.jpg

Nogle hyggelige timer for børn og voksne

20140306-140128.jpg

20140306-140137.jpg

20140306-140148.jpg

Mange havde gjort meget ud af det

20140306-140251.jpg

20140306-140304.jpg

Der bliver slået katten af tønden

20140306-140357.jpg

20140306-140411.jpg

Svea og Hannibal blev kattekonge og kattedronning

20140306-140500.jpg

Hygge

20140306-140557.jpg

20140306-140607.jpg

20140306-140617.jpg

Vi leger spis til bolle

20140306-140712.jpg

Mandag stod skolebørnene tidligt op. De skulle mødes på paraden kl 5.30, så de kunne rise de voksne op mens det stadig var mørkt. Det er en gammel tradition som efter sigende ikke findes andre steder i Danmark.

20140306-141237.jpg

20140306-141249.jpg

Jeg kan fortælle, at når 13 børn står og slår på dynen med hver sit fastelavnsris, så har man en del grene i soveværelset, og man er rigtig glad for, at man huskede at lægge et par tæpper over dynen, så det meste var nemt at fjerne 😀
De ti steder der blev riset op, fik børnene slik eller lign. Og da de skulle ud at rasle kl 10, var vi blevet enige om at give lods og lade dem spise så meget de havde lyst, når de havde lyst. Om ikke andet så fik de oplevelsen af at spise slik i ubegrænsede mængder i stedet for at mor og far står og siger stop 🙂
De skulle dog lige have morgenmad først, men derefter var der frie tøjler. Så kl 8 sad de i sofaen og guffede

20140306-150404.jpg

Kl 10 samledes alle øens børn på paraden og gik begge øer rundt og raslede. Der blev traditionen tro samtidig samlet ind i en bøsse, som gik til Folkekirkens nødhjælp. En skøn oplevelse at følge de mange børn rundt i 2 1/2 time.
Ialt blev der samlet næsten 2800,- ind. Og vores tre mindste fik hver ca 600g slik og andet!

20140306-150846.jpg

20140306-150858.jpg

Nu troede vi så at fastelavn var færdig for i år. Men vi havde glemt den sidste tradition for de voksne om aftenen.
Efter børnene er puttet ved 20-tiden banker det pludseligt på. Og ind kommer disse to

20140306-151102.jpg

Traditionen går ud på, at man tager noget på, så ingen kan se hvem man er. Hovedet er også dækket. Derefter går man rundt hos andre – der ikke er ude og gå – som så skal gætte, hvem man er. Man må ikke sige noget, og hvis der går for lang tid, kan man finde på at gå igen. Når man bliver gættet, giver man sig til kende. Nogle steder bliver man budt på øl/vin/vand/kage/et lille glas et-eller-andet. Og så sidder man og snakker lidt. Vi hørte mange sjove historier fra tidligere år 🙂 Og så går man videre til de næste.
Da vi havde haft besøg – og gættet det – greb vi traditionen og klædte os ud. Og godt tre timer senere kom vi hjem. Det var virkelig sjovt og hyggeligt og jeg kunne bestemt godt finde på at gøre det en anden gang 🙂