Tag Archive | kage

Madfotograf

For noget tid siden læste jeg en blog, kan ikke huske hvilken, hvor der under beskrivelse af personen stod “madfotograf”. Siden jeg læste det, har jeg tænkt, hver gang jeg selv tager billeder af mad eller kager, at den titel får jeg da vist aldrig. Men så igen, ønsker jeg det i grunden? Skal tingene altid fremstilles på den mest perfekte måde? Facebook får tit skyld for at man kun skriver om de gode ting man har gjort, om at man har trænet, lavet lækker mad, læst 50 sider højt for afkommet – uden at falde i søvn – haft en fantastisk ferie uden konflikter osv. Min svigerfar udtalte for længe siden, at det var modigt gjort, fordi jeg havde skrevet om nogle konflikter mellem børnene, og jeg stod og var meget undrende over at han syntes det. Det var jo bare vores hverdag. Jeg vil godt indrømme, at jeg i et vist omfang forsøger ikke at udstille børnene. Jeg står inde for alt, det jeg skriver, og jeg har ingen problemer med at de på et tidspunkt selv kan læse bloggen, hvis de skulle få lyst. Men omvendt så er der også bare konflikter, i hvert fald her i huset, når man har børn, og hvorfor skjule det? Jeg indrømmer gerne, at det er benhårdt arbejde at have et barn med autisme og adhd, et der er i gang med udredning for adhd, og et helt almindeligt barn, der er påvirket af to brødre, der fylder meget, og hvor der tit skal tages hensyn. Derfor er jeg også meget taknemmelig for det privilegie, det er, at have mulighed for at have hjemmeundervisning med Victor i idræt, lade en af dem møde en time senere, hvis det har været en rigtig træls aften, og dagen skal startes lidt langsommere for at blive god, at jeg har mulighed for at følge dem i skole, hvis det er det skift der er svært lige den dag osv.

Så fremover når I læser indlæg her, så ved I, at der ikke er pyntet på billederne, der er og kommer ikke noget Photoshop ind over, og det er fordi, jeg har valgt at skrive om hverdagen i vores familie på Christiansø. Så hvis der er noget rod i baggrunden på et billede, så er det sådan det er den dag. Et godt eksempel er det her billede af Victor, der tegner. Han er ikke vild med at blive fotograferet og slet ikke at det bliver vist til andre. Men jeg fik lov til at tage det her billede. Og det var først noget tid senere, jeg opdagede baggrunden af billedet.

Jeg har også taget billeder, hvor jeg virkelig har forsøgt at stille det op, men selvom det var en lækker kage, så er jeg jo ikke i nærheden af at være madfotograf.   

Resultatet af julebagedagen kunne måske også være opstillet lidt mere smart 

   
Men det kommer ikke til at ændre sig, og der vil stadig komme indlæg om mad og ikke mindst kager. 

Mine billeder fra naturen er jeg til gengæld meget glade for, men det er vist også dem der er flest af. Og så elsker jeg, at jeg ikke er afhængig af et stort kamera, men at jeg med min mobil kan tage så gode billeder. 

    
    
 

Hav en rigtig god dag 🙂

Mere kage

Der er flere, der har spurgt, om vi godt kan nå at spise, det jeg bager. Og jeg kan berolige jer med, at det er ikke noget problem 😉

Jeg har længe haft lyst til at prøve at bage en roulade. Jeg tror kun jeg har prøvet det en gang før for maaange år siden. I min jagt på en lækker opskrift bladrede jeg min egen opskriftsbog igennem og faldt over denne dejlige kage. Jeg har kaldt det en bountykage, fordi den smager lidt af bounty 😉 Ligesom den appelsinkage jeg engang har skrevet om – af uforklarlige årsager kan jeg ikke finde indlægget igen – har jeg også med bountykagen fået opskriften fra min mor. Så mor, hvis der er en historie til den opskrift, vil jeg meget gerne have den 🙂

4 æggehvider
140 g flormelis
140 g kokos

Æggehviderne piskes stive. Flormelis og kokos blandes og vendes i hviderne. Det hele puttes i en springform og i ovnen på 170 gr i ca 40 min.

4 æggeblommer
60 g flormelis
100 g smør
100 g chokolade

Æggeblommer og flormelis piskes godt. Chokoladen smeltes og smøret smeltes i. Det hele piskes godt sammen. Det smøres på bunden, når den er kølet af. Flødeskum på toppen.
Velbekomme 🙂


Nu var det jo så den der roulade, jeg kom fra. Jeg fandt en opskrift på kakaoroulade på side 83 i min gamle “Den blå bagebog”. Hos Frøken Husmor fandt jeg fyldet. Det blev en skøn roulade, som helt sikkert skal prøves igen.


Lidt om en pige der hedder Luna

Som de fleste nok ved, så har vi en datter på 11 år, der hedder Luna. Hun er den ældste pige på øen, så det kan godt blive lidt kedeligt og ensomt. Men det forsøger vi efter bedste evne at forebygge, ved at mor og datter lave pigeting sammen. Nogle gange er det neglelak eller håret der skal sættes, andre gange er det en film vi ser sammen uden drengene. I weekenden bagte vi. Luna havde set en opskrift på nettet på pavlova. Hun elsker at se alt muligt med kager, så alle udsendelser med Mette Blomsterberg og bagekonkurrencer har hun set. Om det er den vej rundt opskriften på pavlova er fundet ved jeg ikke. Men prøves det skulle den 😉 Vi havde en del granatæble, der skulle bruges, og vi blev enige om, at det kunne være godt på toppen af en pavlova. Opskriften fandt vi på arla.dk. Og jeg fik den geniale ide at lave det som en lagkage, så det blev dobbeltportion. Det er meget!! For meget! Luna lavede det meste selv. Og selvfølgelig skulle de sprøjtes ud på bagepapiret.  

 
Da bundene var færdigbagte, måtte jeg konstatere, at en lagkage ikke var realistisk. I stedet for gemte vi den ene bund til lørdag. Der blev pisket creme og pyntet med appelsinskiver og granatæble. Mums det vat lækkert!  

  
På øen er vi så heldige, at vi har Marie 🙂 Det er der mange grunde til, men en af dem er, at hun spiller og underviser i cello. Det har været et stort ønske fra Luna at lære det. Efter efterårsferien fik jeg endelig bestilt en cello til Luna. Og så var det bare at vente. Og ventetiden føltes meget lang, når man glæder sig. Men endelig kom der en stor pakke med Peter.  

 

Det var en meget glad pige, der endelig kunne komme igang med sin cello 🙂  
Og der øves koncentreret hver dag efter skole.  

 

Nu glæder hun sig til, hun er god nok til at spille sammen med Asta og Frida, som begge har spillet et år mere. Men uden at have forstand på det, så lyder det til at det falder hende nogenlunde nemt her i starten. 

Der bages

Bare fordi jeg er kommet hjem til øen, betyder det jo ikke nødvendigvis, at der er oceaner af tid – og slet ikke når der også skal bages 😉

En af de første dage efter efterårsferien var der “bag for en sag” på skolen. Elever og lærerer brugte formiddagen på at bage, og om eftermiddagen var øen inviteret på kaffe og kage på skolen. Prisen var 25,- som går til BørneTelefonen. Der var lækre kager og hyggeligt samvær.

Lørdag d 24/10 var der efterårsbal på månen. En hyggelig aften med fælles buffet, hygge og dans. I år var det dog lidt specielt, da mange gik tidligt hjem. Vi var dog nogle stykker der blev hængende til midt nat. Samme aften var der Knæk cancers indsamlingshow, og i den forbindelse havde jeg lavet en lille indsamlingskage. Der blev i alt samlet 1075,- ind, hvilket jeg personligt synes er meget flot.

Jeg må have savnet at bage, for jeg kan tydeligvis slet ikke få nok af det lige for tiden. Jeg har længe overvejet at prøve at bage en citronmåne til håndværkerne. Og efter at have set Brødrene Prices udsendelse om citroner måtte jeg prøve deres opskrift. Der var noget mere dej end til den springform, der stod, så der blev nogle muffins og en meget høj kage. For at den ikke skulle være alt for tør at spise, måtte der noget creme i. Jeg overvejede forskellige variationer, men ingen af dem lød fantastiske sammen med citron. Så det endte med at være citronglasur og limecreme. Og håndværkerne var godt tilfredse 🙂

For noget tid siden så jeg både på facebook og slyngebarn billeder af kanelsnurrer. De så voldsomt lækre ud. Så det måtte også prøves 😉 Jeg har aldrig bagt kanelsnegle, så jeg havde ikke nogen fornemmelse af mængder og størrelser. Men det måtte jo komme an på en prøve. Jeg fandt opskriften hos louiogbearnaisen, hvor der også er en vejledning i hvordan man snurrer dem. Jeg havde ikke noget marcipan, det sidste var blevet brugt til “Knæk cancer” kagerne, så jeg puttede lidt æblemos i i stedet for. Æbler og kanel er altid godt sammen 😉

  da jeg havde snurret dem, virkede de godt nok lidt store, men hvad ved jeg…

Lækre så de i hvert fald ud, som de lå på pladen og efterhævede.

Og de smagte skønt! Men næste gang tror jeg at jeg laver strimlerne lidt mindre, men det er jo en smagssag. Flemming synes helt sikkert at størrelsen var perfekt.

I efterårsferien aftalte jeg med Victor, at vi skulle prøve at bage medaljer en dag. Endelig var der tid og ro til det i weekenden. Det skulle selvfølgelig være Mette Blomsterbergs opskrift.

Mørdejen æltes og cremen koges. det hele stod i køleskab natten over til der igen var tid.   

Og de samlede medaljer blev serveret til eftermiddagskaffen af en stolt og glad Victor 🙂

Lørdag aften prøvede vi noget nyt. Vi lejede en film på appleTV’et. Det var et hit 🙂 Da vi har slikfri i november lavede jeg en gang nachos til ungerne. Jeg kender dem ret godt, så jeg vidste, at en fælles skål ville blive en stor konflikt om hvem der havde taget hvor mange, hvor mange man måtte tage af gangen, hvem der havde spildt salsa ved i guacamolen osv. Så der blev lavet portionsanretninger. For at det ikke skulle gå op i om de andre nu havde fået mere end én selv, blev der vejet af. Nej det er aldrig kedeligt i det lille hjem 😀

Mit næste bageprojekt kommer til at indeholde granatæble. Jeg har ikke fundet opskriften endnu, men jeg skal i gang med at søge 🙂

De sørgelige rester

Flemming nævner af og til, at hvis man skal bage brunsviger, så skal man sørge for at der er rigeligt snask på. Jeg kan ikke huske at jeg nogensinde har forsøgt mig med en brunsviger. Men Flemmings kommentarer har jeg været bevidst om.
I går aftes sad jeg og kiggede lidt rundt på slyngebarn. Tilfældigvis er der en tråd om opskrifter på brunsviger. Jeg tænker, at det måske er ved at være tiden til at forsøge med den kage og kigger derfor i tråden. Der er mange forskellige forslag til den bedste opskrift. Og fyldet bliver diskuteret noget. Skal det være med eller uden kagecreme?? Der er et par stykker, der anbefaler den samme opskrift, som er fra en blog. Jeg læser blogindlægget igennem og nogle af kommentarerne. Den lyder rimelig nem, og jeg beslutter sammen med Mads, at når de små er gået i skole, så bager vi den til håndværkerne.

Opskriften kan findes her hos sesamsesam

Den første del går meget godt. Men da jeg skal til at ælte smører ind i dejen, bliver jeg virkelig i tvivl, om jeg har misforstået noget. For dejen sejler rundt i smøret. Men efter noget æltning begynder det, at give mening, og tilsidst er det absolut samarbejdsvillig.
Da jeg også lige skal nå over at bade kl 9, hopper jeg i tøjet, mens fyldet smelter og dejen hæver. Mads er nu også ved at være klar til dagen.
Da dejen skal rulles ud, bruger jeg tricket med at klippe to fryseposer op og lægge dejen imellem. Det fungerer ganske glimrende 🙂 Mads får til opgave at sætte kagen i ovnen og tage den ud igen, hvis jeg ikke når tilbage. Den er svær at vurdere, da tiden er gået, men den ender med et par minutter ekstra. Jeg kan konstatere, at mængden af fyld nok ikke lever op til Flemmings krav, men så er der noget at arbejde videre på.
Kaffen bliver brygget, og vi går ned i Gl. Kro til 4 glade håndværkere.

Dommen er meget positiv. Fyldet er der ikke mangel på, da noget ligger under kagen, så den er godt smurt ind i snask. Selv kagen er lækker svampet, og slet ikke tør som jeg frygtede. Alt i alt en opskrift der skal prøves mange flere gange. Næste gang måske med kagecreme.

Jeg bagte dobbeltportion, så der var næsten til en hel bradepande. De sørgelige rester vil jeg gå ud og give børnene til eftermiddagshygge.

IMG_6011.JPG

Regnbuer

Nogle gange er man – læs jeg – nød til at bage bare fordi der er noget, der lige skal afprøves 😉 Sådan var det i dag 🙂 Sjovt nok så har håndværkerne ikke noget imod de dage, da det hyppigt er dem, der bliver smagsdommere. Men det er jo noget man må tage med…

Jeg har længe haft lyst til at prøve at lave en regnbuekage. Da jeg for et par uger siden købte forskellige gelefarver, var det pludselig blevet en mulighed. I går fik tankerne så lov til at brygge lidt videre på ideen. Hvilken dej? Kage eller muffins? Hvilken topping? Jeg besluttede mig og fik planlagt slagets gang i mit hovede. Jeg skulle igang fra morgenstunden, da det gerne skulle være færdigbagt inden badeturen kl 9.20. Heldigvis var ungerne nemme at bestikke til selv at tage tøj på og gøre sig klar, da de blev livet vafler til morgenmad og muffins til eftermiddag 🙂
Vaflerne bestod af 4 æg, 4 bananer og lidt kanel i Bamix blenderskålen, og så i vaffeljernet. Nemmere bliver det næsten ikke. Jeg skal have fundet nogle ideer til at variere det, så hvis du sidder med nogle forslag, så skriv endelig 😉

Kagen blev til muffins. Jeg tænkte at det var nemmest at tage med ud af huset. Jeg valgte en opskrift, som jeg har fået af min mor for mange år siden. Det er en appelsinkage og den smager skønt.

250g margarine blandes med
400g sukker
6 æg puttes i og piskes godt
1 reven appelsin kommes i
300g mel blandes med
2 tsk bagepulver
Piskes i dejen skiftevis med
Saft af 1 appelsin

Der er til to små brødforme.
170 grader i ca 1 time.

Jeg lavede ca 20 muffins, 170 grader i ca 30 min

Glasur:
240g flormelis
4 spsk kakao
2 spsk smør
Skal og saft af 1 appelsin
Piskes godt og smøres på kagen mens den er lun.

Jeg lavede dejen og fordelte det i fem bøtter. En lille smule farve i hver. Der skal virkelig ikke ret meget til!

IMG_5012.JPG

Hver farve kom i en pose og blev sprøjtet i muffinsformene en farve af gangen. Det var lidt svært, da dejen er meget flydende, men det gik.
Da de var bagte, smuttede jeg iver og badede i snevejr

IMG_5013.JPG

Vel hjemme blev kaffen sat over og kagerne pyntet. Næste gang vil jeg prøve uden kakao men med sort farve og guldglimmer på toppen. Men de smagte godt og faldt i god jord hos børn og håndværkere 😉

IMG_5016.JPG

IMG_5015.JPG

Arbejdet kalder

Tiden er knap. Jeg har fået en del at lave og mange nye ting at lære.
I weekenden havde jeg min første guidning. Jeg må indrømme, at jeg nok var temmelig nervøs på forhånd, da det var tre mænd, der havde Napoleonskrigene som deres store interesse. Englandskrigen i 1807-1814, hvor Christiansø var i ilden, var en del af Napoleonskrigene. Historiemæssigt kunne jeg ikke komme i nærheden af deres niveau, men jeg ville gerne have lidt styr på det alligevel. Samtidig var det min første rundvisning, så jeg havde det lidt som når jeg førhen skulle til eksamen. Jeg endte med at gå hjemmefra i god tid, da jeg gik og snerrede af familien…undskyld unger!
Heldigvis gik det super godt. Vi havde to hyggelige timer, hvor jeg bl.a. fik fortalt nogle af de sjove historier, der også er fra fæstningstiden. Det var en god start på den del af mit arbejdsliv. I dag kommer den næste rundvisning, hvor det er en skoleklasse. Det bliver noget helt andet, men jeg ved at jeg i hvert fald kan huske årstal og de små historier 🙂

Efter min rundvisning lørdag havde jeg lige 15 min inden jeg skulle op på kroen. Der var heldigvis ikke voldsomt travlt, så der var tid til, at jeg kunne blive sat ind i de forskellige ting. Det var sjovt at prøve det, men der er godt nok mange ting at lære, og mine fødder var bestemt ikke vant til at stå op i så mange timer. Mandag var jeg deroppe igen, og der kunne jeg allerede mærke, at fødderne havde det bedre, og jeg begyndte at få styr på nogle ting. Jeg har aldrig arbejdet med servering før, så alt var nyt, men jeg er fortrøstningsfuld 🙂

Søndag var det blevet Lunas tur til at holde fødselsdag for børnene. Heldigvis var det godt vejr, så det blev nogle hyggelige timer i Kongens have.
Kagen skulle være en iPod, så Flemming var igang med udsmykningen, som igen vakte stor jubel blandt de andre børn.

20140507-081609.jpg

Luna fik nok den bedst gave man kan give hende pt 🙂

>

20140507-081724.jpg

Jeg vil tro, at hun kommer til at bo i den T-shirt i lang tid 😀
Efter to hyggelige timer med leg, kage, bål og skumfiduser pakkede vi sammen og gik hjem igen. Jeg er vild med konceptet med at holde fødselsdag i Kongens have. 5 min efter man er færdig, er der ryddet op, og man er på vej hjem igen. Der er mulighed for bål, som altid er et hit, og der er masser af plads til at der kan leges forskellige lege. Og så er børnene bare fantastiske til at tage sig af hinanden 🙂
Mens vi legede, blev mågerne noget nærgående. Når man griller om sommeren skal man sørge for at have en vagt på grillen, da mågerne kan finde på at tage mad direkte fra grillen. Der er sågar nogen der har oplevet, at mågerne har taget fra tallerkenen! Så “mågevagt” er et kendt begreb. Vi glemte det lidt, efter det meste af kagen var blevet spist, men heldigvis opdagede vi, at der var nogle meget nærgående måger. En hurtig løsning blev at sætte nogle små træspyd i kagen, og det viste sig at være meget effektivt. Flere gange kom en måge og dykkede ned mod kagen, men skiftede retning, da den så spydene :-D3

20140510-095516.jpg

20140510-095522.jpg

I løbet af ugen er jeg også begyndt oplæring på posten, hvor jeg skal være afløser. Så nu har vi fået en af de unge til at passe Albert, når det kniber med at få det til at hænge sammen.
Oveni alt arbejdet – som jeg nyder at komme igang med – har der i denne uge også været skolebestyrelsesmøde, skole-hjem samtaler, gymnastik og 5-møde.
Og så har vi lige en konfirmation om godt en uge, der skal planlægges færdig. Tænk sig at vores lille dreng allerede er blevet så stor…

Men der er også tid til hygge med børnene 🙂 Den anden dag gik jeg en tur sammen med Victor. Vi kom op til Pumpen, hvor der er masser af frøer. Det er ret imponerende, hvor meget de kan larme – på den positive måde. Hvis man kigger stille ud over kanten, kan man se, hvordan de ligger og soler sig

20140510-133245.jpg

20140510-133255.jpg

Hvis man er lidt for hurtig hopper de væk

20140510-133331.jpg