Tag Archive | Israel

Mens vi går rundt i kulden

I den sidste uges tid har der været dage med bidende kulde på Christiansø, og jeg har indtryk af, at det også gælder resten af landet. Vi har snart april, så nu må foråret godt snart komme. I fredags var der en ret heftig nordøstenvind, der gjorde, at båden var aflyst. Når bare jeg ikke skal ud og sejle, har jeg ikke noget imod at det blæser. Jeg er faktisk ret vild med at opleve naturens rasen 🌊

Den anden dag, da jeg havde været nede på skolen og gøre rent, så jeg disse isperler i Præstedammen. De var stort set rundt om alle siv, så dammen så så fin ud med alle perlerne der skinnede.

Nok om blæst og kulde😉 Selvom jeg faktisk ikke har så meget imod det, hvis det bare er rigtig koldt og ikke sådan noget fugtigt halvkoldt øv-vejr, så er jeg også ret vild med varmen🌞 Og i efterårsferien var vi jo alle sammen i Israel sammen med min familie. Jeg advarer på forhånd mod billedspam🙃 Så hvis du er fuldstændig ligeglad med Israel, ferie og varme, så bare spring over resten af indlægget😉

Mandag i efterårsferien tog vi til København for at overnatte – ja vi nåede ikke andet, da vi skulle tidligt i seng og op kl 3 om natten. Vi skulle flyve kl 6.00. Fordelene ved det var, at vi også var tidligt i Israel, hvor der var en lang køretur foran os. Og så kunne vi nyde solopgangen i flyet, hvilket var ret fedt, når man, som jeg, elsker solopgange og -nedgange😉

Min far har været i Israel rigtig mange gange bl.a også som rejseleder, så han havde strikket et program sammen, så vi kom rundt og så en masse af de vigtige ting, som man skal se, når man er i Israel. På forhånd havde vi fået programmet, så vi var forberedt på, hvor vi skulle hen og hvad dagen skulle gå med. Til hvert sted var der noget historie eller et sted fra Bibelen, som blev læst højt for os alle – de fleste steder helst i skyggen.

På saligprisningernes bjerg fik Albert lov til at læse højt for os alle. Mange svære og ukendte ord, men han klarede det super flot.

Ved Kapernaum er der bygget en kirke over det sted, hvor man mener at Peter, en af Jesu disciple, boede. Min far var spændt på at høre Flemmings begejstring over byggeriet, der hænger på midten og kun hviler på nogle stolper i yderkanten. Men Flemming var ret cool og beskrev stille og roligt, hvordan man gjorde det, og var ikke videre imponeret. Jeg synes nu stadig, sikkert ligesom min far, at det er et imponerende byggeri.

Det første sted vi boede, var i en kibbutz ved Genezaret sø. Jeg har været der et par gange før, og det var et dejligt gensyn. I det hele taget var det dejligt at være i Israel igen efter 20 år.
Den ene dag fik vi en rundvisning i kibbutzen. Bagefter var vi ude at sejle på Genezaret så, hvor Victor fik lov til at komme op i styrhuset, man er vel lidt sømand😉

Hele familien er samlet. Og som man kan se, gælder det om at få nok at drikke. En af dagene var der 35 grader i skyggen🌞

I receptionen hang dette luftfoto over kibbutzens Holiday ressort. Det, der er lidt skræmmende, er, at vandstanden er faldet voldsomt meget de seneste 20-25 år. Da jeg var i kibbutzen første gang for 25 år siden, gik vandet op til de grønne områder et stykke inde på land. Som jeg husker det, fik vi fortalt, at vandstanden er faldet med 5 meter på 25 år. Det er godt nok meget!

Efter sejlturen fik vi lækker mad i restaurenten. Ud over en overflod af småretter der blev sat ind, fik vi også Skt. Petersfisk. En lækker fisk, der lever i søen. Hvis man kommer på disse kanter, kan det varmt anbefales at smage fisken.

Der er ikke så meget at sige til dette billede, andet end at det var ret smukt. Jeg mener, at det er fra Tabgha, hvor bespisningsunderet skete. Far, ret mig, hvis jeg husker forkert.

EDIT: Min far har korrigeret mig😊 Billedet er fra Magdala

Efter nogle varme dage nordpå kørte vi ned i Negev-ørkenen til Massada. Massada er den højeste klippe i ørkenen, hvor Herodes den store byggede et palads ca 35 år f.kr. Massada er ca på størrelse med Christiansø, så det var lidt nemmere for børnene at forholde sig til størrelsen, end hvis vi bare havde sagt nogle mål.

I Jerusalem var vi også ret meget rundt. Bl.a oppe på Oliebjerget, hvor der er en ret god udsigt over Den gamle by.

Bare fordi det er et ret godt billede💚

I Bethlehem skulle vi naturligvis ind og se det sted, hvor man mener at Jesus blev født. Der var en MEGET lang kø, men vores guide havde mulighed for at tage 4-5 af os med udenom køen. Jeg var ikke med, men gik rundt og kiggede sammen med … måske Victor eller Luna. Og på magisk vis stod vi pludselig i køen lige ved indgangen til fødselsgrotten. Og så måtte vi jo hellere følge med…

Noget af det jeg elsker ved Jerusalem er bazargaderne. Alle indtrykkene, duftene, sjove ting, de handlende, krydderierne der ikke er pakket ind, så man rigtigt kan se og dufte dem. Jeg synes, at det er ret fascinerende at gå rundt derinde.

Jeg havde glædet mig til at se, Den gamle by om aftenen. Resten af min familie forstod vist ikke helt min begejstring, og jeg kan heller ikke helt forklare den. Men de gik med mig en aften, så jeg kunne genopleve det.

Ud over de ting man “skal” se som turist i Israel, var der også nogle andre ting, som vi lagde mærke til og morede os over. Bl.a var det pludselig meget hjemligt, at der var et skilt med forbud mod at klatre på murerne.

Eller dette skilt, som nogle havde forstået helt konkret og overholdt😄

Skal man holde vejret, når kører forbi dette skilt?🤔

Når man er på ferie med en håndværker, bliver der nogle gange kigget på andre ting end det pæne turistificerede.

Der bliver udtrykt undren over, hvordan den lampe er blevet sat fast der. Og glæde over at man ikke selv skulle gøre det. Det er svært at se på billedet, men der er MEGET langt ned, der hvor lampen hænger.

Når man går sammen med en håndværker kan man også lære noget, som man ikke vidste. Hvor mange var klar over, at disse små pæle har været en måde at lave gulvvarme på ved at man lægge gulv ovenpå? Kan ikke helt huske forklaringen mere, men hvis jeg ikke havde gået rundt på Masada sammen med Flemming, havde jeg ikke anet, hvad det var for noget, der var i gulvet. Det har muligvis været i Gl. Kro her på Christiansø også.

Gad vide hvad arbejdsmiljørepræsentanten siger til, at man står inde midt i bazargaderne og arbejder med en vinkelsliber med gnister til alle sider. Det så ikke særligt sikkert ud!!

Billedet taler vist for sig selv…men der var da en ledig p-plads…🤭

Efter nogle lange dage kan man godt blive træt. Og så behøver man ikke nødvendigvis at ligge behageligt for at sove.

Victor syntes at bamserne skulle hygge sig, mens vi var afsted.

Uden mad og drikke… Et af højdepunkterne hver dag var desserten om aftenen. Der var en udvalg så stort af diverse kager. De 10 Victor har taget her, var ikke rekorden. Lad mig bare være ærlig, det var ikke alle der smagte lige godt. Der var især en, der så ret lækker ud med noget gul gele-agtigt på toppen. Den smagte af wc-rens! Og det er altså ikke fordi jeg har smagt wc-rens nogensinde.

I løbet af de 12 dage vi var afsted, blev der hygget på kryds og tværs af alder og familierelationer. Her er jeg ude og prøve paddleboards sammen med mine tre ældste.

Et øjebliks fred mellem mine to yngste. Nogle gange er det nemlig ok at storebror hjælper med noget teknisk. Og nogle gange kan storebror godt hjælpe uden at drille.

Morfar og ældstebarnebarn i en snak. Hvis jeg kender ældsten ret, har det formentlig været noget teologisk om det sted vi havde set.

Mads med sin yngste fætter”lillebror”. Mads bor hos min bror og svigerinde mens han går i gymnasiet, så han får helt naturligt et meget tæt forhold til sine små fætre, hvilket alle nyder.

Luna, Victor og fætter Josva tager en pause i skyggen. På billedet kan man ikke se det, men der er en lille dam med kæmpe guldfisk, som sikkert ikke er guldfisk.

Nogle af dagene havde Victor brug for korte dage eller at have helt fri. En af de dage, hvor det hele var lidt hårdt, tog vi mindstefætter med tilbage til hotellet. Jerusalem ligger på et bjerg, så det er ret kuperet, og Victor var sød til at hjælpe med at skubbe klapvognen.

I Tel Aviv havde vi nogle dage med fri leg og mulighed for at bade i Middelhavet. Den ene dag gik vi hen til et marked, hvor vi på vejen så et kæmpe spil skak, som Albert og ældstefætter lige skulle prøve af.

Vi er på tur i Jerusalem uden Albert og Luna, men jeg kan ikke huske hvorfor.

Jeg lovede badenymferne hjemme på Christiansø at tage billeder fra de forskellige steder vi kom til at bade. Vandet var en hel del varmere end hjemme. Jeg vil tro, at der var en temperaturforskel på ca 25 grader. Det var så skønt.
Mor og datter efter en dukkert i Genezaret sø.

I Dødehavet

Middelhavet som var det koldeste at bade i.

Ældstefætter i en pause fra det koldere Middelhav. Jeg tror, uden helt at vide det, at han har rullet sig i det lækre bløde sand

Flemming er IKKE en vandhund. Men så er det godt at han kan få tiden til at gå med andre ting og stadig hygge sig på stranden

Den ene dag da vi var i et supermarked og købe noget frokost, så jeg disse frugter/grøntsager. Er der nogen, der ved, hvad det er? De er på størrelse med et mellemstort æble. Jeg ville ikke stå og pille for meget ved dem, så jeg ved ikke om de er hårde eller bløde. Men lidt nysgerrig er jeg da. Så hvis der er nogen, der har et bud, så sig meget gerne til.

Når man er langt væk hjemmefra, er det dejligt, at man ikke bliver snydt for nogle smukke solnedgange. Her et fra Genezaret sø

Og et par stykker fra Middelhavet

Hvis I har læst med så langt, så håber jeg, at I har fået et lille indtryk af Israel. Det var tydeligt for mig, da vi kom hjem, at jeg ikke havde taget så mange typiske turistbilleder. Men jeg har været der 3 gange før og bl.a arbejdet på et handicaphjem i 4 måneder, så jeg har mange mange billeder fra Israel.
Jeg er vild med Israel og håber ikke, at der går 20 år, før jeg kommer derned igen.

Godt nytår til jer alle

Et år er gået, eller rettere suset afsted. Da vi sad ved midnat nytårsaften og hørte rådhusklokkerne varsle starten på det nye år, og “2018” tonede frem på skærmen, fik jeg en vemodig følelse i kroppen. Jeg er slet ikke færdig med 2017 endnu. Det er gået alt for hurtigt. Det synes jeg nu altid, men denne gang var det anderledes. En klump i maven, en følelse af ikke at have fået nok ud af året. Der er for mange ting jeg ikke har nået. Og samtidig en … kan ikke finde det rette ord … en spændthed, en nysgerrighed, en interesse for at se, hvad 2018 bringer os. Men også en erkendelse af, at børnene er ved at være ret store, og det bliver igen meget tydeligt i det nye år
Vi har en konfirmation i april – der skal vist rigeligt med kleenex med den dag. Luna flytter hjemmefra til sommer, hvilket jeg slet ikke er klar til. Luna er helt klar og glæder sig, men moren savner næsten allerede på forhånd. Men det bliver så godt for hende. Hun trænger til det, og jeg glæder mig over, at hun snart skal være sammen med en masse jævnaldrende i hverdagen. Noget hun i den grad har manglet i de år, vi har boet her.
Året kommer også til at byde på to ugers ferie på Færøerne for hele familie. Vi glæder os til at komme op og gense øerne, hvor Flemming og jeg var på sommerferie i ’99 i 3 uger. Min bror og familie tager derop i en uge, og mine forældre snupper også to uger på øerne. Vi skal rundt og se den skønne natur og vise børnene , hvor deres omma (mormor) kommer fra.

Året der er gået har været travlt. Vi har haft planer om at være en del på øen, men det går aldrig som planlagt, så vi har haft en del småture væk fra øen. I år er der allerede planlagt nogle ture væk, så måske kan vi være heldige at slippe for de ekstra ture…
Vi har også haft en dejlig ferie i Israel. Det er altid hårdt at hive Victor ud af hverdagen, men jeg nød i den grad at være tilbage i Israel, hvor jeg arbejdede på et handicaphjem for 20 år siden. Jeg håber, at vi kan komme derned igen, og at der ikke kommer til at gå så lang tid igen.

Jeg var gået igang med at finde et par billeder fra Israel, men jeg kan ikke begrænse mig, så der må kommet et indlæg om Israel for sig selv.

På bloggen har det været et mere roligt år. Jeg har siddet og kigget lidt tilbage og kan se, at jeg har skrevet 49 indlæg. Det er faktisk det laveste antal indlæg på et år siden jeg startede i 2013. Det har jeg helt sikkert planer om at ændre på i det nye år. Jeg vil ikke sætte et mål, men jeg vil være bedre til igen at se og fortælle om de ting, der er specielle for Christiansø. Jeg har gået og tænkt på, at det er blevet ret meget hverdag at bo her. Og det skal det jo også være. Men jeg lovede også mig selv helt i starten, en dag hvor jeg var ude at gå og nyde det hele, at selvom det skulle blive hverdag at bo her, så skulle jeg blive ved med at sætte pris på det pivilegie det er at have en hverdag så smukt et sted. Så sent som i morges da jeg var færdig med at gøre rent, så jeg denne fantastiske himmel.

Og senere måtte jeg lige ned på havnen fordi bølgerne var blevet lidt store og var ret fascinerende – når nu man ikke skulle ud og sejle.

I løbet af året har der været 16.672 visninger på bloggen fra 53 forskellige lande. Det er jeg altså ret imponeret og stolt over. Tak fordi I har lyst til at læse med. Jeg håber, I har lyst til at være med på et år mere. Jeg vil meget gerne høre, hvad I tænker. Hvad vil I gerne høre mere om? Jeg skal nok selv finde på noget at skrive om, men det kunne være sjovt at høre fra jer, hvad der er interessant at læse, når man bor et helt andet sted eller på en anden ø eller et andet land – der er nogle der mener, at Christiansø næsten er udlandet.

Som jeg har skrevet før, så er jeg meget visuel. Jeg skriver måske ikke så lange indlæg, men forsøger at vise noget med billeder. En hurtig sammentælling siger, at jeg i 2017 lagde mere end 200 billeder op på bloggen. Langt de fleste er uden filter, da jeg gerne vil vise et realistisk billede af vores liv på Christiansø. De sociale medier kan hurtigt blive en konkurrence om at vise det bedste glansbillede af livet, men sådan er virkeligheden jo for de færreste. Jeg fortæller ikke om alle vores problemer og konflikter – så havde jeg nok ikke rigtigt nogle læsere mere – men jeg pynter heller ikke på hverdagen. Og nogle gange fortæller jeg jo også om de mindre sjove ting, fordi det netop er en del af livet – både det liv vi har her på Christiansø, men også livet alle andre steder. Vi kommer nemt til at bilde os selv ind, at det må være så meget nemmere for dem eller dem i vores omgivelser. Men jeg tror, at alle har noget at slås med. Glansbillederne er noget vi bygger op inde i vores hoveder, når vi ser de filtrerede billeder fra andres liv. Ingen kan se det kaos, der måske er lige uden for kameraets synsfelt.

Nå, det var vist nok filosoferen for nu

Til slut vil jeg ønske jer alle et godt og lykkebringende 2018