Tag Archive | Hygge

En travl tid

Den anden dag sad jeg og snakkede med min mor om bloggen. Jeg fortalte om min jævnlige dårlige samvittighed over, at jeg i perioder ikke får skrevet ret meget. Jeg vil rigtig gerne, men nogle gange er der bare for travlt i vores liv, og så må jeg prioritere tiden. Altså vi flyttede jo til Christiansø for at få lidt mere ro på vores hverdag, men det er som om, at det til tider ikke helt holder. Lige for tiden er der sådan en periode, hvor vi kigger på hinanden og siger “næste forår skal være roligt” – men det sagde vi også sidste år😂😂

Jeg har igen en del kladder liggende på bloggen, som bliver skrevet på hist og her, så måske kommer der pludselig nogle indlæg, som er lidt gamle, men som jo alligevel fortæller om vores hverdag og vores liv på Christiansø – og hjælper mig med at huske tilbage senere😉

Den primære grund til at vi lige nu er inde i en travl periode er hende her😍

Men en enkelt konfirmation er ikke nok til at vi sådan rigtig har travlt. Nej, der skulle da lige fyldes noget mere ind i foråret. Flemming har været på kran-kursus i Horsens i to uger. Og han har ikke været hjemme i weekenden, da han så kun kunne nå at være hjemme i et døgn, og det er simpelthen for forvirrende for alle parter. Efterfølgende havde han en uges ferie op til Lunas konfirmation, som har været planlagt i lang tid – altså ferien. Ferien skulle bruges i Jylland sammen med Luna, så de kunne få de sidste ting gjort klar til hendes konfirmation St.bededag. Det gav mig 2 1/2 uge hjemme alene med børnene. Det i sig selv er ikke noget problem. Det er hårdt at være på 24/7 og stå for alt praktisk, men der var så lige nogle udefra kommende ting, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her, der tærede alt for meget på mit overskud. Og selvom de var på madskole på Bornholm i to døgn, så var jeg alligevel på, for Victor bruger mig også, når han ikke er hjemme. Jeg er den trygge base, han læner sig op ad, og som kan være med til at give ekstra overskud i svære situationer. Det hverken kan eller vil jeg tage fra ham. I 1 1/2 uge var Anne Eva også afsted. Og da vi afløser hinanden på rigtig mange områder, så var jeg på arbejde ca fuldtid i den periode. Men vi klarede det, og ungerne fik rent tøj på og noget at spise hver dag😇😆 Og der blev tid til at se Titanic og MammaMia sammen med Luna😍

I fredags fik vi Luna konfirmeret. En stor og festlig dag, som alle nød til fulde. Dejlig mad og skøn stemning❤️ Festen blev holdt hos Vin&vin i Taulov, som er et virkelig hyggeligt sted. Jeg tror, at jeg er nød til at lave et indlæg for sig selv om konfirmationen, ellers spammer jeg vist med billeder her.

Lørdag og søndag skulle hun til konfirmation hos to veninder og blå mandag blev en spadag på Vejle Fjord sammen med mig😁 Vi kom hjem tirsdag, og skolen tog på lejrtur onsdag, men vi voksne har da lige 3 dage hjemme sammen, inden Flemming igen tager afsted til Jylland. Han skal til 25 års jubilæum på efterskolen lørdag, og det tager så fra fredag til mandag. Når han kommer hjem mandag, har han sine forældre med. Torsdag, som er Kr.himmelfartsdag kommer mine forældre til øen. Luna skal nemlig konfirmeres igen. Hun vil gerne holde reception for øen, og da de er 3 i 7.kl, der alle skal konfirmeres, så er hun også med der med reception bagefter. Fredag tager vi afsted sammen med Flemmings forældre, og mine forældre bliver og passer børnene. Lørdag skal Mads spille på SPOT-festival i Århus, som vi skal op og høre. Og endelig søndag hopper vi på flyet til Rom, hvor vi skal være 8 dage uden børn💜💜 Det trænger vi til!! Og det er faktisk lige om lidt😊 Hvis der sidder nogle med tips og tricks til Rom, så sig endelig til. Indtil nu er vi kun nået til det sekstinske kapel og Peterskirken.

Når vi kommer hjem fra Rom har vi igen 3 dage sammen – dog uden Luna, da hun skal til kommende elevers-dag på efterskolen i den uge. Fredag er det mig der smutter, da jeg skal til 25 års jubilæum med folkeskolen i Løgstør. Og weekenden efter holder min mor 70 års fødselsdag. Og så er vi henne midt i juni🙄😅

Men ellers går det meget godt😂 Vi glæder os til sommer og sol og ferie med afslapning og et efterår, hvor vi ikke har nogle planer – endnu.

Mange af tingene er jo som sådan ikke noget specielt i sig selv. Det der gør det hele lidt ekstremt er, at noget der normalt vil tage en enkelt dag eller aften, for os tager 3 dage, fordi der er så meget rejsetid.
Så hvis I har undret jer over stilheden herfra, så ved I nu hvorfor

Det dufter af forår

Endelig kom foråret til Christiansø. Nu håber vi bare, at det har tænkt sig at blive😉

Dagen startede med at Victor og Flemming sejlede med Elephanten til Bornholm. Flemming skal på krankursus i Horsens de næste to uger, og efterfølgende har han en uges ferie i Jylland op til Lunas konfirmation. Victor tog med over for hyggens skyld. Imens gik jeg over på badebroen, hvor vi nød det skønne vejr med nybagte boller, kaffe og æblesnaps.

Det er så hyggeligt, nå vi kan sidde i solen og nyde roen og de andre badenymfers selskab.

For første gang i år kunne vi sidde ude og nyde frokosten. Luna sidder med sin dyne, fordi hun stadig har nattøj på😆 Vi kommer til at få så meget glæde af vores terrasse. Allerede nu er vi blevet bekræftet i, at det var den helt rigtige beslutning at flytte. Vi nyder, at vi bare lige kan gå udenfor med vasketøjet, eller sætte sig i solen med kaffen.

Victor havde købt lidt forårsblomster på Bornholm, og Flemming havde nået at rydde op i Gaden inden han tog afsted. Så kunne jeg nemt plante blomsterne i krukkerne, så det er lidt mere indbydende at se på.

På en lille gåtur oppe ved Pumpen, hørte jeg de første grønne frøer/latterfrøer og så da også en enkelt af dem.

Tudserne var i fuld gang og der var et leben alle steder.

Havnen er fuld af edderfugle og den første hun har lagt sig på rede. Nu er det forår og om lidt kommer fuglefolkene, ællingerne, turisterne og hytteboerne for alvor.

Vejret bestemmer

Jeg har helt sikkert skrevet om det før, og nu gør jeg det igen😉

Af forskellige årsager skulle jeg med Elephanten søndag i sidste uge. Men da vejret mildt sagt ikke tegnede til at blive videre fantastisk, turde jeg ikke satse på, at vi kunne komme afsted søndag. Luna skulle alene afsted onsdag, og der så vejret bestemt ikke bedre ud. Så vi tog en hurtig velovervejet beslutning om at tage fra øen allerede fredag. Heldigvis fik vi mulighed for at låne et sommerhus på Bornholm, hvilket vi er ret glade for😀

Jeg havde nået at glæde mig til at have et par dage sammen med Luna, men hun skulle nå at besøge et par veninder. Så den der weekend, hvor der var tid til mor/datter-hygge, sad jeg alene i sommerhuset og fik slappet ret meget af og set ret meget OL. Jeg var dog så heldig at have to timer sammen med Luna om søndagen, hvoraf den ene var i bussen på vej mod Rønne. Luna skulle for første gang tage turen til Jylland alene – og klarede det fint – så hun skulle bare følges til færgen, hvor jeg tre timer senere skulle hente Mads. På vejen så jeg en firkantet sky. Eller…altså jeg ved jo reelt ikke hvordan resten af skyen så ud, men den virkede meget firkantet.

Når nu Luna havde travlt med alle mulige andre end sin mor, så var det godt, at Mads havde tid til at komme ud og spise. Vi tog på Texas i Rønne, hvor Mads bestilte en banjo. Det var vist mest pga beskrivelsen “simpelthen med ekstra af alt + ost og bacon”😄

Da vi om mandagen skulle mod vest fløj vi. Med Mads’ studiekort kunne det gøres ret billigt, og vi ville spare 2-3 timer i sidste ende. Sneen havde lagt sig flot over Bornholm, som også så ret flot ud fra luften. Læg mærke til den store sky i baggrunden.

Dagene i Jylland gik bl.a med at besøge veninder, men vi nåede også en tur til Jelling, hvor min ven og guidekollega fra i sommers arbejder. Luna havde ikke været derude før, så det skulle vi. Og så også Jellinghøjene med sne. Som altid var det en fornøjelse at opleve Hans Oles entusiasme, når han fortæller.

Torsdag aften var jeg inviteret til koncert med Northern Assembly En stor oplevelse som bestemt kan anbefales.

Deres sidste sang “death, won’t you marry me?” handler om, at vi ikke ved, hvornår vi skal dø, at vi skal møde døden som en ven, men at han godt må vente lidt, så vi kan nyde livet mens vi har det. I løbet af aftenen havde jeg fået en meget stærk fornemmelse af at en øbo, som var syg og hvor vi vidste, at der ikke var lang tid tilbage, ville dø inden jeg kom hjem igen. Så den sang satte lige nogle tanker i gang om, hvor skrøbeligt livet er. Lørdag morgen fik jeg at vide, at han var sovet stille ind😢

Søndag forlod vi Jylland og drog mod øst. Desværre har vi begge det ret anstrengt med at sejle i alt for meget blæsevejr. Så da vi i morges så vejrudsigten og en bølgerhøjde på 1 1/2 meter fra siden, sagde Luna, at det skulle hun ikke ud og sejle i. Heldigvis har vi gode venner, der har et sommerhus, som vi igen fik lov til at passe på natten over😘 Så i dag har jeg haft den her udsigt

Samtidig med at Luna har lavet invitationer til sin konfirmation og spist lækker kage😊

I morgen tager vi hjem!! De lover rimeligt vejr, og så er det bare afsted😉 Og så skal jeg hjem og se om der stadig er lidt sne tilbage. Jeg har fået så mange billeder med alt det sne der er, men det er begyndt at smelte❄️☃️

Victor har lavet en lille LEGO-film

I onsdags tog jeg sammen med Victor afsted fra Christiansø mod Odense og Jylland. Jeg skal bruge nogle dagen sammen med Mads i Odense og Victor skal på ferie hos bedsteforældrene.

Da vi kommer op at køre med andre øboere til Rønne og videre til København, har vi god tid i Rønne inden færgen sejler. Victor køber en gorillapod – tror jeg det hedder – til sin mobil. På færgen køber han en kasse LEGO. Jeg troede at han havde droppet LEGO for et par år siden, men måske fordi Albert bruger rigtig meget tid på LEGO og Skjold, som vi fulgtes med, havde købt noget, ville Victor også købe noget.

Da vi kommer i toget i København finder Victor sit LEGO frem, som allerede er samlet på færgen. En mand vi sidder overfor kommenterer på, at det allerede er samlet. Han fortæller også om det nye LEGOhouse i Billund, hvor han har været med sine børnebørn. Han fortæller videre, at man kan lave små film med LEGO, hvor man tager en masse billeder og sætter sammen til en film.

Den griber Victor og begynder allerede i toget.

Han finder en app, som kan bruges og så får han lavet en lille bitte film. Manden ser den og kommer med input til at udvikle den mere. Vi nærmer os Odense, hvor både manden og jeg skal af. Victor kører selv videre til Fredericia, hvor han bliver hentet.

I går får jeg en SMS fra Victor med et link til den nye video. Og jeg har fået lov til at vise den til jer😊 Jeg tror, at I også vil synes, at det er ret sejt lavet.

I dag skal han i LEGOhouse sammen med farmor og farfar. Jeg glæder mig til at høre om det senere😊

Victors LEGOfilm

Adventsfest – og andre traditioner i december

Den sidste uges tid er brugt stort set uden skærm. Jeg lavede en aftale med Luna om, at vi skulle sætte vores forbrug ned. Mest på grund af Lunas forbrug, men i den grad også på grund af mit eget forbrug. Jeg bruger alt for meget tid på min mobil med at være på facebook, slyngebarn, spil, serier osv. Nogle gange er det uden tvivl åndsvagt tidsfordriv, og der øver jeg mig i at tage en bog eller strikketøjet i stedet for. Og det er faktisk helt vildt rart sidde med noget andet end en skærm. Hvis jeg kommer i tanke om, at jeg har glemt mobilen ovenpå, øver jeg mig i at lade være med at hente den. Mit behov for at have den i nærheden tror jeg bl.a kommer af, at jeg i mange år har været rigtig meget på. Efter vi er flyttet, er jeg meget mere tilgængelig i hverdagen, men vores børn har også en tendens til at komme til skade, og så vil jeg gerne kunne kontaktes. Efter Victor har købt sin første mobil i december, har han også en forventning om, at han kan ringe til mig altid. Jeg tror, at der er noget tryghed for ham i lige at vide, hvor jeg er. Vi arbejder på, at han ikke behøver ringe eller skrive flere gange om dagen. At Mads så også flyttede hjemmefra for snart 4 år siden i en alder af 14 år, gjorde, at jeg ville vide, hvis der skete noget.
Så alt i alt har JEG haft et behov for at have min telefon i nærheden det meste af tiden. Det vil jeg gerne begynde at bevæge mig lidt væk fra. Hvis der sker noget, og jeg ikke tager telefonen, så må de ringe til Flemming. Større er øen trods alt ikke, end at han nok kan finde mig.

Men det var slet ikke for meget skærm, indlægget skulle handle om. Jeg vil nemlig fortælle om nogle af de traditioner, der hører til i december. Jeg har tidligere skrevet om Julefesten og juletræstænding Men der er også mange andre traditioner på vores øer.

Vi starter omkring 1. søndag i advent med at tænde lysene på det store juletræ på Paraden. Skolebørnene synger for på 2-3 julesange og bagefter er der gløgg og æbleskiver.

Siden sidste år er det ene af salterierne blevet gjort klar til “madpakkerum”. Der har længe manglet et rum, hvor turisterne kan sidde i ly for vind og vejr og indtage den medbragte mad. Tidligere var der små rum, som fiskerne brugte til deres grej, men eftersom der kun er lystfiskere tilbage på øerne, så var der ikke brug for så mange rum mere. Det er så kommet de mange turister til gode.
Det kom også øboerne til gavn, da vi skulle have gløgg og æbleskiver en kold og blæsende 1. søndag i advent.

I år er der sat julelys på broen. Det er vildt hyggeligt.

Den præsteweekend der er i starten af december, er der adventsfest på Månen. Det er skolebørnene, der går luciaoptog. Det er en af de få gange om året, hvor jeg må ud og låne et strygejern og strygebræt, for det har jeg ikke selv. Jeg har ikke tidligere manglet det, men jeg er vist ved at blive så voksen, at jeg er begyndt at overveje det. Men det er ikke noget, der kommer til at stå på en ønskeliste, for hvis jeg skal have et strygejern, vil jeg selv ud og kigge på de forskellige muligheder. Så jeg er på lånemarkedet i starten af december. Det er også ved at være en tradition😄

Skolebørnene med deres fine nye luciadragter, som flaskekassen har købt. De gamle dragter var meget meget gamle. Der er snak om at de nok er 35-40 år gamle! Så det var på ingen måde fråds med lidt nyt til de små yndige børn.

Luna er igen luciabrud. Det var hun også for et par år siden. Det hedder sig, at det er den højeste i skolen, der skal være luciabrud, nogle gange vælger den højeste dreng det dog fra. Det var også sidste gang Luna skulle gå lucia, så moren sad og blev lidt rørt.

Når juleferien nærmer sig, holder forældrerådet juleafslutning på skolen for børn og voksne. Det vil jeg ikke skrive så meget om her, for det har jeg gjort før jul i Lidt mere julebag😊

Juleaften er der en lille højtidelig stund i kirken. Vi har ikke nogen præst, så vi klarer det selv. Vi synger nogle salmer og juleevangeliet bliver læst af en af de kommende konfirmander. Flemming har de seneste par år betjent orglet og Mads har været med på guitar. I år spillede Luna cello. Hun havde selv ønsket at spille “Her kommer Jesus dine små” som præludium, og så var hun utilfreds med at vi ikke skulle synge “Et barn er født i Bethlehem”, så den spillede hun til postludium. Det var en meget stolt mor, der sad nede i kirken.

I “mæljyl”en (mellemjulen) er der julefest for alle de børn, der er på øen. Der bliver danset om juletræet, leget sanglege, og så kommer julemanden også på besøg. For både børn og voksne er det en sjov tilbagevendende oplevelse, der kræver gode nerver. Og der er naturligvis gaver til alle børn.

Dagen efter er der julebal for de voksne. Sidste år troede vi, at det var sidste gang, der havde været julebal, for vi var så få, at vi kun lige kunne nå omkring juletræet. I år var der så stor opbakning, at vi kunne nå to gange rundt om træet. En virkelig hyggelig fest med både julesalmer, julesange og sanglege for alle voksne. De tre spillemænd klarede musikken med hård hånd og højt humør.

December nærmer sig sin afslutning, men der er lige den sidste tradition, som reelt set først er i januar. Vores nytårsbal.<b
n holder nytår hjemme eller hvor man nu er. Vi er hjemme og Flemming er altid i gang med nogle sjove idéer til maden. I år var det en slags fastfood-tapas og hjemmelavet is til dessert.

<b
løbet af aftenen er der nogle, der er rundt og besøger andre. Vi nåede ikke så meget, da  ungerne rendte ret meget ude og fyrede krudt af. Det gav nemlig en ro hjemme, så pludselig lå vi begge i sofaen og sov😴🙄 Dog ikke så lang tid, og så gik vi ud og fik noget frisk luft. En tur rundt om øen og op i Hvide hus og ønske godt nytår.
før midnat mødtes vi hjemme og var klar til at møde det nye år sammen. Og for første gang var det ikke et problem for Victor, der ellers tidligere har haft meget modstand mod at komme ind i det nye år.
å er det op på Paraden og give krammer og ønske godt nytår til alle de andre, og nyde det fælles fyrværkeri, som tre brandmænd fyrer af. Da det var overstået, skulle vi lige have styr på Albert og sikre at han kom i seng, og lave aftaler med Victor og Luna, inden vi kunne gå over på Månen til nytårsbal. Et bal med en helt speciel stemning.
tror vi gik hjem omkring kl 4. Luna går i 7.kl. og så må man være med til bal. Hun hyggede sig med en veninde og de var slet ikke klar til at gå hjem. Det var de først kl 8😱


D
r helt sikkert nogle traditioner, jeg ikke har fået med. På skolen plejer de at have juleklippedag i starten af december, en gave under juletræet til en elev hver dag, og juleafslutning med bl.a julebanko sidste dag før ferien. Der er også kroens julefrokost og æbleskiver og gløgg for hele øen. Om der er flere ting jeg har glemt, er jeg i tvivl om. Uanset, så har vi nok at se til op til jul😄

Har I nogle specielle traditioner, der hvor I bor eller i familien op til jul?

Lidt mere julebag😊

I år har der været rimeligt gang i julebagning. Pebernødder forsvinder næsten hurtigere end jeg kan nå at bage dem, så der er kommet begrænsning på. Næste år tror jeg, at jeg laver en giga portion dej i starten af december. Så kan jeg dele det i 24 mindre dele og putte i fryseren, så der er lidt til hver dag.

Sidste år forsøgte jeg mig med vaniliekranse, men det var ikke nogen succes. Jeg var så heldig, at Anne Eva en dag kom med en dims til røremaskinen, så jeg kan lave dem med hjælp fra maskinkraft. Det er så meget lettere og bestemt ikke sidste gang de skal bages. Jeg har et lille problem med den dims. Jeg kan nemlig slet ikke se, hvad nr 2 fra venstre skal bruges til??🤨🤔

En af traditionerne på Christiansø skole er juleafslutningen et par dage før ferien starter. Det er forældrerådet, der står for det. Alle medbringer noget julelækkerier til fælles fornøjelse og så serveres der “gløgg” til alle. Det plejer at være et par hyggelige timer, hvor børn og voksne får snakket og ønsket hinanden glædelig jul.

Hos os har det med at udvikle sig lidt, når julelækkerierne skal forberedes. For to år siden havde vi juleroulade med på skolen og sidste år var der grønne kokosmakroner, der skulle ligne grantræer. Da vi endnu ikke havde nået at bage og pynte peberkager, fik jeg bagt dem og Luna hjalp med at pynte. Desværre har jeg kun 6 skruedimser til tylerne, så vi måtte spare på farverne. Til min skræk kunne jeg konstatere, at jeg har bagt alt for lidt på det seneste, for flere af farverne var udløbet. Men de vigtigste farver duede stadig. Vi hyggede ret meget med at prøve at udføre de ideer vi havde, med svingende resultater. Der er ingen tvivl om, at Lunas evner er markant bedre end mine. Men vi endte begge med ømme fingre og håndled efter at have pyntet i et par timer. Til sidst fik vi hjælp fra Albert, der også ville prøve.

I dag skal jeg have lavet lidt chokolade, men så er det vist også ved at være slut – på denne side af jul😉

Aftenhygge i haven – en dag hvor sommeren kiggede forbi

Det her indlæg er faktisk det indlæg, der gav hele balladen på bloggen. Da jeg forsøgte at sætte billeder ind, kunne jeg pludselig ikke mere. Jeg forsøgte flere gange, men måtte opgive, og resten kender I😉 Jeg vil ikke rette noget særligt, i det jeg skrev dengang, men I skal lige tænke jer tilbage til midt i juli, hvor der åbenbart var et par dage med noget, der mindede om sommer🌞
I sidste uge inden vi skulle sende ungerne på sommerferie, var vejret så godt – hvor er sommeren i grunden henne??? – at vi kunne spise i haven. Luna var taget til Bornholm og besøge en veninde, så vi var kun 6 hjemme – to voksne, to små drenge, en stor dreng og en kusine. Senere på sommeren ser det helt anderledes ud, når der kommer diverse kammerater og veninder på besøg. 

Det var en dejlig aften med bålhygge, bar mave og rosé vin – og man kan godt mærke at børnene bliver store, når man åbner en flaske😉 

Jeg vil lade billederne tale for sig selv. De siger vist mere end ord 🤣🤣