Tag Archive | frømænd

En af de mere specielle rundvisninger

Som jeg skrev om i går, så har der været besøg på øen fra Folkemødet. Som jeg også skrev, så fik vi snakket lidt med frømændene. Hvad jeg ikke skrev var, at vi lavede en aftale om, at de ville komme søndag og få en gratis rundvisning. Ja hvad gør man ikke for at få en tur i deres båd 🙂

Af forskellige årsager blev det udsat til i dag.
De havde lovet at skrive, når de sejlede fra Tejn, så kunne jeg lige nå at blive klar og komme ned på havnen. De brugte ca 13 min på at sejle herud i dag.

20140616-142808.jpg

Så stod den på rundvisning på begge øer. Det var en fornøjelse at have dem med. De er en del af forsvaret, så de ting jeg fortalte om fæstningstiden og krigen var de interesserede i at høre. Og de stillede ikke en masse mærkelige spørgsmål om biler og internet. Det var en rigtig hyggelig tur. Og så er der jo noget cool ved at gå rundt sammen med ni frømænd 🙂

Efter frokost var det så deres tur til at vise, hvad de kan. Eller nok nærmere hvad deres båd kan. Jeg fik lov til at tage familien med, så de små fik deres egne redningsveste på, og vi andre lånte.
Båden kan sejle 50 knob, hvilket svarer til ca 90 km/t. Man står op i den, da det ellers er for hårdt for ryggen, når der kommer en masse bump. Ud af havnen gik det stille og roligt, men så blev der givet gas! Jeg havde spurgt på forhånd, om det var sikkert at tage min mobil med, og fik at vide at det blev en rolig tur. Heldigvis valgte jeg at lade den blive på land. Better safe than sorry 😉 For en stille tur blev det ikke ligefrem. Vi sejlede lidt lidt rundt og et stykke væk fra øen. De små drenge stod mellem mig og en af frømændene, og jeg tog en arm i D over Victors arme og hjalp ham med at holde fast, og frømanden tog en arm rundt om Albert og holdt ham fast. Ellers var han helt sikkert ikke blevet stående på båden 🙂 vi sejlede også om på østsiden af øen og så det hele lidt på afstand.
Det var en fantastisk tur, og vi var vist temmelig høje bagefter. Den der rolige tur kom op på 48 knob! 🙂 Men det var fedt og sjovt, og jeg kunne så godt tænke mig at prøve det en anden gang 🙂

20140616-144448-53088258.jpg

20140616-144508-53108579.jpg

20140616-144516-53116489.jpg

Besøg fra Folkemødet

Når vi nu ikke har været til Folkemødet, så er det godt de kan komme ud til os 🙂 Og nu tænker jeg ikke på de 150 unge mennesker, der kom lige efter vores gymnastikopvisning var færdig. Nej jeg tænker bl.a. på den båd jeg så komme med ret høj fart, imens jeg stod og skulle tage imod de stores spring, så jeg ikke kunne komme ned og se, hvad det nu var.
Heldigvis var de ikke på ultra kort visit, så vi nåede alle at se båden og snakke med frømændene.
Som altid var jeg klar med kameraet, men fik lige spurgt om det var ok. Det var det, men de kiggede alle væk, da de ikke vil have ansigter med.

20140615-222411.jpg

I stille vejr kan de sejle fra Bornholm til Christiansø på 12 min! Så er der altså pænt meget fart på båden!
Da de skulle sejle igen, havde de lovet drengene, at de ville give den gas henne ved molen, så Victor og Albert skyndte sig derud og vinkede til dem

20140615-222635.jpg

I dag kom der så en anden hurtig båd. Denne gang var det Politiet, der var færdig inde på Folkemødet, som skulle have nogle timer til at gå, inden de kunne komme med færgen hjem. Der kom to hold. Og anden gang stod jeg og snakkede med en af dem sammen med Victor. Da resten af holdet kom tilbage gik vi med hen til båden for at kigge på den. Victor ville gerne ned i båden, hvilket han fik lov til

>

20140615-223103.jpg

Den ene betjent sagde, at Victor skulle komme hen og se skærmene og udstyret, hvilket er lige noget for Victor. Mens de kigger på det siger han til Victor, at han lige kan låne redningsvesten, og så kan han få en tur ud af havnen. Hvorefter han kigger op på os forældre og siger “vi låner ham lige” 🙂

20140615-223400.jpg

20140615-223408.jpg

20140615-223415.jpg

Jeg tror nok lige, at Victor var stolt og glad bagefter 🙂 Sikke en oplevelse!