Tag Archive | Fest

Første fest på øen

Lige nu sidder jeg og nyder denne udsigt i det skønne vejr

20130907-125010.jpg

Der er sat vasketøj over i vaskehuset – det er kun mens vi bor i hestehytten, vi vasker der, men hver gang kommer jeg forbi denne udsigt, så det er ok:-) Om aftenen er der en smuk solnedgang!

Om en time skal vi til vores første fest herovre. To der har boet her i 18 år flytter til Bornholm og holder fest. Vi glæder os til det, da vi ud over at komme til fest også får mulighed for at møde de øboere vi ikke har hilst på endnu.
Desværre vred jeg om på foden under dagens løbetur, så anklen er ikke helt god. Men mon ikke det går, når først musikken spiller;-)

God weekend til jer alle, jeg nyder allerede min i fulde drag:-)

Første invitation er kommet

Så dumpede den første invitation til fest på månen ned i vores indbakke. En uge efter vi er flyttet skal vi til farvel-fest. Det er for alle fastboende, så det bliver nok en smule mærkeligt at være til farvel-fest, når vi lige er ankommet. Men vi er da heldigvis tre nye familier, så vi kommer ikke til at sidde som de eneste uden at kende andre 😉
Det er også en oplagt mulighed for hurtigt at få mødt resten af indbyggerne og få snakket med lidt forskellige. Kan forestille mig at det i starten nok mest er de andre skolebørns forældre. Vi skal jo også pakke lidt ud og prøve at finde en hverdag.
I bund og grund er det nok ret perfekt timet, selvom det jo er træls for dem, der skal flytte, da det er pga. reglerne om at man ikke må blive boende, når man er færdig med sit arbejdsliv.
Men vi glæder os til at møde dem alle sammen og få en ny hverdag igang med mindre stress og mere tid til hinanden 💜