Tag Archive | farmor

Afslutning på skoleåret

Rundt omkring i landet er der nok mange ting, der går igen år efter år, når et skoleår slutter. Sådan er det også på Christiansø.
En af tingene er årets skoleudstilling, hvor skolen er gjort klar med en masse af elevernes projekter fra skoleåret i de forskellige fag. I år var der bl.a. fremvisning af en film, som de havde lavet i historie om jernalderen. Eleverne har selv lavet manuskript, fordelt roller og klippet sammen. Der er lagt rigtig meget energi i den film, og det var et flot stykke arbejde.
Der var også fortællinger fra ture de har været på, matematiske opgaver og nogle store tegninger af hver elev i fuld figur.
En af temaugerne har handlet om naturen, hvor de har lavet forskellige tiltage og undersøgt forskellige ting, hvorefter de har søgt om at få “det grønne flag”, som viser, at de er en skole med fokus på miljøet. Og for 2. gang fik Christiansø Skole “Det grønne flag”! Som skolelederen hejste efter vores administrator havde holdt en lille tale

20140630-233758.jpg

20140630-233808.jpg

Bagefter kunne vi høre noget af det eleverne har lavet i musik, da de spillede og sang for os

>

20140630-234012.jpg

20140630-234018.jpg

20140630-234024.jpg

Som en overraskelse tog vi Victor med kort før “Ertholmen” ankom for sidste gang den dag. Farmor var med båden, og det vidste de ikke. Men der var stor glæde da hun kom 🙂

Dagen efter, om torsdagen, var der afslutning i Kongens Have med fællesspisning. Vi startede med drengene mod pigerne i rundbold på boldbanen

20140630-234529.jpg

Det blæste desværre en del, så det var lidt koldt. Men skyerne var fantastisk flotte

20140630-234646.jpg

20140630-234652.jpg

Det er også til afslutningen, at der er en lille tale til de udgående elever og et brev til de kommende elever – hvis de er der.
Vores ældste har været den eneste i 7. Kl. Så skolelederen holdte en lille tale til ham og gav ham en gave fra skolen. Puh det rykker tæt på nu, at han skal flytte :-/

20140630-235052.jpg

20140630-235058.jpg

Bagefter blev yngsten kaldt op. Selvom han næsten ikke havde tid 🙂 Han glæder sig og er SÅ klar til det der skoleliv. Han har kigget på sit nye skema flere gange og ville tage afsted i morgen, hvis jeg sagde det 🙂 Han har fået sine ting fra før-skole og har siddet og lavet i det, og snakke tit bogstaver, stavning og tal

20140630-235339.jpg

Nu venter en lang sommerferie. De første børn er taget afsted sammen med farmor, og fra på torsdag har vi en hel uge, med kun et barn hjemme. Derefter begynder feriebesøgende at komme, samtidig med at børnene kommer hjem ad flere omgange. Vi glæder os til at opleve det hele på den lille ø langt mod øst.

God sommer til jer alle 🙂

20140630-235724.jpg

Besøg af farmor og farfar

For efterhånden to uger siden fik vi igen besøg fra Jylland. Denne gang var det Flemmings forældre, der tog den lange tur. Med sig havde de fætter Philip.
Vi havde besluttet ikke at sige noget til ungerne. Primært fordi det kunne være svært for Victor at rumme forventningens glæde samtidig med at skolen skulle passes. Så fredag morgen fik de at vide, at de skulle skynde sig hjem, fordi vi havde en overraskelse til dem. De havde alle en fornemmelse af, at det var besøg af farmor og farfar, men ingen havde gættet at Philip var med. Victor har tidligt fri om fredagen, så han var med nede og tage imod, og blev meget glad, da han så farmor og farfar, og især Philip. Det var lidt af en vippetur de fik på vejen, men alle klarede det heldigvis godt.

20131113-234008.jpg

Glæden var også stor, da de store kom hjem lidt senere og så gæsterne ved frokostbordet 🙂

Victor og Philip forsvandt hurtigt ud for at se øen, og resten af gæsterne skulle lige lande. Derefter gik dagene med hygge fra morgen til aften, børnebanko lørdag

20131113-234524.jpg
Hvor selv Albert formåede at holde koncentrationen det meste af en time!

20131113-234627.jpg

Banko for de voksne søndag, hvor farmor og farfar var med

20131113-234744.jpg
Og jeg var så heldig at vinde en and, så julen er reddet 😉

20131113-234833.jpg

Mandag var Philip med i skole. En skole med – den dag – 13 elever. Ikke helt som han er vant til fra folkeskolen. Og der blev da også begyndt på en lille bog om turen til Christiansø.

Tirsdag var afrejsedag. Victor havde et par dage før besluttet at lave et puslespil til sin dejlige fætter, som han skulle have med til turen hjem. Men tirsdag morgen kommer han i tanke om, at han ikke har fået taget et billede. Så kl. 7.30 gik han afsted med min iPhone for at finde det billede, som jeg skulle printe og laminere i løbet af formiddagen. Så var det klart til at blive klippet i stykker, når Victor kom hjem til frokost.

20131113-235611.jpg

Kl. 13 sejlede “Peter” fra Christiansø til Gudhjem. Med sig havde han farmor, farfar og fætter Philip.

Tak for besøget, vi håber I kommer igen, når vejret er lidt bedre 😉